Eksekutive funktioner og belønningssystemer Neuropsykologiske aspekter og pædagogiske strategier Dorte Damm 2016 Herning.

Præsentationer af emnet: "Eksekutive funktioner og belønningssystemer Neuropsykologiske aspekter og pædagogiske strategier Dorte Damm 2016 Herning."— Præsentationens transcript:

1 Eksekutive funktioner og belønningssystemer Neuropsykologiske aspekter og pædagogiske strategier Dorte Damm 2016 Herning

2 Typiske vanskeligheder hos mennesker med eksekutive dysfunktioner  Vanskeligheder ved at overskue konsekvenser  Vanskelighed ved at går fra tanke til handling  Vanskeligheder i sociale relationer  Vanskeligheder ved at planlægge  Afledelighed  Mangelfuld impulsstyring

3 Ændringer i institutioner og skoler  Krav til fleksibilitet: skift af voksne, lokaler, kammerater og skema  Krav til selvstændighed: ansvar for egen læring, selvforvaltning,  Krav til overblik: åben plan institutioner, mangel på overordnet struktur og rutiner, støj, store børnegrupper,  Krav til indlevelse og social kompetence: arbejde i grupper, forståelse af usagte forventninger,

4 Åbne rum der forudsætter evne til at: Udelukke og udholde støj Klare sig uden visuel skærmning Klare mange skift Klare mindre grad af kendthed Klare mindre forudsigelighed Ørestads gymn ”Barndommens land” Ny Hellerup skole Barndommens land

5 Eksekutive funktioner Krav til fleksibilitet, selvstændighed og overblik forudsætter gode eksekutive funktioner Det er overordnede funktioner, der er nødvendige i alle sammenhænge hvor der skal træffes et valg, tages en beslutning hvor man skal gøre sig overvejelser om handlinger i forhold til fortid og fremtid.

6 ©DDamm Eksekutive funktioner  Eksekutive funktioner er de senest udviklede funktioner hjernemæssigt  Og de mest energikrævende

7 Eksekutive funktioner  Bl.a.:  Barnets evne til at fastholde en intention i forhold til at opnå et fremtidigt mål  Tidsfornemmelse  Planlægning (sprogligt og visuelt)  Adskillelse af følelse fra indhold (objektivitet)  Tage initiativ og gå i gang  Styre følelsesmæssig stress

8 Støj  Støj påvirker alle - både børn og voksne  De lærer mindre  De husker dårligere  De har sværere ved at fokusere  De bliver mindre kloge  De bliver mere aggressive  De bliver mere stressede  De oplever læreren som mere stresset og negativ DCUM.dk 2010 ; Det nationale forskningscenter for arbejdsmiljø 2001; Gifford 1987

9 Arbejdshukommelse  Information resultat Rumme information Behandle information Afledning såsom snak, telefon, støj Gøre flere ting på en gang Tabt information

10 Kognitive niveauer  1. Niveau: perception af stimulus  2. Niveau: automatisk forarbejdning  3. Niveau: bevidst bearbejdning Eksekutive funktioner indgår ikke i rutineprægede, automatiserede aktiviteter

11 Stressforskning - Børn finder for store krav truende og udvikler stress symptomer som resultat heraf. - Børn og voksne stresses af uforudsigelighed - Børn og voksne stresses af at opleve situationer, som vi ikke kan kontrollere, -Barnet stresses af rotation ikke af variation Elkind D 2001, Mamot,M; Zachariae,B 2003

12 ”Stress plager halvdelen af de studerende på Københavns universitet” Symptomer på stress hos de studerende: Hjertebanken, koncentrationsbesvær Søvnproblemer Nedtrykthed Årsager: ”især på de studier og fakulteter hvor strukturen halter og hvor der er få undervisningstimer ”. Uklarhed om krav og forventninger til indlæring Manglende social samling ”Man har de facto indrettet et universitet der gør os syge og ikke kloge” Formand for danske studerendes fællesråd

13 Ved stress og forvirring  Forstærkelse af ”normale” reaktioner:  Mere impulsive  Mere udadreagerende  Mindre reflekterende  Mindre feedback  Mere opgivende  Mere aggressive

14 Miljømæssig stress Genetisk sårbarhed Psykologisk forstyrrelse Stress - diathesis model

15  De fleste med lette vanskeligheder kan kompensere for deres vanskeligheder, hvis de ikke stresses af krav, der er for store i forhold til selvstændig organisering, vedholdenhed, planlægning, valg og overblik, så reagerer de med stress symptomer som angst, forvirring, aggressivitet, tilbagetrækning og med årene risikerer de at blive så dårligt fungerende, at de bliver ”psykisk syge”. Udvikling af psykisk sygdom

16 Intervention  Tilpasning af miljøet  Udvikling af kompetencer  Udvikling af kompenserende strategier

17 D.Damm Specifik tilpasning af omgivelserne  Miljøstrukturering  Visuel struktur og overskuelighed  Struktur skabe /tøj  Auditiv tilpasning (støj, musik m.m.)  Strukturering af tid  Strukturering af dagligdag  Rækkefølge af opgaver, kalender  Støtte via ure, musik, m.m.  Tilpasning af indhold  kultur  Fysisk aktivitet  Mad/søvn

18 Omverdensstrukturering Mål Skabe en forudsigelig hverdag Øget viden om og erfaring med metoder der hjælper dem i hverdagen Undgåelse af urealistiske krav til barnet Rationale børn der har vanskeligheder ved at organisere, planlægge og overskue aktiviteter og hverdag Børn der har svært ved at opbygge rutiner

19 Fysisk aktivitet  Motion!!! /Dans /sport / bevægelse  Øger udholdenhed og energi!  Øger motorisk kompetence  øger selvværd  Mulighed for positivt samvær med andre  Bedrer kognitive funktioner  Kræver et minimum af eksekutive funktioner ©DDamm19

20 Sommer - Lejrtur  Køre i bus til Gilleleje  Spise frokost i hytten  Tænde bål og lave snobrød  Så er vi ved stranden,  Nogle bader, andre går en tur  Om aftenen skal vi sove på tomandsværelser i køjesenge  Næste morgen kører vi hjem forudsigelighed

21 lørdag Morgenmad leger selv på værelset Indkøb Frokost Ud og lege Spil med mor Tegne eller hjælpe mor i køkkenet Aftensmad Se TV eller lege på værelset I seng søndag Morgenmad Leger selv på værelset Spil eller ud sammen med mor Frokost Ud og lege Læsning eller lektier Tegne eller hjælpe mor i køkkenet Aftensmad Se TV eller lege på værelset I seng Kl. Ca 10.30 Ca 12 ca18 21.00

22

23 Pædagogiske muligheder ift arbejdshukommelse Generelt : begræns krav til arbejdshukommelse  En instruktion ad gangen  Enkelt sprog  Korte instruktioner  Gør det meningsfuldt  Byg på noget kendt f.eks kendt rækkefølge  Gentagelser  Visuel støtte med rækkefølge  Digitale hjælpemidler  Mulighed for at registrere hvor langt man er kommet

24 Webster Strattons pyramide ©DDamm

25 Belønning / adfærdsterapi  Mål:  Hurtig ændring af adfærd  Ændring af negative vaner / rutiner  Hjælpe personen til at fokusere på det der lykkes ”Jeg forstår ideen, hr, men jeg tror, jeg ville gøre det bedre, hvis det var en donut”

26 Belønningsmuligheder  Belønning  Selvbelønning  Konkret belønning  Social belønning  Response-cost  Time-out lager

27 ©DDamm Klippekort - 9 kryds = svømmetime Pers klippekort Peters kort

28 Delagtighed

29 Impulshæmning og miljø  Både konkrete og sociale belønninger hjælper børn til at hæmme impulser  Impulskontrol kan bedst understøttes af sociale belønninger Kohls, G., Peltzer, J., Herpertz-Dahlmann & Konrad, K. (2009). Daley2014

30 Principper for response cost  Kun i kombination med belønningssystem  I samarbejde med den unge  Sandsynlighed for belønning være større end fratrækning  Kun i miljøer, der er gode til belønning

31 Faldgrupper  Anvendes som straf  De voksne/professionelle bliver uopmærksomme på aftalen = det positive fokus  Man forventer, at ”systemet ” kører af sig selv når der er positiv virkning  Der skal aftales præcis start og slut  Bruges til at få den unge støttet i sin motivation –  Får ikke nogen til at gøre noget, de ikke vil

32 Undgå det, der ikke virker:  Negative bemærkninger.  ”Foredrag”  Skænderier ( husk der skal to til at skændes)  Spontane gode råd (f.eks om start på en stil mens han spiller PC)  ”hvis din hest er død - så stig af”