Københavns Kommunes Bæredygtighedsværktøj www.kk.dk/bdv Tøger Nis Thomsen

Hvorfor et bæredygtighedsværktøj? Mål i Kommuneplanstrategi 2007 En del af Kommuneplan 2009 for at sikre en bæredygtig udvikling af København til verdens førende miljømetropol !

Ved en bæredygtig byudvikling forstår Københavns Kommune en langsigtet miljømæssig, social og økonomisk samfundsudvikling som sker indenfor rammerne af de naturgivne ressourcer.  

Hvad kan bæredygtighedsværktøjet? fungere som procesredskab anvendes i større, lokalplanpligtige byudviklingsprojekter give svar på, hvad KK mener med bæredygtig byudvikling sikre, at bæredygtighed tænkes ind tidligt og rettidigt i udviklingsprocessen sikre den miljømæssige, sociale og økonomiske bæredygtighed være hjælperedskabet i en områdespecifik prioritering af bæredygtighedshensyn

Hovedfunktioner

De 14 bæredygtighedshensyn Byens rum Byens liv Identitet Erhverv og servicefunktioner Kommunal økonomi Projektøkonomi Langtids-holdbarhed Arealanvendelse Transport Energi Vand Materiale-kredsløb Grønne og blå områder Social mangfoldighed 6

Hvem bruger dialogværktøjet? Kommunens planlæggere Forberede mødet med developere om bæredygtighed Hvilke hensyn anser kommunen som de væsentligeste I konkurrenceprogrammer- efterspørge bæredygtighed I vurdering af konkurrenceforslag I vurdering af lokalplaner Rådgivere, developere, planlæggere, arkitekter I forslag til besvarelser af arkitektkonkurrencer I forslag til besvarelser af parallelopdrag Til inspiration Indarbejdes i lokalplaner Hvordan vil de indarbejde de 14 hensyn

Prioritering af hensyn

Vurdering af projekt (er) 9

Hvordan vurderes Fælles tværfaglig vurdering: Værktøj med hjælpespørgsmål og scoring af alle 14 hensyn Vurdering af hvor godt et forslag lever op til den overordnede målsætning for byudviklingsområdet Vurdering af byudviklingsområdets relation til dets omgivelser – både den omkringliggende bydel og byen som helhed Vurdering af strategien for hvordan og hvornår borgere og interessenter skal inddrages i planprocessen. En vurdering af hvor godt de prioriterede områdespecifikke hensyn, er indarbejdet i forslaget En vurdering af hvordan forslaget bidrager til den omkringliggende bydel og by.

Scoring Pointsystem 1 – 5 1 Hensyn ses ikke indarbejdet 2 Hensyn ikke tilstrækkeligt indarbejdet 3 Hensyn indarbejdet – state of art - svarer til standard 4 Hensyn indarbejdet over standard 5 Hensyn indarbejdet på ny innovativ måde

Visuelt visning af resultat

Sustainability in Construction and Civil Works 2010 This is the 4th generation of Copenhagen’s guidelines for construction and civil works The requirements are binding for: The Municipality’s construction and civil works Urban renewal and other subsidised construction Affordable and social housing And to be an inspiration for developers, consultants and others www.kk.dk/mba2010 (also in an english version)

Standards attached to visions Requirements based on function We have developed a number of environmental guidelines with strict minimum requirements concerning low-energy buildings, use of renewable materials, minimisation of water consumption, waste recycling, amongst others. These requirements are mandatory in all building activity by The City of Copenhagen and building subsidized by the City (social housing and urban renewal projects) and serve as inspiration for private developers. Standards attached to visions Requirements based on function Documentation

Themes Sustainable project design Energy and CO2 Materials and chemicals Water and drainage Townscape, life and nature Waste Noise Indoor climate The Construction Site

miljørigtig projektering Sustainable project design: Evironmental impact Environmental priorities Environmental tasks Tools and techniques Life Cycle Cost (LCC) miljørigtig projektering Dokumentation Kravene i Miljø i byggeri og anlæg skal dokumenteres opfyldt som led i den miljørigtige projektering. Bygherrer eller projektejere skal fremsende materiale, der kan danne grundlag for en vurdering af, om et projekt opfylder disse krav. Et projekt kan ikke påbegyndes, førend dette materiale er tilvejebragt. Ved politisk godkendelse af et projekt skal det beskrives, at kravene i Miljø i byggeri og anlæg bliver opfyldt. Endelig skal det ved sagens aflevering eller senest ved aflevering af byggeregnskabet dokumenteres, at de krævede tiltag er udført. 1. Miljøkortlægning Miljøpåvirkninger, som et bygge- eller anlægsprojekt kan give anledning til, skal kortlægges og bedømmes systematisk. Bedømmelsen skal foretages ud fra en helhedsorienteret kortlægning af miljøpåvirkninger og de afledte miljøeffekter i forbindelse med opførelse, drift og nedbrydning. 2. Miljøprioritering Der udvælges 3-6 miljøpåvirkninger, der ud fra deres miljøeffekter og ud fra bygherrens miljømålsætninger skal være fokusområder i det aktuelle projekt. Det er disse miljøpåvirkninger, der specielt skal arbejdes med at nedbringe. Disse skal desuden prioriteres indbyrdes. 3. Miljømål For de prioriterede miljøpåvirkninger formuleres miljømål. Miljømålene skal være målbare – det vil sige, at man efterfølgende kan dokumentere, om de er opfyldt eller ej. Miljømålene opstillet for projektet skal understøttes af de relevante krav beskrevet i de følgende 8 kapitler. 4. Virkemidler Der skal med udgangspunkt i miljømålene opstilles en bruttoliste over virkemidler. Virkemidlerne er løsninger, der bidrager til at opfylde miljømålene. Ved endeligt valg af virkemidlerne skal der inddrages totaløkonomiske vurderinger (forklaret herunder) af de enkelte løsninger. Virkemidlerne skal tilvælges således, at der opnås størst miljøfordel inden for den økonomiske ramme. Der tilvælges virkemidler, indtil miljømålene er opfyldt. Jo højere prioriteret en miljøpåvirkning er, jo vigtigere er det at opfylde miljømålene. I virkemiddellisten noteres desuden, hvem der er ansvarlig for, at det enkelte virkemiddel implementeres – det kan være arkitekten, ingeniørrådgiveren, entreprenøren, bygherren selv m.fl . Der skal anlægges en totaløkonomisk betragtning for at vurdere omkostningerne og de økonomiske gevinster i projektet. Den totaløkonomiske vurdering omfatter økonomien i hele processen fra anskaffelse over driften til endelig bortskaffelse. Vurderingen af det enkelte virkemiddel foretages i forhold til den traditionelle løsning – vil virkemidlet være dyrere eller billigere end den traditionelle løsning? Der foretages ikke nøjagtige beregninger, men alene vurderinger, der skal hjælpe til at udvælge de virkemidler, der vil give størst besparelser/færrest udgifter og samtidig bidrage til målopfyldelsen. Herved kan man evt. udvælge et mindre antal virkemidler, der såvel miljømæssigt som økonomisk ser lovende ud, og gennemføre mere nøjagtige beregninger – f.eks. tilbagebetalingstider. Lærkehaven, Lystrup, Danmark Herzog + Partner, 2008