1 Medieteori og sociale systemer Jesper Tække MA. Ph.D.-student ved IT-universitetet i København, Afdeling for digital æstetik og kommunikation.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Tema 4: Regulering af følelser Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Advertisements

Dias 1 D E P A R T M E N T O F M E D I A, C O G N I T I O N A N D C O M M U N I C A T I O N Kulturens medialisering Danmarks Biblioteksforening Årsmøde.
Illustration fra Bogen om kræft figur 4.1.
Oplæg d PD i Fortællinger og genrer
”Intet” af Janne Teller
Lad os samarbejde –gør som jeg siger
Kursus den 12. marts Program i dag: Opsamling fra sidst.
Læringsstile og ambitiøs it-anvendelse i undervisningen
Arkitektur - data.
Sæt lyd og billeder på din sprogundervisning
Ledelse i Praksis – 4. aften
Hvad er oplevelser – og hvad skal vi med dem?
Sådan underviser vi i stavning
JobPAS – En gennemgang PAS-koncepter og Basiskurser v. Steen Hilling, psykolog
Blu-ray Mystery Shopping Analyse 6. Maj 2010
Computerspil Nu da panikken har lagt sig Jonas Heide Smith HERLEV BIBLIOTEK, 12/
BP – dit og mit frihedsbrev. Muligt at leve et liv i frihed – pga
Illustration fra Kort om kræft figur 4.1.
Digitalisering i Praktiken Workshops den 9. februar 2007
Kommunikation i samarbejdet mellem Mentor og Mentee
Brug piletasterne eller musen til at skifte slides
”Religion er opium til folket”
Påskedag 2012 Jesu opstandelse forandrede verden Livs-vandringen mod Emmaus Luk 24.
3. trin 2. trin 1. trin. 3. trin 2. trin 1. trin.
James G. March & Johan P. Olsen: Organizational Learning and the Ambiguity of the Past                    James G. March Johan P. Olsen.
Virksomheder - definition
Mediesociologi 9.1 Pierre Bourdieu om journalistikkens felt
Socioevolution og medier: sprog, skrift og trykke. Samfund, samfundsdifferentiering, menneske, medier og geografisk rum, tale, skrift, trykke, bias, symbolsk.
Den nødvendige opdragelse i en børnefamilie
Design af brugerflader8.1 Kursusgang 8 Oversigt: Sidste kursusgang Design ­ Design og beskrivelse ­ En simpel notation Eksempel på design af dialogen ­
Præsentation af Det retoriske kompas
Læremiddelkultur I Folkeskolen
22.maj 12 Globaliseringsredegørelsen Globaliseringsredegørelsen 2012 Grafer og figurer fra temakapitlet: Gældskrisen fører til langvarig lavvækst.
Selvfordobling Hegel, Heiberg: Dannelse er en selvfremmedgørelse, en selvobjektivering, hvor man bliver i stand til at erkende sig selv og derigennem overskride.
1) Marshall McLuhan, 'interplay', 'reshape' and 'reconfigure'
SSID årskonference 2008 Gør storrummet til en succes… 23. april 2008 Ole Nielsen COWI A/S.
VISL – begrænsninger og styrker
”Et virtuelt spring over bæltet” ITMF projekt november 2003 Ella Myhring Skolebibliotekar, projektleder Højby Biblioteksbutik.
FEN KbP/seminar2: LoopsReview1 Kontraktbaseret programmering Seminar 2 Udvikling af løkker: Checklisten for løkker “Hånd-i-hånd” udvikling.
Børn og pædagoger i en digital verden
Den digitale kløft Professor Birgit Jæger Institut for Samfund og Globalisering Roskilde Universitet.
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
3.Lektion: Identitet 3.Lektion i undervisningsforløbet ”Identitet i forandring”, baseret på kapitel 3 i Luk Samfundet Op! af Brøndum og Hansen, Columbus.
Intro til Introduktion til IT som Medie Præsentation Kursusbasen, hvad skal i kunne efter kurset Kursusbasen, hvordan er kurset skruet sammen Forelæsningsrækken:
SPIL OG VOLD - HVAD VAR EGENTLIG SPØRGSMÅLET? Jonas Heide Smith Center for Computerspilforskning IT-Universitetet i København SPILFORSKNING.DK
KOMPLEKSITET og CONTENT Medier og Kommunikation
Birgit Mikkelsen FC FIRST CLASS. Birgit Mikkelsen FC Hvad? Hvordan?
Denne præsentation 1.I første del udlægges en tentativ teoretiske udformning af et generelt og abstrakt mediebegreb, der kan indfange perceptionsmedier,
Æstetisk kommunikation i teori og praksis
Mediebilledet - Massemediernes rolle i det sen-moderne samfund
MEDIER OG KOMMUNIKATION, F2004 FORMÅL FORVENTNINGER FORMALIA 6/
Program for dagen Så´n lidt hygge med kaffe og de runde Hvorfor GRUS?
DIGITAL DESIGN OG KOMMUNIKATION Introdag F07 JONAS HEIDE SMITH
Videnskabsteori og metode pkp september 2006
Konteksten for mediestudier
DKM - MedieNoter3 - KBJ1 Teorier om medier og kommunikation.
Internettets historie...
Globaliseringsredegørelse 21.mar. 11 Globaliseringsredegørelsen 2011 Grafer fra temakapitlet Eksporten som drivkraft for vækst og velstand.
GRUPPE 1 DESIGN TIL HOSPICE IXD FINDINGS 1. Patienterne og de pårørende opfører sig som om, de var på et hospital. 2. Patienterne opfatter deres.
9. Interfaces. 2 Nordjyllands Erhvervakademi Objectives “Good class design starts with good application design — how many classes, do they relate.
Information over/underload Medier og Kommunikation, F2005.
Dirk Baecker Professor für Soziologie an der Universität Witten/Herdecke. Arbejdede sammen med Luhmann, en af hans aftagere.
Kapitel 6: Teorier om social ulighed – fokus på funktionalismen og Bourdieus teori om social ulighed Ulighedens mange ansigter – perspektiver på social.
Samfundet- Institutionen og Individet. Hvad kan og er en institution? Hvordan opfattes brugeren? Forhold til samarbejdspartnere? Arbejdsmiljø?
Møder Kapitel 6 Mie Femø Nielsen, Ann Merrit Rikke Nielsen, Birte Asmuß, Liv Otto Hassert og Sae Oshima.
Problem- and play- based Learning
Data intro (Side 1-3 i artiklen: 2. Repræsentation og manipulation af Data)
Den digitale dansker – digitalisering af hverdagen
Organisationssystemets ledelse og (kultur)udvikling
Præsentationens transcript:

1 Medieteori og sociale systemer Jesper Tække MA. Ph.D.-student ved IT-universitetet i København, Afdeling for digital æstetik og kommunikation

2 Program  Medieteorien  Systemteorien og medier  Mediesociografien  Socioevolution og tekniske mediers rolle i den

3 Medieteorien Harold Marshall Walter Elizabeth Joshua Innis McLuhan Ong Eisenstein Meyrowitz Meyrowitz: “the term media of communication refers to all channels and means through which information is transmitted among people except direct, face-to-face modes of communication” Det kommunikative rum / Mediatet Niels Ole Finnemann

4 Det kommunikative rum  Økonomi  Kode  Synkronitet  Direktionalitet, Interaktivitet  Lagring  Genfinding  Remediering

5 The systems Theory  Biologiske, psykiske og sociale systemer  Kun kommunikation kommunikerer  Information, meddelelse og forståelse  Kommunikation knytter an bagud i tid til tidligere kommunikationer  Kompleksitet  Kontingens  Mening at skelne mellem potentielt og aktuelt Luhmann environment Iteration of communication condensed forms  canceled forms

6 Luhmanns abstract concept of media  Kun former I et medie og kun et medie pga. former  Sprog er medie for formen ord. Uden sprog ville der ikke være nogen ord – uden ord intet sprog.  Form/medie = aktualitet/potentialitet

7 Form/medie = aktualitet/potentialitet  Form /medie  Medie = potentialitet  Form = aktualitet  At printe en ny form ind i mediet betyder at det er ændret Omverden form Kondensering af former /negering af former

8 Mediesociografien  Søger at mediere mellem de to teorier  Anvender Luhmanns sociologi samt hans abstrakte mediebegreb  Anvender medieteoriens analysemetoder og foreliggende arbejder  Beskriver det sociale, ved at se kommunikation (det der reproducerer det sociale) som konstant og tekniske medier som variabel

9 Én definition på og Tre typer af medier EE t medie er noget man kan lave en form i EE t medie er en løs kobling af elementer mens en form er en fast kobling af et medies løst koblede elementer PP erceptionsmedier RR eproduktionsmedier TT ekniske kommunikationsmedier

10 Perceptionsmedier  At kende forskel i en eller flere sanser  Se, høre, føle, lugte, smage.  Lys som eksempel: løst koblede stråler, usynlige, struktureres eller fastkobles af et fast objekt reflekterer dem (Heider)  Vi sanser forskelle  Form/medie eller figur/baggrund (verden er multistabil, Don Ihde)  mening fx et bord.

11 Reproduktionsmedier  Liv  Bevidsthed  Kommunikation  Meningssystemer  aktualitet/potentialitet

12 Tekniske kommunikations medier  Kombinationer af de to basale former for meder.  Perception  det at skelne  Mening  lader os håndterer kompleksitet via formen aktualitet/potentialitet.  Fx at tale er at bruge forskellen mellem lyd og ord (perception) lyden er baggrunden ordene er figurene / lyd er medie, ord er form. MEN sproget er følgende medie for at skelne mellem aktualitet og potentialitet (at håndterer kompleksitet via mening.  Et andet eksempel er spor i sand. Et tredje er telegrafen  Det kommunikative rum  spørgsmålene

13 Applikation  Nyhedsgrupper  Chat  Weblogs  Socioevolution

14 Overblik Reproduktionsmedier PerceptionsmedierTekniske medier LivBevidsthed Kommunikation MeningssystemerGeografisk rum Oralt sprog sætning  morfem  fonem  lyd

15 Samfund baseret på oralt sprog  Individet i en fast kobling til samfundet  Segmentær differentiering af samfundet Reproduktionsmedier LivBevidsthed Kommunikation MeningssystemerGeografisk rum PerceptionsmedierTekniske medier

16 Samfundet baseret på skrift  Stratifikatorisk differentiering af samfund  Individet stadig I en fast kobling til samfundet Reproduktionsmedier LivBevidsthed Kommunikation MeningssystemerGeografisk rum PerceptionsmedierTekniske medier

17 Samfundet baseret på Trykken  Funktionel differentiering af samfundet  Individet løskobles Reproduktionsmedier LivBevidsthed Kommunikation MeningssystemerGeografisk rum PerceptionsmedierTekniske medier

18 Elektroniske medier og samfundet  Hvor trykken bevirkede et bias der gav mange socialiseringsfaser og en meget formel front stage og en meget privat back stage – eksponerer TV folks back stage og gør deres front stage mindre formel og TV udjævner også mange trin I socialisationen. Reproduktionsmedier LivBevidsthed Kommunikation MeningssystemerGeografisk rum PerceptionsmedierTekniske medier  Hvor skrift og trykke har en svær kode har elektroniske medier så at sige ingen Mange får kendskab til andre grupper og ser deres egne grupper ude fra Men trykken er stadig basal, dyb viden, lovforslag etc

19 Digitale medier og samfundet  Computeren som medium: semantic  syntax  alphabet  Mediematrix, restructureation, refunctionalisation  Et system, Remediation, løskobling, effect loops  Et paralelt rum, der bliver koloniseret eller løskoblet  Interaktivitet, et medium for kommunikation, et massemedie, biblioteksssystemet som mekanisk funktionssystem etc. Reproduktionsmedier LivBevidsthed Kommunikation MeningssystemerGeografisk rum PerceptionsmedierTekniske medier

20 Voksende kompleksitet  Tale + skrift + Trykken + elektroniske medier + digitale medier. Tekniske medier Kommunikation  Det sociale er som medie blevet mere og mere komplekst med større og større potentialitet for social formdannelse.

21 Mediesociografien  Beskriver social reproduktion i forhold til den potentialitet de enkelte digitalt baserede medier giver.  Jeg ser på digitale medier der giver rum for interaktionssystemer - Usenet, Chatrooms og Weblogs.  Slut

22 Kommunikation  Nyhedsgruppe  News  Samfund  Omverden  Nyhedsgruppen er mediet: De potentielle koblinger af aktualitet og potentialitet  Processens struktur Teknisk medie:Usenet Iteration af kommunikation System  omverden Kondenserede former  annullerede former  De aktuelle kommunika- tionsbidrag er formen: De aktuelle koblinger af aktualitet og potentialitet  Strukturens proces