Guf og søde sager til højtydende malkekøer ?

De grønne afgrøder ved Karsten A. Nielsen Økonomi i grovfoderproduktionen Dyrkning af græs Dyrkning af grønkorn Dyrkning af helsæd

Forskel mellem de bedste 25 pct. og de dårligste 25 pct. Øre pr. kg EKM. 2 5 7 30 Omkostninger foder Merpris mælk Omkostninger dyrlæge Merudbytte i kød og præmier Produktionsøkonomi Kvæg, 2002

Til omkostninger medregnes Stykomkostninger – evt. tilskud Energi- og maskinomkostninger Egen arbejdsindsats Forrentninger og afskrivninger Jordleje

Omkostninger pr. FE Kl. græs i omdrift Majs Vårhelsæd Vårbyg til modenhed 0,2 0,4 0,6 0,8 1 1,2 1,4 Kr. pr. FE Produktionsøkonomi Kvæg, 2002

Omkostninger pr. FE 0,5 1 1,5 2 Kr. pr. FE Kl. græs i omdrift 25 pct. fraktil 50 pct. fraktil 75 pct. fraktil Majs Vårhelsæd Vårbyg til modenhed 0,5 1 1,5 2 Kr. pr. FE Produktionsøkonomi Kvæg, 2002

Tilpasning på bedriften Kløvergræs og grønafgrøder giver protein og mange fordøjelige cellevægge Majs giver energi og en del fordøjelige cellevægge Kornhelsæd giver energi og få fordøjelige cellevægge.

Hvordan skal græsset være? Slættyper Afgræsningstyper Produktion Stor i foråret Moderat i foråret Vækstform Åben og opret Tæt med god jorddækning Over for kløver Tolerant Total udbyttet Høj Fordøjelighed

Ved 1. slæt Alm. rajgræs Målebl. 3420 FE pr. ha 1,06 kg ts. pr. FE Rajsvingel Felopa 3900 FE pr. ha 1,12 kg ts. pr. FE Oversigten s. 291

Sukkerindhold i kløvergræs, 2002 0C Pct. sukker 30 20 25 15 20 15 10 10 5 5 13/5 27/5 10/6 24/6 8/7 22/7 5/8 19/8 2/9 16/9 30/09 14/10 Dato Ugenlig minimum 0C Middelt. bl. AberExcel Oversigten s. 295

Konklusion Sukker i græs øger køernes ædelyst Sukker i græs øger græssets ensilerbarhed Anvend sukkerige sorter i blandinger, hvor der først tages slæt Der er forsat fokus på sukkerige sorter til afgræsning.

Hvorfor al den snak om NDF? Neutral Detergent Fiber (cellevægskulhydrater = grovfoder) % NDF = indhold af NDF i tørstof (indhold af grovfoder) FK NDF = fordøjeligheden af NDF (fordøjeligheden af grovfoderet)

Hvorfor al den snak om NDF? Foderoptagelsen og mælkeydelsen stiger voldsomt med fordøjeligheden af NDF International analyse Større international fokus på NDF Central i ny nordisk vurdering af fodermidler i 2004

Begrundelse for grønafgrøder Stor interesse for fordøjelige cellevægge (kvalitet frem for kvantitet) Mere sikker etablering af kløvergræs Nye græsarealer til afgræsning når produktionen falder i de overvinterende græsmarker Dyrkning af majs står stærk i konkurrencen med helsæd.

Strå- og stængellængde i relation til FK NDF i grønbyg og bygærteblandinger 82 Danuta Landora Lux R 2 = 0,99 Cicero 80 78 FK NDF 76 74 Bygærtebl. (100*/50) Bygærtebl. (50*/50) * Hhv. kerner/frø pr. m2 72 70 10 20 30 40 50 60 70 80 cm Oversigten s. 300

Konklusion Stor sammenhæng mellem strålængde og FK NDF Vårbygsorter, der er gode til helsæd er antagelig også anvendelige til grønbyg Vårbygsorten Cicero har haft den bedste kombination af foderværdi og udbytte Blandinger af byg og ært er ikke interessant, hvis der høstes, når vårbyggen skrider på vækstadium 51.

Kvalitet og udbytte i grønbyg og i helsæd Sort Cicero Dyrkningsår 2002 2001 Grønbyg Helsæd Vækststadium 51 - 55 85 - 87 FK NDF 78,1 57,5 Kg ts. FE 1,18 1,29 FE pr. ha 3730 7850 Oversigten s. 300

Stængellængde og FK NDF i ærter til helsæd 76 74 Athos Algave 72 2 R = 0,57 Javlo Bastille 70 FK NDF 68 Baccara Comos 66 Hardy 64 62 Målebl. 60 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100 cm Oversigten s. 302

Sortsvalg til ærtehelsæd Fravælg sorter med lange stængler til helsæd Vælg middellange sorter, hvor der forventes kraftig græsvækst Javlo, Algave, Baccara, Bastille og Cosmo har den bedste kombination af et højt udbytte og en høj foderværdi Athos, med den korte stængel anvendes kun, hvor der er udlæg af hvidkløvergræs.

v. landskonsulent Martin Mikkelsen Dyrkning af majs v. landskonsulent Martin Mikkelsen

Majsvarmeenheder ved Jyndevad 3.100 2.900 2.700 2.500 Majsvarmeenheder 2.300 2.100 1.900 1.700 1.500 1965 1975 1985 1995 2005 Kilde: Danmarks JordbrugsForskning

Majsvarmeenheder ved Jyndevad 3.100 2.900 2.700 2.500 Majsvarmeenheder 2.300 2.100 1.900 1.700 1.500 1965 1975 1985 1995 2005 Minimum til ensilering Kilde: Danmarks JordbrugsForskning

Majsvarmeenheder ved Jyndevad 3.100 2.900 2.700 2.500 Majsvarmeenheder 2.300 2.100 1.900 1.700 1.500 1965 1975 1985 1995 2005 Minimum til CCM Kilde: Danmarks JordbrugsForskning

Majsvarmeenheder ved Jyndevad 3.100 2.900 2.700 2.500 Majsvarmeenheder 2.300 2.100 1.900 1.700 1.500 1965 1975 1985 1995 2005 Minimum til modenhed Kilde: Danmarks JordbrugsForskning

Landsforsøg med majs 2002 Sorter Etablering Gødskning Ukrudtsbekæmpelse Efterafgrøder Høsttider Oversigten s. 302

Afprøvning af majssorter 2002 57 sorter afprøvet i alt 26 nye sorter Apostrof, LG 3214 og Topper bedste nye sorter Oversigten s. 305

Majssorter 2001 - 2002 Forholdstal 85 90 95 100 105 110 Avenir (33) Vernal (15) Crescendo (14) Tassilo (5) Cameron (4) Nescio (2) Banguy (1) Manatan (0) 1,30 1,25 1,20 1,15 1,10 1,05 Kg tørstof pr. FE Fht. FK NDF Kg tørstof pr. FE Fht. udbytte af a.e. Oversigten s. 309

Sortsvalg - Majs Tørstofprocenten er vigtigere end udbyttet Vælg 2 - 3 sorter

Majs - sortsvalg Avenir Cresendo Vernal Polaire Manatan Tassilo Banguy Nescio Cameron Oversigten s. 309

Etablering af majs Pløjefri dyrkning Plantetal i typer af majssorter Plantetal og rækkeafstande

Pløjefri dyrkning af majs Sparer arbejde Sparer brændstof Sparer maskiner Modvirker sandflugt Oversigten s. 310

Pløjefri dyrkning af majs Tørstofprocenten lidt højere Foderværdi uændret Udbyttet uændret på JB 3 Udbyttet stærkt reduceret på JB 4 og JB 5 Oversigten s. 310

Pløjefri dyrkning af majs Aktuel på let sandjord! Oversigten s. 310

Plantetal i typer af majssorter 3 typer af sorter: Avenir – tidlig Manatan – middeltidlig Banguy – sildig Oversigten s. 311

Majs plantetal middelgode forhold, 2000-2001 180 1,05 1,10 1,15 1,20 1,25 1,30 Kg ts. pr. FE 160 140 a.e. pr. ha 120 7 9 11 Manatan Banguy 100 80 7 9 11 Avenir Pl. pr. m2 Udb. og nettomerudb. Oversigten s. 311

Majs plantetal meget gode forhold, 2002 80 100 120 140 160 180 7 9 11 Avenir Manatan Banguy a.e. pr. ha 1,05 1,10 1,15 1,20 1,25 1,30 Kg ts. pr. FE Udb. og nettomerudb. Pl. pr. m2 Oversigten s. 311

Majs – Plantetal Middelgode til gode forhold Meget gode forhold 9 planter pr. m2 i alle sorter = 100.000 frø pr. ha Meget gode forhold 11 planter pr. m2 i tidlige og middeltidlige sorter = 120.000 frø pr. ha

Majs - bredsåning Usikre plantetal og uens fordeling af planterne Pneumatiske tand- eller skiveskærssåmaskiner bedst Bredsåning giver lavere udbytter i nordtyske forsøg Oversigten s. 311

Gødskning af majs Kvælstof Placering af gylle Vækststimulatorer Næringsstoffer til majs i dårlig vækst

Kvælstof til majs Oversigten s. 311

Kvælstof til majs, 3 forsøg 2002 190 Opt. N 170 150 Afgrødeenheder pr. ha 130 Optimal 162 N 110 Norm 144 N 90 70 50 100 150 200 250 300 Kg N pr. ha Oversigten s. 313

Majs - Vækststimulatorer Terralyt Plus Agri-Gro Grain-set Foto: Hans Jørgen Madsen, Landbrugsrådgivning Nord Oversigten s. 314

Majs - Vækststimulatorer Lidt højere indhold af stivelse Lidt højere foderværdi Ingen signifikant forskel på udbyttet Foto: Hans Jørgen Madsen, Landbrugsrådgivning Nord Oversigten s. 314

Majs – efterafgrøder Oversigten s. 320

Majs – efterafgrøder Alm. rajgræs Første halvdel af juni Langfingerharve med frøsåkasse Normal ukrudtsbekæmpelse Oversigten s. 320

Majs – efterafgrøder Alm. rajgræs – primo november 19 kg N pr. ha i overjordiske plantedele N-min reduceret med 18 kg N pr. ha Oversigten s. 320

Majs – efterafgrøder Kr. pr. ha + 15 kg N = + 70,00 = + 70,00 - 10 kg alm. rajgræs = - 180,00 - Såning = -150,00 Nettoudgift = - 260,00 Oversigten s. 320