Perspektiver og visioner i forædlingen af korn og raps i Danmark Hvordan vælger man mellem resistens og kvalitet (foder eller brød)? Hans Haldrup

Hvede produktion og forbrug i Danmark

Hvede til mel Forbruget af hvede til mel i DK er ca.: t Til brød bruges ca. 2/3 af hveden ca t. Til ikke hævebrød dvs. kiks, lakrids, kager sovs, kød mm. Bruges ca. 1/3: tons

Hvor kommer hveden fra til mel produktion?

Prioritering Det danske areal med kvalitetshvede er for lille til at kunne finansiere et kvalitetsforædlings- program. De maksimale licensindtægter vil være ca. 2,5 mill. kr fra melmarkedet mod 32,5 mill. kr. fra fodermarkedet. Derfor kan et hvedekvalitetsforædlingsprogram kun begrundes med et udenlandsk marked som mål

Pajbjerg Pajbjerg har i mange år forædlet for bage- og andre kvaliteter i hvede Vi har nu Torrild på sortsliste i Tyskland som en A-hvede og Skagen forventes optages som E- hvede i marts

Tyskland hvedemarked Opformeringsareal 2005 E-12 %Elite bagekvalitet A-46 %Superbrød B-31 %Discountbrød / Intervention C- 10 %Foder I Tyskland bruges 60 % af hveden til foder!

Tyskland hvedemarked Hvedeareal ha. Gennemsnitsudbytte 75 hkg/ha Produktion mill t. Opformeringsareal ha Certificeret udsæd t.

Resistens Sygdomsresistens er en tvingende nødvendig egenskab i en ny sort Resistensen er med til at bestemme en sorts udbytte og ikke mindst stabiliteten af udbyttet Sygdomsresistens er med til at holde udgifterne til fungicidbehandling nede, og er en væsentlig faktor i bestræbelserne på at opfylde kravene om en reduceret anvendelse af fungicider

Resistans og udbytte Derfor er sygdomsresistensforædling en af de vigtigste egenskaber vi arbejder med, og den vil, og skal altid have høj prioritet i et korn forædlingsprogram. Sygdomsresistens og kvalitet til bage/industriformål eller foder kan ikke stå alene, det skal kombineres med et højt udbytte i sorten. UDBYTTE

Pajbjerg resistensforædling Ved Pajbjerg er prioriteringen af sygdommene 1. Septoria 2. Meldug og gulrust 3. Fusarium, brunrust og knækkefodsyge

Foderværdi Mellem den dårligste og den bedste sort var der knap 5 % forskel i foderværdi til svin (FEsv) De samme sorter er gode på alle lokaliteter Der er stor stabilitet i rangfølge over årene Tendens til at sorter med rug kromosom er dårligere

Foder EFOS analyser gennemført ved Monsanto, Landsudvalget for Svin, Sejet Planterforædling og Pajbjerg blev præsenteret på Cerealienetværkts årsmøde 2005, 3-4. november 2005 Alle resultaterne pegede i samme retning, der er betydelige sortsforskelle i sorternes foderværdi målt med EFOS og EFOSi (Enzym Fordøjelig Organisk Stof efter ileum(tyndtarmen)).

Foder Else Vils, Landsudvalget for Svin, foreslog på dette møde, at udbytterne af korn i fremtiden skulle præsenteres både som kg kerne/ha men også som antal foderenheder/ha Før forædlerne og sortsafprøvningen bruger for mange ressourcer på EFOS og EFOSi er det nødvendigt at der gennemføres fodringsforsøg på svin, for at være helt sikker på, at in vitro EFOS analyser virkelig afslører reelle forskelle for sorternes foderværdi.