Hvad er humaniora? Søren Hattesen Balle Lokale: 1.104Mandag d. 9.10:

NextPreviousIntroduktion  Hvad er idé- og videnshistorie?  Hvad er videnskabsteori?  Hvilke forskelle og ligheder eksisterer mellem de to discipliner?  Hvordan er humanistisk videnskabsteori humanistisk?

NextPrevious Idé- og videnshistorie  Idé- og videnshistorie beskæftiger sig med:  Hvad?  Idéer  Tænkning  Viden og videnskab  Hvordan?  I et historisk perspektiv

NextPreviousFortsat…  Et eksempel:  Oplysningstiden  Descartes, Locke og Kant som oplysningstænkere  Menneskeideal : mennesket som individ og fornuftsvæsen  Vidensideal : viden om verden skaffes mest sikkert ved fornuftens brug  Samfundsideal : samfundet bygger på fornuftens principper og de mange fornuftsviljer  Kulturelt ideal : mennesket bygger sin tilværelse på brugen af egen fornuft og tanke (jvf tallets litteratur og ‘den borgerlige roman’)

NextPreviousFortsat…  Idé- og videnshistoriens relevans for Fremmedsprogsstudiet:  Idéer og vidensidealers generalitet (?)  Idéer og vidensidealers historicitet (?)  Idéer og vidensidealers strukturalitet (?)  Idéer og vidensidealers socialitet/kulturalitet (?)

NextPreviousFortsat…  Et andet eksempel:  1800-tallets tænkning  Hegel, Marx og Nietzsche  Menneskeideal : mennesket som determineret af en “fornuft”, der er større end deres egen lille individuelle fornuft, og som er historisk udviklet  Vidensideal : viden som almen videnskab, med historisk tilgang og som menneskeskabt  Samfundsideal : samfundet som udviklet gennem en historisk logik (f.ex. Marx: klassekampen)  Kulturelt ideal : mennesket realiserer sit naturlige potentiale

NextPreviousVidenskabsteori  Videnskabsteori beskæftiger sig med:  Hvad?  En bestemt videnskabs særlige videnskabspraksis  Hvordan?  Refleksionen over de generelle principper for en videnskabs særlige måde at være videnskab på

NextPrevious Humanistisk videnskabsteori  Humanistisk videnskabsteori er refleksionen over humanioras eller de humanistiske videnskabers særlige måde at være videnskab på:  Hvordan man er videnskabelig i humanistisk videnskab:  hvilke metoder?  Hvad man beskæftiger sig med i humanistisk videnskab:  hvilke emner og problemstillinger?  Ud fra hvilken forståelse man er humanistisk videnskabelig:  hvilke teorier og almenbegreber?

NextPreviousFortsat…  Humanistisk videnskabsteoris relevans for fremmedsprogsstudierne:  Spørgsmål der rejses og (muligvis) besvares:  Hvorfor er fremmedsprogene humanistiske fagdiscipliner?  Hvorfor indgår lingvistisk, litterær, kultur- og samfundsanalyse i disse fag?  Hvorfor har fagene en sprog-, litteratur-, kultur-, social- og idéhistorisk dimension?  Er humanistisk videnskab ren videnskab, når nu der ikke gives nogen endelige svar på de spørgsmål og problemer, som humaniora beskæftiger sig med?

NextPreviousFortsat…  Formål med kurset i humanistisk videnskabsteori:  Viden og bevidsthed om:  Det humanistiske videns- og videnskabsfelt  Væsentlige humanistiske videnskabelige metoder  De generelle principper bag humanistisk videnskabelighed  Humanistisk videnskabs brugbarhed