ØKONOMI I OPTIMERET UDSKIFTNING AF SØER MICHAEL FREDERIKSEN | 22 88 82

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Oplæg vedr. Sundhed og produktion hos produktionsdyr
Advertisements

BUDGET, OPSPARING og LÅN
Intro – små anlæg Klassificering af energibesparelser
Titeldias (uden baggrundsfarve) Husk at vælge korrekt layout for hvert dias: Klik med højre musetast på dias i ruden til venstre i skærmbilledet og vælg.
Landbrug og Fødevarer 1Side Salmonella i avl- og opformering.
AHV Avlsmålsegenskaber •Vægtning af nuværende indeksegenskaber blev opdateret i marts •Nye egenskaber på vej? –14 G (pasningsevne)
Budgetgrundlag i planteavlen
Salmonella-bekæmpelse
DJF Netværket Fremtidens Intelligente Faresti Adfærdsforskere, DJF IKT forskere, DJF/DTU IT-virksomheder Inventarvirksomheder Brancheorganisation.
Status Tyskland og Holland Hans Aarestrup Danske Svineproducenter.
Dansk HTX 1.c.
Samarbejde om opgaveløsningen - udfordringer og muligheder Med udgangspunkt i hverdagen og fremtiden i Guldborgsund kommune.
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Type 2 Diabetes Sociale forhold Emne: Sociale forhold Formål
Ny rådgivningsstrategi Fra AGRINORD´s Svinerådgivning.
Forebyg arbejdsulykker - to værktøjer til den grafiske branche
Disposition Indledning Hvad samarbejdes der om ?
EU –regler og rammer Louise Ilum Sørensen NaturErhvervstyrelsen.
SERIØST VIDENSKABELIGT EXPERIMENT Giv jer tid til at vurdere resultatet omhyggeligt – det er yderst interessant.
Fremtidens sundhedsvæsen i et økonomisk perspektiv Jan Rose Skaksen 24. august, 2011.
IX. Warentest - Slagtesvin
Elementer i ”Forebyggelsespakken om Tobak”, der i særlig grad kan løfte kommunernes indsats Tobakstemagruppemøde i Sund By Netværket 17. juni 2013 Chefkonsulent.
2015 og muligheder! Indlæg ved Svinerådgiver Claus Rasmussen Driftsøkonom Anders Funch.
Erfaringer fra den Sønderjyske Bundlinje Match Ved: Landmand Christian Mikkelsen Koldkærgaard den 19. december 2011.
Hvor mange traktorer er nødvendige? - en tommelfingerregel !
TELEMEDICIN OG SAMFUNDSØKONOMI Christiansborg, den 5. december 2014 Z:\Excellence i Incentive\10 Formidling\Billeder til PP\PP forsidebilleder Har du et.
FLYTTEPROCEDURERNE EFFEKT PÅ FRAVÆNNINGSVÆGTEN. Af Michael Frederiksen.
1. BERETNING VED FORMAND OLE KJÆR 2 GAMMEL KÆRLIGHED RUSTER IKKE Man skal stoppe, mens legen er god! Hvor blev den gode idé af? En mavepumper til vores.
ÅRSMØDE 2015: MINUS 10 PCT PÅ FODERFORBRUGET NIELS OVE NIELSEN PREBEN R. RASMUSSEN
Af Christine Johnsen.  Intro  Kanylemodel  Systemudviklingsmetoden  Krav  Implementering  Test  Produkt  Konklusion.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Økonomi og Jura Driftslederens betydning for driftsresultatet Afdelingsleder Torben Wiborg.
Børns udvikling Indholdsfortegnelse Finmotorik & grov motorik Vækst
Dyrevelfærd i økologiske svinebesætninger”
En kvalitativ undersøgelse – baseret på interviews
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Sådan får man god økonomi i “korndyrkningen”
Peter Lynggaard Investering og Finansiering Kapitel 5 - 7
Danish Farm Design Building the future Dyrevelfærd Portugal, Spanien, Italien Bjarne Kornbek Pedersen.
Omkostningsstyring og valg af mekanisering?
Data fra 5 økologiske sobesætninger (365 dage 2009/2010) GennemsnitSpredning Antal årssøer Kuldresultater Levendefødte, stk./kuld13,413,0.
Handlingsalternativer
Vis hjælpelinjer som er en hjælp ved placering af billeder 1.Højre klik udenfor slidet og vælg ’Gitter og hjælpelinjer’ 2. Sæt kryds ved ’Vis’ tegnehjælpelinjer.
Produktionsgrundlag søer (30 kg grise)
Netværksmøde Oplevelser på åbne biblioteker. Kaffe Erfaringsudveksling, hvordan er det gået i efteråret? Evt. sparringsøvelse Planer for foråret Planlægning.
TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN.
Udnyttelse og håndtering af svinegylle v
Medicineringsmetoder Sundhedsstyring Medicinering via vand og foder Fordele Mange dyr kan behandles Reduceret stress - ingen indfangning og behandling.
Lolland Kommunes udfordringer. Udfordring 1: Faldende indtægter.
SUME 2010 Indledning. Antal svin i DK (i millioner)
Immunitetsstyring Sundhedsstyring Organer i immunsystemet Kilde: Landbrugsforlaget; Sundhed og Sygdom hos svin.
Hvad skaber den økonomiske udvikling?.. De økonomiske drivkræfter Det er den private sektor, der står for hovedparten af produktionen i Danmark. Ejerne.
Virkemidler og omkostninger for landbruget ? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Konference om vandplanernes faglige grundlag.
Immunitetsstyring SUME Organer i immunsystemet Kilde: Landbrugsforlaget; Sundhed og Sygdom hos svin.
LVK Regionsmøde 18. november 2009 Inge Larsen Fagdyrlæge vedr. svinesygdomme Spædgrisediarré.
Baggrund Sundhedsstyring Antal svin i DK Udvikling i antibiotikaforbruget til produktionsdyr.
Foretræde for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
Hvor giftige er Fusarium-toksiner for grise?
28.3 Omsætning og kapacitetsomkostninger
Krav til etablering af økologisk svineproduktion
Økonomi, styring og bestyrelsesarbejde på erhvervsakademierne
fodermanagement SEGES Svineproduktion Foder 2017
Rekruttering af polte 2017 I dette emne er der fokus på polterekruttering. Det vil sige, hvordan kan der anskaffes nye avlsdyr til besætningen? Muligheder:
Dataopsamling 2017.
Welcome to Danish Pig Research Centre’s seminar:
Kørsel på kryds og tværs i landskabet – mere end et transportproblem ?
BUDGET, OPSPARING og LÅN
Merete Studnitz SEGES økologi
Foretræde for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg
ÅRETS GANG På minkfarmen.
Hvordan opnår jeg rekordlav dødelighed hos pattegrisene
Præsentationens transcript:

ØKONOMI I OPTIMERET UDSKIFTNING AF SØER MICHAEL FREDERIKSEN |

AGENDA 1.Hvor hurtigt skal søerne ud af døren? 2.Hvad sker der med effektiviteten ved hård udskiftning? 3.Beregning på en ”holdbarheds besætning”

HVOR HURTIGT SKAL SØERNE UD AF DØREN ?

SAMMENHÆNG MELLEM KULDSTØRRELSE 1. LÆG OG 2.LÆG R 2= 0,2376 Sammenhæng i kuldstørrelse mellem 1.læg og 2. læg er ikke stor nok til der bliver sat ud på grund af lav kuldstørrelse.

SAMMENHÆNG MELLEM KULDSTØRRELSE 2. LÆG OG 3. LÆG R 2 = 0,643 Sammenhæng i kuldstørrelse mellem 2.læg og 3. læg er stor nok til der bliver sat ud på grund af lav kuldstørrelse.

HVOR HURTIGT SKAL DAMERNE SÆTTES UD? Tommelfingerregel (Sørensen & Christiansen 2013) 1. kuldssøer: Må aldrig udsættes på grund af kuldstørrelse eller fravænningsresultater – kun på eksteriør eller fertilitet kuldssøer: Dyret skal have to dårlige farings- eller fravænningsresultater (må godt være en af hver) før det udsættes kuldssøer: Dyr med de dårligste farings- eller fravænningsresultater i holdet udsættes. Ved afslutning af hvert læg vurderes eksteriør og fertilitet

KONSEKVENS VED HÅRD UDSKIFTNING

HVAD SKER DER MED EFFEKTIVITETEN VED HÅRD UDSKIFTNING? Konsekvens ved hård udskiftning Andelen af 1. kulds faringer stiger Nedgang i kuldstørrelse total set kan forekomme Kuld Lev fødte15,517,617,818,21716,515,814,8 Nudrift Fordeling30%25%15%12%8%6%3%1% Ny strategi Fordeling22%20%17%14%12%8%5%2%

HVAD SKER DER MED EFFEKTIVITETEN VED HÅRD UDSKIFTNING? Nuværende strategi:16,8 levendefødte pr kuld Ny strategi: 17,0 levendefødte pr kuld Forskel:0,20 levendefødte pr kuld + 0,46 fravænnede grise pr årsso +138 kr. pr årsso Ved 850 årssøer: kr. pr år!

AVLSOMKOSTNINGENS TYNGDE PÅ SMÅGRISEN Avlsomkostning pr gris Løbeklar polt2400 Slagteso1200 kr105610% døde søer Netto udgift kr/so Kuld nrLev//kuldTotal/soTotal frav/so Avlsomko stning/gris 115,5 13, ,633,129, ,850,944, ,269, ,175, ,5102,689, ,8118,4104, ,8133,2117,211

VI BRYGGER VIDERE Kuld Lev fødte15,517,617,818,21716,515,814,8 Nudrift fordeling af kuld30%25%15%12%8%6%3%1% Ny strategi22%20%17%14%12%8%5%2% Avls omkostning pr gris søer Fødte Grise pr læg Nudrift / Ny 3953 / / / / / / / / 252 Avls omk. pr læg Nudrift / Ny / / / / / / / / 3.019

HVAD SKER DER MED EFFEKTIVITETEN VED HÅRD UDSKIFTNING? Nuværende strategi: kr i årlige avlsomkostninger Ny strategi: kr i årlige avlsomkostninger Forskel: kr Eller 123 kr/so

FORDELE/ULEMPER VED MANGE 1.LÆGSSØER FordeleUlemper Tættere på avlenLavere slagtevægt Flere 3-4.lægssøerMange polteløbninger Ry at være bedste ammesøer i 2 trinsammesøer Diarre ved gyltekuld / dårligere immunitet. Færre dødfødteLavere fødselsvægt på grisene

BEREGNING FRA EN ”HOLDBARHEDS BESÆTNING”

SÅDAN FINDES TALLENE

REGNE REGNE REGNE

ØKONOMI I DE FORSKELLIGE LÆG

AKKUMULERET UDSÆTNING

ØKONOMI PÅ ÅRSBASIS NøgletalNudriftFremtidig drift DB pr. årsso+120 kr. Her er regnet med ens sodødelighed! Med 850 årssøer svarer det til en gevinst på kr. pr år Sodødeligheden i besætningen er generel fin Havde den været høj var potentialet endnu større Hvis levende fødte pr kuld øges med en ½ gris giver det yderligere 44 kr/so.

TYPISKE TILTAG I VORE DEMO BESÆTNINGER. 1.Polte opvækst. 2.Introduktion af de unge søer til sogruppen. 3.Foderstrategi på unge søer i farestalden. 4.Rygspækniveau på unge søer inden de sættes i løsdrift. 5.Foderstrategi på polte i vækst. 6.Øremærker i polte ved indsættelse i soholdet – styring af alder ved løbning 7.Slagt af gamle polte 8.Klovsundhed 9.Regler for brug af unge søer i farestalden.

SPØRGSMÅL

KONKLUSION Få lagt en fast udskiftningsstrategi hos jer Kuldstørrelsen kan være påvirket negativt Bare fordi man er hjemmeavler er poltene ikke gratis! Er der idé i at ligge over 20 % 1. lægs søer? Der er negativt dækningsbidrag i at sætte en 1. lægs so ud!