Præsentation er lastning. Vent venligst

Præsentation er lastning. Vent venligst

Fysisk og digital tilgængelighed

Lignende præsentationer


Præsentationer af emnet: "Fysisk og digital tilgængelighed"— Præsentationens transcript:

1 Fysisk og digital tilgængelighed
Det Centrale Handicapråds årsmøde den 5. februar 2019

2 Program for workshop Velkommen
Præsentation af status og regeringens initiativer Diskussion i grupper Kolding Kommunes Handicapråds arbejde med emnet Spørgsmål og kommentarer til handicaprådets arbejde Opsamling Lone: Velkommen: Hvem er I? Repræsentanter for Handicaprådene – Brugerrep.?- kommunale medarb.- politikere? Øvrige? Vi er: Lise Morten Gitte - Lone – Seniorkonsulent hos SBi, arbejdet med UD&TG i forhold til det byggede miljø siden 2002 – siddet i DCH siden 2011 Stramt program Jeg: TG til det byggede miljø og til befordring Morten: digital TG Lise: Workshop – vi går rundt ved bordene Gitte: samler op

3 Status: Fysisk tilgængelighed til bygninger
SBi 2012: ”BYGNINGSREGLEMENTETS TILGÆNGELIGHEDS- BESTEMMELSER SET I FORHOLD TIL BYGGEPROCESSEN” Nyt Bygningsreglement 2018, BR18: Kravbestemmelser med separate vejledninger ”Brugerne ved egen hjælp kan komme frem, ind samt frem til funktioner.” DS-håndbog 186 ” Tilgængelighedskrav i BR18 holdt op imod DS/ISO 21542 Undersøgelsen viser, at Danmark har meget lidt kontrol med, om bygningsreglementet bliver overholdt, når man sammenligner med andre lande Resulteret i flere tiltag Brugerbegrebet giver mulighed for at få flere og bredere grupper inkluderet! Ikke længere snævert som de tekniske krav lægger op til.

4 Status: Fysisk tilgængelighed til bygninger
Tiltagspakke til fremme af tilgængelighed 2018 – 11 initiativer Styrke formidling og vejledning Funktionsbaserede krav og tilgængelighedsstrategier Tilsyn og stikprøver Tilgængelighedspuljen rettet mod eksisterende byggeri Portal på vej: Brugerbehov – og forståelse i forhold til det byggede miljø Gode eksempler

5 Status: Befordring Manglende fleksibilitet med rejse med offentlig transport Smal målgruppe i forhold de individuelle kørselsordninger Fokus på tilgængeligheden til letbaner og ny aftale med DSB om assistance Bestil rejsen i god tid Det kan være en stor udfordring for nogle personer med handicap at benytte tog og bus, og de må ofte planlægge mere end personer uden handicap. Hvis en kørestolsbruger for eksempel skal på tværs af landet, skal rejsen bestilles 12 timer i forvejen. Det lange varsel skyldes, at der skal være personale på stationen til at betjene en lift, så man som kørestolsbruger kan komme ind og ud af toget, da tog og perron ikke har samme højde. Kilde: DCH’s ’Fakta om mennesker med handicap’ Smal målgruppe i forhold til de individuelle kørselsordninger Personer med handicap, der ikke kan bruge den kollektiv transport, har mulighed for at blive godkendt til individuel handicapkørsel. Det er primært kørestolsbrugere eller personer, der bruger ganghjælpemidler, som en rollator, der kan godkendes til kørselsordning, det er et problem, da også andre handicapgrupper kan have behov for at benytte disse ordninger. Eksempler på andre, kan være personer med synshandicap eller kognitive vanskeligheder. Kørselsordningerne fungerer lidt forskelligt rundt om i landet, men hovedreglen er, at man bestiller kørslen på forhånd

6 Digital tilgængelighed
Seneste undersøgelse af offentlige myndigheders hjemmesider viser (kilde) Kortlægning af udvalgte hjemmesiders overholdelse af WCAG 2.0 udarbejdet af Sensus ApS for Digitaliseringsstyrelsen, 2012. Kategorisering af resultater De 206 løsninger er med udgangspunkt i resultater fra de kvantitative og de kvalitative undersøgelser inddelt i nedenstående kategorier: God tilgængelighed: Netstedet har ingen eller få formelle tilgængelighedsfejl og har ingen alvorlige tilgængelighedsproblemer. Jævn tilgængelighed: Netstedet har nogle formelle tilgængelighedsfejl, men få eller ingen alvorlige tilgængelighedsproblemer med væsentlige funktioner og/eller væsentligt indhold. Mangelfuld tilgængelighed: Netstedet har adskillige formelle tilgængelighedsfejl og flere væsentlige funktioner og/eller væsentligt indhold, som ikke kan bruges af en eller flere brugergrupper Dårlig tilgængelighed: Netstedet har mange formelle tilgængelighedsfejl og mange alvorlige tilgængelighedsproblemer med væsentligt indhold, som udelukker en eller flere brugergrupper.

7 Regeringens initiativer fra den Handicappolitiske Redegørelse 2018
Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer (WCAG) Tegnsprogstolkning af materialer om digital inklusion Synstolkning og tekstning af nye danske film Ny medieaftale Her er alene tale om et udpluk af initiativer. Lov om tilgængelighed af offentlige organers websteder og mobilapplikationer Med loven skal offentlige organer opfylde tilgængelighedskrav i opbygningen og driften af deres websteder og senere deres mobilapplikationer. EU har vedtaget et webtilgængelighedsdirektiv. Formålet er at sikre tilgængelighed til offentlige hjemmesider og at offentlige myndigheders mobil apps er tilgængelige for borgere med handicap i tråd med FN’s handicapkonvention. Direktivet betyder, at den internationale tilgængelighedsstandard WCAG, nu bliver en del af lovgivningen. Efter den 23. september 2019 skal alle nye hjemmesider overholde WCAG-standarden, og fra den 23. september 2020 skal ældre hjemmesider også overholde WCAG. Offentlige apps til mobiltelefoner skal senest være tilgængelige fra den 23. september 2021. Tegnsprogstolkning af materialer om digital inklusion Som led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi har Digitaliseringsstyrelsen udarbejdet informationsmateriale, der skal understøtte it-udfordrede borgere. Alle film og vejledningsmaterialer, der vedrører digital inklusion, er tegnsprogstolket. Synstolkning og tekstning af nye danske film Kulturministeriet støtter initiativer hos Det Danske Filminstitut(DFI) for tekstning og synstolkning med i alt 1 mio. kr.: Ny medieaftale Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 29. juni 2018 en ny medieaftale for perioden I medieaftalen er der flere initiativer med fokus på tilgængelighed for personer med handicap. Fx skal der i de nye public service-kontrakter med DR, TV 2 og de regionale TV 2-virksomheder fastsættes krav om forbedring af tilgængeligheden af stationernes udbud.

8 Forskningsministeriet 1994
”Rigtigt anvendt vil informationsteknologien være en kilde til økonomisk udvikling, større livskvalitet og bedre offentlige og privat service. Vi må derfor lægge en strategi, som kan bringe Danmark i front på en bred anvendelse af IT og den må bygge på værdier som åbenhed, demokrati og ansvar for alle i samfundet, så der ikke sker en opdeling af danskere i et informationsteknologisk A-og B-hold.”

9 Digitaliseringsstyrelsen 2014
§ 3. Fysiske personer, der er 15 år eller derover, og som har bopæl eller fast ophold i Danmark, skal tilsluttes Digital Post, medmindre personen fritages for obligatorisk tilslutning, jf. § 5, stk. 1 og 3.*

10 Adgang på forkant – Adgang på bagkant
”Sikre at der ikke opstår et B-hold” Lov om digital post Disabilities Act (ADA) (1990, 2009) Adgang til det digitale WCAG 2.0

11 Nyeste forskning (bl.a. Helsper og Reisdorf 2017)
1. Andelen af ikke-brugere falder markant, men bliver mere koncentreret omkring udsatte grupper. 2. De udsatte grupper mister opmærksomhed fordi størstedelen klarer sig godt. 3. Nye grupper på spil. Udsatheden handler sjældent om én udsathed, men ofte om mange overlappende udsatheder. Der er en stor sammenhæng mellem socio-økonomiske faktorer såsom indkomst, uddannelse, alder, køn og ansættelse og så evnen til at kunne bruge nye digitale løsninger.

12 Adgang som sociale faktorer
Handicap Ensomhed Psykisk sårbare Arbejdsløs Lav uddannelse

13 Fra adgang til konkrete brugssituationer:
Hvad skal vi gøre med de mennesker der ikke kan eller vil være digitale? Er det ok at der er et B hold? Skal alting være digitalt? Er der tale om en ny digital underklasse?

14 Status: Digital tilgængelighed
Seneste undersøgelse af offentlige myndigheders hjemmesider viser: 14 netsteder har fået vurderingen god tilgængelighed. Det svarer til 6,8 % af netstederne. 11 netsteder har fået vurderingen jævn tilgængelighed. Det svarer til 54,4 % af netstederne. 71 netsteder har fået vurdering mangelfuld tilgængelighed. Det svarer til 34,4 % af netstederne. 10 netsteder har fået vurderingen dårlig tilgængelighed. Det svarer til 4,4 % af netstederne. Seneste undersøgelse af offentlige myndigheders hjemmesider viser (kilde) Kortlægning af udvalgte hjemmesiders overholdelse af WCAG 2.0 udarbejdet af Sensus ApS for Digitaliseringsstyrelsen, 2012. Kategorisering af resultater De 206 løsninger er med udgangspunkt i resultater fra de kvantitative og de kvalitative undersøgelser inddelt i nedenstående kategorier: God tilgængelighed: Netstedet har ingen eller få formelle tilgængelighedsfejl og har ingen alvorlige tilgængelighedsproblemer. Jævn tilgængelighed: Netstedet har nogle formelle tilgængelighedsfejl, men få eller ingen alvorlige tilgængelighedsproblemer med væsentlige funktioner og/eller væsentligt indhold. Mangelfuld tilgængelighed: Netstedet har adskillige formelle tilgængelighedsfejl og flere væsentlige funktioner og/eller væsentligt indhold, som ikke kan bruges af en eller flere brugergrupper Dårlig tilgængelighed: Netstedet har mange formelle tilgængelighedsfejl og mange alvorlige tilgængelighedsproblemer med væsentligt indhold, som udelukker en eller flere brugergrupper.

15 Kolding Kommunes Handicapråd v/ John Arne Sørensen


Download ppt "Fysisk og digital tilgængelighed"

Lignende præsentationer


Annoncer fra Google