Samling DK og den museale koordinering - set fra SLKS

Præsentationer af emnet: "Samling DK og den museale koordinering - set fra SLKS"— Præsentationens transcript:

1 Samling DK og den museale koordinering - set fra SLKS
Hans-Henrik Landert SLKS, Museer og Folkeoplysning

2 Behov for koordinering af museernes samlinger.
En strøm af anbefalinger og krav til museerne om samarbejde og arbejdsdeling: I Betænkning 1956 om en nyordning af musernes forhold, i 1958-loven og i alle efterfølgende museumslove Gentaget og udfoldet i talrige senere udredninger, lovbemærkninger, rapporter o.s.v. Understøttet af museernes egne organisationer og af statens nævn og senere styrelser på området Og af forskellige tilskud og ordninger til sagens fremme Nogle få statslige museer, mens hovedparten af museerne i slutningen af 1800-tallet er etableret lokalt (regioner/kommuner) og så i løbet af sidste århundrede er begyndt at få offentlige midler fra staten, regionerne og kommunerne. Derfor har vi museer fordelt over hele landet. Og de gode ligger også spredt. Det statslige tilskud består af § 15-tilskud: mio. kr. § 16-tilskud: mio. kr. Ø tilskud mio. kr. Tidligere amtslige tilskud: mio. kr. Komp. for gratis entré <18: mio. kr.

3 Det strategiske Panels ”key learnings” 2015
Der er behov for: overblik over udfordringer på samlingsområdet fælles vision og strategi for udvikling af samlingerne udvikling af metoder og bedst practice for indsamling fra nutiden national koordinering og strategi for indsamling af immateriel kulturarv eksterne erfaringer, partnerskaber og ressourcer for at løfte samlingsvaretagelsen Nogle få statslige museer, mens hovedparten af museerne i slutningen af 1800-tallet er etableret lokalt (regioner/kommuner) og så i løbet af sidste århundrede er begyndt at få offentlige midler fra staten, regionerne og kommunerne. Derfor har vi museer fordelt over hele landet. Og de gode ligger også spredt. Det statslige tilskud består af § 15-tilskud: mio. kr. § 16-tilskud: mio. kr. Ø tilskud mio. kr. Tidligere amtslige tilskud: mio. kr. Komp. for gratis entré <18: mio. kr.

4 Hvorfor koordinere? - sikre væsentlig kulturarv og undgå overlapning
sikre bedste ressourceanvendelse ved arbejdsdeling klar profil for det enkelte museum - undgå ”alt muligt” museer - forebygge konflikter mellem museerne - ”strandhugst” Nogle få statslige museer, mens hovedparten af museerne i slutningen af 1800-tallet er etableret lokalt (regioner/kommuner) og så i løbet af sidste århundrede er begyndt at få offentlige midler fra staten, regionerne og kommunerne. Derfor har vi museer fordelt over hele landet. Og de gode ligger også spredt. Det statslige tilskud består af § 15-tilskud: mio. kr. § 16-tilskud: mio. kr. Ø tilskud mio. kr. Tidligere amtslige tilskud: mio. kr. Komp. for gratis entré <18: mio. kr.

5 I praksis vanskeligt at realisere
fortsat nogle museer med minimalt samarbejde fortsat nogle museer uden en klar profil samlinger uden forbindelse til ansvarsområdet samlinger der er andre museers ansvar samlinger der ”mangler” (hvide pletter) fortsat store parallelsamlinger (overlap) Nogle få statslige museer, mens hovedparten af museerne i slutningen af 1800-tallet er etableret lokalt (regioner/kommuner) og så i løbet af sidste århundrede er begyndt at få offentlige midler fra staten, regionerne og kommunerne. Derfor har vi museer fordelt over hele landet. Og de gode ligger også spredt. Det statslige tilskud består af § 15-tilskud: mio. kr. § 16-tilskud: mio. kr. Ø tilskud mio. kr. Tidligere amtslige tilskud: mio. kr. Komp. for gratis entré <18: mio. kr.

6 Nogle eksempler på parallelsamlinger
(jf. Mus.Sam og KID) 4.887 strygejern 6.221 høvle 3.167 manglebrædder flintafslag (eller poser med…) økser fra oldtiden 3.841 Richard Mortensen kunstværker Der mangler endnu overblik over natur-samlingerne Nogle få statslige museer, mens hovedparten af museerne i slutningen af 1800-tallet er etableret lokalt (regioner/kommuner) og så i løbet af sidste århundrede er begyndt at få offentlige midler fra staten, regionerne og kommunerne. Derfor har vi museer fordelt over hele landet. Og de gode ligger også spredt. Det statslige tilskud består af § 15-tilskud: mio. kr. § 16-tilskud: mio. kr. Ø tilskud mio. kr. Tidligere amtslige tilskud: mio. kr. Komp. for gratis entré <18: mio. kr.

7 Ofte de samme genstande i museernes magasiner.

8 Ole Winther, alias Elo Sommer, kom en tur i mediemøllen efter en kommentar hertil
1.niveau: Bullet Verdana Bold, 16/21 niveau: Bullet Regular, 16/21 For at skifte mellem de forskellige niveauer brug ’Forøge/Formindske indryk’ Overskrift fylder maks to linier En anden sag med stor bevågenhed – museernes bevaring! Hvor Ole Winther alias Elo Sommer kom en tur i mediemøllen. Forsiden – landsdækkende radio og tv, satirespalter og –tegning samt et helt eget § 20 spm. stillet af Alex A. Sagen om museernes bevaring udspringer dybest set af kritik fra Rigsrevisionen – i flere omgange både i 2007 og i 2014 og inden længe igen! Kritik af museernes bevaringsarbejde, herunder sikring af gode bevaringsforhold for samlingerne i magasiner. Og dermed kritik af den manglende eller utilstrækkelige opfølgning på den såkaldte Kulturbevaringsplan, som blev igangsat i 2003 med en lang række målsætninger for sikring af kulturarven. Og så udspringer det af Museumsenhedens kvalitetsvurderinger. Vi har været på alle museer og alle magasiner og set både groteske eksempler på genstande, der bogstavlig talt står og rådner op under helt utidssvarende og uacceptable forhold, og eksempler på tip top klimastyrede magasiner – nybygget til formålet, hvor uddannede konservatorer går og holder dagligt opsyn. En ting er de dårlige magasiner. En anden ting er de mange hyldekilometer med genstande. Museerne har i mange årtier indsamlet genstande på forskelligt grundlag og med skiftende optikker. Der findes i dag over 10 mio. genstande på de danske museer, der er omfattet af museumslovens krav ifht. bevaring – men også forskning og formidling. Vi anbefaler, at museerne har en nedskrevet og prioriteret indsamlingspolitik og koordinerer sin indsamling med de øvrige statsanerkendte og statslige museer. Og at indsamlingen er restriktiv og udspringer af museets forskning. Dette for at undgå, at der er overlap i ”Samling Danmark”, og sikre en klar faglig profil for det enkelte museum (der er tydeligere tematisk profil hos de kulturhistoriske museer). Det er museernes opgave og ansvar at passe på deres samlinger, - sikre gode bevaringsforhold - og det er museernes opgave og ansvar at vurdere, hvorvidt genstande i deres samlinger kan udskilles. SLKS har ikke nogen holdning til eller måltal for, hvor mange og hvilke genstande museerne skal have. Det er museernes faglige vurdering, som også ligger til grund for bevaringsarbejdet. Men i vores dialog med/kvalitetsvurderinger af museerne udfordrer vi dem på disse spørgsmål. Har museet foretaget en samlingsgennemgang? Har hele samlingen forsknings- og formidlingsmæssig værdi, der legitimerer, at der bruges statslige midler på at sikre og bevare den for eftertiden? Og hvordan ser samlingens sammensætning ud i forhold til det samlede museumslandskab? Hvis det skal give rigtig mening, så bør gennemgang af samlinger foregå koordineret på tværs af landet. Det er derfor også en stor og vigtig diskussion, som ikke for alvor i nyere tid er taget i museumsverdenen. Hvad skal vi sammen og hver for sig bevare for eftertiden. Vi har i SLKS allerede taget tilløb til diskussionen: I foråret 2016 har Det Strategiske Panel formuleret 5 anbefalinger til at styrke museernes samlinger: - at SLKS udarbejder en status for bevaringsplanen fra 2003 og kortlægger museernes udfordringer med samlingsvaretagelse. Kortlægningen følges op af en konsekvensanalyse. - at gøre det til en national opgave at indhente den dårlige varetagelse af samlingerne og udarbejde en plan med overordnede strategiske pejlemærker og milepæle. Fx via oprettelse af arbejdsgrupper, som kan understøtte opgaven. - at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal indsamle eksempler på metoder og best practice ift. indsamling i et nutidigt perspektiv. - at fremhæve indsamling af immateriel kulturarv som separat fokusområde. Fx i dialog med borgerne og som bidrag til en kommende kulturkanon. - at den nationale koordinering og oprydning fremlægges som et samlet projekt for at løfte den danske kulturarv. Gerne i partnerskab med fx fonde. Museumsenheden har i forlængelse heraf afholdt seminarer om museernes arbejde med samlingerne i efteråret 2016 og foråret Formålet med seminarerne var at afdække museernes behov og udfordringer og få input til fortsat udvikling og kvalificering af musernes samlingsvaretagelse . Key learnings fra seminarerne var bl.a. behov for koordinering, prioritering og nationalt samarbejde om indsamling samt behov for styringsredskaber ift. samlingsvaretagelse og prioritering af bevaringsopgaven. I maj måned var ministeren i samråd om museernes bevaringsarbejde. Der blev fra Mogens Jensens side efterlyst en national strategi for området. Ministeren har endnu ikke taget stilling til, om der er behov for en national strategi.

9 Omvendt er der også ”hvide pletter” f.eks:
- Tiden efter 1950-erne og nutiden - Immateriel kulturarv Indsamling af det digitale samfunds kulturarv Hvorfor er der næsten ingen biler i Samling DK, men umådelig mange hestevogne? Er hestevogne mere værdifuld kulturarv? Hvilke museer har mon dokumenteret finanskrisen i 2008 og flygtningekrisen i 2015 ? Nogle få statslige museer, mens hovedparten af museerne i slutningen af 1800-tallet er etableret lokalt (regioner/kommuner) og så i løbet af sidste århundrede er begyndt at få offentlige midler fra staten, regionerne og kommunerne. Derfor har vi museer fordelt over hele landet. Og de gode ligger også spredt. Det statslige tilskud består af § 15-tilskud: mio. kr. § 16-tilskud: mio. kr. Ø tilskud mio. kr. Tidligere amtslige tilskud: mio. kr. Komp. for gratis entré <18: mio. kr.

10 Talrige initiativer for at styrke koordinering af Samling DK
- Fælles museumslov (1958) og særskilte ansvarsområder (1984) - Puljesamarbejder mellem museerne Amtsmuseumsrådene Museumsfusioner og fællesmagasiner - Fælles kunst- og kulturhistoriske centralregistre - Fællesmagasiner - Samlingsgennemgange støttet af udviklingsmidler - Fælles retningslinjer for bl.a. indsamling og udskillelse - Styrelsens kvalitetsvurderinger og Danske Museer i Tal - ODM´s samlingsnetværk m.v. Nogle få statslige museer, mens hovedparten af museerne i slutningen af 1800-tallet er etableret lokalt (regioner/kommuner) og så i løbet af sidste århundrede er begyndt at få offentlige midler fra staten, regionerne og kommunerne. Derfor har vi museer fordelt over hele landet. Og de gode ligger også spredt. Det statslige tilskud består af § 15-tilskud: mio. kr. § 16-tilskud: mio. kr. Ø tilskud mio. kr. Tidligere amtslige tilskud: mio. kr. Komp. for gratis entré <18: mio. kr.

11 Status Et fælles, centralt, kulturarvsregister, SARA, er i drift
Ca. 95% af kunst- og kulturmuseers samlinger er indberettet Et fælles naturhistorisk centralregister, SPECIFY, er i drift De små naturhistoriske museers samlinger er indberettet Der er skabt overblik over udviklingen på samlingsområdet ved museernes indberetninger til Museer i Tal, som styrelsen jævnligt rapporterer til museerne. Der er derved skabt forbedrede redskaber for koordinering og prioritering af museernes samlingsarbejde, som museerne bør gribe Nogle få statslige museer, mens hovedparten af museerne i slutningen af 1800-tallet er etableret lokalt (regioner/kommuner) og så i løbet af sidste århundrede er begyndt at få offentlige midler fra staten, regionerne og kommunerne. Derfor har vi museer fordelt over hele landet. Og de gode ligger også spredt. Det statslige tilskud består af § 15-tilskud: mio. kr. § 16-tilskud: mio. kr. Ø tilskud mio. kr. Tidligere amtslige tilskud: mio. kr. Komp. for gratis entré <18: mio. kr.

12 Status Museumsfusioner og fællesmagasiner har styrket koordineringen bl.a. ved at synliggøre parallelsamlinger Kritiske samlingsgennemgange har identificeret overflødige genstande. Ca genstande er udskilt fra samlingerne Udskillelserne er koordineret mellem relevante museer. Nogle få statslige museer, mens hovedparten af museerne i slutningen af 1800-tallet er etableret lokalt (regioner/kommuner) og så i løbet af sidste århundrede er begyndt at få offentlige midler fra staten, regionerne og kommunerne. Derfor har vi museer fordelt over hele landet. Og de gode ligger også spredt. Det statslige tilskud består af § 15-tilskud: mio. kr. § 16-tilskud: mio. kr. Ø tilskud mio. kr. Tidligere amtslige tilskud: mio. kr. Komp. for gratis entré <18: mio. kr.

13 Status Museernes samlinger rummer fortsat (historiske) delsamlinger uden forbindelse til ansvarsområdet og andelen af museer med sådanne samlinger ikke blevet færre i peroden Museerne indsamler nu mere reflekteret i ansvarsområdet med et strategisk afsæt og typisk med udspring i forskningen (ca. 75 %), efter retningslinjer for indsamlingen (94%), og begrundet som led i registreringen (ca. 80 %) Jf. DMIT Nogle få statslige museer, mens hovedparten af museerne i slutningen af 1800-tallet er etableret lokalt (regioner/kommuner) og så i løbet af sidste århundrede er begyndt at få offentlige midler fra staten, regionerne og kommunerne. Derfor har vi museer fordelt over hele landet. Og de gode ligger også spredt. Det statslige tilskud består af § 15-tilskud: mio. kr. § 16-tilskud: mio. kr. Ø tilskud mio. kr. Tidligere amtslige tilskud: mio. kr. Komp. for gratis entré <18: mio. kr.

14 Status Museerne indsamler over genstande om året, men indsamlingen varierer meget betydeligt efter museumskategori og ansvarsområde jf. DMIT kunstmuserne indsamler langt mindre end de øvrige museumskategorier kulturhistoriske museer, der alene har nyere tids ansvar indsamler langt mindre end museer, der også har arkæologisk ansvar naturhistoriske museer (særligt et enkelt) indsamler langt mere end andre museumskategorier, pr. museum. Nogle få statslige museer, mens hovedparten af museerne i slutningen af 1800-tallet er etableret lokalt (regioner/kommuner) og så i løbet af sidste århundrede er begyndt at få offentlige midler fra staten, regionerne og kommunerne. Derfor har vi museer fordelt over hele landet. Og de gode ligger også spredt. Det statslige tilskud består af § 15-tilskud: mio. kr. § 16-tilskud: mio. kr. Ø tilskud mio. kr. Tidligere amtslige tilskud: mio. kr. Komp. for gratis entré <18: mio. kr.

15 Museer med arkæologisk ansvar
Kulturhistoriske Kunsthistoriske Naturhistoriske Heraf Naturhistorisk Museum Aarhus Blandede Museer med arkæologisk ansvar Naturhistoriske museer 54.747 Museer uden arkæologisk ansvar. (Kunst og Kultur) 17.981 Nogle få statslige museer, mens hovedparten af museerne i slutningen af 1800-tallet er etableret lokalt (regioner/kommuner) og så i løbet af sidste århundrede er begyndt at få offentlige midler fra staten, regionerne og kommunerne. Derfor har vi museer fordelt over hele landet. Og de gode ligger også spredt. Det statslige tilskud består af § 15-tilskud: mio. kr. § 16-tilskud: mio. kr. Ø tilskud mio. kr. Tidligere amtslige tilskud: mio. kr. Komp. for gratis entré <18: mio. kr.

16 Mulige barrierer for koordinering af Samling DK
anfægter det enkelte museums selvstændighed strider mod faglige principper det er meget ressourcekrævende der er prestige i store samlinger koordinering er bare endnu en statslig spareøvelse Hvad mener I ? Tak for ordet! Nogle få statslige museer, mens hovedparten af museerne i slutningen af 1800-tallet er etableret lokalt (regioner/kommuner) og så i løbet af sidste århundrede er begyndt at få offentlige midler fra staten, regionerne og kommunerne. Derfor har vi museer fordelt over hele landet. Og de gode ligger også spredt. Det statslige tilskud består af § 15-tilskud: mio. kr. § 16-tilskud: mio. kr. Ø tilskud mio. kr. Tidligere amtslige tilskud: mio. kr. Komp. for gratis entré <18: mio. kr.