Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Bag om Landsforsøgene - sortsafprøvningen - sorter - isåning v/ Karsten A. Nielsen

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Dagens menu Krigen om at sælge frø til de danske græsmarker Sortsafprøvningen Hvordan afprøver vi vores græsmarksplanter Fordele og ulemper ved hhv. blandinger og en sort Reetablering af kløvergræs

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Hvilke firmaer får deres sorter afprøvet under danske forhold Barenbrug / Linds Advanta Frøsalget DLF- Trifolium Hunsballe Frø nye sorter anmeldt ca. 13 sorter i afprøvning ca. 15 DLF- Trifolium sorter i afprøvning ca. 20 nye sorter anmeldt ca. 7 Firmaer, der ikke får sorter afprøvet Firmaer, der sælger blandinger med sorter, der ikke er afprøvet i Danmark Firmaer, der får sorter afprøvet

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Et historisk tilbageblik Før 1992 var der ingen brugerorienteret afprøvning. 1992: Startede sortsafprøvningen i afgræsningsforsøgene i de landøkonomiske foreninger. DLF-Trifolium, Hunsballe Frø, Advanta og Wibolt Frø. 2001: Sortsafprøvningen af græsmarksplanter blev koordineret mellem den lovbestemte værdiafprøvning og Landsforsøgene. 2003: Blev aftalen ændret og gennemført således, at der forsat blev gennemført tre afgræsningsforsøg, men kun to slætforsøg. 2006: Med virkning fra 2007 smeltes den lovbestemte og den brugerorienterede sortsafprøvning fuldstændig sammen. Slætforsøg på fire lokaliteter. Græsserne renbestand, fire slæt årligt i hhv. to og tre år. Afgræsningsegenskaber afprøves på et økologisk kvægbrug.

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Afgræsningsforsøg Sorterne af græs afprøves i blanding med hvidkløver, dvs. som de anvendes i praksis. Afprøvning sker ved et lavt kvælstofniveau. Malkekøer afgræsser arealet eller observationsparcellerne, så sorternes egnethed til afgræsning kan bedømmes.

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Slætforsøg (tidlige system) Udbyttemålingerne foretages på arealer, hvor der ikke har været husdyr eller er tilført husdyrgødning gennem en længere periode. Der tilføres kvælstof efter Plantedirektoratets normer. Græsserne dyrkes i renbestand uden kløver. Bortset fra hvidkløver er måleblandingen sammensat af de samme sorter og efter de samme retningslinier som i afgræsningsforsøgene.

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Tidlige typer af græs Dvs. tidlig alm. rajgræs, hybrid rajgræs og flere rajsvingelsorter er typer, der bedst egner sig til slæt pga. af deres oprette vækstform og dårlige dækning af jordoverfladen. Derfor rangeres de: efter deres udbyttepotentiale i slætforsøg, størst persistens kommer til udtryk i 2. og 3. brugsår.

Top sorter af alm. rajgræs og hybridrajgræs, tidlige sorter. Rangeret efter deres udbyttepotentiale til slæt, 2.brugsår i renbestand. SortArt Ploidi 1 ) Fht. for a.e. pr. ha Egenskaber, stor værdi = dårlig Fht. i vraggr æs, hkg ts pr. ha 2) Fht. i kløvergræ s 3), kg ts. / FE Fht. i rent græs 3), kg ts. / FE Afprøv- nings- periode 1. brugs- år 2. brugs- år 1. brugs- år 2. brugs- år 3. brugs- år Afgræsningsforsøg, hvidkløvergræs Slætforsøg, rent græs Måleblanding 2) alm. rajgræsD/T100 Bettyalm. rajgræsD Marmota hybrid rajgræs T Kimberalm. rajgræsD DP alm. rajgræsD Pioneroalm. rajgræsT Pimpernelalm. rajgræsD ) D = diploid, T = tetraploid, H = hexaploid. 3) Gennemsnit for 1. og 2. brugsår. Bilag 1

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Middeltidlige typer af græs Midt. alm. rajgræs, hybrid rajgræs og enkelte typer af rajsvingel egner sig til både slæt og afgræsning og indgår i både slæt- og afgræsningsblandinger. Derfor rangeres de til slæt: efter deres udbyttepotentiale i slætforsøg, størst persistens kommer til udtryk i 2. og 3. brugsår. Derfor rangeres de til afgræsning: efter deres udbyttepotentiale i afgræsningsforsøg, størst persistens kommer til udtryk i 2. brugsår, Rajsvingel og hybrid rajgræs er sorteret fra.

Top sorter af alm. rajgræs, hybrid rajgræs og rajsvingel, middeltidlige sorter. Rangeret efter deres udbyttepotentiale til slæt, 2. brugsår i renbestand. SortArtPloidi 1) Fht. for a.e. pr. ha Egenskaber, stor værdi = dårlig Fht. i vraggr æs, hkg ts pr. ha 2) Fht. i kløvergræs 3), kg ts. / FE Fht. i rent græs 3), kg ts. / FE Afprøvn ings periode 1. brugs- år 2. brugs- år 1. brugs- år 2. brugs- år 3. brugs- år Afgræsningsforsøg, hvidkløvergræs Slætforsøg, rent græs Måleblanding 2 ) alm. rajgr.D/T100 HykorrajsvingelH FeloparajsvingelT PerunrajsvingelT AberDartalm. rajgræsD Kentauralm. rajgræsT Aviaraalm. rajgræsT LifemarajsvingelT Sibasaalm. rajgræsD Optionalm. rajgræsD Bilag 2

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Top sorter af alm. rajgræs, middeltidlige sorter. Rangeret efter deres udbyttepotentiale til afgræsning, 2. brugsår i blanding med hvidkløver - Rajsvingler og hybrid rajgræs SortArtPloidi 1) Fht. for a.e. pr. ha Egenskaber, stor værdi = dårlig Fht. i vraggr æs, hkg ts pr. ha 2) Fht. i kløvergræs 3), kg ts. / FE Fht. i rent græs 3), kg ts. / FE Afprøv- nings- periode 1. brugs- år 2. brugs- år 1. brugs- år 2. brugs- år 3. brugs- år Afgræsningsforsøg, hvidkløvergræs Slætforsøg, rent græs Måleblanding 2) alm. rajgræsD/T100 Kentauralm. rajgræsT Aviaraalm. rajgræsT Pomposoalm. rajgræsT Optionalm. rajgræsD Sibasaalm. rajgræsD Literraalm. rajgræsT AberDartalm. rajgræsD Forestoalm. rajgræsD Stefanialm. rajgræsD Bilag 3

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Sildige typer af græs Dvs. sildig alm. rajgræs egner sig godt til afgræsning pga. af deres mange sideskud, udbrede vækstform og gode dækning af jordoverfladen. Derfor rangeres de: efter deres udbyttepotentiale i afgræsningsforsøg, størst persistens kommer til udtryk i 2. brugsår.

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Top sorter af alm. rajgræs, sildige sorter Rangeret efter deres udbyttepotentiale til afgræsning, 2. brugsår, kløvergræs. SortArt Ploidi 1) Fht. for a.e. pr. ha Egenskaber, stor værdi = dårlig Fht. i vraggr æs, hkg ts pr. ha 2) Fht. i kløvergræs 3), kg ts. / FE Fht. i rent græs 3), kg ts. / FE Afprøv- nings- periode 1. brugs- år 2. brugs- år 1. brugs- år 2. brugs- år 3. brugs- år Afgræsningsforsøg, hvidkløvergræs Slætforsøg, rent græs Måleblanding2 ) alm. rajgræs D/T100 Licartaalm. rajgræsD Ligeniusalm. rajgræsT Polimalm. rajgræsT Bogagealm. rajgræsT Tivolialm. rajgræsT Gemmaalm. rajgræsT Lifavouralm. rajgræsT Ambrosealm. rajgræsT Lisaltoalm. rajgræsT Bilag 4

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion De anbefalede frøblandinger til græsmarker! 2006/2007 I disse blandinger er der enighed om: at sorterne er afprøvet i det fælles afprøvningssystem eller sekundært har påbegyndt afprøvningen, at der i blanding nr. 45 og 46 kun anvendes Felopa eller Perun som rajsvingel, at der i blanding nr. 49 kun anvendes Hykor som rajsvingel, at blandinger er anført med en nummer, at andre " look-a-like"-blandinger ikke anvender nummer.

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Frøblandingsudvalget Er nedsat af Landscentret, Planteproduktion Der er repræsentanter fra frøbranchen, DJF - afd. for grovfoder, Sortsafprøvningen, Tystofte og fagkonsulenter fra Landscentret, Planteproduktion, Dansk Kvæg og Økologi. I de seneste to år har forsøgsudvalget og Frøsalget været med i optakten til møderne eller som observatør.

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Fordele og ulemper ved blanding Udbyttepotentialet sænkes, da det ikke kan målrettes på hele arealet Kan sammensættes så den dækker flere forskellige jordtyper. Vækst- og dyrkningsforhold Svær at holde fokus på sortsegenskaber Udbyttepotentialet sænkes, da den ikke målrettes udnyttelsen Kan forene gode egenskaber til afgræsning og slæt Forskellig ploidi og væksttype Svært / næsten umuligt at anvende udviklingstrin som vejledning i optimalt slættidspunkt Mindre afhængig mht. ensileringstidspunktet i forhold til vejr og maskinstation Blanding af flere tidlighedsklasser UlemperFordele Egenskaber kan kombineres

Fordele og ulemper ved kun én sort Det bliver lettere for en mindre producent at komme ind på markedet Sværere at være frøavler, dvs. færre valgmuligheder Sortsbevidsthed skærpes Sværere ved at få solgt sorter med et lavt udbytte, modtagelig for rust og lav foderværdi Det kræver færre men gode sorter for at være leverandør af markfrø Frø- branchen Sortsbevidsthed skærpes Stiller større krav om målrettet rådgivning Råd- giveren Færre dårlige sorter er til salg Større udbytter Man kan vælge forkert – det kan give større usikkerhed Kan målrettet vælge sorter med et større udbyttepotentiale eller specifikke egenskaber Kvæg- brugeren UlemperFordele Aktør

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Konklusion Dyrkning af blandinger har størst berettigelse til afgræsning og til systemer med kombineret udnyttelse samt på arealer med forskellige jordtyper og dyrkningsforhold. Dyrkning af én enkel sort har størst berettigelse på sædskiftearealer til slæt og på arealer med ensartet jordtyper og dyrkningsforhold.

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Isåning på eksisterende græsarealer

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion

Isåning / oversåning med græs i eksisterende græsmarker Velegnet tidspunkt til reparation af mindre vinterskader og skader efter sneskimmel Velegnet tidspunkt til vedligehold af plantebestand og af udbytte- potentiale? Tidlig forår I august efter 3. slæt eller afpudsning 1. slæt2. slæt3.slæt Trusler: - de etablerede græsser vokser meget kraftigt - så tidligt, det første jorden er tjenlig - reducer mængden af kvælstof i handelsgødning Trusler: - Fritfluer - tørke

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Isåning i kløvergræs i august 2005

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Bestandsværdital Det højeste ”Foderværdital” er 8 Andel af den forekommende art x ”Foderværditallet” 100 =

Tabel 2. Græsarters andel på afgræsningsarealer og beregning af græsbestandens foderværdi Planteart Foderværdi tal Andel af planteart i pct.Bestandsværdital 3) Konventionel areal 2) Ekstensiv areal 2) Konventionel areal 2) Ekstensiv areal 2) Alm. rajgræs865255,22,0 Alm. rapgræs 1) 7 til 27360,490,72 Enårig rapgræs51 0,05 Hundegræs71410,980,07 Kvik4110,04 Agerrævehale71 0,07 Engsvingel83 0,240,8 Timothè8 10 Fløjelsgræs42 0,08 Hvidkløver8 16 1,28 Mælkebøtte (Løvetand)55110,250,55 Skræpper, budbladet11 0,01 Sum 100 7,415,47

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Tyske erfaringer fra praksis Oversåning af afgræsningsarealet Færre uønskede græsarter som enårig rapgræs, kvik og agerrævehale, som er med til at sænke arealets foderværdi. Meget afhængig af udnyttelsesintensitet, slæt og gødskning. En til to striglinger og oversåninger hvert år for at opnå den ønskede effekt. Der skal anvendes 10 kg pr. ha af en egnet kvalitetsblanding for at give en god fremspiring. På ekstensivt udnyttede arealer skal der også tages flere slæt eller afpudses for at opnå den ønskede effekt.

Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret | Planteproduktion Konklusion I de anlagte forsøg på slætarealer er der endnu ingen positiv effekt af oversåninger og striglinger. Der er ingen økonomiberegninger i de tyske afgræsningsforsøg. Det kan blive en dyr løsning, hvis et ekstensivt dyrket græsareal indgår i grundlaget for Enkeltbetalingsordningen, er en del af harmonigrundlaget og plantedækket underkendes af Plantedirektoratet.