Didaktisk design af synkron undervisning understøttet af digitale teknologier Karten Gynther Forskningsprogramleder Education Lab Forskning og Innovation.

Præsentationer af emnet: "Didaktisk design af synkron undervisning understøttet af digitale teknologier Karten Gynther Forskningsprogramleder Education Lab Forskning og Innovation."— Præsentationens transcript:

1 Didaktisk design af synkron undervisning understøttet af digitale teknologier Karten Gynther Forskningsprogramleder Education Lab Forskning og Innovation University College Sjælland

2 24.09.2016 Slide 2 Vores forskningsprojekter er pragmatiske – det handler om innovation Målet med vores forskningsprojekter at udvikle uddannelsesdesigns og didaktiske designs  som kan anerkendes inden for givne institutionelle præmisser  og som ikke kræver udvikling af et helt nyt pædagogisk eller fagdidaktisk grundsyn hos de deltagende undervisere og uddannelsesinstitutioner - et forsknings- og udviklingsparadigme

3 Det pædagogiske grundsyn, som kan iagttages på de fire deltagende erhvervsuddannelser. 24.09.2016 Slide 3 Teori (holdundervisning) Opgaver (Virkelighedsnære / planlægningsorienterede opgaver/cases – selvstændigt arbejde med vejledning) Køkken (Køkkenpraktik, køkkenteori)

4 24.09.2016 Slide 4

5 Et fælles projektudgangspunkt Enighed om at gå fra enkeltelementer til mere sammensatte pædagogiske forløb Enighed om, at projektet skulle forsøge at fastholde de for skolerne fælles pædagogiske principper om en tæt lærer/elev relation med mulighed for umiddelbar feedback på elevernes behov for støtte. Det didaktiske arbejde handlede derfor om, hvordan man kunne transformere tilstedeværelsesundervisningen til et synkront fælles undervisningsmiljø og samtidig fastholde de pædagogiske kvaliteter ved tilstedeværelsesundervisning. 24.09.2016 Slide 5

6 Tre overordnede didaktiske planlægnings- og refleksionskategorier Simulering af tilstedeværelsesundervisning Re-mediering af tilstedeværelsesundervisning Innovativ transformation af tilstedeværelsesundervisning 24.09.2016 Slide 6

7 Simulering af tilstedeværelsesundervisning Når man simulerer eller mimer tilstedeværelsesundervisning handler det om at udvikle et didaktisk design, der indeholder en række kontekstmarkører, som den studerende kan anvende til at frame den setting, de træder ind i. 24.09.2016 Slide 7

8 Simulering af tilstedeværelsesundervisning Kontekstmarkører fra tilstedeværelsesundervisningen er f.eks.: En underviser og en gruppe studerende, hvor alle kan se alle, og hvor alle kan høre alle. Muligheden for gensidig iagttagelse kan man mime i større eller mindre grad i et online miljø. Med videokonferenceteknologien kan deltagerne både se og høre hinanden – kvaliteten af det hørte og sete vil dog afhænge af den båndbredde, som stilles til rådighed. 24.09.2016 Slide 8

9 24.09.2016 Slide 9

10 Simulering af tilstedeværelsesundervisning ”Krop og bevægelse” er også et kendetegn ved tilstedeværelses-undervisningen Er billedkvaliteten god nok kan man se ansigtsudtryk, personer eller kropsdele der bevæger sig mv. I dette projekt var der gode erfaringer med at anvende zoom funktionerne på kameraet og derved vise detaljer af deltagerne eller detaljer ved et undervisningsmateriale. 24.09.2016 Slide 10

11 24.09.2016 Slide 11

12 24.09.2016 Slide 12

13 Simulering af tilstedeværelsesundervisning Tilstedeværelsesundervisning er også kendetegnet ved, at man er samlet i et afgrænset rum, der indeholder nogle bestemte artefakter. Dette kan også mimes i et onlinemiljø. ”vi mødes i rum XX kl. zz”, Anvendelsen af et IWB koblet på fælles server simulerer at det samme artefakt er til stede i forskellige fysiske rum. 24.09.2016 Slide 13

14 Simulering af tilstedeværelsesundervisning Tilstedeværelsesundervisningen er også karakteriseret ved en bestemt gruppering af deltagerne, som kan ændres ”on the fly”. Mest udbredt er grupperingen underviser/holdet, men underviser/serielle enkeltstuderende eller underviser/serielle grupper af studerende er også noget som ofte anvendes i tilstedeværelsesundervisningen. Her så vi i projektet en tydelig begrænsning (restraint) ved videokonferenceteknologi. 24.09.2016 Slide 14

15 24.09.2016 Slide 15

16 Simulering af tilstedeværelsesundervisning Helt overordnet viser projektet, at det er forholdsvist nemt at mime de strukturer, som tilstedeværelsesundervisningen er organiseret efter, ligesom det også er muligt at mime de fleste af de kommunikationsformer, der anvendes i tilstedeværelsesundervisningen med en meget betydningsfuld undtagelse. 24.09.2016 Slide 16

17 Simulering af tilstedeværelsesundervisning Med struktur forstår vi rækken af sekvenser i en undervisning, hvor en sekvens er en afgrænset tidsmæssig periode, som har et bestemt formål, og hvor der er specifikke roller for lærer og elever med henblik på at realisere formålet med sekvensen. I ernæringsassistentuddannelsen er den i ”teorirummet” mest udbredte sekvens et fagligt oplæg fra en lærer. Denne sekvenstype er i sin helt rene form ikke særlig almindelig i en dansk, pædagogisk tradition, ej heller på de fire deltagende erhvervsskoler, som alle vægter kommunikationsformen ”dialogisk holdundervisning”. Men dialogisk holdundervisning har svære vilkår i et synkront onlinemiljø understøttet af videokonferenceteknologi. 24.09.2016 Slide 17

18 Simulering af tilstedeværelsesundervisning Andre velkendte sekvenser fra tilstedeværelsesundervisningen, som det også er nemt at mime i videokonferencemiljø er f.eks. ”fremlæggelser”, ”forståelseskontrol” og “test”. 24.09.2016 Slide 18

19 Simulering af tilstedeværelsesundervisning Opsummerende kan vi sige, at man gennem simulering af tilstedeværelsesundervisningen har mulighed for at mime en række kendte træk fra tilstedeværelsesundervisningen herunder ”rummet”, ”holdet” samt de kommunikationsformer fra tilstedeværelsesundervisningen, der understøtter en tæt lærer/elev relation med umiddelbar lærerfeedback. 24.09.2016 Slide 19

20 Re-mediering af tilstedeværelsesundervisning Det ikke er muligt at oversætte tilstedeværelsesundervisning i en 1 til 1 form til onlineundervisning. og hvis man som lærer uden didaktisk refleksion blot forsøger at overføre sine didaktiske valg direkte til et onlinemiljø, vil undervisningskvaliteten falde. Re-medieringen inddrager alle faser og alle elementer i en undervisningssekvens og kan derfor også kategoriseres som en re-didaktisering. 24.09.2016 Slide 20

21 Re-mediering af tilstedeværelsesundervisning Re-medieringen starter med undervisningens begyndelse. I alle former for undervisningssituationer starter man som underviser med at konstatere om undervisning er mulig. Dvs. er kommunikationspartnerne til stede, og er kommunikation mellem deltagerne mulig? 24.09.2016 Slide 21

22 Re-mediering af tilstedeværelsesundervisning I projektet udviklede vi følgende struktur for et synkront forløb: A. Kontakt (Underviser på nærhold og elevtovholder på fjernhold kobler sig på) B. Hilse C. Kommunikationsregler og rammer kommunikeres D. Undervisningsressourcer hentes af både elever og lærere E. Undervisning startes F. Afrunding - aftaler 24.09.2016 Slide 22

23 Re-mediering af tilstedeværelsesundervisning Den vigtigste re-medieringsproces handler om, hvordan man som underviser forholder sig til konsekvensen af de store lydproblemer, der ofte er i synkrone online miljøer. De endimensionelle kommunikationsvilkår og oplevelsen af fjernundervisning stiller krav om et didaktisk design, som understøtter social telepresence. Det er nødvendigt at udvikle et didaktisk design, som maksimalt understøtter de studerendes oplevelse af, at de deltager aktivt i undervisningen. 24.09.2016 Slide 23

24 Didaktisk understøttelse af telepresence Telepresence er deltagernes oplevelse af at være psykisk og socialt til stede – et andet sted end der, hvor man befinder sig fysisk. Dette har selvfølgelig en teknisk dimension Men: deltagernes oplevelse af tilstedeværelse i et synkront onlinemiljø handler ikke kun om de tekniske muligheder. ligesom det kun i mindre omfang handler om, i hvor høj grad et onlinemiljø mimer kommunikationsmedier og kommunikations- muligheder fra tilstedeværelsesundervisningen. 24.09.2016 Slide 24

25 Re-mediering af tilstedeværelsesundervisning En oplevelse af tilstedeværelse handler ikke om teknologier (eller medier), men om hvad vi som mennesker gør med disse medier. Det vigtigste designprincip vedr. re-mediering af tilstedeværelsesundervisning er overvejelser vedr., hvordan man re-medierer de sociale processer, der foregår i tilstedeværelsesundervisningen. 24.09.2016 Slide 25

26 Re-mediering af tilstedeværelsesundervisning Med henblik på didaktisk re-mediering af tilstedeværelsesundervisningen har vi derfor analyseret vores datamateriale ud fra: Hvilken struktur de sociale processer i tilstedeværelsesundervisningen har samt Hvilke kommunikations- og interaktionsformer, der kendetegner tilstedeværelsesundervisningen. Efterfølgende er såvel struktur, kommunikationsformer og interaktionsformer blevet re-medieret eller re- designet til brug i et synkront koblet læringsmiljø. 24.09.2016 Slide 26

27 Struktur: Undervisningens organisering i tid og aktiviteter i et synkront koblet læringsmiljø Her viste projektet, at et lovende svar på en indretning af det didaktiske design, som fastholder interaktionsmulighederne samtidig med at kommunikationsvilkårene er endimensionelle, er en nedbrydning af undervisningen i korte sekvenser. 24.09.2016 Slide 27

28 Sociale processer som understøtter telepresence En sekvensopbygning er imidlertid ikke nok til at overkomme de udfordringer som primært lydproblemer har skabt i onlinemiljøet. Der er tre typer af processer, som kan understøtte elevernes oplevelse af at være til stede i en undervisningssituation – også selv om den er initieret fra en anden fysisk lokalitet: Lærertilstedeværelse: Oplevelsen af en tydelig tilstedeværelse af underviseren som netop underviser. Social tilstedeværelse: Oplevelsen af at man er del af en fælles gruppe og i videre forstand et fællesskab som deler vilkår og interesser. Personlig tilstedeværelse: Oplevelsen af, at man som elev har mulighed for at interagere med undervisningens indhold (stoffet), med underviseren og med sine medstuderende. 24.09.2016 Slide 28

29 Kommunikationsformer i et synkront koblet læringsmiljø De tre tilstedeværelsesformer har både en kommunikationsdimension og en interaktionsdimension Social tilstede værelse: Vi kunne tydeligt iagttage, at hvis en lærer ikke anvendte de samme kommunikationsformer overfor fjernholdene i forhold til, hvordan læreren kommunikerede med sit nærhold, så oplevede fjernholdene straks et fjernvær i forhold til undervisningen. Et eksempel herpå er f.eks. hvis en lærer småsludrer eller laver sjov sammen med sit nærhold uden, at fjernholdet er ”inviteret” med ind i denne sociale proces, så så bliver der straks skabt en distance til fjernholdene. 24.09.2016 Slide 29

30 Re-mediering af tilstedeværelsesundervisning Dette problem var især tydeligt, når der kun var to hold, som deltog i undervisningen – et nærhold (med lærer) og et fjernhold. 2-3 fjernhold er mere insisterende og lærer kommunikerer mere fælles – dog ikke altid. Skal lærer kun være fjernlærer og slet ikke have sit eget hold? 24.09.2016 Slide 30

31 Re-mediering af tilstedeværelsesundervisning Personlig tilstedeværelse: Det har stor betydning for elevernes oplevelse af at være til stede – også i et andet fysisk rum – at de føler sig repræsenteret og identificeret som selvstændige individer dvs. ikke blot som en del af en gruppe. I begyndelsen af projektet prøvede lærerne at kommunikere generelt til fjernholdene ved at stille spørgsmål som ”hvad mener Nykøbing?” – ”Hvad mener Aars?”. Men dette fungerede ikke. ”hvad mener du Maria er vigtigt når man skal lave mad til småtspisende?” 24.09.2016 Slide 31

32 Re-mediering af tilstedeværelsesundervisning Lærertilstedeværelse: Lærertilstedeværelse den vigtigste faktor, når det handler om at etablere social telepresence i et synkront koblet læringsmiljø. Her har dannelseslæreren en klar fordel når han/hun kommunikerer i et synkront onlinemiljø. Når dannelseslæreren arbejder i et synkront koblet læringsmiljø er der både en tydelig lærertilstedeværelse, en social tilstedeværelse for alle deltagere samt en personlig deltagelse for alle elever. Der er etableret det vi kalder social telepresence, og når vi efterfølgende interviewer eleverne så fortæller de os, at undervisningens kvalitet er fuldt på højde med den, de normalt modtager. 24.09.2016 Slide 32

33 24.09.2016 Slide 33

34 Interaktion og kollaboration i synkront koblede læringsmiljøer Den enkelte elev skal bidrage/være aktive i hver eneste onlinesession. Det didaktiske design skal understøtte meningsfuldt fagligt samarbejde mellem eleverne i form af gruppeaktiviteter som også går på tværs af flere lokationer. Det didaktiske design skal understøtte undervisningsformer, hvor elevernes deltagelse (evt. kollaboration) fastholdes i et medium (artefakt), som kan tilgås under og efter undervisningen – og som er et udtryk for og skabt i en fælles studieproces med andre elever på nærholdet og på fjernholdene. 24.09.2016 Slide 34

35 Didaktisk design som understøtter interaktion Projektet viser, at med en videokonferenceteknologi, som den der anvendes i dette projekt, kræver det supplerende teknologier at realisere et didaktisk design, som trækker på ovenstående principper. 24.09.2016 Slide 35

36 Didaktisk design som understøtter interaktion Undervisning i et onlinemiljø, som er dialog-, interaktions- og kollaborationsorienteret, forudsætter fem forskellige undervisningsmedier, der kan være integreret i et enkelt værktøj, eller de kan være fordelt på flere forskellige værktøjer. De fem undervisningsmedier er: 1) Repræsentationsmedier 2) Dialogmedier 3) Præsentationsmedier 4) Kollaborationsmedier 5) Organiseringsmedier 24.09.2016 Slide 36

37 Didaktisk design som understøtter interaktion Dette projekt har vist betydningen af, at alle fem medier et nemt tilgængelige for læreren i et og samme værktøj. Er alle fem funktioner integrereret i samme værktøj inviterer det til, at man som ny bruger af værktøjet anvender alle muligheder. I dette projekt måtte vi anvende en vifte af forskellige værktøjer, hvoraf flere var ukendte for lærerne. Disse værktøjer inviterede ikke på samme måde til at blive brugt. Hvis viften af forskellige værktøjer er kendte for deltagerne i forvejen, er det en anden sag. 24.09.2016 Slide 37

38 24.09.2016 Slide 38

39 Didaktisk design som understøtter interaktion Her kunne vi iagttage en ny form for praksis. Facebook var for alle deltagerne (lærerne og eleverne) et kendt værktøj. Dette betød, at dette medie uden problemer kunne inddrages til understøttelse af interaktion mellem eleverne på tværs af forskellige skoler Hvilket derfor blev en integreret del af lærernes didaktiske design. 24.09.2016 Slide 39

40 Innovativ transformation af tilstedeværelsesundervisningen 1.Faglige specialisering og arbejdsdeling i lærerteam 2.Den globale gæstelærer 3.Koblede kontekster 4.Elevstudiefællesskaber uafhængige af stedbegrænsninger 5.Global classroom 6.Asynkron tilgang til liveundervisningen 7.Øget fokus på det 21- århundredes kompetencer 24.09.2016 Slide 40