Analyse af praksisformer udfra deres objekt Se overheads og noter på hjemsiden: Hovedpunkter i dag: –Problemet om at skelne mellem praksisformer –Goffman’s Frame Analysis –Diskursanalyse: Begreber og situation Arbejdet med teoretiske problematikker

Spontan forståelse Vi kan identificere forskellige praksis- eller interventions-former......med begreber som ”møde”, ”undervisning”, ”psykoterapi”, ”rådgivning”, ”supervision”, ”medarbejdersamtale”, ”interview” Vi kan kalde dem metoder, rammer, scenarier, settings, scripts, kontekster, handlesammenhænge De er knyttet til professioner og institutioner og beskrevet i ”faglige” traditioner Vi ved nogenlunde hvad vi snakker om, også som lægfolk

Problemet Praksisformerne findes hver for sig i så forskellige underformer, at almenbegreber bliver meget vage Professioner, institutioner og traditioner er under opløsning, tabuer brydes (fx i frivilligt socialt arbejde) Interessante hybrider såsom psykoedukation eller netværksterapeutiske møder Forældede prototyper som fx psykoanalyse som model for psykoterapi eller ”sort skole” for undervisning

Vage almenbegreber “Psykoterapi er betegnelsen for enhver bevidst anvendelse af psykologiske teknikker ved en kliniker med sigte på at udvirke ønskede personligheds- eller adfærdsændringer.” Korchin, S.J. (1976). Modern Clinical Psychology. NY: Basic Books; 281

Problemet Praksisformerne findes hver for sig i så forskellige underformer, at almenbegreber bliver meget vage Professioner, institutioner og traditioner er under opløsning, tabuer brydes (fx i frivilligt socialt arbejde) Interessante hybrider såsom psykoedukation eller netværksterapeutiske møder Forældede prototyper som fx psykoanalyse som model for psykoterapi eller ”sort skole” for undervisning

Relevansen Giver det overhovedet nogen mening at skelne? En (opdateret) teoretisk skelnen kan måske generelt bruges til –Etiske spørgsmål (demokratisk accountability) –Sammenknytning af teori og praksis –Nyskabelser af hybrider eller andre former Empirisk felt: socialt arbejde som grænsetilfælde –Fx ”undervisning” i gadeplansarbejderes læring –Fx pigegruppeprojekt defineret som ”Hashprojekt”

Metode To tilgange (blandt mange mulige): 1. Goffman’s ramme analyse: Symbolsk interaktion – vertikal skelnen 2. En (”kritisk psykologisk”) analyse af diskursive former: Begreber og situationer – horisontal skelnen

Ramme-analyse Goffman, E. (1974). Frame Analysis. An Essay on the Organization of Experience. Boston: Northeastern University Press ”I assume that when individuals attend to any situation, they face the question: ’What is it that’s going on here?’ ” (p. 8) –det er ikke enkelt, men komplekst –hvordan håndtere denne kompleksitet? –vi følger det som aktørernes problem (~ etno-metode)

Ramme-analyse ”... a strip of activity will be perceived by its participants in terms of the rules or premises of a primary framework, whether social or natural, and (that) activity so perceived provides the model for two basic kinds of transformation - keying and fabrication. (…) these frameworks are not merely a matter of mind but correspond in some sense to the way in which an aspect of the activity itself is organized (…) These organizational premises - sustained both in the mind and in activity - I call the frame of the activity." p. 247

Ramme-analyse –Det relative ”virkelige” - og modellen –Keyings (up- / down-), fabrications –Laminations – (meta-) lag –Anchoring – i ”virkeligheden” –Tracks: Story line, disattention, directional, overlaid, concealment –Participants: Figure, strategist, animator, principal

Ramme-analyse ”Self, then, is not an entity half-concealed behind events, but a changeable formula for managing oneself during them" (573)

Ramme-analyse –Det relative ”virkelige” - og modellen –Keyings (up- / down-), fabrications –Laminations – (meta-) lag –Anchoring – i ”virkeligheden” –Tracks: Story line, disattention, directional, overlaid, concealment –Participants: Figure, strategist, animator, principal

Fra Morten - Nu er du ihvertfald bekymret for, om du vil blive ved med at være her, eller.... og det synes jeg vil være en god grund til at snakke om det, også når jeg tænker på, hvordan det... i den tid siden oktober, hvor vi har haft de her møder, eller november, eller hvornår det nu var. Og der er nogen personer, der er røget ud på den ene eller den anden måde. Og hvor der har været et problem, men vi ikke rigtigt er kommet igennem med at diskutere dem, og så er de personer så røget ud. (…) Men det kunne være en god grund til at tage fat i dem nu. 2 - Ann: Så må vi jo gøre det! Tage fat i de problemer, nedlægge køkkenet og maden og det hele. Sætte os ned mellem gryderne og sige "så er det nu", ikke 3 - (der grines) 4 - Lisa: Er det solen, der gør det, eller hvad er det, Ann? 5 - Michael: Eller foråret? 6 - Lisa: Jeg er dybt chokeret (Der grines, barnet siger noget) 8 - Ann: Jamen altså det må vi jo så gøre

Indholdsanalyse Fra vertikal til horisontal inddeling Fra formelle træk til indhold: Det handler om noget! Dette ”noget” kan kaldes handlingens, interaktionens genstand eller objekt: Det, som vi har med at gøre, har sammen, strides om Objektet står i indre forhold til middel, mål og aktør, og Den struktur definerer handlingen i forskellige former

OBJEKT MIDDEL MÅL AKTØR INTERVENTIONENS LOGISKE STRUKTUR

Foucault: Seksualitetens historie, bind 2 4 dimensioner i ”etik” (selvteknologier) –Objektformation: Etiske/styringsmæssige substans –Subjektformation: Underkastelsesform –Techne: Arbejdet og dets redskaber (midler) –Målet eller telos

Objekt / Kausalitet Årsag Virkning Middel Mål Subjekt / Teleologi Fra Højrup, T. (1995). Omkring livsformsanalysens udvikling. København: Museum Tusculanum

Værdier Hensyn Kvaliteter Kompetencer MÅL Problemer.. Roller AKTØRER OBJEKTER Entiteter.. Forholdemåder MIDLER Konstruktioner. Muligheder Årsager. Teknologier

Tilegnelse x 2. Lærer/ Symbolsystemer,. Elev / elev Disciplin /refleksion

Helbredelse Patient:.. Behandler krop / sygdom. Medicin

Selvindsigt/ ”det gode liv” Terapeut Klient..  Selv Problem  Selv Rum: Samtale / Refleksion

Anerkendelse DISKURS: A – M – O – M Konstitu- ering SITUATION VILKÅR Deltager Deltager Deltager- præmisser Deltager-præmisser HANDLESAMMENHÆNG

Hepburn, A. & Potter, J. (2003) “I’m a Bit Concerned”— Early Actions and Psychological Constructions in a Child Protection Helpline Research on Language and Social Interaction, 36(3), 197–240 1 A: oka:y?= 2 B: =Um: (.) i-its d- really dif.cult 3 to be honest I know of a (0.2) a e- 4 (.) a young child who- (0.6) 5 h.hh I don’t have any solid evidence. 6 A: Ri[: ght.] 7 B: [An’ I’]ve not seen any evidence.= 8 A: =Okay well let’s have a chat about what 9 your concerns are[: an then we] can 10 B: [ R i : g h t ] 11 A: deci:de together wh[at the mo]st 12 B: [o k a y.] 13 A: appropriate [course of] action 14 B: [ o k a y.] 15 A: might [ be. ] 16 B: [aha,] 17 (1.6) 18 A: So what you worried about.= 19 B: =Er:m (0.8) a- a f- a friend of 20 mi:ne [has two] children erm (0.5) 21 A: [M m :.]

Socialt arbejde Problemet om forholdet mellem hverdagsliv og specialiseret kontekst Næste fredag: –Socialt arbejde som en slags critical case hvis objekt er ”hverdagsliv” og hvis mål er subjektivering –Former for objektivering af socialt arbejde –Prototypebegrebet