Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)

Præsentationer af emnet: "Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)"— Præsentationens transcript:

1 Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)
Didaktiske overvejelser om anvendelse af CEFR i den daglige undervisning på gymnasiet Oplæg til inspiration ved Christoph Schepers Videnscenter for fremmedsprog – læring i praksis Studieskolen har arbejdet med referencerammen siden den udkom i Vi har arbejdet med den i forhold til voksenundervisning, men den kan sagtens overføres til gymnasie elever.

2 Indhold Kort introduktion – hvorfor en fælles referenceramme?
Konkrete eksempler fra referencerammen Hvad kan referencerammen bruges til? Studieskolens vej - Selvevalueringsskemaer Afprøv selvevaluering som didaktisk værktøj Refleksion – hvordan bruger jeg selvevalueringsskemaerne i praksis Afrunding og spørgsmål Hvor mange af jer kende referencerammen for sprog?

3 Formålet med en fælles referencerammen for sprog?
Arbejdet er startet som en del af en europæisk sprogpolitik i EU. Resultatet er CEFR – Common European Framework of Reference Formålet medreferencerammen er at reflektere over spørgsmålene: Hvad er det egentlig vi gør, når vi taler eller skriver til hinanden? Hvad er det der sætter os i stand til at handle på denne måde? Fokus på handlingsorienteret sprogsyn og en beskrivelse af det anvendte sprog overført til læringsrummet. Referencerammen er et forsøg på at beskrive virkelighed. En beskrivelse af: hvad man skal lære for at kunne bruge sproget til at kommunikere med. Hvilken viden og færdigheder der skal udvikles for at man bliver i stand til at HANDLE effektivt.

4 Hvad skal en referenceramme kunne?
Give et realistisk billede Et forsøg på at beskrive virkelighed – altså sproghandlinger så tæt på virkelighed som muligt. Give et realistisk billede. Den skal måle på om man kan de sproglige kompetencer den beskriver Men den er kun en ramme med overordnede beskrivelser – vi må selv fylde den ud med konkrete sproghandlinger – jeres mål beskrivelser. Den er kontekst fri, så den kan relateres til enhver kontekst. Vi har brugt den til konteksten voksen undervisning og fyldt den ud med relevant indhold. Nu skal I bruge dem i gymnasiet og relatere den til jeres indhold.

5 CEFR Niveauerne Niveauerne starter med basis niveau på A1 og løber til højeste avanceret niveau C2. Jo højere niveau jo mere fyldes der ud på indhold. Omvendt af den danske niveau, hvor A er højest og C lavest. Dette skaber selvsagt noget forvirring en gang i mellem.

6 Global Scale Hvis vi kigger på beskrivelserne for sproglige kompetencer – Global Scale – så er det helt generelt opdelt på hvert niveau og ikke specifikt i forhold til de fem kompetencer.

7 Tysk fortsættersprog A, stx – Vejledning - 2017
Side 4 og 5: En dygtig elevs sprogfærdighedsniveau kan efter afslutning af tysk begyndersprog A [eller fortsætter B] placeres på B1, der beskrives således: ”Kan forstå hovedpunkterne i en klar normal fremstilling om velkendte emner, man regelmæssigt støder på i forbindelse med arbejde, skole, fritidsaktiviteter osv. Kan klare de fleste af de situationer, som normalt opstår under rejser i områder, hvor sproget tales. Kan producere en ukompliceret, sammenhængende tekst om dagligdags emner og emner af personlig interesse. Kan beskrive oplevelser og begivenheder, drømme, håb og ambitioner samt kort begrunde og forklare holdninger og planer.” ( Teksten fra global scale indgår i jeres vejledninger: Tysk fortsættersprog: B1 niveau s. 4+5. Fransk begynder sprog: B1 s. 2 + Fransk fortsætter sprog A. B2 niveau s. 2-3. Italiensk: B1 niveau s. 2 Spansk begyndersprog. B1 niveau s. 2+3

8 Hvad kan jeg bruge referencerammen til?
Når I nu skal arbejde med et kommunikativt og funktionelt sprogsyn – hvordan gør I så det? For at kunne beskrive kommunikativ kompetence, skal referencerammen bruges til at definere; Mål: Hvad skal jeg kunne for at gennemføre en bestemt handling på det sprog (fx hvilke sproglige handlinger skal jeg kunne til min mundtlige eksamen) – målet er jeres målbeskrivelser. Dem skal i bruge til at udfylde rammen med. 2) Når målet er defineret, er det væsentligt at definere mit standpunkt: hvad kan jeg her og nu – ‘Jeg kan’ fra selvevalueringsskema og dermed også: hvad mangler jeg for at nå målet. 3) På basis af dette kan jeg så beskrive vejen derhen – jeres planlægning af undervisningen. Standpunkt Mål Vej

9 Hvad kan referencerammen konkret
Involvere eleverne Måle kommunikativ praksis og fremdrift Hvis vi opsummerer - Hvad kan referencerammen bruges til: Som allerede sagt så kan den måle kommunikativ. Praksis og fremdrift (mål – standpunkt – vej) For at kunne det, så skal den beskrive positiv: den samler alt det, man kan – ikke det, man ikke kan – et meget vigtigt element i rammen. På denne måde involverer den eleverne: De er selv med til at definere, reflekterer over egen kompetence og dermed læringsproces. Den måler differentieret – dvs. at den giver et særskilt resultat for hver sproglig kompetence Beskrive kompetencer positivt Måle differentieret

10 5 kompetencer: Lytte, læse, skrive, tale og samtale
Rammen dokumenterer og beskriver alle 5 sprogkompetencer. Gennemgå kort de sproglige kompetencer – tale (mundtlig produktion) – samtale (mundtlig interaktion) tale samtale

11 Dokumentere alle 5 kompetencer
Den dokumenterer alle fem sprogkompetencer. Når man går ned i ‘Jeg kan – deskriptorerne’ -selvevalueringsskemaerne bliver det mere detaljeret og opdelt efter hver kompetence. Dette er den gamle udgave, hvor visualiseringen er lidt bedre. Den nye oversættelse fra 2008 er meget bedre i oversættelsen men selvevalueringerne er opdelt i flere skemaer – den nye publikation ligger på UIM’s (udlændinge og Integrationsministerites) hjemmeside.

12 SELVEVALUERINGSSKEMA
B1: Jeg kan klare mig i de fleste situationer, der normalt opstår i forbindelse med rejser i områder, hvor sproget tales. SELVEVALUERINGSSKEMA Referencerammen beskriver kommunikativ kompetence – det er det geniale. Hvis vi ser på ‘Jeg kan’ deskriptorerne – selvevalueringsskemaet for tale (mundtlig produktion) og samtale (mundtlig interaktion) – giver den ikke altid noget eksempel på hvilken slags handlinger det kan dreje sig om. Situationer der opstår ved rejse kunne være, at købe en bus billet, spørge om vej, læse et kort eller bestille mad på en restaurant. En svaghed ved referencerammen er at den ikke giver nogle eksempler på sproghandlinger. I forhold til sproglæringsstrategier - hvordan man udvikler sit sprog og kommer videre når man når sin maksimale sproglige kompetence – hvilke læringsstrategier man bruger – varierer og afhænger af den enkeltes personlige, generelle og kommunikative kompetencer. Forslag til hvilken strategi man kan så bruge for at løse den kommunikative aktivitet man er i gang med eller skal udføre giver referencerammen mange bud på og beskriver forskellige typer af sprogtilegnelses strategier - kommunikative og interaktionsstrategier. Ex. Bede om en forklaring, tage ordet, slå op i en ordbog, spørge om hjælp osv. Jeg vil ikke gå i detaljer med sprogstrategierne her, men i skal vide at de er indeholdt i referencerammen.

13 Studieskolens vej med referencerammen som udgangspunkt
Dokumentations- skemaer (selvevaluering) Indplacering: test indhold Studieskolens Vej 15 år siden - vi startede med selvevalueringsskemaer Så lavede vi indholdet – hvad lærer man på vores kurser Så testsystem – en indplaceringstest på alle Europæsike hovesdprog – en blanding af selv evaluering og test på alle 5 sproglige kompetencer.

14 Studieskolens selvevalueringsskemaer: eksempel B1 samtale
Vi havde jo allerede indholdet fra referencerammen- hvad så med skemaerne? Hvis vi gerne ville bruge selvevalueringer til at involvere deltagerne i at sætte egne læringsmål og bruge dem til vores konkrete planlægning, så var vi nød til at selv udvikle dem. En svagheden ved rammen, at den ikke giver nogle eksempler på konkrete sproglige handlinger, da den er overordnet og skal være kompatibel på tværs af forskellig lærings kontekster og kulturer. Styrken i selvevalueringerne er de konkrete eksempler vi har lavet – det betyder dog at skemaerne er blevet kontekst specifikke til brug i voksen undervisning.

15 Skemaer – et eksempel – B1 samtale
Vi har brugt lang tid på, at sikre at eksemplerne virker og passer til målgruppen. Nu er det mere meningsfyldt, at forstå de forskellige ‘Jeg kan’ deskriptorer. Som skabelon brugte vi eksisterende portfolioer: DK (kulturel kompatibel) Portfolio til højere læreanstalter (Århus); Tyskland og England: Portfolio til voksne lærende (samme sektor)

16 Kvalitetssikring - selvevalueringer
Som selvevalueringsskemaer: 1) Udvikling på Studieskolen: 2 år, 1000 studerende forberedelse og afprøvning (konkrete prøver) 2) Afprøvning Norge, Sverige Danmark 2 år i alle tre lande (ca studerende) Som del af indplaceringstest: 2 års præ-test (ca. 700 studerende fordelt på 120 kurser) Som del af testsystemet i praksis 2 år i 3 lande (ca studerende) – diskriminationsanalyse Trin 1. Det er vigtigt for os at nævne, at vi har arbejdet med og testet disse eksempler i lang tid. Ikke bare noget vi har fundet på ud af den blå luft. Dette skal blot fortælle jer noget om den kvalitetssikring der ligger bag skemaerne – det tager altså tid det her Trin 2. Kvalitetssikring som en del af testsystem. Vi har sikret os, at selvevalueringen og test-delen passer til alle niveauer og til målgruppen. Vi har nu en online test, hvor man bliver testet på alle færdigheder.

17 Hvis vi kigger på STX Vejledningerne til Spansk, Italiensk, Fransk og Tysk
Teksten fra Global scale bliver brugt - En meget bred og generel beskrivelse uden nogle eksempler. Det kan være svært at bryde den ned i konkrete eksempler

18 Skala fra 1-10 I vores Selvevalueringsskemaet har vi tilpasset eksemplerne så det passer til jeres gymnasie kontekst. Med selvevaluerings skemaet bliver det konkret og kontekst specifikt og jeres elever vil kunne forstå og se for sig, hvad de skal kunne og hvor de skal forbedre sig. Skema er udvidet med ‘jeg vil gerne kunne’.

19 Hvorfor bruge selvevalueringsskemaer?
Som strategi til fremmedsprogstilegnelse højne elevernes refleksion (”medansvarlig sprogindlærer”) evaluere elevernes sproglige kompetencer Som redskab til at planlægning af egen undervisning hvor meget kan mine elever? hvor motiverede er de? I Vejledningen til Spansk begynder A- s. 8+9 står det meget fint formuleret i afsnit om didaktiske principper – at eleven skal være en medansvarlig sprogindlærer og at eleverne skal trænes i forskellige sproglæringsstrategier. Vejledning (s ) afsnit om Evaluering står der at man bla. Kan bruge selvevaluering til at give eleverne en klar opfattelse af deres niveau og udvikling. At i skal bruge aktiviteter der stimulerer individuel og fælles refleksion.

20 Praktisk øvelse - hvordan kan jeg arbejde med selvevalueringsskemaerne i min undervisning?
Del 1: minutter – alene Læs kort selvevalueringsskemaerne til tale eller samtale på A1, A2, og B1 Hvilke muligheder kan du se for at anvende skemaerne i din undervisning? Hvornår vil det give mest mening for dig at bruge dem? Hvordan vil du integrere arbejdet med skemaerne i undervisningen? Del 2: 10 minutter i grupper af 3 personer Drøft dine resultater fra del 1 med de andre i gruppen Noter mindst en konkret mulighed for hvordan du vil anvende skemaerne i din undervisning Når vi nu introducerer skemaerne til jer, så må i gerne tænke over, hvordan i kan se jer selv bruge skemaerne til forskellige formål: Gennemgå kort indhold i booklet – er der nogle spørgsmål? Lad os høre et par konkrete bud på, hvordan de kan anvendes i din undervisning.

21 Selvevaluering som didaktisk værktøj
Kommunikativ øvelse i undervisningen Formativ evaluering Planlægning af egen undervisning Hvor meget kan jeg? Hvor skal jeg hen? Jeg vil nu give jer nogle konkrete forslag til, hvordan i kan arbejde med selvevaluering som et didaktisk værktøj Kommunikativ øvelse i undervisningen - eleverne kan diskutere skemaerne i små grupper (3 er ideelt). I kan selv vælge om i vil gøre det på målsprog eller modersmål – vi har tilpasset skemaerne på dansk og engelsk. Selvevaluering bruges som en måde at bevidstliggøre og skabe refleksion over egen læringsproces. Ved at diskutere skemaerne finder de ud af, hvad det handler om og skaber – både refleksion og fælles forståelse for de ting de skal lære. Formativ evaluering: Det kan være svært at forstå, hvad det lige præcis er man skal lære og hvordan man gør det – beskrivelserne og eksemplerne hjælper med at tydeliggøre dette for eleverne. Formativ evaluering– i starten af året og som opfølgning. Fremadrettet evaluering – med skemaet kan eleven arbejde med de konkrete kompetencer som den enkelte har svært ved og man kan tale om, hvordan dette kan gøres. Ved opfølgning kan skemaet udfyldes igen og sammenlignes med sidste gang. Planlægning af undervisningen: når alle elever har udfyldt et selvevalueringsskema giver det dig et overblik over, hvor stærke eller svage i de i forhold til de forskellige konkrete kompetencer.

22 Udfyldt skema – et eksempel
Nu har du så et udfyldt skema for en klasse – det kan se sådan ud Lad os gå i detaljer for hvordan i så bruger den data i nu har fået. Eleverne skal bruge en skala fra 1-10 – ‘Jeg kan’ og ‘Jeg vil gerne kunne’.

23 Hvad gør jeg med de udfyldte skemaer?
Succekriterierne for anvendelsen af selvevalueringen kan være forskellig afhængigt af, hvordan i bruger det og hvem i bruger det med. Som kommunikativ øvelse – at igangsætte elevernes refleksion over egen og hinandens sprogtilegnelse. Refleksion og fælles forståelse for det de laver. - denne refleksion måske et succeskriterie i sig selv. 2. Som formativ evaluering - den enkelte elev kan se hvor er jeg og hvor vil jeg gerne hen. Denne viden kan bruges til de formative evalueringssamtaler. Udfyldt skema fra start af året kan sammenlignes med udfyldt skema fra senere eller slut på året. 3. Til planlægning af egen undervisning - giver dig et overblik over de enkelte elever – svage og stærke og især deres motivation. Samle resultaterne fra alle og lave et nemt regneark?

24 Succeskriterier? Kommunikativ øvelse i undervisningen
Hvor meget kan jeg? Hvor skal jeg hen? Succekriterierne for anvendelsen af selvevalueringen kan være forskellig afhængigt af, hvordan i bruger det og hvem i bruger det med. Som kommunikativ øvelse – at igangsætte elevernes refleksion over egen og hinandens sprogtilegnelse. Refleksion og fælles forståelse for det de laver. - denne refleksion måske et succeskriterie i sig selv.

25 Succeskriterier? Formativ evaluering
Kommunikativ øvelse i undervisningen Formativ evaluering Hvor meget kan jeg? Hvor skal jeg hen? Succekriterierne for anvendelsen af selvevalueringen kan være forskellig afhængigt af, hvordan i bruger det og hvem i bruger det med. Som kommunikativ øvelse – at igangsætte elevernes refleksion over egen og hinandens sprogtilegnelse. Refleksion og fælles forståelse for det de laver. - denne refleksion måske et succeskriterie i sig selv. 2. Som formativ evaluering - den enkelte elev kan se hvor er jeg og hvor vil jeg gerne hen. Denne viden kan bruges til de formative evalueringssamtaler. Udfyldt skema fra start af året kan sammenlignes med udfyldt skema fra senere eller slut på året.

26 Succeskriterier? Planlægning af egen undervisning
Kommunikativ øvelse i undervisningen Formativ evaluering Planlægning af egen undervisning Hvor meget kan jeg? Hvor skal jeg hen? Succekriterierne for anvendelsen af selvevalueringen kan være forskellig afhængigt af, hvordan i bruger det og hvem i bruger det med. Som kommunikativ øvelse – at igangsætte elevernes refleksion over egen og hinandens sprogtilegnelse. Refleksion og fælles forståelse for det de laver. - denne refleksion måske et succeskriterie i sig selv. 2. Som formativ evaluering - den enkelte elev kan se hvor er jeg og hvor vil jeg gerne hen. Denne viden kan bruges til de formative evalueringssamtaler. Udfyldt skema fra start af året kan sammenlignes med udfyldt skema fra senere eller slut på året. 3. Til planlægning af egen undervisning - giver dig et overblik over de enkelte elever – svage og stærke og især deres motivation. Samle resultaterne fra alle og lave et nemt regneark?

27 Optælling bruges til planlægning af egen undervisning
Hvad gør jeg nu med alle de udfyldte selvevalueringsskemaer og den data jeg har fået? Vi har lavet et optællingsark hvor I direkte kan taste jeres elevers resultater ind i det. Måske kan i få det lavet inde i lexio, men til at starte med ligger det til jer som exel ark.

28 Udfyldt optælling skema for klasse på 26 elever
point C1 samtale: jeg kan allerede 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 middel antal elever deltage i stort set alle samtaler med flere personer, selv samtaler mellem indfødte om emner, jeg ikke er fortrolig med 5,69 26 deltage aktivt i selv livlige samtaler om aktuelle emner eller emner, jeg på forhånd kender lidt til 5,62 udtrykke (og reagere på) ordspil, humor, ironi og følelser, 4,38 formulere mine tanker klart og struktureret og argumentere indlysende og overbevisende i telefonen aktivt indgå i stort set alle former for samtaler og problemløsning 5,27 point C1 samtale: jeg vil gerne kunne 7,19 7,69 5,54 8,04 7,50 Forklar skema: dette skema ligger til jeres benyttelse Skema er nu delt op i to afsnit ud fra hvordan eleverne har svaret i de to kolonner - ‘kan’ og ‘vil kunne’ Alle 26 elevers data er tastet ind ud fra hvordan de har svaret – 1-10.

29 Sammenligningen: status og ambition
point C1 samtale: jeg kan allerede 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 middel antal elever deltage i stort set alle samtaler med flere personer, selv samtaler mellem indfødte om emner, jeg ikke er fortrolig med 5,69 26 deltage aktivt i selv livlige samtaler om aktuelle emner eller emner, jeg på forhånd kender lidt til 5,62 udtrykke (og reagere på) ordspil, humor, ironi og følelser, 4,38 formulere mine tanker klart og struktureret og argumentere indlysende og overbevisende i telefonen aktivt indgå i stort set alle former for samtaler og problemløsning 5,27 point C1 samtale: jeg vil gerne kunne 7,19 7,69 5,54 8,04 7,50 Lad os se på selve dataene i forhold til status og motivation - Status viser de er meget forskellige – hvis i laver for svære ting mister i nogens motivation – hvis det er for let er der ingen udfordring til de gode.

30 Sammenligningen: status og ambition
point C1 samtale: jeg kan allerede 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 middel antal elever deltage i stort set alle samtaler med flere personer, selv samtaler mellem indfødte om emner, jeg ikke er fortrolig med 5,69 26 deltage aktivt i selv livlige samtaler om aktuelle emner eller emner, jeg på forhånd kender lidt til 5,62 udtrykke (og reagere på) ordspil, humor, ironi og følelser, 4,38 formulere mine tanker klart og struktureret og argumentere indlysende og overbevisende i telefonen aktivt indgå i stort set alle former for samtaler og problemløsning 5,27 point C1 samtale: jeg vil gerne kunne 7,19 7,69 5,54 8,04 7,50 Hvis vi sammenligner ‘jeg kan’ med ‘jeg vil’ så er der ikke så stor en spredning. Få er motiverede – de fleste synes det er vigtigt og vil gerne arbejde med det.

31 Sammenligningen: status og ambition
point C1 samtale: kan allerede 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 middel antal elever deltage i stort set alle samtaler med flere personer, selv samtaler mellem indfødte om emner, jeg ikke er fortrolig med 5,69 26 deltage aktivt i selv livlige samtaler om aktuelle emner eller emner, jeg på forhånd kender lidt til 5,62 udtrykke (og reagere på) ordspil, humor, ironi og følelser, 4,38 formulere mine tanker klart og struktureret og argumentere indlysende og overbevisende i telefonen aktivt indgå i stort set alle former for samtaler og problemløsning 5,27 point C1 samtale: vil gerne kunne 7,19 7,69 5,54 8,04 7,50 Hvis vi ser på gennemsnitstallet - Dette viser de er ikke så gode til det, men de synes det er vigtigt og vil gerne blive bedre – en stærk motivations faktor og viser jer, hvor i kan arbejde med noget der er meningsfyldt for dem.

32 Sammenligningen: status og ambition
point C1 samtale: kan allerede 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 middel antal elever deltage i stort set alle samtaler med flere personer, selv samtaler mellem indfødte om emner, jeg ikke er fortrolig med 5,69 26 deltage aktivt i selv livlige samtaler om aktuelle emner eller emner, jeg på forhånd kender lidt til 5,62 udtrykke (og reagere på) ordspil, humor, ironi og følelser, 4,38 formulere mine tanker klart og struktureret og argumentere indlysende og overbevisende i telefonen aktivt indgå i stort set alle former for samtaler og problemløsning 5,27 point C1 samtale: vil gerne kunne 7,19 7,69 5,54 8,04 7,50 Omvendt ser vi her - de er ikke så gode til det og de synes ikke det er vigtigt – ingen stor motivation. Dette kan man godt forstå – humor, ironi og følelser kan være svært at forstå selv på ens modersmål. Hvis dette viser sig for et område, som i skal arbejde med i forhold til jeres målbeskrivelser, så ved i at i skal arbejde med motivationen og det at de skal forstå, hvorfor det er vigtigt at arbejde med.

33 Er der nogen spørgsmål? Så kontakt os gerne: Til videre læsning:
Studieskolen Videnscenter for fremmedsprog – læring i praksis Chefkonsulent Christoph Schepers Mail Tlf Til videre læsning: Profile Deutsch. Klett ISBN Den Fælles Europæiske Referenceramme for sprog: Læring, undervisning og evaluering (dansk oversættelse af Europarådets publikation The Common European Framework of Reference for Languages (CEFR) fra 2001). Giver det mening??? Tid til spørgsmål og refleksion. Vi håber i vil bruge det sammen med jeres elever – I vil blive overraskede. Tak for i dag.