Børn med verbal dyspraksi - en forløbsbeskrivelse

Præsentationer af emnet: "Børn med verbal dyspraksi - en forløbsbeskrivelse"— Præsentationens transcript:

1 Børn med verbal dyspraksi - en forløbsbeskrivelse
Oplæg på FTHFs efteruddannelsesdage, Vingstedscentret Fredag den 22. september 2017

2 Oplægget kommer ind på Baggrunden for National Koordination, den nationale koordinationsstruktur Formålet med forløbsbeskrivelser Forløbsbeskrivelsen for børn med verbal dyspraksi Processen Anbefalinger Opfølgning

3 National Koordinationsstruktur
Baggrund og opgaver

4 Baggrund for National Koordination
Evalueringen af kommunalreformen påpegede en bekymring for uhensigtsmæssig afspecialisering af det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde Anbefaling af en helt ny styringsmodel - en national koordinationsstruktur Lovændring vedtaget 11. juni 2014 og trådte i kraft 1. juli 2014 Lov om social service §13 b og 13 c

5 Hvad skal National koordination?
NK skal sikre, at der ikke sker en uhensigtsmæssig afspecialisering ved at: Følge udviklingen i målgrupper, tilbud og indsatser på det mest specialiserede socialområde og området for den mest specialiserede specialundervisning Sikre det fornødne udbud af højt specialiserede tilbud, som er tilpasset udviklingen i målgruppernes behov Indsamle og formidle viden om målgrupper og indsatser på det mest specialiserede socialområde og specialundervisningsområde

6 Hovedaktiviteter i National Koordination
CENTRALE UDMELDINGER FORLØBS-BESKRIVELSER DIALOG MONITORERING

7 Hovedaktiviteter Udvikling af monitoreringssystem F.eks.
DIALOG F.eks. Årlige høringer Dialog med kommuner via Rammeaftalesekretariater Henvendelser

8 Fokus på tilbudsstrukturen
CENTRALE UDMELDINGER Fokus på tilbudsstrukturen Sikre det fornødne udbud af tilbud ved at udmelde målgrupper eller indsatser, hvor der er behov for øget koordination eller planlægning på tværs af kommunerne i én eller flere regioner Afrapporteres gennem rammeaftalerne Dialogredskab med mulighed for driftspålæg Opretholde, etablere eller sammenlægge tilbud Udsendt tre centrale udmeldinger indtil videre, herunder på synsområdet

9 FORLØBS-BESKRIVELSER
Fokus på tilrettelæggelsen af det samlede, koordinerede forløb for borgeren, men med udgangspunkt i social- og specialundervisningsområdet Vejledende; udgør en faglig ramme for tilrettelæggelsen af kommunernes indsatser til målgruppen dvs. ikke forpligtende ift. visitation, serviceniveauer m.m. Primær målgruppe: Kommunale ledere med ansvar for planlægning, tilrettelæggelse og imple- mentering af indsatserne til målgruppen Samskabelse mellem centrale aktører Samskabelse – forløbsbeskrivelsen er et fælles produkt

10 Hvem laver forløbsbeskrivelserne?
Udarbejdes af en arbejdsgruppe bestående af: Socialstyrelsen og KL, samt: Undervisningsministeriet, når det handler om specialundervisningsområdet Sundhedsstyrelsen og Danske Regioner, når forløbet indeholder indsatser, som går på tværs af social- og sundhedsområdet Faglige eksperter Bruger- og interessegrupper inddrages i arbejdet

11 Indholdet i en forløbsbeskrivelse
Anbefalinger; Hvad er de centrale anbefalinger i forløbsbeskrivelsen? Indledning; Hvorfor laver Socialstyrelsen en forløbsbeskrivelse? Målgruppe; Hvad kendetegner målgruppen? Faglige indsats; Hvad indeholder højt specialiserede indsatser til målgruppen? Organisering og samarbejde; Hvilke aktører indgår hvornår i forløbet? Hvordan koordineres indsatserne til et sammenhængende forløb? Effekt; Viden om indsatsernes effekt og virkningsfulde mekanismer

12 Forløbsbeskrivelse for børn med verbal dyspraksi

13 Hvorfor en forløbsbeskrivelse?
Socialstyrelsen har gennem National Koordinationsstruktur (NatKo) identificeret 33 målgrupper. Følger udviklingen for disse målgrupper (tilbud og indsatser) Målgrupperne er karakteriseret ved meget små – begrænset underlag for at opbygge specialiseret viden kompleksitet i målgruppens problemstillinger eller en flerhed af problemstillinger, som kræver tværfaglig specialviden Verbal dyspraksi er en af målgrupperne – identificeret gennem faglig dialog med eksperter og interesseorganisationer. Bekymring for, om målgruppen får de rette tilbud .

14 Vidensniveauet Arbejdet med forløbsbeskrivelsen er sat i gang, fordi man har tilpas solid viden om, hvad der skal til for at understøtte disse børns udvikling og mulighed for social deltagelse på lige fod med andre børn.

15 Processen Vidensportal-tema 2016 Supplerende litteratursøgning med fokus på indsatser og organisering Arbejdsgruppe (eksperter) Referencegruppe (faglige organisationer – dyspraksiforeningen, ALF, FTHF, FUA)

16 Formål Beskrive ‘det gode forløb’ for børn med verbal dyspraksi baseret på aktuelt bedste viden Give anbefalinger til indsatser, organisering og samarbejde

17 Relevant og rettidig indsats til det enkelte barn
Mål Relevant og rettidig indsats til det enkelte barn

18 Anbefalinger

19 1. Kommunalt vidensberedskab
Verbal dyspraksi er en kompleks taleforstyrrelse, der ikke bedres af sig selv, og som kræver specialviden at udrede og behandle. Børn med verbal dyspraksi tilhører en lille målgruppe, og kommunerne har derfor ikke stor viden/erfaring. Adgang til specialviden om motoriske talevanskeligheder, herunder verbal dyspraksi, samt komorbide vanskeligheder i relation til denne specifikke taleforstyrrelse Samarbejde på tværs af kommuner / specialiserede vidensmiljøer

20 4. Tidlig opsporing Vigtigt at sætte ind med et målrettet tilbud så tidligt som muligt for at sikre barnet de bedste udviklingsbetingelser. Tidlig opsporing er forudsætning for tidlig udredning og intervention Viden om tidlige tegn på taleudvikling (fx pludreudvikling) blandt sundhedsplejersker, dagplejere, pædagoger og andre faggrupper, der har med førskolebørn at gøre Viden om procedurer (hvor skal de skal henvende sig med deres observationer? Dialog med forældrene om taleudviklingen, da forældrene ofte vil være blandt de første til at opfange de tidlige tegn på verbal dyspraksi.

21 5. Tidlig udredning Tidlig udredning er en forudsætning for, at der kan sættes ind med relevant og målrettet intervention på et tidligt tidspunkt i barnets liv Den tidlige opsporing følges op af tidlig udredning i kommunalt regi i lægefagligt regi, hvis udredningen giver bekymring for, at der kan være tale om verbal dyspraksi. Forbedrer muligheden for, at barnet udvikler forståelig tale inden skolestart mindsker risikoen for følgevirkninger af taleforstyrrelsen, fx social isolation

22 7. Tidlig og kontinuerlig intervention
Verbal dyspraksi bedres ikke af sig selv! Relevant og målrettet intervention, når mistanken om verbal dyspraksi og evt. komorbiditet er opstået (fra 2 års alderen) Interventionen tilbydes i et kontinuerligt forløb Der opstilles mål for interventionen. Målene justeres i takt med, at barnet bliver udredt, og i takt med at barnet udvikler sig Interventionen evalueres og justeres hvert halve år, til det vurderes, at barnet har opnået målene for interventionen.

23 9. Intervention baseret på motorisk læring
Traditionel fonologisk træning (med fokus på sproglydenes funktion og regler for udtale) virker ikke Problemet er ikke tilegnelse af lydsystemet, men motorisk planlægning og koordinering af bevægelser, der bruges til taleproduktion. Taleundervisning baseret på motoriske læringsprincipper: træne sekvenser af sproglyde, da barnet har svært ved at sætte lyde sammen gentage de samme lyde igen og igen for at danne mønstre i hjernen og automatisere tale træne hyppigt med barnet, så barnet har mulighed for at praktisere mange gentagelser vælge de rette træningsstimuli anvende sansestimuli, så barnet får en kropslig påmindelse om, hvordan talelyde skal produceres

24 2. Tværfaglig tilgang Verbal dyspraksi er en kompleks taleforstyrrelse, der kræver høj grad af tværfaglighed og tværsektorielt samarbejde Tværfagligt team, der følger barnet gennem hele forløbet - fra to årsalderen til skolestart eller længere i komplekse tilfælde Tovholder/koordinator

25 6. Tværfaglig udredning med fokus på samtidighed og komorbiditet
Et samlet billede af barnets vanskeligheder er afgørende for, hvordan indsatsen tilrettelægges, og hvordan prognosen for barnets udvikling af talefærdigheder ser ud Grundig tværfaglig udredning for at vurdere, hvilke talemæssige og eventuelle andre vanskeligheder barnet har Fokus på samtidighed, da de forskellige fagligheder er med til at kvalificere hinanden Aktører Logopæd Ergo/fys Øre-næse-hals læge Speciallæge Neuropædiater Udredningen skal bl.a. identificere, om barnet har ren verbal dyspraksi, eller om der er andre faktorer, der spiller ind på barnets tale, herunder andre former for udtalevanskeligheder, hørevanskeligheder eller oral dyspraksi (vanskeligheder med bevidst styring af mimiske og mundmotoriske bevægelser, som kan gøre talesproget uforståeligt). Udredningen skal også afdække barnets kognitive funktionsniveau, og om talevanskelighederne er en del af en overordnet udviklingsproblematik.

26 8. Tværfaglig og helhedsorienteret intervention
Vigtigt at tage hensyn til barnets individuelle og specifikke behov. I mange tilfælde vil taleundervisning alene ikke være nok til at imødekomme barnets behov, og der vil være brug for, at flere fagligheder arbejder sammen og koordinerer indsatsen. Intervention karakteriseret ved tværfaglighed, samtidighed og helhedsorientering Aktører Logopæd Ergo/fys Psykolog Personal i daginstitution/skole Froældre

27 3. Netværksbaseret tilgang
Forældre og andre personer i barnets nærmiljø, fx bedsteforældre, er afgørende for resultatet af indsatsen Etablere et netværk omkring barnet, som ud over forældre og øvrige ressourcepersoner består af relevante fagpersoner med forskellige fagligheder. Mulighed for at opstille mål, afstemme forventninger, etablere fælles sprog, videndele og koordinere indsatser.

28 10. Tæt samarbejde med forældre og andre i barnets netværk
Øvelse gør mester! Gentagen øvelse er afgørende for, at børn med verbal dyspraksi danner mønstre i hjernen og får automatiseret taleproduktionen. For at nå målene er det derfor vigtigt med intensiv træning i nærmiljøet som supplement til interventionen Mulighed for daglig træning i hjemmet eller daginstitution/skole Etablering af tæt samarbejde med forældre og andre i barnets nærmiljø Disse personer klædes fagligt på til at kunne varetage kvalificeret træning med barnet

29