Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik

Præsentationer af emnet: "Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik"— Præsentationens transcript:

1 Sundhedsprofil 2017 Sundhedspolitik 2016-2019
V. Centerchef Ulla Callesen Sundheds- og Omsorgscentret Tirsdag den 25. september 2018

2 Den kommende time Resultater fra sundhedsprofilen Sundhedspolitikken
Drøftelse af fremtidige prioriteringer

3 Sundhedsprofilundersøgelsen
Spørgeskemaundersøgelse 2010, 2013, 2017 Nationalt, regionalt og kommunalt +2400 borgere i hver kommune 4900 skemaer i Høje-Taastrup Kommune Pga. forsøg med GIS Besvarelsesprocent 51,7 % i Høje-Taastrup (2.532 personer)

4 Kommunesocialgrupper
Høje-Taastrup Kommune er i kommunesocialgruppe 4: Høj andel med kort uddannelse Høj andel uden for arbejdsmarkedet Lav gennemsnitlig bruttoindkomst  Forventeligt at borgerne er usundere end gennemsnittet Grundskole: 18 % i Region Hovedstaden 25 % i Høje-Taastrup Kommune Lang videregående: 15 % i Region Hovedstaden 6 % i Høje-Taastrup Kommune

5 Rygning Hver anden ryger dør af sin rygning
18 %* ryger dagligt (RH: 16 %) Lav/middel andel sammenlignet med andre i KSG 4 Hos 7 %* med børn i hjemmet, ryges indendørs (RH: 4,5 %) Middel andel sammenlignet med andre i KSG 4 8%* er udsat for daglig passiv rygning (RH: 5,8 %) 2,4 % damper dagligt (RH: 1,6 %) Størst andel i KSG 4 og 2. største andel i regionen Rygning er den største dræber, dvs. ifølge Sundhedsstyrelsen er rygning den risikofaktor, der er skyld i flest dødsfald i Danmark ( hvert år) og hver anden der ryger, dør af sin rygning. Hver anden ryger dør af sin rygning

6 Rygning –det går dog fremad

7 Her er en sammenligning med de kommuner vi samarbejder med om Røgfri Fremtid. Det er værd er bemærke, at rygning blandt unge i HTK ligger lavere end regionens gennemsnit.

8 Rygning - aktiviteter Vi har allerede mange målrettede kurser med god effekt. Men hvad andet kan man gøre? Røgfri arbejdstid – fungerer flere steder allerede Røgfri skoletid Cigaretter under disken – samarbejde med supermarkeder? Vores nuværende aktiviteter: Forskellige rygestopkurser målrettet forskellige målgrupper. Rygestopindsats specifikt for socialområdet. Indsatser i Vestegnssamarbejdet om Røgfri Fremtid – bl.a. skolerne. Flere arbejdspladser i kommunen har allerede røgfri arbejdstid. Københavns Kommune har indført røgfri skoletid. Bornholms kommune er gået i dialog med detailhandlen om tobak og alkohol. Cigaretter under disken: Forsøgsperiode i Netto siden midt juli 2018  på 1 måned faldt salget af cigaretter med 5%.

9 Alkohol 7%* har et storforbrug af alkohol (RH: 8 %)
Lav/middel andel sammenlignet med andre i KSG 4 14 %* har tegn på alkoholafhængighed (RH: 16 %) Middel andel sammenlignet med andre i KSG 4 10 %* har risikabel alkoholadfærd i hjem med børn (RH: 12%) Personer, der drikker over genstandsgrænserne, dør i gennemsnit 4-5 år for tidligt, mens personer, der dør på grund af alkohol, mister års levetid. Generelt ligger Høje-Taastrup kommune lavt i alkoholforbruget, men ses der nærmere på disse tal er det tydeligt, at der i kommunen er lokale områder, hvor alkoholforbruget er særdeles højt. Det udlignes blot af at alkoholforbruget i nogle boligområder er meget lavt. For borgere med risikabel alkoholadfærd, er andelen som ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug steget fra 35 % til 37 %.

10 Alkohol

11 Alkohol – aktiviteter Mulige indsatser:
Detailhandlen  ID, skilte, etc. Ruste frontmedarbejdere, f.eks. pædagoger, til mødet med borgeren om den svære samtale Vores nuværende aktiviteter: Fokus på alkohol i den afklarende samtale. Tilbyder ”den forebyggende samtale om alkohol”. Blå kors og afvænning, når skaden er sket.

12 Overvægt 35 %* er moderat overvægtige (RH: 31 %)
19 %* er svært overvægtige (RH: 13 %) Høj andel ift. andre i KSG 4 og dermed i den øvre ende ift. andre kommuner i regionen Moderat + svær overvægt = 54 % overvægtige i alt Andelen af svært overvægtige i Høje-Taastrup Kommune er steget fra 16 % i 2013 til 19 % i 2017

13 Overvægt – indskoling

14 Overvægt – udskoling

15 Overvægt - aktiviteter
Ventetid på diætist  folk vil gerne have hjælp Kan vi gøre mere? Tidlig indsats - indskolingen Sundhedsplejen Vores nuværende aktiviteter: Diætist til svært over- eller undervægtige og til borgere med kronisk sygdom. Indsats med familiefokus i forhold til overvægtige børn i samarbejde med sundhedsplejen. Diverse kurser med fokus på både kost og motion med henblik på vægttab.

16 Usund kost 17* % har et usundt kostmønster (RH: 12 %)
Høj andel sammenlignet med andre i KSG 4. Ligger væsentligt over regionsgennemsnittet  der ses en stigning i HTK fra 14% til 17% siden 2013. 20 %* drikker sodavand mindst 3 gange om ugen (RH: 16 %) Middel/høj andel sammenlignet med andre i KSG 4 WHO har anslået, at kosten er relateret til ca. 30 % af alle nyopståede kræfttilfælde i den industrialiserede verden Det er især mænd, enlige og borgere med lavt uddannelsesniveau og ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, der har et usundt kostmønster

17 Usund kost - aktiviteter
Mange ønsker hjælp til at få reduceret det usunde kostindtag Hvad kan man ellers gøre? Tidlig indsats: Sund mad i skoler og institutioner? Sunde kantineordninger på arbejdspladsen? Samarbejde med supermarkeder omkring placering af fødevarer Vores nuværende aktiviteter: Fokus på sund kost i alle kronikerforløb, Folkekøkken Jorden Rundt, Samarbejde med supermarkeder omkring placering af fødevarer  Projekt SoL

18 Fysisk aktivitet 24 %* har lav fysisk aktivitet i fritiden (RH: 19 %)
35 %* meget skærmtid på en typisk hverdag (RH: 31%) 58 %* har meget total stillesiddende tid på en typisk hverdag (RH: 64 %) 26 %* har inaktiv transport til og fra arbejde/uddannelse (RH: 20 %) 7-8 % af alle dødsfald i Danmark kan ifølge Sundhedsstyrelsen relateres til fysisk inaktivitet og de dødsfald der er relateret til fysisk inaktivitet sker år for tidligt. Det der især er bemærkelsesværdigt for en kommune i socialgruppe fire er, at opgørelser på landsplan viser, at 72 % af borgere med lang uddannelse dyrker relevant mængde motion, mens dette tal kun er 17 % for borgere med kort eller ingen uddannelse. Der ses således en stor ulighed inden for fysisk aktivitet. Især dem uden erhvervstilknytning er mindre fysisk aktive  førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere

19 Fysisk aktivitet Potentialer: Hjælp til kontingentbetalinger
Motion i arbejdstiden  skal disse belønnes for at gøre dette?  Som gruppeaktiviteter eller individuelt Vores nuværende aktiviteter: Fysisk aktivitet som en del af alle kronikerforløb, motionskonsulent i boligområderne, tæt samarbejde med frivillige foreninger om tilbud og om at få de ”rette” borgere i tilbud, tæt samarbejde med Fritid og Kultur

20 Mental sundhed 19 %* har et mindre godt/dårligt selvvurderet helbred (RH: 15 %) 5,7 % har dårlig livskvalitet (RH: 4,8 %) 15 % har et dårligt mentalt helbred (RH: 14 %) 29 %* har et højt stressniveau (RH: 26 %) For alle 4 indikatorer ligger Høje-Taastrup i midten sammenlignet med andre kommuner i KSG 4 25 %* har svage sociale relationer (RH: 21 %) Høj andel ift. andre i KSG 4 og andel i Høje-Taastrup er den 3. største i regionen 15 % er meget generet af søvnproblemer/søvnbesvær (RH: 14 %) Mental sundhed måles ud fra bl.a. stressniveau, sociale relationer, livskvalitet og mentalt helbred. Enkeltvis har disse faktorer en effekt, men ses de samlet viser der sig også et klart billede af, at disse faktorer går i samme retning. Der er på landsplan sket en alvorlig stigning i antallet af unge med dårligt mentalt helbred. Værst ser det ud for de unge kvinder (25 % for kvinder mellem år har dårligt mentalt helbred), men også de unge mænd er påvirket negativt (14 %). Samlet for alle aldre gælder at andelen, der vurderer, at de har et dårligt mentalt helbred er steget fra 11 % til 15 %.

21 Mental sundhed - en stigende udfordring
I forhold til selvvurderet helbred viser forskning, at borgere der vurderer deres helbred som værende dårligt rent faktisk har større risiko for at udvikle sygdom og tidlig død. Dårligt SVH Højt stressniveau Svage sociale relationer

22 Mental sundhed - aktiviteter
Større fokus på de unge hvor og hvordan? Psykologhjælp til sårbare unge? Øge sundhedsplejens rolle i udskolingen? Ensomhed blandt socialt udsatte voksne Vores nuværende aktiviteter: Fokus på det sociale aspekt i alle aktiviteter, da det at gøre noget sammen og gøre noget aktivt har vist at have god effekt på den mentale sundhed. Samarbejde med ”UTA”-enheden om at afdække, hvad de unge (på år)s behov er samt tilbyde samtaler med en sundhedsplejerske enten individuelt eller i grupper. Eksempler på aktiviteter: Fars Legestue Motion for kvinder: ca 20 kvinder med forskellige kulturelle baggrunde dyrker let motion hver onsdag i Taastrupgaard – det sociale der binder holdet sammen. Afholdelse af folkekøkkener – der er uddannet frivillige madværter, der via uddannelse har lært at lave mad til mange og afholde folkekøkkener Charlotte cuppen: I samarbejde med den boligsociale helhedsplan har unge fra 8. klasse på Charlotteskolen deltaget i et undervisningsforløb med Roskilde tekniske skole og ungdomsskolen. Output: en mobil fodboldbane.

23 Samlet set Højere forekomst end i regionen som helhed
Resultaterne af sundhedsprofilen viser generelt, at der fortsat bør være særligt fokus på unge, borgere med kortere uddannelseslængde, borgere uden erhvervstilknytning og enlige

24 Sundhedspolitikken Fire temaer der involverer alle fagcentre og forudsætter tværgående samarbejde: Trivsel og sundhed Mental trivsel, overvægt og misbrug Vision: At fremme sundheden blandt borgere i Høje-Taastrup kommune og øge ligheden i sundhed ved at prioritere udsatte borgere Principper: Tæt på og sammen med borgerne Udsatte borgere prioriteres Sundhedsfremmende rammer En opsøgende tilgang baseret på samarbejde Tidlig indsats Børn, sundhedsvaner og kronisk sygdom Rammer Sundhedsfremmende rammer og samarbejde Dit lokale sundhedsvæsen Rehabilitering og borgeren i centrum

25 Hvad er de to vigtigste temaer at arbejde videre med her?
Drøftelse Hvad er de to vigtigste temaer at arbejde videre med her?

26 Afrunding Processen på kommende udvalgsmøder Oktober: ÆSU drøfter bud på prioriterede områder November: Prioriteringsdrøftelsen tages i alle fagudvalg Primo 2019: ÆSU vender tilbage med forslag til kommende indsatsområder

27 Følgende plancher er bilag
Særlige tilbud til mænd: Diabetesundervisning for mænd med tyrkisk og pakistansk baggrund Kræftforløb genoptræningsforløb for mænd Fars Legestue Ad hoc oprettelse tilbud i job og Sundhed målrettet mænd fx mænd og depression BABA – fædre for forandring fædre der støtter andre fædre i at bringe deres ressourcer i spil og deltage aktivt i rollen som far og engagere sig i børnenes liv. Frivillige tilbud: Værkstedet– seniorforening med 100 medlemmer Ældresagen - herreværelset  OBS: Vi forsøgte at oprette et Mænds Mødesteder for to år siden sammen med den lokale afdeling af 3F og Peter Faarbæk, men efter et par indledende møder, måtte vi stoppe initiativet, da det ikke var muligt at finde et lokale der tilgodeså mændenes behov. Derudover fandt vi halvvejs i forløbet ud af, at der var en foreninger, der havde eksisteret i 20 år, som tilbød noget af det samme.  

28 Fordelt på grupper Hvordan falder det så fordelt på Køn Aldersgrupper
Bilag Fordelt på grupper Hvordan falder det så fordelt på Køn Aldersgrupper Livsvilkår

29 Mænd Kvinder Bilag Daglig rygning Søvnproblemer Storforbrug af alkohol
Usundt kostmønster Søvnproblemer Højt stressniveau Særlige tilbud til mænd: Diabetesundervisning for mænd med tyrkisk og pakistansk baggrund Kræftforløb genoptræningsforløb for mænd Fars Legestue Ad hoc oprettelse tilbud i job og Sundhed målrettet mænd fx mænd og depression BABA – fædre for forandring fædre der støtter andre fædre i at bringe deres ressourcer i spil og deltage aktivt i rollen som far og engagere sig i børnenes liv. Frivillige tilbud: Værkstedet– seniorforening med 100 medlemmer Ældresagen - herreværelset  OBS: Vi forsøgte at oprette et Mænds Mødesteder for to år siden sammen med den lokale afdeling af 3F og Peter Faarbæk, men efter et par indledende møder, måtte vi stoppe initiativet, da det ikke var muligt at finde et lokale der tilgodeså mændenes behov. Derudover fandt vi halvvejs i forløbet ud af, at der var en foreninger, der havde eksisteret i 20 år, som tilbød noget af det samme.  

30 Fordelt på aldersgrupper
Bilag Fordelt på aldersgrupper 16-34 årige 46-64 årige 80+ årige Usundt kostmønster % WHO’s minimumsanbefaling for fysisk aktivitet Højt stressniveau Storforbrug af alkohol Højt stressniveau Daglig rygning Svær overvægt Børnene belastes, når deres forældre har risikoadfærd 10 % har risikabel alkoholadfærd i hjem med børn Hos 7 % med børn i hjemmet, ryges indendørs Usund kost serveres også for børnene

31 Borgere med kort uddannelse uden erhvervstilknytning
Bilag Borgere med kort uddannelse uden erhvervstilknytning Daglig rygning Usundt kostmønster Storforbrug af alkohol Svær overvægt Opfylder ikke WHO’s minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet Søvnproblemer Højt stressniveau

32 Uden erhvervstilknytning
Bilag Uden erhvervstilknytning Arbejdsløse og pensionister Førtidspensionister Langtidssyge Opfylder ikke WHO’s minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet Svær overvægt Højt stressniveau Søvnproblemer Svær overvægt Højt stressniveau Storforbrug af alkohol

33 Civilstatus - Enlige Bilag Daglig rygning Søvnproblemer
Storforbrug af alkohol Usundt kostmønster Søvnproblemer Svær overvægt Højt stressniveau

34 Temaer, undertemaer og mål i Sundhedspolitikken 2016-2019
Bilag Temaer, undertemaer og mål i Sundhedspolitikken Tema og undertema Mål Trivsel og sundhed Mental sundhed Flere borgere har en god mental sundhed Overvægt Flere borgere er normalvægtige Storforbrug af alkohol og stoffer Færre borgere har et alkohol- og/eller stofmisbrug Rammer Sundhedsfremmende rammer Flere borgere oplever at det sunde valg er det lette valg Samarbejde Flere relevante samarbejdspartnere og samarbejdsformer på sundhedsområdet og på tværgående områder der fremmer sundheden Tidlig indsats Børns sundhed og trivsel Flere børn har en god trivsels- og sundhedstilstand Sundhedsvaner Flere borgere har sundhedskompetence Kronisk sygdom Flere kronisk syge borgere har en god egenomsorg, sundhed og livskvalitet Dit lokale sundhedsvæsen  Borgeren i centrum Styrke samarbejdet med udgangspunkt i borgeren Rehabilitering Flere borgere skal opleve at kunne opretholde en uafhængig hverdag længst muligt

35 Forslag til aktiviteter
Bilag Forslag til aktiviteter Rygning Røgfri arbejdstid Røgfri skoletid Cigaretter under disken – samarbejde med supermarkeder? Alkohol Detailhandlen  ID, skilte, etc. Ruste frontmedarbejdere, f.eks. pædagoger, til mødet med borgeren om den svære samtale Vores nuværende aktiviteter: Forskellige rygestopkurser målrettet forskellige målgrupper. Rygestopindsats specifikt for socialområdet. Indsatser i Vestegnssamarbejdet om Røgfri Fremtid – bl.a. skolerne. Flere arbejdspladser i kommunen har allerede røgfri arbejdstid. Københavns Kommune har indført røgfri skoletid. Bornholms kommune er gået i dialog med detailhandlen om tobak og alkohol. Cigaretter under disken: Forsøgsperiode i Netto siden midt juli 2018  på 1 måned faldt salget af cigaretter med 5%. Overvægt Tidlig indsats - indskolingen Sundhedsplejen

36 Forslag til aktiviteter
Bilag Forslag til aktiviteter Sund kost Tidlig indsats: Sund mad i skoler og institutioner? Sunde kantineordninger på arbejdspladsen? Samarbejde med supermarkeder omkring placering af fødevarer Fysisk aktivitet Hjælp til kontingentbetalinger Motion i arbejdstiden  skal disse belønnes for at gøre dette? Vores nuværende aktiviteter: Forskellige rygestopkurser målrettet forskellige målgrupper. Rygestopindsats specifikt for socialområdet. Indsatser i Vestegnssamarbejdet om Røgfri Fremtid – bl.a. skolerne. Flere arbejdspladser i kommunen har allerede røgfri arbejdstid. Københavns Kommune har indført røgfri skoletid. Bornholms kommune er gået i dialog med detailhandlen om tobak og alkohol. Cigaretter under disken: Forsøgsperiode i Netto siden midt juli 2018  på 1 måned faldt salget af cigaretter med 5%. Mental sundhed Større fokus på de unge - hvor og hvordan? Psykologhjælp til sårbare unge? Øge sundhedsplejens rolle i udskolingen? Ensomhed blandt socialt udsatte voksne - hvor og hvordan?