Euklid 325 f.Kr.- 265 f.Kr.

Fakta Euklid var en græsk matematiker, som levede i byen Alexandria i Egypten. Man siger Euklid var stamfaderen til geometri. Euklid har skrevet rigtig mange bøger, men mange af bøgerne er gået tabt. Euklid har skrevet en særlig bog der hedder Elementer. Bogen er en 13 binds lærebog i matematik og geometri. Euklid studerede som ung i Athen. Senere kom han til universitetet i Alexandria i Egypten, hvor de bedste studerende fra hele verden var samlet. Euklid underviste på universitetet og blev leder af den matematiske afdeling. Euklid undersøgte bl.a. hvilke figurer det er muligt at tegne med passer og lineal, og hvad der er karakteristisk ved disse figurer. I Euklids elementer kan man aflæse nogle forskellige ting f.eks. Hvis den ene side i en tilfældig trekant forlænges, er den udvendige vinkel større end hver vinkel inde i trekanten.

Bøger 1 og 2 bog retlinjet geometri 3 bog cirkler 4 bog regulære polygoner 5 bog læren om forhold (proportioner) 6 bog plangeometri under anvendelse af forhold 7-9 bog talteori 10 bog kvadratisk inkommensurable linjestykker 11bog elementær rumgeometri 12 bog exhaustionsmetoden 13 bog regulære polyedre

Opdagelser Euklid udviklede en metode til at finde det største tal, der går op i to andre tal. Man kalder tallet den største fælles divisor. Metoden hedder Euklids algoritme og er smart at kende, når man skal forkorte brøker. Herunder er Euklids algoritme brugt til at forkorte brøken 45/75.

Betydning for vores samfund Euklid er en af de mænd der har givet os kendskab til grader og vinkler inden for matematikken som gør det muligt for arkitekter og andre folk som bruger vinkler meget til at lave huse og bygninger. Han lavede bøger om matematik så det var lettere at lære matematik for andre og forklarede hvordan man gjorde tingende.

Periode Euklid levede i Egyptens oldtid og den græske oldtid. Periodens kendetegn er at de fleste talte græsk selv om de var under romersk herredømme.

Periode Egyptens oldtid. Den græske oldtid. Egypten i oldtiden, dvs. i perioden frem til den arabiske erobring i 642 e.Kr.; hovedinteressen har imidlertid traditionelt samlet sig om den faraoniske eller dynastiske tid, dvs. tiden fra ca. 3000 f.Kr. til den græske erobring af Egypten i 332 f.Kr. Nildalens historie kan føres ca. 700.000 år tilbage, men det er først 6med landbrugets opståen for ca. 7000 år siden i det, der nu kaldes Egypten, at man begynder at se konturerne af en speciel egyptisk civilisation. Allerede i 2000-t. f.Kr. betragtede egypterne Nildalen med tilhørende ørkenstrækninger som en del af deres interessesfære, og i de følgende årtusinder lykkedes det dem adskillige gange at øve kontrol med området langt ned i det nuværende Sudan; området omtales traditionelt som Nubien. Også uden en egentlig magtbase i Nubien fik den faraoniske kultur stor indflydelse på de folkeslag, der boede langs med Nilen helt ned til Khartoum. I store dele af det moderne Afrika betragtes den Old egyptiske kultur som det umiddelbare og fælles ophav til de fleste "sorte" kulturer. Det er uvist, hvorfra oldtidens egyptere egentlig stammede. Det er ikke usandsynligt, at de både etnisk og sprogligt var beslægtet med de folk, der levede i ørkenen og i oaserne vest for Nildalen, dvs. libyerne. Dette område var også en del af egypternes interessesfære, og indtil libyerne langt senere selv fik magten i Egypten, havde egypterne fra og65 med Gamle Rige fuld kontrol med de store oaser, der nu kaldes al-5 og al-Dakhla. Oldtidens Grækenland er en næsten tusindårig periode i Grækenlands historie i Grækenland og mange af Middelhavs- og Sortehavsområderne. Oldtidens Grækenland bliver af de fleste historikere regnet som den vigtigste grundlæggende kultur for den vestlige civilisation. Græsk kultur varede til kristendommens begyndte og havde en stor påvirkning på Romerriget, som satte sit præg på den europæiske kultur. De gamle grækeres civilisation har haft stor indflydelse på sprog, politik, uddannelse, filosofi, videnskab, kunst og arkitektur i den moderne verden.

Oplæsning

Lavet af… Emma M. Daniel E. Daniel N. Emma L. T. 7.b