fodermanagement SEGES Svineproduktion Foder 2017

Præsentationer af emnet: "fodermanagement SEGES Svineproduktion Foder 2017"— Præsentationens transcript:

1 fodermanagement SEGES Svineproduktion Foder 2017
Her kan du som medarbejder gøre en forskel ude i praksis. Indledende snak med elever om hvad der menes med fodermanagement. Desuden kan den indledende snak så drejes over i, hvad der menes fra underviserens side og hvad formålet er med dette ppt og de tilhørende øvelser. Hvilke faktorer kan eleverne selv have indflydelse på?

2 Fodermanagement Daglig ledelse af fodringen
Foderkurver og justering af fodertildeling Indikatorer for fejl ved foder Håndtering af fejl ved foder Hygiejnekontrol Vandforsyning og -kvalitet Gnaverkontrol og styring af salmonella ANDET? ‘Vores’ bud på, hvad fodermanagement indeholder. Dette er gruppens definition, men den er ikke udtømmende – der kan ligge mere i emnet. PP findes også på 1HF

3 Indikatorer for fejl ved foder - HOLD ØJE MED!
Snakkeopgave - eksempel på årsager: Æder dyrene nok? – mulige årsager til ædevægring: syge dyr, forkert foder leveret, dårlig smag, Gødningskonsistens – er der diarre? – sygdom, højt proteinindhold, forkert foder leveret Er dyrene aggressive, bider i støvler og alt andet? – væske-saltbalance i uorden, for lidt foder, for få ædepladser Er der halebidte? Manglende fodertildeling, stop i anlæg, fejl i foder, for få ædepladser, klima Er der grise med øre-/halenekroser? – toksiner Fødes der pattegrise med hævede kønslæber? – toksiner Udskudt endetarm – dårlig foderhygiejne Mavesår- for fin formaling Ballongrise - dårlig foderhygiejne PP findes også på 1HF

4 Hvad skal du gøre når der er fejl ved foderet?
1. Stands ulykken 2. Tilkald hjælp 3. Aftal videre forløb med din leder Det er vigtigt at reagere, hvis man tror, der er fejl ved foderet! Stands ulykken Ved diarre: Reducer fodertildeling Ved diarre: Reducer protein – sænk soja/tilskudsfoderprocenten i et par dage Halebidte grise isoleres/behandles Tilkald hjælp Informer din leder Kontroller foderhygiejne og vand Kontroller pH i vådfoder Kontroller om der er fejl ved opblanding, udfodring Ved mistanke til færdigfoder: følg procedure vedr. reklamation til foderfirma I samarbejde med rådgiver udtage foderprøver og aftale, hvad der skal analyseres for. Aftal videre forløb med din leder

5 Fodring i polte- og løbestald

6 Fodring af polte - restriktivt
Vægt, kg 30-65 65-105 105-løbning Fodringsprincip Restriktivt/ad libitum Restriktivt Restriktiv Enhedsblanding, st. f. lysin, g pr. FEsv/so 6,0 4,0 (5,0)* Fasefodring, st. f. lysin, g pr. FEsv/so 6,6 5,0 St. f. råprotein, g pr. FEso 110 95 90 Målet med poltene er, at opnå en polt som får en lang holdbarhed som so - samt føder og fravænner mange grise. Korrekt fodring er en væsentlig faktor for at det lykkes *Hvis lysinindholdet er 5 g reduceres foderstyrken med ca. 10 % i forhold til et lysinindhold på 4 g pr. FEso (se nedenstående tabel) Målet med poltene er, at opnå en polt som får en lang holdbarhed som so samt føder og fravænner mange grise. Korrekt fodring er en væsentlig faktor for at det lykkes. Det anbefales at poltene fodres restriktivt. I flere tilfælde vil der kun anvendes de eksisterende blandinger i sobesætningen: Polte kg svarer til diegivningsnormen Polte kg kan anvendes til løbe/kontrolstald Polte over 105 kg kan også anvendes til drægtige søer Polte fra kg kan anvendes i løbeafdeling uden kontrolafsnit For at opnå flere løsnede æg, er det vigtigt at flushe poltene. Dette gøres ved at hæve foderstyreken til 3,5 FEso pr. dag i mindst 7 dage før forventet løbning. Det er vigtigt, at foderstyrken igen sænkes til ca. 2,2-2,4 FEso efter løbning. Kilde, manual: Kilde: Korrekt flushing starter med registrering af første brunst. Når tidspunktet for anden brunst kendes, sættes foderstyrken på 3,3 til 3,5 FEso pr. polt pr. dag i 7 til 14 dage før løbning. Under flushingen må nyløbne polte ikke gå sammen med polte, der ikke er løbet, da for høj foderstyrke nedsætter mængden af progesteron, hvilket øger risikoen for lavere kuldstørrelse hos de drægtige gylte.

7 Fodring af polte - restriktivt
Dag fra 30 kg 14 28 42 56 70 84 98 112 126 140 154 Alder, dage 80 96 108 122 136 150 164 178 192 206 220 234 Kurve 1, FE pr. dag 1,4 1,65 1,9 2,1 2,3 2,5 2,6 2,7 3,3* Kurve 2, FE pr. dag 3,0 Vægt, kg 30 38 47,5 57,5 68 79 90 101 111 121 130,5 141 Kurve 1: Der anvendes en polteblanding med 5,0 g ford. lysin fra 105 kg til løbning. Kurve 2: Der anvendes en polteblanding med 4,0 g ford. lysin fra 105 kg til løbning. *3,3 FE pr. dag er i forbindelse med flushing inden løbning i 2. brunst Foderkurve fra 30 kg. Skemaet viser eksempel på to forskellige polteblandinger med forskellig lysinindhold fra dag 112 efter 30 kg. Hvis der er mindre lysin i blandingen, anbefales det at tildele flere FE. Målet med fodring under opvæksten er at: Sikre at poltene kan løbes i 2. brunst ved en vægt på kg Den ønskede alder ved løbning er dage Polte på løbetidspunktet har mindst 12 mm rygspæk (P2) den optimale tilvækst hos polte er g pr. dag fra 30 kg til løbning Polte flushes 7-14 dage før løbning for at øge antallet af løsnede æg Foderstrategi: Restriktiv fodring (2-4) daglige udfodringer) anbefales til polte Polte skal fodres restriktivt senest fra 65 kg Ad libitum fodring af polte øger risikoen for mavesår og maveforandringer Fodersammensætning: Foderet skal sammensættes efter gældende normer for at sikre optimal knoglestyrke og holdbarhed Et for højt protein- og aminosyreindhold vil medføre, at poltene bliver for store ved løbning Foderstrukturen skal sikre god mavesundhed Grov formaling og dermed foderstruktur giver god mavesundhed Dette skal opnås enten ved at kontrollere andelen af partikler større end 2 mm (hjemmeblandere) eller ved brug af valset ikke varmebehandlet korn udenom pillerne eller expandatfoder (indkøbt foder) Evaluer poltens mavesundheds ved mindst 20 USK-undersøgelser Foderets formalingsgrad påvirker mavesundheden og dermed også frekvensen af maveforandringer. En grovere formaling forringer foderudnyttelsen med op til 10 %, men dette må betragtes som en investering i en sund so. Foderets fiberindhold, samt tildeling af halm har kun en ringe effekt på mavesundheden. En større andel af byg og eventuelt havre øger fiberindholdet i foderet, og vil som oftest også være en anelse grovere end hvede efter formaling på samme mølle. Benyttes færdigfoder er der flere muligheder for at sikre god foderstruktur til poltene: Korn uden om pillen: Tilsæt % valset korn (typisk byg) udenom varmebehandling og pelletering for at sikre god mavesundhed. Der er en teoretisk risiko for afblanding i lange foderstrenge, men i praksis ses meget få problemer med dette, Det største problem med afblanding er ved ad libitum fodring.. Ekspandat: Flere firmaer tilbyder ekspandat, som er varmebehandlet foder, der i stedet for pelleteringsprocessen er ført igennem en ekspander. Strukturen ligner typisk ymerdrys. Dette giver en høj foderoptagelse og god mavesundhed, men effekten er meget afhængig af den formalingsgrad, der er anvendt på kornet. Bemærk, at foderets massefylde er højere end ved pelleteret foder, og at silokapaciteten hermed reduceres Tildeling af mineraler ud over normen giver ikke øget knoglestyrke og holdbarhed idet normerne er fastlagt, så det altid er lysin og råprotein der begrænser tilvæksten, og dermed ikke calcium og fosfor – der er ca. 10 % mere fosfor pr. kg tilvækst til rådighed ved poltenormerne sammenlignet med normerne til slagtesvin.

8 Fodring af polte - ad libitum
Anbefales ikke, men nogle gange eneste mulighed! Vægt, kg 30-65 65-105 30-105 St. ford. lysin, g pr. FEsv/so 6,0 4,5 5,0 FEsv/so pr. kg foder 1,00-1,03 0,97-1,00 0,99-1,02 Ad libitum fodring af polte: Det anbefales ikke at fodre poltene ad libitum, men ofte er der ikke andre muligheder i det eksisterende staldanlæg. Hvis det er tilfældet, er det væsentligt at anvende en forholdsvis ”tynd” foderblanding hvad angår lysin og energi. Tabellen viser gældende anbefalinger. Forsøg har vist at ad libitum fodring giver anledning til en højere frekvens af maveforandringer, hvilket taler for at der her anvendes en blanding med god struktur i form af grov formalingsgrad (hjemmeblandere) eller brug af valset ikke varmebehandlet korn udenom pillerne/ekspandat (færdigfoder). Energiindholdet i blandingerne er ligeledes en stærk parameter at regulere dyrenes vækst på. Modelberegninger har vist at tilvæksten reduceres med ca. 40 g pr. dag ved at gå fra 1,07 til 1,00 FEsv pr. kg foder. Dette taler for at holder energiindholdet i foderet nede.

9 Fodring af golde og drægtige søer

10 Anbefalet styrke i goldperioden
4,5-5,0 FEso pr. dag Overfodring anbefales ikke Spring ikke fodring over Fysiologiske argumenter for ovenstående Vi ønsker LH og FSH-pulseringer (ægstimulerende hormon) Skal dette opnås kræves høj insulin/IGF1 Opnås bedst med 2-3 fodringer pr. dag i goldperioden Ingen forsøg indenfor området, og derfor er anbefalingerne erfaringsbaserede! LH = Luteiniserende hormon, der sammen med FSH sørger for normal reproduktiv funktion, der signalerer hormonet FSH = Follikelstimulerende hormon er et hormon der produceres i hypofysen. Hormonets funktion er at sende signal til æggestokkene, som derefter starter produktionen af østrogen. Når der produceres tilstrækkelig østrogen, sendes det overskydende tilbage til hypofysen hvorved produktionen af FSH sænkes. Dette kaldes negativt feed back. Når der ikke produceres nok FSH bliver der intet sendt tilbage til hypofysen, hvilket medfører at produktionen af FSH stiger igen. IGF1 = Insulin-like Growth Factor-1 er et peptidhormon (virker hurtigt), hvis molekylære struktur ligner insulins.

11 Anbefalede foderkurver - til drægtige søer
Dag Daglig foderstyrke (FEso pr. dag) Fede Normale Magre Gylte 1 – 28 2,5 3,0 4,5 2,2 - 2,4 29 – 84 2,0 3,7 2,5 - 2,7 85 – 114 3,5 4,0 3,3 Det er vigtigt at soen bliver sat på den rigtige kurve i stedet for reguleret på anden vis. Foderkurven skal sikre at soen får tildelt de næringsstoffer den har brug for under de givne omstændigheder. Tjek om foderkurven passer til soens huld. Det tilstræbes at alle søer er i middelhuld på dag 85. Ingen so bør være mager ved indsættelse i drægtighedsstalden. Dette bør være reguleret i løbe- kontrolafdelingen! Skal indsættes på kurve for magre søer (ESF). Start en snak med eleverne om hvad årsagerne (forkert foderkurve, hierarki, sygdom, mavesår, staldtemperatur, afmalket) kan være, om de har erfaringer med magre søer…. Fortæl at på de næste slides kommer en fortælling som skal danne basis for videre arbejde med fodermanagement og ikke mindst foderkurver.. Implantationsperioden – Ny afprøvning (Medd. 1001) viser ingen effekt af at fodre for at reetablere huld så hurtigt som muligt hos søer. Hos gylte – tendens til lavere kuldstørrelse ved tildeling af 4 Feso efter løbning => gylte anbefales fodret med 2,2 – 2,4 FEso pr dag i de første 4 uger. Midt drægtighed – Soen fodres efter huld (jo større vægt, jo større vedligeholdelsesbehov) – soen må aldrig fodres efter vedligeholdelsesbehov Fed Middel Magre

12 Huldstyring skal ikke ske hyppigt, men grundigt
Justering - søer Huldvurdering - palpering eller scanning? Huldstyring skal ikke ske hyppigt, men grundigt Ved fravænning (for sikker implantation) 4 uger efter fravænning (for at spare foder) Efter dages drægtighed (sikre ensartede søer) Ved faring (evaluering: Virker kurver + management) Rygspækscanning Film der viser hhv. rygspækscanning og palpering (klik på billedet) Formålet med huldstyring er at sikre at alle søer har korrekt huld (3) og rygspæktykkelse (16-19 mm) ved faring. Ønsket er ensartet huld gennem hele perioden, så der ikke skal bruges 4 FEso/kg tilvækst til soen. Harmonikasøer er dyre i drift +100 FEso/årsso (3,34 FEso/gris) 1 kg vægttab koster ~ 4 FEso! Fede søer har stort vedligeholdelsesbehov 200 kg vs. 250 kg = ~128 FEso pr årsso 4,27 FEso/gris Huldstyring skal ikke ske hyppigt, men grundigt Ved fravænning (for sikker implantation) 4 uger efter fravænning (for at spare foder) Efter dages drægtighed (sikre ensartede søer) Ved faring (evaluering: Virker kurver + management) Fede søer skal ikke sætte op i foder 4 uger før faring. Fede søer har en mere problematisk faring + øget risiko for farefeber. Magre søer har øget risiko for dødfødte + øget risiko for skuldersår. Palpering

13 Huldstyring - øjet / palpering /rygspækmåling
Nemt Usikkert, upræcist og utilstrækkeligt Palpering Tidskrævende Forholdsvis præcist Subjektivt Hvad kan man skelne imellem? Billederne viser søer, der med øjet vurderes ens i huld (2x2). På næste slide vises deres rygspæk – målt ved scanning.

14 Huldstyring - øjet / palpering /rygspækmåling
Tidskrævende Skal måles i P2 Præcist hvis man måler i P2 Objektivt Et specifikt mål for fedningsgraden Rygspækscanning kræver øvelse. Det er vigtigt, at det er samme person, der rygspækscanner for at eventuelle afvigelser er ens fra gang til gang. Huldvurdering skal ske på følgende tidspunkter: 1.Ved fravænning/løbning 2.4 uger efter løbning 3.Efter dages drægtighed 4.Ved faring (her evalueres effekten af huldstyringen

15 1 FEso pr. dag i fire uger før faring svarer til 66 FEso pr. årsso
Sen drægtighed Ingen effekt af mere end 3,5 Feso pr dag på vægten af de fødte grise Søer 2,5 FEso 3,5 FEso 4,5 FEso Levendefødte grise pr. kuld 16,2 16,3 16,4 Dødfødte grise pr. kuld 1,7 1,6 Vægt af levendefødte grise (kg) 1,34a 1,36b 1,37b Antal grise døde dag 0-7 Overlevelse dag 7 (%) 90,2 90,0 89,9 Kilde: Meddelelse nr. 956 1 FEso pr. dag i fire uger før faring svarer til 66 FEso pr. årsso Forsøg hvor grise blev vejet ved fødsel. Anbefaling er derfor 3,5 FEso pr dag ESF: Husk kalibrering - fint med indtastning af korrekt kurve, men passer mængden med det ønskede (husk at få justeret massefylden)? ”Jeg skal have større pattegrise så mine søer skal da lige have lidt ekstra til sidst”! Eneste effekt er et større foderforbrug: Fra 3,5 -> 4,5 FEso = ~70 FEso pr årsso 2,34 FE/gris Kilde:

16 Fodring af diegivende søer
18. september 2018

17 I diegivningsperioden
Ydelsesbaseret fodring - tommelfingerregel er 3 FEso til soen og 0,5 FEso pr gris (sidst i diegivningsperioden). Moderat styrke: fodring efter normer Høj foderstyrke: til højtydende søer med mange grise Kilde: Thomas Sønderby Bruun, SEGES, VSP

18 Energi til grisene Daglig mængde energi i mælken
Dette er den mængde energi (FE), der går til mælkeproduktionen. Derudover skal der være energi til soen. Kilde: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France and PK Theil (2012): Predicting milk yield and composition in lactating sows - A Bayesian approach. Journal of Animal Science. Her kan det også ses, at soens mælkeydelse er begrænset i starten af diegivningsperioden og topper ca dage efter faring

19 Energi til grisene Samlet mængde energi i mælken
Kilde: AV Hansen, AB Strathe, E Kebreab, J France and PK Theil (2012): Predicting milk yield and composition in lactating sows - A Bayesian approach. Journal of Animal Science. Den samlede mængde energi i mælken!

20 Lav foderstyrke i dieperioden - kan straffe efterfølgende kuld
0-21 dage Ad libitum 80% af ad libitum 21-28 dage 50% af ad libitum Vægttab, kg 11,0a 21,1b 24,8b Ægløsninger, stk. 19,9a 15,4b Fosteroverlevelse, % 87,5a 64,4b 86,5a Fravæn. til løb, dage 3,7 5,1 5,6 Kilde: Zak et al. (1997) OBS på fosteroverlevelse i efterfølgende kuld ved lav foderstyrke. Soen skal nok prioritere kuldet /mælkeydelsen Den kan mobilisere ca.1 % af den tilgængelige proteinpulje til mælkeproduktion pr. dag (maks. 300 g pr. dag) Mobilisering 1.000 g muskelmasse (260 g protein) kan give 1 kg kuldtilvækst (i teorien…) Den efterfølgende reproduktion er den der straffes hvis foderpraksis er uklog Huldudsving koster på foderforbruget. Et huldtab på 18 kg i farestalden, kunne være undgået ved at der blev tildelt 18 ekstra FE i farestalden. Skal soen i stedet i efterfølgende drægtighed tage de 18 kg på igen, vil det koste 18 kg x 3,2 FEso = 58 FE pr. kuld, hvilket svarer til et ekstra foderforbrug på 40 FE (58 FE – 18 FE) pr. diegivning. Søerne har en større naturlig tilvækst i de første kuld end i de efterfølgende kuld. I gennemsnit er tilvæksten ca. 20 kg i hver drægtighedsperiode i de første 4-5 kuld. Derefter er soen udvokset, og der er ikke behov for yderligere tilvækst.

21 Æder FEso - IKKE liter, kg eller streger på doseringskassen
Foderoptag farestald Æder FEso - IKKE liter, kg eller streger på doseringskassen Under øvelser findes et regneark vægtfylde der understøtter denne PP Her kunne man med fordel lave øvelsen med havregryn og doseringskasserne fra kitkassen Tørfoderkasse: Fra FEso til streger Foderkassen fyldes op til eksempelvis 4 streger, og indholdet tømmes ud og vejes. Vægten er 3,6 kg, og blandingen indeholder 98 FEso pr. 100 kg Hvor mange FEso pr. streg? 3,6 kg x 0,98 FEso pr. kg/ 4 streger = 0,88 FEso/streg Vådfoder: Fra liter til FEsv: 3 liter vådfoderblanding indeholder 1,2 FEsv Hvor mange liter er det pr. FEsv? 3 liter/1,2 FEsv = 2,5 liter/Fesv Fra FEsv til liter: 1 FEsv vådfoder fylder 2,8 liter Hvor mange FEsv er der pr. liter? 1 FEsv/2,8 liter = 0,36 FEsv/liter Tørfoder: Fra FEsv til kg En foderblanding indeholder 110 FEsv pr. 100 kg Hvor mange kg er det pr. FEsv? 100 kg / 110 FEsv = 0,91 kg / FEsv Fra kg til FEsv En foderblanding vejer 98 kg pr. 100 FEsv Hvor mange FEsv er der pr. kg? 100 FEsv / 98 kg = 102 FEsv / kg Kilde til udfodring af vådfoder: PP findes også på 1HF

22 Tjek gødningen! Vil søerne ikke æde nok? Løsning:
Flere daglige fodringer Daglig foderjustering af den enkelte so Kontrol af foderkurve Tjek temperaturen grader Mavesårsstatus Almen tilstand Foderkvalitet/hygiejne Vand Kilde, tørfoder: Kilde, vådfoder: PP findes også på 1HF

23 Mavesår som begrænsning?
Kun toppen af problemet ses Under overfladen Indikatorer på mavesår Blege søer (~ grad 6+) Søer der kaster op (~ grad 9-10) Sort knoldet gødning (~ grad 6+) Forøget sodødelighed (~ grad ?) Andre indikatorer som man ikke umiddelbart forbinder med mavesår, men som også kan være en indikator Reduceret foderoptagelse i farestalden Elevatorsøer Reduceret mælkeydelse? PP findes også på 1HF

24 Fodring af dyr i vækst 18. september 2018

25 Foderkurve - smågrise FEsv pr smågris pr dag
Smågrise kan opnå gode produktionsresultater på et simpelt og billigt korn/sojaskrå-baseret foder. Forsøg har vist, at tildeling af dyre avancerede startblandinger (med høj andel af mælkeprodukter, tilsætningsstoffer, varmebehandlede kornprodukter mm.) kan forbedre produktionsresultaterne, men ikke nok til at betale merprisen for det såkaldt avancerede foder. PP findes også på 1HF Kilde: M. Eskildsen, A. Weber , 2014; Svineproduktion

26 Foderkurver - slagtesvin
Husk at foderkurven skal tilpasses den enkelte besætning • Høj slutfoderstyrke betaler sig kun, når der er økonomisk gevinst af høj tilvækst – Optimere slagtevægt (højere pris pr. kg) – Optimere vask og udtørring af staldsektioner • Restriktiv vådfodring giver bedre resultater end ad libitum vådfodring i begyndelsen af slagtesvineperioden – ”Pukkelkurve” hvor foderoptagelsen overstiger slutfoderstyrken kan ikke anbefales (- 8 indekspoint i PV) • Positiv effekt af kønsopdeling i kombination med forskellig fodringsstrategi (+ 4 indekspoint i PV) – Kun lille effekt ved restriktiv fodring PP findes også på 1HF Kilde: M. Eskildsen, A. Weber , 2014; Svineproduktion

27 Foderjustering - rørfodring
Korrekt indstillede automater Tag en snak om, hvilke automater der er korrekt indstillede. Ved overfodring er der stor risiko for foderspild og dårlig kødprocent Ved underfodring vil grisene ikke udnytte deres vækstpotentiale og tilvæksten forringes Tilsyn - hver dag - grisene skal op at stå Tilse foderautomater hver dag - syn, lugt af foder, korrekt justering, undgå foderspild Kilde smågrise: Kilde slagtesvin: PP findes også på 1HF For meget foder i automater For lidt foder i automater

28 Foderjustering - dyr i vækst Vådfodring
Hvis krybben er tom efter minutter er foderstyrken for lav Her er nedregulering nødvendig Indsættelse på foderkurven Ved ankomst indsættes grisene på foderkurven med deres aktuelle vægt, tag udgangspunkt i vejesedlen. Vægten differentieres på ventilniveau. Regulering af fodertildelingen Der skal tilstræbes højest mulig foderoptagelse indtil grisene når slutfoderstyrken. Der føres tilsyn dagligt ved at følge en fodring. Ca. 30 minutter efter udfodring vurderes om ventiler skal reguleres ned. Regulér foderstyrken ved at regulere i procent i forhold til kurven (f.eks. 20 % ved dette billede). Der skal reguleres tilbage til kurven i løbet af få (2) dage. Dette kan gøres automatisk i de fleste anlæg. - Fodermængden må aldrig reguleres ved at regulere på grisenes vægt eller antal. Dette gør det umuligt for afløseren at sætte grisene rigtigt i foder. Desuden får grisene ikke den rigtige slutfoderstyrke, hvis antallet i stien ikke passer. Det er vigtigt, at foderkurven er så ”stejl”, at grisene, i perioden fra indsættelse og til de når slutfoderstyrken, får højest mulige daglige foderoptagelse. Det sikrer de bedste produktionsresultater. Kurven skal være så stejl at ingen ventiler har behov for opregulering. Som måleparameter for om kurven er tilstrækkelig stejl, laves en registrering af, hvor mange ventiler der i vægtintervallet fra indsættelse og til de når slutfoderstyrken er reguleret ned. Hvis mindre end 30 % af stierne er reguleret ned må man antage at foderstyrken kan hæves. Foderkurven øges så med fx 0,05 FE/dag og efter en periode registreres igen ved hjælp af skemaet, hvor mange ventiler, der er nedreguleret. Se mere i Manual for vådfodermanagement PP findes også på 1HF

29 Fasefodring Formålet med fasefodring er at tildele grisene foder, der ligger så tæt på behovet gennem hele vækstperioden som muligt. Her tænkes på en optimering i forhold til råvarevalg, mineraler, protein og vitaminer. Fordelene ved fasefodring kan være lavere foderpris, mulighed for brug af skåneblandinger til de mindste grise og reduceret udskillelse af fosfor og kvælstof. Ulemperne ved fasefodring er bl.a. øgede investeringsomkostninger til foderanlæg, krav til driftslederen om at skifte blanding på det rigtige tidspunkt samt større risiko for fejlforsyning af næringsstoffer som følge af blandeusikkerhed. Ved brug af fasefodring skal man være opmærksom på, at de mindste grise i en sti vil få lavere gennemsnitlig næringsstofkoncentration end de største. Det skyldes, at de største grise ofte kun når 2-3 uger på slutblandingen, mens de mindste grise får 4-5 uger inden slagtning. Typisk skiftes der slagtesvineblanding hhv. efter ca. 4 og 8 uger, hvor samme alder grise kan have en vægtforskel på mellem kg. Der skiftes, når gennemsnitsvægten af grisene er passende. Det er for dyrt, hvis der altid ventes til, at de sidste dyr er med.