Det digitale Danmark – for alle?

Præsentationer af emnet: "Det digitale Danmark – for alle?"— Præsentationens transcript:

1 Det digitale Danmark – for alle?
Det digitale Danmark – for alle? Danmarks Biblioteksforenings Årsmøde, 30. marts 2012 Michael Teit Nielsen Udviklingschef Præsentation af Michael BRO: I medierne er vi nogle gange blevet fremstillet som dem, der er gået på barrikaderne mod ”tvangsdigitalisering” og at vi er imod digitalisering. Men vi kan sagtens se et stort potentiale i at digitalisere internt i det offentlige og den eksterne kontakt til bl.a. borgere. Digitaliseringskonference 30. januar 2012

2 Kort om Ældre Sagen Personen er vigtigere end alderen
Kort om Ældre Sagen Personen er vigtigere end alderen Flest mulige skal kunne leve et godt og langt liv medlemmer – 30 pct. af 50+ frivillige årlige medlemsarrangementer for mennesker, over hele landet årlige rådgivninger Bedre service; borgere, der kan anvende de digitale indgange, kan tage kontakt til det offentlige, foretage indberetninger mv., når det passer borgeren. Større indsigt i egne data; man kan som borger bedre få oplyst, hvilke oplysninger det offentlige fx kommunen, SKAT, lægen mv. har og administrere disse oplysninger. Og forudsat der etableres nogle anvendelige digitale fuldmagtsløsninger, bliver det lettere for pårørende at hjælpe over længere afstande Ressourcebesparelser; kommunerne er presset og har behov for at spare, digitalisering vil kunne frigive nogle ressource, som kan bruges et andet sted i kommunen. (Det er helt bevidst Michael, at jeg har sat ”besparelsen” nederst. Hvis man i kommunikationen omkring digitaliseringsstrategien fremhæver de positive muligheder for borgerne og har borgernes behov i centrum, tror jeg der vil være mere velvilje hos borgere og større fokus på borgernes behov i forbindelse med implementeringen af strategien. Kommer senere på slide nr. 6…) BRO: Men.. Når det er sagt, så er det helt afgørende for strategien, at vi husker på, at ikke alle er eller bliver digitale… Digitaliseringskonference 30. januar 2012

3 Digitalisering af det offentlige
Digitalisering af det offentlige Digitalisering giver muligheder Lettere tilgængelighed og bedre service, individualisering og bekvemmelighed Større indsigt i egne data, overblik Lettere at hjælpe pårørende Besparelser for det offentlige Men… Bedre service; borgere, der kan anvende de digitale indgange, kan tage kontakt til det offentlige, foretage indberetninger mv., når det passer borgeren. Større indsigt i egne data; man kan som borger bedre få oplyst, hvilke oplysninger det offentlige fx kommunen, SKAT, lægen mv. har og administrere disse oplysninger. Og forudsat der etableres nogle anvendelige digitale fuldmagtsløsninger, bliver det lettere for pårørende at hjælpe over længere afstande Ressourcebesparelser; kommunerne er presset og har behov for at spare, digitalisering vil kunne frigive nogle ressource, som kan bruges et andet sted i kommunen. (Det er helt bevidst Michael, at jeg har sat ”besparelsen” nederst. Hvis man i kommunikationen omkring digitaliseringsstrategien fremhæver de positive muligheder for borgerne og har borgernes behov i centrum, tror jeg der vil være mere velvilje hos borgere og større fokus på borgernes behov i forbindelse med implementeringen af strategien. Kommer senere på slide nr. 6…) BRO: Men.. Når det er sagt, så er det helt afgørende for strategien, at vi husker på, at ikke alle er eller bliver digitale… Digitaliseringskonference 30. januar 2012

4 Alder og adgang til internettet - hvordan får vi flere af de ældste med? - Tal fra Danmarks Statistiks undersøgelse af de åriges brug af internet i Danmarks Statistik er i gang med en tilsvarende undersøgelse i år, som vi forventer ligger klar efter sommer… Figuren taler jo sit klare sprog om, at alder er en afgørende faktor, når vi taler om, hvor parate borgerne er til at Danmark går online. Ikke alene har færre ældre adgang til nettet i hjemmet set i forhold til den øvrige befolkning, men de ældre, der anvender nettet, gør det også i mindre omfang end den yngre del af befolkningen. Omkring personer over 65 år har ikke adgang til nettet i hjemmet. Det er vigtigt, når vi taler om digitalisering at tage alle aldersgrupper med også dem over 74 år, hvilket vi man ikke har valgt at gøre i de nye lovforslag om digitalisering. Når man ikke tager de ældste grupper med får man et misvisende billede! (Lars Frelle kan måske finde på at fremhæve, at ca. 73% af befolkningen iflg. Digitaliseringsstyrelsen anses for at være klar til digitalisering) Kan vi forvente, at den ældste del af befolkningen bliver digitale? Og vil problemer ikke være løst om nogle år, når de ældste årgange i figuren er gået bort? Nej.. Hvis man skal vente på det, hedder det ikke 2015 men 2040 for ”obligatorisk digitalisering”. Vi må også være opmærksomme på, at den teknologiske udvikling går meget stærkt. Tal fra vores fremtidsstudie viser, at jo ældre man bliver, i jo mindre grad føler man, at man kan følge med i den teknologiske udvikling… mon ikke den tendens vil forsætte i en vis grad og betyde at problemet ikke løser sig selv ved, at de ældste årgange går bort? (Birgit Jæger prof. i Teknologi- og samfundsudvikling talte på vores konference om dette) BRO: Hvordan var erfaringen med digital kontakt til det offentlige på tidspunktet for undersøgelsen? Til orientering; Grafen: Andel af befolkningen, der har adgang til internet i hjemmet, har anvendt internet indenfor 3 måneder og indenfor en uge. Andel af befolkningen, der har adgang til internet i hjemmet, har anvendt internet indenfor en måned og indenfor en uge Kilde: Danmark Statistiks undersøgelse af de åriges brug af internet i 2011 Digitaliseringskonference 30. januar 2012

5 Alder og digital kontakt med det offentlige
Alder og digital kontakt med det offentlige Her taler grafen et tydeligt sprog om, at alderen også har en betydning for, hvor stor erfaring man har med at anvende de allerede eksisterende selvbetjeningsløsninger. Det at søge information på internettet er måske ikke så vanskeligt, men derfra og til at indsende oplysninger er der åbenbart en hindring. Grafen viser, at der er lang vej endnu til at størstedelen af kontakten med det offentlige sker digitalt. Alder har en betydning, men selv i den aldersgrupper hvor flest har erfaring med at indsende oplysninger til det offentlige, er der omkring 20%, der ikke har indsendt oplysninger. BRO: Man kan stille spørgsmål ved om grunden til at andelen af personer, der har søgt, hentet eller indsendt informationer til det offentlige, falder med alderen skyldes, at den ældre del af befolkningen har et mindre behov for at være i kontakt med det offentlige? Til orientering; Grafen: Andel af befolkningen, der har henholdsvis søgt information, hentet skemaer, indsendt oplysninger via offentlige hjemmesider og indsendt oplysninger til SKAT. Andel af befolkningen, der har henholdsvis søgt information, hentet skemaer, indsendt oplysninger via offentlige hjemmesider og SKAT. Kilde: Danmark Statistiks undersøgelse af åriges brug af internet i 2011 Digitaliseringskonference 30. januar 2012

6 Begrundelse for ikke at indsende oplysninger digitalt - andel af personer, der har været på nettet indenfor de seneste 12 måneder Der er færre ældre end yngre, der svarer, at de ikke har haft brug for at indsende oplysninger til det offentlige. Vi ved jo også, at det er relevant for ældre at søge folkepension, pensionstillæg, boligydelse, ændre diverse oplysninger og meget mere. Så ældre har og vil forsat have behov for at komme i kontakt med det offentlige. Grafen viser også, at jo ældre man er, i jo højere grad svarer man, at grunden til, at man ikke har indsendt blanketter til en offentlig hjemmeside er, at man ikke ved, hvordan man gør. BRO: Hvordan får vi ændret den lilla kurve, således at flest mulige får mulighed for at få del i de fordele, der er ved digitaliseringen? Til orientering; Grafen: Årsag til manglende indsendelse af oplysninger til det offentlige indenfor de seneste 12 måneder. Filter; Dem der har svaret, at de ikke har indsendt oplysninger via offentlige hjemmesider. Andel af personer, der har været på nettet indenfor de seneste 12 måneder, men som ikke har indsendt oplysninger til det offentlige. Kilde: Danmark Statistiks undersøgelse af de åriges brug af internet i 2011 Digitaliseringskonference 30. januar 2012

7 Hvordan bliver flest mulige klar til digitalisering?
Hvordan bliver flest mulige klar til digitalisering? Stimulér efterspørgslen Brugervenlighed Fokus på borger og service frem for besparelse Fælles løsninger Er myndighederne klar? Digitale fuldmagter Undervisning - Myndighederne skal tilbyde løsninger, der fungerer fuldt ud digitalt. Løsninger som er smarte at anvende og som er let tilgængelige og lette at anvende. Myndighederne må også tænke i nyt til de digitale løsninger, så fx et indberetningsskema nytænkes og ikke bare kopieres i sin manuelle form over i en digital løsning. Hvis der er smarte løsninger, som er lette at lære at bruge fx lettilgængelige apps, vil det kunne lokke en gruppe til at blive digitale og derved er man kommet målet, om at få så mange som muligt over på de digitale selvbetjeningsløsninger, et skridt nærmere. Hvis man i kommunikationen omkring digitaliseringsstrategien fremhæver de positive muligheder for borgerne og har borgernes behov i centrum, tror jeg der vil være mere velvilje hos borgere og større fokus på borgernes behov i forbindelse med implementeringen af strategien. Undgå en ensporet fokusering på besparelser. Det vil også være brugervenligt at ensarte løsningerne. Fx at der er én fælles indgang til alle selvbetjeningsløsninger i stedet for, at der er forskellige løsninger for alle kommuner. Kommunerne vil nok ikke bryde sig om denne ide, da de værner om deres selvstyre og gerne vil have borgerne ind på de kommunale hjemmesider. Men her kan man anvende bibliotekerne som et eksempel. De har lavet en fælles indgang og tænkte netop at det var ok at slippe noget af selvstændigheden og gå sammen. (Se bibliotek.dk) Så er det jo også helt afgørende, at myndighederne selv er klar før de forventer borgerne bliver digitale. Eks. med pårørende med en fuldmagt, forældre i Århus, ham og søster bor på Sjælland. Eks. oplysning om lægeskift og kvitteringer for fodpleje skal sendes i kopi med almindelig post i stedet for at scanne og maile. At de havde fået plads på plejehjem blev heller ikke meddelt digitalt til børnene, men pr. almindeligt brev til forældrene. Det skal være muligt at anvende digitale fuldmagter. Vi har i flere sammenhænge gjort gældende, at der skal udvikles en differentieret fuldmagtsløsning, der giver begrænset adgang til fx pårørende. Det er jo ikke sikkert at en mor, der skal have hjælp til at søge boligstøtte, ønsker at barnet også kan læse alle registrerede helbredsoplysninger. En del af de borgere, der i dag ikke er digitale kan blive det ved bl.a. at modtage undervisning. Her ser Ældre Sagen sig som en vigtig medspiller. Fx har vi it tilbud i 139 af vores 217 lokalafdelinger og ca deltog i vores it-tilbud i Også bibliotekerne er her en vigtig medspiller, da de afholdte omkring it-kurser i 2011. Bro: Men uanset de ovenstående punkter, vil der altid være nogle som ikke er digitale. Digitaliseringskonference 30. januar 2012

8 Husk de ikke-digitale En vedvarende problemstilling
Husk de ikke-digitale En vedvarende problemstilling Gode alternative løsninger Almindelig brevkommunikation Telefonisk hjælp Personlig betjening i Borgerservice Hjælp på biblioteker Differentieret fuldmagtsløsninger Vi må også være opmærksomme på, at den teknologiske udvikling går meget stærkt. Tal fra vores fremtidsstudie viser, at jo ældre man bliver, i jo mindre grad føler man, at man kan følge med i den teknologiske udvikling… mon ikke den tendens vil forsætte i en vis grad og betyde at problemet ikke løser sig selv ved, at de ældste årgange går bort? Derfor skal vi have nogle gode og værdige alternative løsninger, så vi undgår et demokratisk underskud!! Derfor skal der også af retssikkerhedsmæssige grunde altid være alternativer. Som oplægsholderen fra Ombudsmanden sagde det på vores digitaliseringskonference: Der kan være et digitalt ”hovedspor” for de fleste og et ikke-digitalt ”nødspor” til resten. Dårligt eksempel: SKATs håndværkerfradrag blev i første gang indført således, at man kun kunne få fradraget, hvis man ordnede det hele digitalt. SKAT har efterfølgende været nødt til at tilbyde blanketløsning til nogle. - Alm. Brev, telefonisk hjælp og personlig betjening siger sig selv. Men jeg synes godt, du lige kan bruge lidt tid på at bakke bibliotekerne op  - Tal fra Dansk Biblioteksforenings landsdækkende undersøgelse i 2011. - 92 ud af 98 kommuner svarede på undersøgelsen. - Op mod 60% af landets kommuner giver et reduceret budget til deres biblioteker i 2012 - Ca. 30% ender på status quo - Besparelser ligger først og fremmest på personale, materiale og åbningstider og atter i 2012, må der lukkes filialer. - Der må ikke blive for langt mellem bibliotekerne, når det forventes fra regeringens side, at bibliotekerne skal være med til at understøtte digitaliseringen. - Fuldmagtløsningen kan være en løsning for de ”ikke-digitale”, men det skal være frivilligt. At man ikke er digital er jo ikke ensbetydende med, at man ikke selv kan fx ansøge om en ydelse eller ordne sine skattepapirer. Man skal ikke umyndiggøre ”almindelige” borgere, bare fordi de ikke kan anvende digitale selvbetjeningsløsninger. Digitaliseringskonference 30. januar 2012

9 Ældre Sagen støtter et digitalt samfund - der tager hensyn til alle
Ældre Sagen støtter et digitalt samfund - der tager hensyn til alle Afrunding af oplægget med, at vi i Ældre Sagen mener, at digitaliseringens potentiale selvfølgelig skal udnyttes og at vi også ser os selv som en medspiller i at få så mange borgere gjort digitale som muligt, hvilket du vil konkretisere nærmere i dit afslutningsoplæg. Også bemærkning om, at vi håber, at dagen vil være til inspiration og give oplysninger til eftertanke. Digitaliseringskonference 30. januar 2012