Agertidsler - biologi og bekæmpelse Ph.d. stud. og forsker Rikke Klith Jensen Forskningscenter Flakkebjerg E-mail: RikkeK.Jensen@agrsci.dk
Reference: W.W. Donald, 1990 (USA)
Få forsøgsresultater med bekæmpelse af tidsler Enten baseret på potteforsøg eller markforsøg med meget store forekomster Stor variation i bekæmpelseseffekter Røddernes fordeling, antal og alder Klimatiske forhold før og efter bekæmpelses-tidspunktet Røddernes kondition Genotyper
Tidslers rodmorfologi Ernæringsrod Ny generation af formeringsrødder Stængelknop Reserveknop i bladhjørne Rodsystemet regnes for at have en alder på 3 år Spredning: 2.4-3.7 meter årligt! Reference: P. Grøntved, 1954 (DK)
Tidslers rodvægt Ref: L.B. Nadeau & W.H. Vanden Born, 1989 (CA)
Tidslers stængelknopper Ref: L.B. Nadeau & W.H. Vanden Born, 1989 (CA)
Tidslers overjordiske skud Ref: L.B. Nadeau & W.H. Vanden Born, 1989 (CA)
Kemisk bekæmpelse af tidsler i vækstsæsonen I korn anvendes MCPA på stadie 30-39 med max. 1500 g aktivt stof pr ha. Effekt af clopyralid og sulfonylurea-midler er mere usikker. I græs anvendes MCPA. Begrænsning i dosis og behandlingstid vil reducere effekten i visse “græsser” I bederoer og raps kan clopyralid give en god bekæmpelse men langtidseffekten er usikker
Kemisk bekæmpelse af tidsler i vækstsæsonen I korn før høst eller i stub kan en høj dosering glyphosat være effektiv (1400 g glyphosat/ha) Glyphosat i stub – pløjning tidligst efter ca. 1 uge
Mekanisk bekæmpelse ved forskellige jordbearbejdninger Skrælpløjning efterfulgt af opharvning og afsluttet ved en vinterpløjning Stubharvning efterfulgt af opharvning og vinterpløjning Dyb pløjning straks efter høst og en let harvning efterfulgt af gentagne harvninger
Effekter af jordbearbejdning Reference: O. Permin, 1961 (DK)
Forskelle i effekter skyldes Stor forskel på population indenfor forsøgsarealet Udførelsen af behandlinger mellem forsøg Forskellige klimabetingelser mellem år Tidslers hvileperiode i efteråret
Udvikling af rodsystem fra et kort rodstykke i løbet af en sommer Tidslers genvækst Udvikling af rodsystem fra et kort rodstykke i løbet af en sommer Ref: S. Lund & E. Rostrup, 1901 (DK)
Tidslers genvækst Reference: D.E. Forsberg, 1962 (CA)
Udsultning - Gentange jordbehandlinger Forskellige genotyper: Reference: J.M. Hodgson, 1964 (USA)
Udsultning - Afslåning Ref: A. M. Dock Gustavsson, 1994 (S)
Fire optimale bekæmpelsestidspunkter når de første knopper udvikles på de underjordiske rødder når de første overjordiske skud er synlige når hele planten har tørstofminimum (total) når alene de underjordiske rødder har tørstofminimum Reference: S. Håkansson, 1982 (S)
Udviklingsstadium og kompensationspunkt Sommer og efterår lagres næring i rødderne I foråret bruges en del af den lagrede energi Tørstofminimum= kompensations-punkt Ref: A. M. Dock Gustavsson, 1997 (S)
Udviklingsstadium og kompensationspunkt Kritisk tidspunkt: 8-10 blade (C) Kan højden virke for C Model for højde udvikling, bladantal og blomstringstidspunkt
GDD=(mintemp + maxtemp)/2 Ref: R.K. Jensen, D. Acher & F. Forcella, 2002 (DK & USA)
Vigtig information ønskes om tidslers fremspiring- og udviklingstrin i forhold til tidslernes alder og tidligere bekæmpelse om tidslers konkurrence med afgrøde om tidslers hvileperiode* om effekten af bekæmpelse i nyetablerede kolonier i forhold til veletablerede kolonier om variationen af tidslers genotyper under markforhold
Strategi for kemisk bekæmpelse af tidsler Bedst langtidseffekt ved bekæmpelse på knopstadiet = særskilt behandling Bekæmpelse må ofte foretages 2-3 år i træk for at opnå total bekæmpelse *antallet af skud øges ved MCPA hver 4. år 3 Planlæg indsatsen efter sædskiftet. Bekæmpelse er ikke mulig i en række afgrøder 4 Ved tidlig indgriben vil indsatsen ofte kunne begrænses til en pletsprøjtning
Strategi for mekanisk bekæmpelse af tidsler Anvend forårspløjning eftersom det hæmmer tidslens forårsfremspiring Anvend gentagne afslåninger (2-4) i græsmarker 3 Benyt efterafgrøder i sædskiftet 4 Afslåning bør foregå ved tidslens 8 bladsstadium 5 Frøspredning af tidsler bør forhindres