Afgrødefølge og rodvækst i et kornbaseret sædskifte

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Kvælstofudnyttelse og –tab i vintersæds-baserede sædskifter
Advertisements

Nyt fra gødningsforsøgene 2013
Ally ST, Express ST, CDQ ST & Harmony Plus
DJF Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Planteproduktion Kvælstofanvendelse.
Resultater af forsøg med handelsgødning samt mellem- og efterafgrøder
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet.
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Anvendelse af N-les III til beregning af kvælstofudvaskningen
Resultater af forsøg med stigende mængder kvælstof
Bælgsæd som en økonomisk attraktiv afgrøde
100% Michael Tersbøl Landbrugets Rådgivningscenter
Det økonomiske øko- sædskifte
Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen oktober 2001
Af Landskonsulent Morten Haastrup Dyrkningsfaktorernes betydning for udbyttets udvikling Den Europæiske Union ved Den Europæiske Fond for Udvikling af.
HENRIK MØLLER Danmarks JordbrugsForskning Afdeling for Jordbrugsteknik
Udbedring af pakningsskader mekanisk eller biologisk?
Effekt af tidlig såning af vintersæd på kvælstofudvaskningen
Sådan får jeg økonomi i økologi
Etablering af raps og valg af sort
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Vælg dyrkningsmetoder, som gavner kvælstofforsyningen Elly Møller Hansen 1 Ingrid.
Sædskifte og næringsstofforsyning: indflydelse på udbytte Ingrid K. Thomsen, DJF …og rodudvikling Jørgen Berntsen, DJF Projektleder: Niels Erik Nielsen,
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Sædskifte på svinebedriften - Sådan tilpasses arbejde og maskiner Michael Højholdt Specialkonsulent.
Pløjefri dyrkning - er det en mulighed i økologisk jordbrug ?
Virkning af forsuret gylle i praksis  Hvordan måles kvælstofudnyttelse  Forsøg med forsuret/beluftet gylle  Betydning i marken  Økonomisk betragtning.
Landbrugets Rådgivningscenter Landskontoret for Planteavl Forbedring af 1- års virkningen i husdyrgødning? Torkild Birkmose Landskontoret for Planteavl.
Erfaringer med kvikbekæmpelse på Jyndevad Forsøgsstation Ilse A. Rasmussen Henning Thomsen Bo Melander Danmarks JordbrugsForskning.
Beregningsmodeller for kvælstofudvaskning
Thorsten Rahbek Pedersen
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard.
Udsædsmængder og såtidspunkt i vinterbyg
Danmarks JordbrugsForskning Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Jørgen Eriksen Tilførsel af organisk stof og jordens aktuelle udbyttepotentiale 11,7.
Nye resultater med jordbearbejdning
Perspektiver i nye forskningsresultater vedr. N-omsætning Ingrid K. Thomsen Afd. for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum.
Erfaringer med reduceret jordbearbejdning
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet
Landskonsulent Christian Haldrup
Årets forsøg med reduceret jordbearbejdning
Hvorfor er det så svært i vintersæd? Slangeudlægning er effektivt!
Vinterraps i markplanen 2007/08
Dyrkning af smalbladet lupin
Mine erfaringer med reduceret jordbearbejdning
Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø, Foulum
Eksempler på grundvandsbeskyttelse med energiafgrøder
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Hvordan klarer vi de stigende problemer med græsukrudt? Specialkonsulent Jens Erik Jensen & Landskonsulent.
Efterafgrøder i konventionelt landbrug – chikaneafgrøder eller et værdifuldt dyrkningstiltag? Elly Møller Hansen Afdeling for Jordbrugsproduktion og Miljø,
Udvaskning før og efter ompløjning af kløvergræs
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Resultater med efterafgrøder i økologiske forsøg Margrethe Askegaard, Henning.
Biomasseproduktion i det økologiske sædskifte
A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Kan udbytte og kvælstofudnyttelse opretholdes ved reduceret jordbearbejdning? Elly.
Roddybde af efterafgrøder
Virkning af forsuret gylle på udbytte og kvalitet
Hvordan skrues sædskifte, efterafgrøder og håndtering af afgrøderester sammen, så kvælstof udnyttes optimalt? Lars Stoumann Jensen Lektor og studieleder.
Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Jørgen E. Olesen, Margrethe.
Langvarige forsøg i Danmark: Gødningsforsøg ved Askov forsøgsstation
Hvad bestemmer afgrøders roddybde, - og hvordan kan vi bruge det til at opnå bedre udnyttelse af kvælstof? Arter vækstperiode Rodfordeling N behov Kristian.
Forsøg med kornarterne 2009
Dyb rodvækst og kvælstof- optagelse til 2,5 meters dybde Hanne L. Kristensen Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Årslev.
Landskonsulent Michael Tersbøl Landscentret, Planteavl
Resultater af to års forsøg med mellemafgrøder Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Milj ø, Foulum.
Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret Sådan dyrkes foder til grisene. Heidi Hundrup Projektleder.
1 A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Temadag Få succes med efterafgrøder 27. oktober 2015 Institut for Agroøkologi.
Etablering af Efterafgrøder V. Kasper Holm Kristensen LMO
Specialkonsulent Søren Kolind Hvid Landscentret, Planteproduktion
Etablering af raps og valg af sort
Demonstration af efterafgrøder med dybt rodnet
Roddybde af efterafgrøder
Konsulent Hans Spelling Østergaard
Evt. titel på præsentation
Såtidsforsøg med efterafgrøder
Præsentationens transcript:

Afgrødefølge og rodvækst i et kornbaseret sædskifte Afgrøder Efterafgrøder N udnyttelse Kristian Thorup-Kristensen Danmarks JordbrugsForskning Plantekongres 2006

Hvorfor rodvækst? Studeret alt for lidt under markforhold især sammenhæng med N udnyttelse Vandmiljøplaner  rodzonen 100 cm dyb? Væsentlig større dybde vist flere gange giver det problemer med vandmiljøplanen? kan vi bruge dyb rodvækst til at øge N udnyttelsen? hovedafgrøder og efterafgrøder

Rodvækst af vinterhvede, vårbyg og roer - data fra Foulum og Årslev, 2 år roer byg hvede 50 100 Roddybde (cm) 150 200 250 Aug Oct Dec Feb Apr Jun Aug Oct Thorup-Kristensen og Berntsen

Forskelle i afgrøders roddybde Ært 75 cm Kartoffel Rajgræs Kløver 100 cm Vårkorn Frøgræs ?? Vinterrug / havre Vinterkorn > 150 cm Roer Gul sennep Olieræddike Vinterraps > 250 cm Lucerne ?? Cikorie Farvevajd

Nye efterafgrøder med dybt rodsystem rodtæthed og Nmin i november - ubevokset 100 100 Rajgræs Bibernelle Dybde (cm) Cikorie Farvevajd 200 200 10 20 30 40 50 60 10 20 30 40 50 60 Rodtæthed Nitrat-N (kg/ha)

Roddybde af vinterhvede, vårhvede og olieræddike efterafgrøde - 3 års data Olieræddike efterafgrøde Vinterhvede Vårhvede 50 100 Roddybde (cm) 150 200 250 300 aug okt dec feb apr jun aug okt

Nmin nov. under hvede, efterafgrøde og sort jord Nmin ialt til 250 cm: Korn efterafgrøde 78 247 Vinterhvede 50 261 Sort jord 35 Korsblomstret efterafgrøde 100 Dybde (cm) 150 200 250 40 80 120 160 Nmin (Kg N/ha pr. 50 cm jordlag)

Nmin april under hvede, efterafgrøde og sort jord Nmin ialt til 250 cm: 144 Vinterhvede 50 248 Sort jord 109 Korsblomstret efterafgrøde 100 Dybde (cm) 150 200 250 30 60 90 Nmin (Kg N/ha pr. 50 cm jordlag)

Nmin efter høst af vinter- og vårhvede Nmin ialt til 250 cm: 59 Vinterhvede 50 145 Vårhvede efter sort jord 38 Vårhvede efter efterafgrøde 100 Dybde (cm) 150 200 250 30 60 90 Nmin (Kg N/ha pr. 50 cm jordlag)

Udbytte og N optagelse i vinter- og vårhvede Vinterhvede Udbytte (hkg/ha) Vårhvede N optagelse (kg N/ha) Vårhvede efter korsblomstret Vårhvede efter korn 20 40 60 80 100 120

Konklussioner Rodzonen er ofte mere end 100 cm dyb! hvad betyder det for vandmiljøplaner m.v.? Der er store forskelle afgrøders roddybde vinterhvede har større roddybde end vårsæd store forskelle imellem efterafgrøder Dyb rodvækst kan bruges aktivt i sædskiftet hvor der tidligere er udvasket N før afgrøder med lille roddybde

Afgrødefølge og rodvækst i et kornbaseret sædskifte TAK! Kristian Thorup-Kristensen Danmarks JordbrugsForskning Plantekongres 2006