Politiske partier Jan Christiansen Sosufyn

De politiske partier For ca. 150 år siden gik vi fra næsten enevælde (kongen) til demokrati. Der blev oprettet et parlament (rigsdagen) som i dag hedder Folketinget Der blev hurtigt 4 store partier, nemlig:

De politiske partier Dengang var partimedlemmerne nært knyttet til partiet og hinanden Partimedlemmernes viden kom stort set kun fra partiet Aviserne var i tæt samarbejde med forskellige partier Aktuelt-socialdemo. Berlingske-Konservativ. Partierne var opdelt efter arbejdsinteresser Disse ”4” herskede frem til 1973 hvor der kom andre partier til, dette blev kaldt jordskredsvalget Jordskredsvalget skete pga. folk var blevet utilfredse med f.eks. fri abort, fri porno, for høje skatter

De politiske partier Her ses udviklingen af de danske partier fra starten.

De politiske partier Partiets arbejde Hvis man vil støtte eller sympatisere med et parti kan man melde sig ind i partiet Partiforeningen udbreder kendskabet til partiets politik i lokalsamfundet f. eks ved møder Især i forbindelse med valg er partiforeninger vigtige Partiet hold også et årligt landsmøde, hvor bla. partiets ledere bliver valgt og partiets holdninger bliver fastlagt Hvis man vil have indflydelse på sit parti skal man med i partiforeningen Landsmødet er partiets øverste myndighed

De politiske partier Partiets opbygning Lokal partiforening sender repræsentanter til Landsmøde/Kongressen som vælger Formand, hovedbestyrelse, forretningsudvalg som vedtager Partiprogram Partiet har repræsentanter i folketinget som arbejder efter partiprogrammet

De politiske partier Partidisciplin Medlemmerne i et parti skal som regel udvise partidisciplin dvs. at de arbejder og stemmer overens med partiets politik – giver enighed Grundloven ”siger” dog at man selv bestemmer hvad man vil mene Nogle gange ser partiet bort fra denne ordning og medlemmerne må stemme og sige hvad de vil. For eksempel i samvittighedssager som f.eks. kunstig befrugtning

De politiske partier Der findes lige nu ___? partier i Folketinget Ideologi - er de grundlæggende holdninger og meninger et parti bygger på (ismer) Man har altid inddelt partierne i en venstre-højreskala Men nu har men også en værdi-skala

De politiske partier Traditionelt set jo længere man er til højre jo mere liberal er man og omvendt - socialist Denne inddeling er mest baseret på økonomisk politik – penge I dag er er man nødt til at se mere nuanceret på tingene - værdipolitik Emner som miljø- og udenrigspolitik, holdninger til flygtninge, vold, ældreomsorg, dyreetik mv.

Og nu nogle tørre facts du bør læse

Gråzone ord Mandater: Er hvad man kunne kalde et medlem af folketinget Forholds-tals-valg: Betyder at et parti får lige så mange mandater (medlemmer) som de har fået stemmer. Så hvis man får 18% af stemmerne får man også 18 % af mandaterne. Tillægs-mandater: Man kan hvis man er et mindre parti og ikke i princippet har nok til at komme ind i folketinget få ekstra mandater (medlemmer) så man alligevel kommer ind. Spærre-regler: Denne regel er for de små partier, og sikre at selv partier som ”få” folk stemmer på kan komme ind og blive hørt. I Danmark har vi en regel der siger; at man skal opnå mindst 2% af de afgivende stemmer. Parti-disciplin: Dette betyder at man er medlem af et parti og støtter partiet så vidt muligt. Man forsøger at være loyal overfor partimedlemmer og partiets holdninger. Mindretal: Når man taler om mindretal i et demokratisk samfund som Danmark, betyder det at flertallet bestemmer og mindretallet må indrette sig efter flertallet. Der grundlaget for demokratiet i Danmark.

Politiske mindretals-garantier: Hvis man er i mindretal (altså færre en flertal) så kan man få nogle ekstra goder eller garantier. Disse garantier sikre at selv om demokratiet bygger på at flertallet bestemmer, så skal man være god ved dem som er i mindretal. Når man så snakker Politisk mindretals-garanteri så betyder det for eksempel at et mindre tal (60 medlemmer af folketinget1) kan kræve et lovforslag bliver sendt ud til folkeafstemning. Man forsøger herved at opnå så stor retfærdighed som muligt i samfundet. 1 Husk at der 175 medlemmer i folketinget og flertallet jo skal være overhalvdelen af disse . Hvad er et tillægsmandat? Antallet af mandater i hver kreds1 bestemmes af antallet af vælgere, antallet af indbyggere og befolkningstætheden. Fordelingen opdateres hvert femte år. Men det giver ofte nogle skæve tal. Indeholder en storkreds eksempelvis 10 procent af befolkningen, skal de vælge 17,5 mandater. Det kan man ikke. Derfor er der en pulje af ”skæve mandater”, som man kalder tillægsmandater. Dem er der i alt 40 af, som fordeles ud på de tre landsdele. Hvordan man opnår et tillægsmandat er et yderst kompliceret regnestykke, vi ikke skal kede med her. 1Hvad er en storkreds? Når der er valg, deles landet op i tre landsdele; Hovedstaden, Sjælland-Syddanmark og Midtjylland-Nordjylland. De tre landsdele er igen opdelt i 10 storkredse. Og storkredsene er delt op i 92 opstillingskredse, som kan bestå af én eller flere kommuner. Storkredsene bruges til at finde ud af, hvor mange politikere der skal vælges i det område, fordi det skal passe sammen med, hvor mange mennesker der bor i det område. Landsdelen Midtjylland-Nordjylland har eksempelvis tre storkredse, hvor der skal vælges i alt 60 politikere.

Mandater: Et mandat er det samme som et lod - fx et lod i en konkurrence. Men hvor mange lodder (mandater) findes der så ?? Ja, prøv at gæt engang ! Der findes selvfølgelig præcis 179 lodder (mandater), 175 herhjemme og 4 tilhørende Grønland og Færøerne – disse 4 lodder kaldes de nordatlantiske mandater. Mandaterne er opdelt i noget der hedder kreds-mandater og tillægs-mandater, sådan at ”lodderne” dækker hele landet i forhold til indbyggertallet de enkelte steder. - Hvordan alt dette udregnes er lige meget her. Det hele fungere så sådan, at man ved folketingsvalget skal have et vist antal stemmer for at få et mandat (et lod), eller sagt på en anden måde; mandaterne (lodderne) fordeles ud på partierne, efter hvor mange stemmer de har fået. Når valget er slut, tæller man så hvor mange mandater (lodder) de forskellige har fået, og derved findes vinderne og taberne. De mandater partierne vinder ved folketingsvalget, beholder de indtil næste folketingsvalg – altså normalt ca. 4 år. Hvert mandat giver 1 plads i folketingssalen. Det vil sige, at når Dansk Folkeparti ved valget i 2005 vandt 24 mandater, ja så har de altså nu 24 pladser i folketinget, som alle skal besættes af medlemmer fra Dansk Folkeparti. På den måde har man altid præcis 179 medlemmer i folketinget. Herunder kan du se hvor mange mandater de enkelte partier fik ved folketingsvalget år 2005: Nu ved du så, hvad mandater er, hvordan de findes, og hvordan de spiller en rolle i forhold til antallet af medlemmer i folketinget. Du ved, at der altid er 179 mandater, som giver 179 pladser/medlemmer/stemmer i folketinget. Du ved også at dette system hedder parlamentarisme, og er grundlaget for vores demokrati. Endvidere har du lært om forskellen på højrefløj og venstrefløj, samt hvor partierne befinder sig i forhold dertil. Det sidste vi nu skal kigge på, er hvordan en regering dannes.

Hvad er en spærregrænse Hvad er en spærregrænse? En spærregrænse er minimumskravet for, at et parti kan blive valgt ind i Folketinget. Kravet består af tre dele, men et parti behøver kun at opfylde én af dem: 1) Partiet skal få mindst to procent af stemmerne svarende til cirka 70.000 stemmer. 2) En af partiets kandidater skal opnå mindst 23.000 personlige stemmer og dermed et kredsmandat. 3) Et parti får i to ud af tre landsdele mindst det antal stemmer, det gennemsnitligt kræver for et kredsmandat, altså cirka 20.000 stemmer. Denne regel er til for at tilgodese partier som Kristendemokraterne, der traditionelt står klart stærkest i Vestjylland. Reglen har dog endnu aldrig været i brug. Klarer et parti spærregrænsen, er det automatisk sikret minimum fire mandater. Spærregrænse er et politisk begreb, som bruges ved valg til parlamenter og lignende. Spærregrænsen angiver den mindste andel af eller antal afgivne stemmer, som et politisk parti skal have for at blive repræsenteret i parlamentet. De præcise regler for spærregrænser varierer fra land til land.