Hvordan koordinerer vi samarbejdet om kerneopgaven?

Præsentationer af emnet: "Hvordan koordinerer vi samarbejdet om kerneopgaven?"— Præsentationens transcript:

1 Hvordan koordinerer vi samarbejdet om kerneopgaven?
Evt. undertitel 3-BAR konference: Social kapital i praksis København den 14. november 2013 Hans Hvenegaard

2 Samarbejdet skal ses i relation til kerneopgaven
Hvem er det, der samarbejder – og om hvad - og i hvilke rammer? Samarbejdet skal ses i relation til kerneopgaven Hvilke grupper bidrager tilsammen til kerneopgavens løsning? Hvad skal samarbejdet indeholde for at få en optimal løsning af kerneopgaven? Hvilke rammer skal der være for, at samarbejdet bliver frugtbart?

3 Hospital - faggrupper Sengeafsnits-sygeplejerske Læge/Kirurg
Hospital - faggrupper Sengeafsnits-sygeplejerske Læge/Kirurg SOSU-assistent Anæstesilæge Rengøring Kerneopgaven: Gøre patienterne… Samarbejde om løsning af løsning af kerneopgaven sker ofte i en arbejdsdelt organisation – her på et hospital – kirurgi Der er flere grupper end vist her – fx terapeauter, lægesekretærer Anæstesi-sygeplejerske Portør Operationssygeplejerske

4 Skole - faggrupper Ledelse Pædagoger Lærere Kerneopgaven:
Skole - faggrupper Ledelse Lærere Pædagoger Kerneopgaven: Give skolebørnene… Pedeller Skole-sekretærer Der kan være forskellig vinkler på at se samarbejde om kerneopgaven: fx skolen. Kan ses på denne måde med fokus på faggrupper MEN også et andet perspektiv – næste PP Rengøring

5 Skole - afdelinger Ledelse Indskoling Kontor Mellemtrin SFO1
Skole - afdelinger Ledelse Indskoling Kontor Mellemtrin SFO1 Kerneopgaven: Give skolebørnene… Her har vi et andet perspektiv på samarbejde om kerneopgaven – De forskellige ”trin” Der kan være ”lokale” kerneopgaver i indskolingen, som hænger sammen med den opgave mellemtrinet har – osv i f t overbygning/udskoling Udskoling SFO2 Service

6 Samarbejdets konkrete form afhænger af Hvilken organisation vi kigger på ? Afgørende for hvilken kerneopgave, der er i spil og hvad der samarbejdes om XX Kommune Center Område Afdeling Lokal arbejdsplads Lokal afdeling fx Økonomi-afdeling Samarbejdet om den overordnede kerneopgaven (fx kommunes) sker gennem samarbejde om kerneopgaver på ”mellem” (fx forvaltning) niveauer - den overordnede skal være indarbejdet i de lokale kerneopgaver På lokalt niveau skal man igen finde sin kerneopgave - hvorom samarbejde skal foregå. Jo længere man kommer ud i organisationen, desto mere konkret blive beskrivelsen af kerneopgaven og tilsvarende på samarbejdet På nogle områder, kan man tale om ”hvad er det der er kerneopgaven i forhold til indiivder”: fx en fysisk psykisk handicappet beboer på en boenhed – Hvad er kerneopgaven i forhold til ham eller hende? Så samarbejdet bliver optimalt. fx Center for Teknik og Miljø fx område i hjemmeplejen fx skole

7 Hvor sætter vi ind? Forbindende MED Brobyggende Samlende

8 Bedre samarbejde om kerneopgaven
Bedre samarbejde om kerneopgaven Kommunikation og samarbejde Hyppighed Timing Præcision Problemløsning Fælles sprog og viden Fælles mål Gensidig respekt Faggruppe 6 Faggruppe 5 Faggruppe 1 Faggruppe 3 Faggruppe 2 Faggruppe 4 Kerne Dette er Gittells tanker og relationel koordinering Bedre produktivitet Bedre kvalitet Bedre trivsel

9 Brobygning vanskeliggøres af:
Stærke professioner Stor specialist viden Manglende kendskab til samarbejdspartnernes bidrag til kerneopgaven Traditionsbundne status hierarkier

10 Sociale relationer i 2 ”ens” team (et eksempel) i 2 ”ens” team (et eksempel)
Den effektive og trivelige gruppe Fokus på opgaven giver sammenhold Dialog om og ansvar for helheden Bruger energi på det de kan handle på Uformel ledere påtager sig et ansvar Gruppe med stor udskiftning og dårlig trivsel Fokus på det sociale Uformelle magtkampe Manglende accept af forskelligheder Interne uenigheder mindsker interessen for hele organisationen

11 Samarbejdet udleves gennem relationer – koordinering af relationer
Det særlige ved samarbejde Samarbejdet udleves gennem relationer – koordinering af relationer Godt samarbejde kan ikke købes på markedet – det skabes og genskabes hele tiden i relationen Godt samarbejde er mere end summen af personernes samarbejdsevne i teamet, afdelingen eller institutionen: Samspil, relationer og dynamikker mellem mennesker

12 Samarbejdets infrastruktur er rammer for samarbejde og kommunikation
Samarbejdets infrastruktur Samarbejdets infrastruktur er rammer for samarbejde og kommunikation Virksomhedens sociale infrastruktur Arbejdsorganisering og struktur Kommunikationssystemer Faggrænser Bygningsmæssige forhold Arbejdstidsplaner - Vagtplaner Mødestrukturer – refleksionsrum Procedurer og aftaler Kodeks for godt samarbejde og kommunikation Procedurer fx for samtaler om opgavestyring Samarbejdsfora – SU/MED

13 Ledelse af samarbejde Generelt er samarbejdet ”selvledende” – indarbejdet i den daglige rutine i forbindelse med opgaveløsningen Leder opgaver og roller i det samlende, brobyggende og forbindende samarbejde: Tage fat, der hvor samarbejdet ikke fungerer - samarbejdsproblemløser Optimere samarbejdets infrastruktur – organisationsudvikler Optimere koordineringen af samarbejdet – relationel koordinator Skabe fælles mål for opgaveløsningerne i og mellem afdeling og faggrupper Etablere en fælles forståelse af kerneopgaven og gensidig viden om hinandens bidrag hertil Understøtte og sikre gensidig respekt Sikre optimal kommunikationskultur Være i dialog og feedback med medarbejdere Bidrage som rollemodel i tillidsfuld, anerkendende, retfærdig og respektfuldt samarbejde og kommunikation Samarbejde med tillidsvalgte om arbejdspladsens drift og udvikling

14 Samarbejde med kollegaer om opgaveløsningen - Opgavefokus
Medarbejdernes bidrag til samarbejdet og arbejdspladsens samarbejdsevne Samlende samarbejde Samarbejde med kollegaer om opgaveløsningen - Opgavefokus Erfaringsformidler af observationer m.v. i arbejdets udførelse – videns- og erfaringsdeling Bidrage til den gode kommunikations- og adfærdskultur Have øje og øren for knas i samarbejde og kommunikation – ”tredjepart” Forsøge at forstå relationers karakter og gruppedynamikker Brobyggende samarbejde Som i samlende + Være i dialog med kollegaer/samarbejdsparter i andre afdelinger om samarbejdets form og indhold Forbindende samarbejde Være i dialog med leder om relevante drifts-, udviklings-, kollegiale- og personlige forhold. Bidrage til samarbejdet i møde- og samarbejdsfora

15 OK – aftale og arbejdsmiljølovgivning
Rummet for AMR og TR’s opgaver i f t samarbejde OK – aftale og arbejdsmiljølovgivning Hoved-MED Organisationen Sektions MED Stabe Ledelse/drift Lokal MED AMR/TR Arbejdsplads Leder Hvis man skal forstå hvad AMR og TR kan bidrage med i styrkelse af samarbejdet om kerneopgaven - må vi se hvilken rolle og placering i organisationen de har. Grundlæggende er deres opgave at samarbejde med ledelsen og relevante forhold på arbejdspladsen – i hverdagen Der findes særlige fora, hvori man kan tage de mere overordnede principielle diskussioner – og samarbejde om at finde fornuftige veje for organisationene

16 AMR og TR’s opgaver og rolle omkring samarbejde
AMR og TR’s opgaver og rolle omkring samarbejde Deltage i det forbindende samarbejde med ledere og chefer Løbende dialog med leder og chefer om drift, udvikling og personaleforhold Deltage i diverse samarbejdsfora med ledelse Være budbringer og løsningshjælper på relationelle forhold på arbejdspladsen Bidrage til udvikling af et tillidsfuld samarbejde Opgaver knyttet til det samlende og brobyggende samarbejde Bidrage til og være rollemodel for den gode kommunikations- og adfærdskultur Have øje og øren for knas i samarbejde og kommunikation – identificerer dårligdomme Være tilgængelig for kollegaer omkring relationelle forhold – minus terapeut

17 Samarbejde og ændringer i kerneopgaven
Samarbejde og ændringer i kerneopgaven I takt med at kerneopgaven ændrer sig, ændrer samarbejdsrelationer sig også! Eksempler: - Rehabilitering i boenhed: Flere fysio- og ergoterapeuter kommer til og det ændrer noget af socialpædagogernes arbejde - Nye folkeskolelov: samarbejdet mellem lærer og pædagoger vil formentlig ændre sig - Gymnasieskolerne: Med AT forløb – tættere samarbejde på tværs af faggrupper - Sammenlægning af dele af statsamterne og ankestyrelsen: Ny opgaveprofil Ændringer i den sociale infrastruktur kan give ændrede samarbejdsrelationer - Udskillelse af operationsafdeling på hospital: nye samarbejdsflader mellem operationssygeplejersker og fx kirurger på sengeafsnit - Modulteam på professionsskoler: samarbejdsflader forandrer sig - Fortsæt selv listen!

18 Det videre forløb Sum med sidemanden: Hvad har vi hørt? (10 min)
Det videre forløb Sum med sidemanden: Hvad har vi hørt? (10 min) Pluk i plenum: (5 min) Individuel og gruppeopgave: kortlægning af samarbejdsrelationer (30 min)

19 Øvelse – Kortlægning af samarbejdsrelationel
Øvelse – Kortlægning af samarbejdsrelationel Individuelt: Hver deltager laver en kortlægning af sin afdelings/gruppes samarbejdspartnere og relationer – lige som denne figur (10 min) Relationer der bør styrkes for at få en bedre opgaveløsning markeres med rødt Relationer som fungerer godt i forhold til opgaveløsningen markeres med grønt Gruppe diskussion (15min) Giver det mening at lave denne øvelse? Vil den fungere på jeres arbejdspladser? Muligheder og begrænsninger Pluk i plenum: (5min) I kan finde nærmere beskrivelse af denne metode i hæftet ”Kom videre med social kapital” eller på

20 Øvelse – Kortlægning af samarbejdsrelationeller
Øvelse – Kortlægning af samarbejdsrelationeller Individuelt: Lav en kortlægning af din afdelings/gruppes samarbejdspartnere og relationer – lige som denne figur (du har 10 min) Vælg nogle samarbejdspartnere og skriv navnet i cirklen Relationer der bør styrkes for at få en bedre opgaveløsning markeres med rød eller stiplet streg (skriv stikord) Relationer som fungerer godt i forhold til opgaveløsningen markeres med grønt eller fuld steg (skriv stikord)