Høje følelsesmæssige krav

Præsentationer af emnet: "Høje følelsesmæssige krav"— Præsentationens transcript:

1 Høje følelsesmæssige krav
Torsdag den 28. april 2016 Lasse Rønnoe, chefkonsulent, Arbejdsmiljø København

2 Høje følelsesmæssige krav
Høje krav til medarbejdernes indlevelsesevne, evne til at rumme menneskers følelser Skjule sine egne følelser. Høflig og venlig selvom den du står overfor, ikke optræder særlig venligt eller høfligt. Tilpasse sin kommunikation. Kende grænsen for det, du skal finde dig i Hvis sparring og ledelse er langt væk, manglende social støtte, lav beslutningskontrol forværrer det påvirkningen – og omvendt: Høj støtte, opmærksom og handlekraftig ledelse og inddragelse vil reducere belastningsoplevelsen Kunne man nogle gange dele lærerkollegiet op i mænd og kvinder og lade dem tale om hvordan de coper, får sorteret og placeret, taklet dagens oplevelser med følelsesmæssige krav? 18. september 2018

3 Arbejdstilsynet siger (bl.a.)
Medarbejdere med job, der indebærer kontakt med eller ansvar for andre mennesker, har ofte høje forventninger til betydningen af deres arbejde – og har netop søgt ind i disse erhverv, fordi det forekommer dem meningsfuldt og udviklende at arbejde med andre mennesker. I denne type arbejde er jobkravene ofte uklare, uformulerede eller modstridende. Det er principielt umuligt at blive færdig med arbejdet. Mange medarbejdere oplever, at ligegyldigt hvor hårdt de arbejder, kan de ikke løse de menneskelige problemstillinger, de står over for.

4 Oplevelser…. ”Vi står alene derude…”
”Det første jeg tænker er, at jeg har gjort et eller andet galt i min undervisning..den tanke gør det lidt sværere at dele problemstillingen med kollegerne…” ”Jeg bliver i tvivl om min egen ”mor-følelse” tager for meget over” ”…så tænker jeg på barnet om aftenen og om natten” ”Jeg arbejder mere, men når ikke det jeg gerne vil….både med børnene med vanskeligheder og resten af klassen…” ”Jeg forbereder mig mentalt hele tiden…” I Balanceprojektet henvendte kun 1/3 af de lærere, som var i fare for psykisk mistrivsel, sig selv til koordinator for at få hjælp

5 Klassiske situationer…folkeskole
Elev løber væk To elever slås Kritiske mails fra forældre Mor hænger i dørkarmen og vil snakke Elev bliver slået hjemme Forældre mangler, ingen mor Elever har svært ved at koncentrere sig… Sagsbehandling trækker ud..

6 Klassiske situationer…gymnasium
Elevevalueringer 12-talspiger Forældre overansvarlighed Klager og blive hængt ud på nettet Trusler Nye undervisningstilgange

7 Aktuelle temaer…universitetet
Nedskæringer, flere krav, flere elever Jobusikkerhed Ensomhed i jobbet Kamp om bevillinger Klager Frafald Uselvstændige studerende

8 Snak med sidemanden Hvad oplever I som følelsesmæssigt krævende arbejde? Hvordan får I øje på, når en kollega er belastet?

9 Balanceprojektet Opsporing, udbedring, forebyggelse af psykisk mistrivsel for lærere
2-årigt forskningsprojekt, vinter 8 interventionsskoler, 7 kontrolskoler i København, 754 lærere Nationalt Forskningscenter for Arbejdsmiljø, Arbejdsmiljø København, Psykiatrifonden Målinger med kvantitative og kvalitative data WHO 5 screening – nu Howdy Indsatser på fællesmøder, for enkeltpersoner og i TRIOen

10 Interventionens formål
At reducere folkeskolelæreres risiko for at få alvorlige psykiske helbredsproblemer – f.eks. pga. høje følelsesmæssige krav - ved at opfange udsatte medarbejdere tidligt At bevare eller forbedre arbejdsevnen hos folkeskolelærere med nedsat psykisk velbefindende At styrke muligheden for at fortsætte i arbejdet trods nedsat psykisk velbefindende At øge den organisatoriske kapacitet til at rumme og inkludere medarbejdere og kollegaer med nedsat psykisk velbefindende At kortlægge organisatoriske ressourcer og barrierer for derved at kvalificere fremadrettede organisatoriske tiltag vedrørende det psykiske arbejdsmiljø

11 Interventionens indhold
Psykoedukation for alle Kortlægning af organisatoriske ressourcer og barriere Uddannelse af TRIO Organisatorisk niveau Tilbud om screening til alle Tilbud om koordinatorforløb til udsatte Tilbud om stresshåndtering til udsatte Tilbud om systematisk drøftelse af arbejdsopgaver/ modifikation til udsatte Individniveau

12 Erfaringer/fund Nogle skoler har forhindret langtidsfravær pga stress
Der hvor TRIO arbejder tæt sammen om at opdage, kontakte, udrede mistrivsel går det bedst Opfølgning på arbejdsmodifikationer er helt afgørende

13 Tips Undersøg tingene, når du hører om belastning
Løbende koordinering/lyttepost i TRIO, støttefunktioner mm Lav en plan, et aftaleforløb, få sat en ramme Optimer’ supportfunktioner, årlige reviews i Ressourcecenter mm

14 Hvad hjælper? Opdage Tale om Handle eller lytte..

15 Hænge i dørkarmen ”Hvis du er presset og har meget om ørerne, og din trivsel er lidt nede, hvad har så været hjælpsomt, at skolen og personer på skolen gjorde?” ”Hvad især situationer, som berører dig og kan stille høje følelsesmæssige krav?” (det kan være lederen, kollegaen, teamet, ressourcecentret eller andre)

16 Du har stadig kontrollen
Spændingsbarometer – opgaver/situationer - hvilke opgaver er lystbetonede og hvilke er ”bøvlede” Grønne Gule Røde Energi-givende Lystbetonet Presset Du har stadig kontrollen Energi-slugende ”Hårdt arbejde” _______________ _______________ _______________ Hvor længe? Hvor hårdt? Hvor ofte?

17 Balancen ”mit ansvar/min opgave” og det jeg ikke pt. kan ændre
Den gode nok lærer – mellem mulighed og begrænsning Kynisme For høj involvering

18 Den stærkeste buffer for alvorlig stress f. eks
Den stærkeste buffer for alvorlig stress f.eks. udløst af høje følelsesmæssige krav: - Social støtte (Johnsson, Maslach m.fl. ) 1. Praktisk hjælp en hjælpende hånd, ekstra ressourcer, låne redskaber... 2. Følelsesmæssig støtte kolleger og leder er villige til at lytte og snakke, læsse af… 3. Bedømmelses støtte kolleger og leder hjælper med at bedømme det arbejde du udfører, hensynsfuldt og konstruktivt... 4. Informations støtte at få vigtige informationer, f.eks. om planer, økonomi, gode tips, nye idéer/forslag 5. At tilhøre en gruppe - at være en del af en gruppe, ”et hold, som står sammen om at få løst opgaverne. En støttende atmosfære…

19 Teoretiker Rådgiver Spejl Processor Lytter
Fem hjælper roller Teoretiker Rådgiver Spejl Processor Lytter Stærkt rummende Stærkt styrende Hvor der er mange følelser i spil, som skal forløses for at komme videre Hvor beslutninger skal kvalificeres. Mindre ”snusfornuft” ”fornemmelser” og ”lette” løsninger Hvor der hersker kaos, stor uro og opgivelse Hvor refleksion er nødvendig og værdier bør overvejes Hvor mere indsigt i egne og andres tanker, følelser og synspunkter er påkrævet Kan bruges i supervisioner, samtaler, evt ved brug af SMITTE, LP modellen osv. Frit efter Blake & Mouton ”Consultation”, 1983

20 2 copingstrategier Følelsesløsende…håndtere sin tilstand
Fokus på oplevelsen af problemet Fokus på trivsel og følelser ”Gå ind i smerten”, græde, tale om det, tænke på det, mærke følelserne Forsøge at tænke på noget andet Tænke på behagelige ting Bearbejde følelser og tanker, f.eks. ved at skrive, se problemet fra en anden vinkel osv. Nedsætte stressfølelsen gennem mindfulness, afspænding, yoga, musik Problemløsende…..handling Fokus på ’det faktuelle’ problem Analysere årsagerne til problemet Definere og afgrænse problemet Sammenligne med tidligere erfaringer Tilstræbe en objektiv og virkelighedsnær evaluering af situationen Afprøve forskellige strategier på tankeplanet Søge information, viden, vejledning Tage forholdsregler så det ikke opstår igen Politisk aktivitet Forandring i eget liv (jobskift) To former for pres: For meget at lave Kompromis med kerneydelse/kvalitet

21 Udfordringen… Hvordan gør vi det nemmere, at sige når de følelsesmæssige krav begynder at påvirke helbredet fysisk og psykisk? …og får et fællesskab om disse udfordringer?

22 En skole får et påbud… TRIO drøftelser om beredskab
Fællesmøde om beredskabet og vores muligheder for forbedringer Interviews med nyudd og nyankomne Ekstra obs på Høje Følelsesmæssige Krav Opfølgningsinterview med lærere ultimo maj Svar til Arbejdstilsynet i juni 16

23 Arbejdsdeling - hjælp Person Opgaven Redskaber - modeller LEDER TEAMET
RESSOURCE CENTER mm Person Opgaven SYSTEMER REDSKABER VIDEN Redskaber - modeller

24 Beredskab Pauser, no stress zone Træning, case-arbejde, undervisning
 Mentorordning ”Pusterum og lytteposter” Introprogram for nyansatte Retningslinjer Handlingsplan Supervision  Sig det til din leder eller dit team Sparring Information til alle om de første skridt Indberetning Udredning Teammøde med Ressourcecenter Arbejde med tilstanden Coping Mindfulness Møde med forældre

25 IGLO I G L O Tema: Høje Følelsesmæssige Krav
Sig til, når du er i tvivl Tag det op i teamet Eller gå til leder, TR eller AMR Lav et Spændingsbarometer en gang imellem Supervision … L O Tag emnet op uden at dramatisere Udarbejd et beredskab Lav en årlig review om hvilke sager I har haft Ressourcepersoner Retningslinjer f.eks. Ift forældre Sørg for et beredskab og at det er kendt Undersøg tingene, når ansatte kommer med bekymring Opsøg og handl på tegn Se også pjecen ”Tæt på mistrivsel”

26 En eftermiddag om HFL Program:
Dyrke og styrke fællesskabet omkring de vanskelige lærersituationer, erfaringsudveksle om handlemåder og forholdemåder Forbedre vores beredskab ift høje følelsesmæssige krav, identificere aktionspunkter Program, kl 14.15 Intro Hvad er et påbud og hvad skal vi gøre? Casesarbejde med risikosituationer Opsamlinger, evt. korte input Vores beredskab Refleksioner og kommentarer Opsamlinger, De næste skridt Slut

27 Beredskab i forhold til at håndtere elever i vanskeligheder og elever med udad reagerende adfærd.
Alle situationer i forhold til elever er kontekst bestemt. Derfor kan nedenstående beredskab ikke altid være den rigtige vej at gå. Er du i tvivl så kontakt altid din nærmeste leder. Steps i beredskab: Tag eleven op på årgangsmøde – find løsninger i fællesskab Kontakt ledelsen Tag eleven op på ressourcekonference PPR og SOF - Underretning

28 Beredskab ved forældre der står i døren om morgenen
Hvis en forældre står i døren om morgenen og vil snakke med dig: Send dem over til kontoret eller kald kontoret.

29 Case 1 Om morgenen får du to lange mails fra bekymrede forældre. Da du går ned til klassen står Maries mor udenfor og vil tale med dig. Der er 4 minutter til lektionen begynder…. Moren vil have at Marie skal sidde ved siden af Hanna, som er hendes gode veninde. Hun er utryg. Hun vil gerne tale med dig, om hvorfor du har placeret børnene, som du har. Da du kommer ind i klassen sidder Hannas mor ved siden af Hanna og vil gerne se undervisningen…

30 Case 2 En elev har en del sociale problemer derhjemme. Gentagne underretninger til Sociale myndigheder er sendt. Du har meget medfølelse med eleven og dennes søskende, som også har knyttet sig til dig. Tilbagemeldinger og handling fra sociale myndigheder trækker ud. Ventetid. Du bruger meget tid på at tale med og om de pågældende elever. Tænker en del over det. Føler meget med dem. Det berører din egen retfærdighedssans. Men også din egen restitution og passende distance til arbejdet. Din genopladning.

31 Case 3 Elever som er vanskelige at have med i almindelig undervisning. Der er arbejdes med sparring, støtte og udredning. Et par af eleverne har formodentlig nogle opmærksomheds- og koncentrationsproblemer. Det er svært at få undervisningen i klassen til at fungere. Tingene trækker ud. Beredskab er på vej. Men det trækker ud. Du er ikke tilfreds med det, der sker i klassen. Tænker på, at der også skal være bedre overlevering fra afgivne klasseteam.

32 Åbent hjørne.. Andre dilemmaer og konkrete situationer, som optager mig…..

33 Arbejdsspørgsmål Hvad optager dig i denne case?
Hvad vil du gøre i situationen? Hvad er hjælpsomt for dig i dag - i sådan en situation? (Retningslinjer, samtaler, makkere..)

34 Der er mange elevskæbner på Rådmandsgade Skole, der er til at græde over, men jeg har altid været optaget af mønsterbryderne. Den ene ud af en søskendeflok på fem, der ender med at klare sig godt og få en uddannelse. Tit siger de, at det var en lærer, der gjorde forskellen… Lise Egholm, tidl. Leder af Rådmandsgade Skole