Kvinders Valgret
Lidt om emnet Da grundloven blev lavet i 1849 blev Danmark et demokrati, men der var stadig mange, der ikke havde stemmeret. Folkene blev kaldt de 5 f´er: Fruentimmere, folkehold, forbrydere, fjolser og fattige. Men fra 1880´erne begyndte kampen for kvindernes valgret, og i 1915 blev den indført ved en grundlovsændring.
Emnet Før 1915 havde kvinder ikke stemmeret men efter 1915 fik nogle kvinder stemmeret. Der var mange debatsider og mange kampagner.
Kampen for valgret I 1889 blev den første danske kvindevalgretsforrening dannet i Vestjylland. Kvinderne forsøgte med debatsider og ved møder rundt om i landet. De ville gerne føre kampagne. Valgretsbevægelsen skabte mange nye foreninger og blade.
Kommunale valg Socialdemokraterne og Venstre bakkede kvinderne op fra begyndelsen. Fra 1866-1901 kom de gang på gang med forslag om kommunal valgret til kvinder
Nogle kunne stadig ikke stemme Efter grundlovsændringen i 1915 var der stadig grupper af befolkningen, der ikke kunne stemme. Af de 5 F´er var der nu tre tilbage: fjolser, forbrydere og fattige. Hvis man havde modtaget fattighjælp og endnu ikke tilbagebetalt pengene, eller var dømt for såkaldt vanærende handlinger, var man ikke stemmeberettiget.
Eftertiden I dag kan både mænd og kvinder over atten stemme. Og i dag er det alle kvinder, der kan stemme, ikke kun de rigeste.
Cecilie Y, Michelle, Sofie og Sebastian LP. Lavet af: Cecilie Y, Michelle, Sofie og Sebastian LP.