MM3 - Beslutningsstøttesystemer Definition af kliniske BSS (engelsk: DSS) Opsummering fra mm1 = intro til BSS Metoder til beslutningsstøtte (fra kap 15)

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Bedre udbytte af it i skolen Noter fra lærernes selvevaluering af emne 2.
Advertisements

Sygepleje i korttidsafsnit
Den 16.august 2010 Regionsgården
Fortsat kvalitetsudvikling indenfor sundhedsvæsenet
I perioder med sygdom Revideret udgave. I Perioder Med Sygdom •Den første IPMS udkom I 1992 •Den reviderede udgave har endnu flere delte erfaringer fra.
FORSKNINGSTRÆNINGSOPGAVE HOLD 001
Probabilistisk sårbarhedsanalyse
LUTS som shared care.
Akutkursus for bioanalytikere
Arkitektur - data.
Hvordan motiverer vi type 2 diabetes patienter til behandling?
Forebyggende behandling med medicin
Standardrum: CT/MR-rum/interventionsrum: 90 m2
Fælles beslutningstagning inspiration til konkrete måder at praktisere brugerinddragelse Inspirationsdag arrangeret af Enhed for Brugerundersøgelser 4.
Medicinsk relevante filosofiske og videnskabsteoretiske spørgsmål
TERM modellen Introduktion til øvelse
Information til samfundet og politikere
Information Systems work and Analysis of Change
Professionsidentitet – og masteruddannelse
Medicinsk teknologi – muligheder, udfordringer, eksempler Jakob E. Bardram Lektor, forskningschef, ph.d. Centre for Pervasive Healthcare [
Visioner for udvikling af brugen af it i laboratoriespecialerne Nu i et nyt perspektiv…! 1 Dansk Selskab for Klinisk Biokemi ∙ Middelfart ∙
”Du skulle jo gerne ville være derhjemme” Ansvarlighed som nøglen til patientinddragelse Mari Holen Post.doc. ved Center for sundhedsfremmeforskning, RUC.
DISPOSITION Fremlæggelse af artikel 1 Fremlæggelse af artikel 2
1 FM4 Feltstudier og etnografi – Lars Michael Kjeldskov, J. and Stage, J. (2003) The Process of Developing a Mobile Device for Communication in a Safety-Critical.
Lis Suhr Klinisk lektor
Biostatistics mm5 SPSS crash course II. But why? Hvorfor læser vi videnskabelig litteratur? Hvordan læser vi?
Bedre udbytte af it i skolen Noter fra lærernes selvevaluering af tema 1.
Bedre udbytte af it i skolen Noter fra skolens ledelsesteams’ selvevaluering.
Bedre udbytte af it i skolen Noter fra kommunale repræsentanters selvevaluering.
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi 2 Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser vores.
C O N N E C T I N G B U S I N E S S & T E C H N O L O G Y Copyright © Slide omkring test til TT-gruppemødet
Forskningsenheden for Almen Praksis Århus Universitet Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Århus Universitetshospital Sundhedssystemet.
15. september DASYS Charlotte Rahbek Omsætning af viden – Elektronisk patientdokumentation.
Evidens og accelereret patientforløb
No. 1 TemaTitelMateriale 1 IS i sundheds-sektorenPatientdatas anvendelighedLynge et al. 2 Registrering af patientdata Berg. Kap. 2 Waiting for Godot. 3.
NJF seminar No. 388 Integrated Control of Potato Late Blight in the Nordic and Baltic Countries Helsingør, Denmark, 29 Nov. – 1 Dec Organising.
Akutte indlæggelser på de intern medicinske afdelinger i Danmark
MM4 Patientjournalsystemer
Usability ITU, Forår 2009 Usability ITU Forår 2009 ’Teori 1’ 2. kursusgang, 12. februar.
Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer
Kliniske retningslinjer, patientforløb og daglig klinisk praksis
Kursusintroduktion Elektronisk Patient Journal?. Kursusbeskrivelsen – formål: Viden om informationssystemer på hospitaler/sygehuse – specielt billeddannende.
Oplæg til 3. møde i udvalget vedr. professionsspor Formål og læringsmål.
”Det Nære Sundhedsvæsen” Jan Trøjborg KKR Syddanmark, Januar 2012.
Navn (Sidehoved/fod)Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Patientoplevet Kvalitet - Fra måling til konkret handling i ambulatoriet Afdelingschef Morten Freil.
When The Center Does Not Hold: The Importance Of Knotworking
© (2001) Jesper Kjeldskov, Mikael Skov, Jan Stage 1.1 Usability Engineering Outlook eller Pine: Brugbart?
Økonometri 1: Inferens i den multiple regressionsmodel1 Økonometri 1 Inferens i den multiple regressionsmodel 10. marts 2003.
Økonometri 1: Den simple regressionsmodel Økonometri 1 Den simple regressionsmodel 14. september 2004.
Usability ITU, forår 2008 Usability ITU Forår 2008 ’Teori 1’ 2. kursusgang, 7. februar 2008.
Collaborative Practice Research Lars Mathiassen eCommerce Institute, Georgia State University.
Rehabiliteringsbegrebet på Psykiatrisk Center Ballerup
Rollen som professionel indebærer i følge speciallægekommissionen, at man Præsterer høj kvalitet i behandling med integritet, ærlighed og medfølelse Udvise.
Objekt-relationel DBMS1 4.5 The Object-Relational Model 9.4 User-Defined Types in SQL 9.5 Operations on Object-Relational Data Ullman: Object-Relational.
Hjemmet som et Distribueret System Jonas Thomsen Ph.d. studerende Center for Pervasive Computing.
Kliniske retningslinjer støtter arbejdet med kvalitet i det nære, kommunale sundhedsvæsen! Preben Ulrich Pedersen Professor, phd Aalborg Universitet CENTER.
Bo Christensen professor praktiserende læge ph.d 2011 KVALITET I ET SAMMENHÆNGENDE SUNDHEDSVÆSEN – HVORDAN KAN DET LADE SIG GØRE?
CHMP’s opgaver fremover Overlæge Jens Heisterberg Sundhedsstyrelsen Medlem af CHMP Dialogmøde med industrien, 11. september 2012.
Aktuel forskning om fremmende og hæmmende faktorer i forbindelse med implementeringen af evidensbaseret praksis Temamøde Implementering af ergoterapeutiske.
MTV af Demens: Patient og pårørende Britta Bjerrum Mortensen Sundhedsstyrelsen Monitorering og MTV.
Palliation til børn og unge
”Trivsel skaber vindere”
Viden kan være erfaringsbaseret eller forskningsbaseret
Værdibaseret styring i Hjertecentret Sundhedsudvalgsmøde 20. juni 2017
Kvalitetsarbejde på Hospitalerne
Procedure til alle kritiske situationer
Vidensbaseret praksis i botilbud
Shared Care platformen Allan Nasser, Syddansk Sundhedsinnovation
Klinisk dokumentation på ensengsstuen
Forbedringsmodellen Test og læring Hvad ønsker vi at opnå? Mål
Præsentationens transcript:

MM3 - Beslutningsstøttesystemer Definition af kliniske BSS (engelsk: DSS) Opsummering fra mm1 = intro til BSS Metoder til beslutningsstøtte (fra kap 15) BSS før og nu Kategorier af BSS

Definition af BSS ”Aktive vidensbaserede systemer som på baggrund af to eller flere patientspecifikke data/informationer kan generere konkret beslutningsstøtte” (Wyatt og Spiegelhalter) Nøglebegreber: –Medicinsk viden –Patient data –Tilfælde-specifik beslutningsstøtte

Figure 1.1

To typer af beslutninger: Diagnose –Sandsynlighed for diagnose baseret på sygehistorie, observationer og målinger Behandling –Hvilken behandling er ”bedst” i den specifikke situation baseret på bl.a. Prøvesvar og sygdomsudvikling

Typer af medicinsk viden Menneske –Formel viden –Erfaringsbaseret viden Problem: –Begår fejl –Vidensopdatering er tidskrævende Computer –Databaser –Vidensbaser Styrker: –Kan automatisere rutineopgaver, fx sortere i datasæt –Kan sikre at regler/procedurer følges

Areas of human activity Stag e General Scientific research Health care Computer processing 1Observat ion MeasurementPatient data collection Data entry 2Reasoni ng TheoryDiagnosis Data processing 3ActionExperimentTherapyOutput generation Table 1.1. Three Stages of Human Activities: Observation, Thinking or Reasoning, and Action, for Different Areas.

Fig 1.4 Bemmel et al

BSS udfordringer Hvordan lærer mennesker? Hvordan håndteres inter- og intravarians? Relationer mellem: –sygdom og symptom –features og diagnoser –features og beslutningsmodeller

Figur 15.5

BSS før og nu FØR Medicinske eksperters viden formaliseres og modelleres i computersystem ekspertsystemer NU Kontekstspecifikke BSS Modellering af medicinsk viden forstået som forskningsresultater og lærebogsviden, dvs. person-uafhængigt

Karakteristik af brugbare BSS Vejleder den uerfarne bruger ifm. komplekse problemstillinger Støtter den erfarne bruger ifm. dokumentation af diagnose i tilfælde af rutine tilfælde Assisterer brugere i diagnosticering i ikke- rutine tilfælde Integrerer proceduretjek ifm. journalføring

Årsager til begrænset BSS udbredelse? Brugere af BSS fratages ikke ansvar for at: –have fornøden viden –kende systemets styrker og begrænsninger –vide hvornår de skal bruge og ikke bruge systemet BSS som fungerer isoleret (i laboratoriet) fungerer ikke nødvendigvis koblet sammen med andre systemer og i klinisk praksis

Kategorier af BSS Solicited advice (QMR og moderne EKG-apparater) Unsolicited advice (Arden Syntaks) Autonomous systems (intelligente apparater eller automatisk beslutningstagen?)