Opsamling vt2.1-vt2.3 1.Vt2.1: fænomenologi der undersøger erkendelsesprocessens subjektive side: erkendelse som akt (Husserl) 2.Vt2.2: hermeneutik som.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Bevidst undervisning i billeder
Advertisements

Hvad er videnskab? - videnskabsteori i relation til projektarbejde
Metode i AT Religion.
INTERPERSONEL KOMMUNIKATION MODEL 1 situation1situation 2 et sted i verden situation 3 tid K1 g1 g2g1 K2 g2 g1 K1 K2 P1 P2 C1 C2 S1: Cyl(g2) S2: Cyl(g2)
Erkendelsesteori: vidensmodel
Læreprocesser med filmfortællinger
Humaniora.
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
Zellervidenskabsteori 4. sem. F 05, Wittgenstein 1 tankeeksperiment 1. Eksperiment: Forestil dig følgende situation: du vil sige til et andet menneske.
videnskabsteori-05-4.sem.-hermeneutik
(Social) Konstruktionisme
Kursusgang 6: Hvad er humaniora?
Humanioras videnskabsteoretiske problem
Videnskabsteori og faglige metoder
Charles Sanders Peirce,
Teorimodel 1, 2 Undersøgelsens genstandsområde, objekter, prædikater
Zellervt Bourdieu1 Prakseologi og kulturens logik Viden er en sand og begrundet mening om noget. Mening udtrykkes (virkeliggøres) gennem kroppen.
Charles Sanders Peirce,
Mødes program 2. Time viden videnskab videnskabsteori erkendelsesteori
Retninger inden for humanistisk videnskabsteori
omverden: ting/rum/tid
Reservatet -ledelse og erkendelse Ledelsesperspektiverne og erkendelsesteori.
Humanistisk videnskab, fænomenologi
Introduktion til nyansatte – krop i læring
v/ Anne Marie Olesen Brandbjerg Højskole 10. sept. 2011
AT eksamen 2014 Hvordan kan opgaven løses med de humanistiske fag? HS
Reservatet Ledelsesperspektiverne og erkendelsesteori Erik Staunstrup
Grundlæggende kommunikations- og medieteori 1
Fremlæggelse af teori og metode d.24 Nov. 2010
Positivisme vs. hermeneutik
Videnskabsteori - for begyndere 3g AT 2014
2.møde: program Hermeneutik som teori og metode
Prakseologi og kulturens logik
Nogle videnskabsteoretiske retninger
Jörg ZellerSIV-videnskabsteori værksted videnskilder  erfaring: sanselig kontakt med omverden eller kropsinterne processer  data  tænkning:
SIV-videnskabsteori værksted 2
2.møde, 1. Time forskning - projektarbejde
Peter Nedergaard: Konstruktivisme 0. Siden sidst 1.Konstruktivismens rødder 2.Kritikken af naturalismen 3.Kuhn 4.Sproget 5.Opsamling 1.
Mødets program Opsamling: Begrundelse (teori) og metode Teori
Videnskabsteori og metode
Zellervidenskabsteori 4. sem. F 05, Wittgenstein 1 Opsamling: bevidsthed, meningskonstitution, forståelse, kommunikation omverden: ting/rum/tid g1 g2 sanse.
Medier og Kommunikation, F2005
Videnskabsteori og metode pkp september 2006
Ipk-model.2 idé Ideen med at modellere en interpersonel kommunikationssituation – set med videnskabsteoretiske øjne er at vise og give overblik over :
Peter Nedergaard: Kritisk realisme Dagsorden
Peter Nedergaard: VM – afslutning Kildekritik - hermeneutik
INTERPERSONEL KOMMUNIKATION MODEL 1
projektarbejdsmetode
REPRÆSENTATIONS-SYSTEM
Zellerpsyk-videnskabsteori-4-hermeneutik1 Humanioras videnskabsteoretiske problem Humanistiske videnskaber undersøger menneskelige meningsytringer. Mening.
Vidensmodel (opsamling) Viden er en relation mellem bevidsthed (person) og virkelighed (situation) Kausalitet sansning information Intention tænkning mening.
Sprog som tegnsystem ”Saussures afgørende betydning består i, at han begrunder betragtningen af sproget som et system af tegn. Dermed grundlægger han den.
Synopsis vt2.1-vt2.4 vt2.1: fænomenologi, der undersøger erkendelsesprocessens subjektive side: erkendelse som akt (Husserl) vt2.2: hermeneutik som objektiv.
Zellervt Ferdinand de Saussure Zellervt Sprog som tegnsystem ”Saussures afgørende betydning består i, at han begrunder betragtningen.
Semantik, model teori Et (formalt) sprog har ingen mening indtil man interpreterer dets forskellige (korrekte) udtryksformer (vff’s) mhp. en bestemt situation.
Hermeneutik Gruppe 9. Opgavespørgsmål nr.1: Hvordan definerer hermeneutikken det meningsfulde og fortolkning (se især Pahuus: pp )? Hvordan definerer.
Metoder og argumentation.  1. Hvilket spørgsmål? 2. Hvordan gå til det? 3. Hvorfor gøre det sådan? 4. Hvad kan gå galt? Videnskabsteoretisk køreplan.
Teori og metode i AT?. AT – læreplan – faglige mål De faglige mål med almen studieforberedelse er, at eleverne skal kunne: – tilegne sig viden om en sag.
Forskellen mellem objektiv og subjektiv – en Padlet-opgave
Lederskab. Hold 3. Betegnelse: Hvis man fjerner alt det, som man troede at vide, men som man endeligt ikke ved, Så er der en kerne af ”Hårde fakta” tilbage.
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
Projektledelse – introduktion, oktober 2016
Peter Nedergaard: VM – afslutning Kildekritik - hermeneutik
Den naturvidenskabelige metode
Matematikvejlederens virke Matematikvejlederuddannelsen ved UCSYD Modulet: ”Elever med særlige behov”
Animerede figurer til virkelighedsfilosofi, del 2: virkelighedslogik ved Jörg Zeller Liste af figurer: for at aktivere linkene animer slidsen, for at.
Kritisk realisme og poststrukturalismen
Videregående kvalitative metoder
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
Peter Nedergaard: Konstruktivisme
Præsentationens transcript:

Opsamling vt2.1-vt2.3 1.Vt2.1: fænomenologi der undersøger erkendelsesprocessens subjektive side: erkendelse som akt (Husserl) 2.Vt2.2: hermeneutik som objektiv forståelsesteori og interpretationsmetode (Ricoeur) 3.Tegnteorier: strukturalistisk (Saussure), semiotisk (Peirce); tegn/sprog som form/relation og som social institution 4.Handling, samfund og kultur; kulturel mening og handlingens logik

fænomenologi Videnskabsteori beskæftiger sig med vidensprocesser, dvs. med spørgsmål hvordan viden bliver til, kan udtrykkes og kommunikeres. Standarddefinition for viden er: Viden = sand, begrundet mening Fænomenologi undersøger vidensprocessens eller meningsdannelsens subjektive side = de bevidsthedsakter der giver bevidsthedsmaterialet en mening eller genstand = intention

Fænomenologi forts. Bemærk: med ’subjekt’ menes ikke det empiriske subjekt, men subjektivitet i og for sig, dvs. det som er det væsentlige for alle virkelige forekomster af bevidsthed. Fænomenologi er altså ikke en erfaringsteori om bevidsthed eller viden, men en apriorisk (erfaringsuafhængig) teori om bevidsthedens væsen. Derfor er fænomenologiens metode – den fænomenologiske reduktion – ikke en observation og analyse af faktiske bevidsthedsforekomster, men en Væsensskuen.

Hermeneutik Den moderne hermeneutik forstår sig selv som videnskabsteori af det meningsfulde. Noget har mening for nogen der forstår denne mening. Meningssammenhænge er forskellige fra fysiske/naturlige sammenhænge. Fysiske sammenhænge = sammenhænge i tid, rum og på grund af kausalitet (fysiske kræfter, årsag-virkning) Meningssammenhænge = lighed (identitet; ikon), syntagmer, semantiske sammenhæng (reference - indeksikal, mening - konceptuel), logiske sammenhæng (slutningsformer).

Hermeneutik forts. Fysiske sammenhænge findes – uafhængigt af bevidsthed. Meningssammenhænge findes afhængigt af at nogen skaber dem (gennem handling) eller forstår dem (= genskaber dem gennem symbolhandlinger). Symbolhandlinger = operationer med symboler (Piaget); symboler = tegn der repræsenterer bevidsthedsindhold/tanker

Hermeneutik forts. Ricoeur: Repræsentant af en objektiv hermeneutik. Mening udtrykker sig i fysiske objekter – prototypisk i tekster. Så snart en mening (bevidsthedsindhold) er udtrykt i et fysisk objekt (skrift, billede, lyd, menneskelig krop/handling, artefakt), så er meningen objektiveret = genstandsliggjort, og på den måde adskilt fra dens ophavsmand/kvinde. Der findes altså (fysiske) meningsobjekter der kan undersøges og interpreteres uafhængigt af den bevidsthed (subjekt) der har skabt dem.

Semiologi-semiotik Generel tegnteori (omfattende alle slags tegn: ikoner, indekser, symboler). Tegn forstået som dyadisk relation mellem en (fysisk) udtryks- (signifikant) og en mental indholdsside (signifikat)  Saussure. Tegn forstået som triadisk relation mellem en (fysisk) tegnbærer (ikon, indeks), et objekt (det tegnet refererer til) og en interpretant (bevidsthed der opfatter/interpreterer tegnet som repræsenterende objektet i en bestemt henseende)  Peirce.

Sammenhæng mellem vt2.1, vt2.2, vt2.3 og vt2.4 Videnskabsteori undervisning på 2. semester hum. inf. skal være en fordybelse af hvad der skal forstås ved en humanistisk videnskabsteori. Humanistisk videnskabsteori undersøger de vidensprocesser og metoder der skaber viden omkring meningsdannelse, meningssammenhænge og meningskommunikation. vt2.1: fænomenologi  inderside af meningsdannelse/erkendelse vt2.2: hermeneutik  inderside + yderside af meningsforståelse vt2.3: tegnteori  mening som relation og repræsentation vt2.4: mening som social artefakt (handlingsprodukt - Schütz) og social institution (socialrum/handlingsfelt - Bourdieu)