Biogas som økologisk columbusæg Økologisk Jordbrug og klimaet – 5. maj 2009 - DLBR - Akademiet Faglig udviklingschef Michael Tersbøl Økologisk Landsforening – www.okologi.dk

Kulstofpyromani eller Columbusæg

Biogas er det mest kraftfulde redskab pt Biogas er det mest kraftfulde redskab pt. til rådighed til at udvikle økologien på egne præmisser

Det skal jeg igennem: Hvorfor biogas og økologi? Tyske forsøg og erfaringer Bjarnes Biogas herunder økonomi og klima Hvem kan bruge biogas? Hvornår er det relevant? Spørgsmål?

Planteavlsbrug uden husdyr eller biogas 5

Planteavlsbrug med biogas 6

Tyske forsøg 2002-2003 6 ha gav 733 kg N 40 % fra Kløvergr. Sædskifte Efterafgrøder Kløvergræs Kartofler Vinterhvede Markært Vårhvede Ingen Vikke + ræddike Kløvergræs-udlæg 6 ha gav 733 kg N 40 % fra Kløvergr. 9 % fra halm 51 % fra efterafg. 4 ha gødes med 183 kg total-N eller 150 kg udnyttet N pr. ha. Kilde: Landbrugsinfo Planteavlsorientering 02-170 Økologi

Tyske forsøg 2002-2003- resultater 15 pct. højere kornudbytte 22 pct. højere kvælstofoptagelse (kvalitet) 10 pct. mindre nitratudvaskning og 40 pct. mindre frigivelse af lattergas og methan. Økologi 8

9

Erfaringer fra Tyskland Grunde til at have biogas: God økonomi i energiproduktion (D) Udnyttelse af overskudsgræs Udbyttestigning 20-30 pct. Højere kvalitet i produkterne Bedre ukrudtskontrol Indkøb af 40 kg N pr. ha i konv. majs (Anspach & Möller, 2007)

Case: Biogas hos Bjarne Bjarne Viller Hansen, planteavler i Bording 185 ha sandjord Markproduktion i dag Gulerødder, kartofler, persillerødder, rajgræs, vårkorn, lupin, kløvergræs (16 pct.) Markproduktion med biogas: 39 % kløvergræs og helsæd til energi 33 % grønsager 28 % frøgræs, korn, helsæd

Hvorfor biogas, Bjarne? Jeg vil frigøre mig for afhængighed af konventionel gylle Jeg tror det giver mig en økonomisk gevindst, men det er ikke det vigtigste Jeg vil have bedre hånd i hanke med rodukrudtet med flere slætmarker Det primære for mig er gødningen, -energiproduktionen er sekundær i første omgang Samarbejder med nabo med 203 ha.

Biogasanlæg hos Bjarne Reaktortank, 3000 m3 + fortank 500 m3 Lagertanke 2 x 4500 m3 Plansilo, 2000 m2 Fedttank, 135 m3 Motorgenerator, 500 kwel Tørkøler Teknikhus Gassystem med svovlrensning

Biomasse, N og gas Tons pr. år Tons N pr. år Gas 1000 m3 Gas Pct. Konventionel gylle 4.900 20,6 103 10 Øko-gylle 600 2,0 14 1 Konv. fjerkrægødning 200 6,8 29 3 Energiafgrøde 4.189 24,2 649 62 Å-grøde 2.000 4,0 170 16 Affaldsgrønsager 500 1,0 50 5 Recirkuleret væske 5.000 22,0 25 2 I alt 17.389 80,6 1.050 100 58,6

Økonomi 1. år, 1.000 kr. Budget Finansiering 1.172 Driftsudgifter Heraf køb af biomasse 1.458 1.047 Udgifter i alt 2.630 Salg af energi 2.019 Salg af gødning (70 kr. pr. ton) 887 Indtægter i alt 2.907 Resultat 1. år 277 Resultat, gennemsnit 10 år 306

Økonomi i markbruget + 9,6 pct. Nu Biogas Pct. grøngødning 16 39 Kg total-N pr. ha. 74 122 Udbytter, pr. ha. Havre Rajgræs Gulerødder 30 hkg 750 kg 370 hkg 53 hkg 1000 kg 420 hkg DB 2 Efter transport 2.667 2.972 2.922 + 9,6 pct.

Drivhusgasreduktion – tons CO2-ækvivalenter Reduktion af drivhusgasemission   Parameter Mængde Drivhusgasreduktion – tons CO2-ækvivalenter A) Egen el-produktion Kvæggylle, (20 kg pr. ton) 4.000 t 80 Svinegylle (24 kg pr. ton) 1.500 t 35 Anden biomasse 2.700 t 330 Oliefortrængning 8 m3 20 Elproduktion 2.711 MWh 1.680 I alt 2.145

Forøget emission fra biogasanlæg Tons pr. år NOx 18 SO2 0,23 CH4 25

Bjarne fremhæver disse gevinster: Indflydelse på levering og udbringning af gødning Værdien er kendt på forhånd Større frugtbarhed i sædskiftet Forebygger rodukrudt, mindre arbejdskraftbehov Større dyrkningssikkerhed og mindre udsving i indtægt Fremtidssikrer produktionen i forhold til udfasning

Gødningen Konsekvens afgrøderne: Gødningen indeholder: Bedre kvalitet Færre sekundær stoffer Angreb af lus og sygdomme Gødningen indeholder: Mindre organisk stof Større andel NH4-N Konsekvens i marken: Bedre N-forsyning Større udbytte Mindre N-overskud Mindre lattergas dannes Mindre mikr. biomasse Konsekvens profil: Mindre N-tab Større N-effektivitet Mindre klima-belastning Større selvforsyning Større troværdighed

Sædskiftet Sædskiftet på plantebrug: Indeholder mere kløvergræs og efterafgrøder til energi Fikserer mere kvælstof Større halmmængder nedmuldes Konsekvens i marken: Bedre frugtbarhed Større kulstof-opbygning Mindre methan og ammoniak Mindre rodukrudt Større dyrkningssikkerhed Mindre jordbehandling Konsekvens profil: Større biodiversitet Større alsidighed Mindre klima-belastning Positiv energiregnskab Større troværdighed

Hvem kan bruge det? Kvægbrugeren Planteavleren Lille udbyttefordel Stor ændring i N-udnyttelse af gødning Kan sælge mere gødning Planteavleren Stor udbyttefordel Skal afgive areal til grøngødning Ændret afgrødevalg

Hvordan? Gårdanlæg eller fællesanlæg lidt billigere mindre transport enklere etablering (beslutninger, ejerskab mv.) svært at få biomasse nok Fællesanlæg det modsatte af ovenstående

Hvordan? Biomasse til biogas Al organisk materiale, som er godkendt til økol. Økologisk og konv. husdyrgødning Vegetabilske biprodukter (Glycerin, vinasse, frugtsaft m.m.) Biomasse fra Å-dale, tang, grødeskæring Afgrøder, øko og konventionelle Kildesorteret husholdningsaffald Økologisk slagteriaffald 27

Indføring med snegle 28

Minimum mængde af biomasse, fællesanlæg: 2400 tons giver 1.500.000 m3 biogas 300 ha kløvergræs á 8 tons tørstof Eller 900-1500 DE Kvæg

Biomasse transport 1 ha kløvergræs (8 t. ts) giver marginalt ca. 5.000 kr. 1 ha kløvergræs koster ca. 70 kr. pr. km i transport Efter 71 km er fortjenesten brugt op.

Hvorfor bedre økonomi ved øko-biogas? Bedre afregningspriser med ny energiaftale Ikke kun gylle som biomasse, men også kløvergræs og fast gødning Ekstra gødning er guld værd Mulighed for specialprodukter Mulighed for udvidelse af øko-produktion

Energi og klima 32 pct. mindre udledning af drivhusgas 10 % af arealet (39 ha blandet bedrift) med kløvergræs til biogas: Fra bruttoforbruger (-220 GJ) Til nettoproducent (+127 GJ) (Dalgaard et al, 2004), FØJO-rapport nr. 19 32 pct. mindre udledning af drivhusgas (Halberg et al, 2008)

Organisering af lokal interesse Kortlægning af biomasseressourcer Der er behov for: Organisering af lokal interesse Kortlægning af biomasseressourcer Organisering af energiafsætning Planlægning og initiativ Projektmidler?

Tak for opmærksomheden!