Værdier i forebyggelsesarbejdet

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
At forholde sig professionelt Anne Skov
Advertisements

Værdiseminar Af Katrine Soelberg, Ousbjerggaard 2012
CENTER FOR STUDIER AF LIGHED OG MULTIKULTURALISME/FØDEVAREØKONOMISK INSTITUT, LIFE Temadag: I sundhedens tjeneste – Dilemmaer og veje i forebyggelse.
Bjarne Ibsen Professor, Forskningsleder
John.M.Nielsen Metode & Co.
Læge Poul Lundgaard Bak Århus Universitet
Fra integrerende til inkluderende pædagogisk praksis i skolen
Præsentation af den nye folkeoplysningspolitik-guide Trine Bendix Knudsen Sekretariatsleder Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS)
Hvor meget må kvaliteten i et robust og forsvarligt beredskab koste?
Rehabilitering til borgere med hjertesygdom
Pædagogik og kommunikation * 12. september 2013
Introduktion til NY SUNDHEDSPOLITIK 28. Februar 2012 kl –
Voksnes læreprocesser – hvad er vigtigt i tilrettelæggelse af kompetenceudvikling for voksne? Norskkonferencen 2013 VOX 24. april 2013 Bjarne Wahlgren.
Sundhedsfremme København 27. maj 2010 Debatarrangement om
Kommunal rehabilitering – hvordan lykkes vi med den
i dødens og omsorgens rum
Jeg støtter barnet ved:
Historier fra et demonstrationsprojekt
Annette Kamp og Pernille Bottrup Nyborg Strand januar 2011
Borger- og lægeperspektiver v. Marie Brandhøj Wiuff, sociolog, projektleder.
Den gode patientrejse og det gode liv
Medialisering og organisationsudvikling Taarnby,
Skolebestyrelsen & værdier
Temadag om forebyggelse og sundhedsfremme for personer med handicap
Følgende temaer går som en rød tråd gennem målene og de strategier, der knyttes til dem: det multisektorielle ansvar for sundhed sundhed gennem hele livet.
Session 16: Hvad forstår vi ved sundhed Psykoedukation til patienter med bipolar affektiv sindslidelse.
Modulbaseret efteruddannelseskursus i sundhedspædagogik
Empowerment og sundhed
Brune ris og/eller franske kartofler
Introduktion til nyansatte – krop i læring
Pædagogisk forebyggelse og sundhedsfremme
Pårørendeindsatser, hvorfor og hvordan?
Hvordan kan jeg som menneske og leder finde og udøve et lederskab, der er rigtigt og relevant? Margrethe Vestager, MF Ringstedkonferencen på Sørup Herregaard.
Statens frivillighedspolitik
Etnisk konsulent Produktionsskolerne i Danmark Tværkulturelt seminar.
Lærer Mig og min uddannelse Lærerprofessionen Sundhedsfremmende
Center for selvejende dagtilbud : værdigrundlag TRO Er det vi ved, vi er og vil!
Et godt liv for alle borgere Christina Krog, tlf. Om Sund By Netværkets strategiske satsninger og arbejdsmetode.
Forudsætninger for en god samtale
MANGLER BØRN GRÆNSER – eller mangler de voksne?
Recovery - At komme sig Aulum d. 10. oktober 2010
Sundhedsvæsenet: Nationalt projekt eller kamparena –
Sundhedspædagogisk tværfagligt samarbejde
Mitraniketan, Indien. Gonobidyalaya’er, Bangladesh.
RÅDGIVNINGS- OG KONSULENTOPGAVER I SKOLER OG DAGINSTITUTIONER KAREN WISTOFT, PH.D. POST DOC. DPU Konsulentfunktionen - pædagogiske kompetencer.
MODUL 3B KAREN WISTOFT PROFESSOR, INSTITUT FOR LÆRING, ILISIMATUSARFIK LEKTOR, INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK, AU Tværfagligt samarbejde.
Genoprettende retfærdighed
Hvordan samarbejder vi om kulturen?
Forskeren: Er spillet om supersygehusene overraskende? Og hvor er embedsmændene i dette spil? Oplæg ved Lektor Mads Leth Felsager Jakobsen Institut for.
Vandindvinding til køle/varme projekter mv. Sikring mod forureningsspredning 2. Oktober 2014 – Kim Sørensen.
Er foreningerne for alle – eller bare for de fleste?
Camilla Kring, PhD Hvad er balance?
Sundhedspædagogik og kommunikation
Arbejdsmiljøforskningens bidrag til indsatsen for trivsel og sundhed Seniorforsker Vilhelm Borg Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.
Hvad er god kommunikation i borgernes øjne? Karsten Pedersen Roskilde Universitet.
Data om sygdom, risikofaktorer og levevilkår Middelfart, 26. november 2008 Knud Juel.
Kontakt mellem borgere med handicap og den kommunale forvaltning GAP-analyse af Det Centrale Handicapråd.
Introduktion til brugen af differentieringsmodellen på psykiatriområdet.
Slide no 1 Sundhedspædagogik - og de vigtigste kernebegreber Skolens rolle i sundhedsfremme Region Nordjylland, 27. marts 2012 Bjarne Bruun Jensen
Lægeforeningen Lægemøde 2007 Tilbagemelding på workshops om forebyggelse.
Hvorfor Børne- og Ungerådgivningen Gør de ikke som vi siger ?
Fremtidens sundhedsvæsen - Fra patientens perspektiv Lars Engberg Formand
TR/AMR møde 3. november 2016 MED evaluering Arbejdsmiljø.
Kompetencemål 5  Borgerens ønsker og livskvalitet skal holdes ved lige, imens man motivere dem til en sundere livsstil – og få en bedre livskvalitet.
Spændingsfelt Sygepleje, klinisk lederskab og ulighed i sundhed
Værdigrundlag for Jobcenter Varde
Sundhed, forebyggelse og sundhedsfremme
Sundhedspædagogik og værdier
Kræft på Tværs Patienten som subjekt ?
Barnesyn og børneperspektiv
Præsentationens transcript:

Værdier i forebyggelsesarbejdet Uffe Juul Jensen Center for Sundhed, Menneske og Kultur Institut for Filosofi og idehistorie Aarhus Universitet

Forebyggelse – mellem bedreviden og brugerinddragelse At blive hjemsøgt. En historie fra den moderne velfærdsstats barndom. Visioner og værdier i sundhedsfremme og forebyggelse 24/8 2006

Forebyggelsens baggrund – tradition og værdier (1) Staten intervenerer for at fremme befolkningens sundhed (målt i gennemsnitlig sygelighed og livslængde) Visioner og værdier i sundhedsfremme og forebyggelse 24/8 2006

Forebyggelsens baggrund – tradition og værdier (2) Skiftende værdigrundlag: (a) produktions-og forsvarsduelig befolkning; (b) retfærdighed (lige udfoldelses- muligheder for alle borgere) Visioner og værdier i sundhedsfremme og forebyggelse 24/8 2006

Udfordringer for forebyggelses-arbejdet Kritik af paternalisme (professionelt formynderi) i forebyggelsesarbejdet Borgeres non-compliance (”De gør ikke hvad vi – der ved bedre – siger”) Visioner og værdier i sundhedsfremme og forebyggelse 24/8 2006

Visioner og værdier i sundhedsfremme og forebyggelse 24/8 2006 Hvordan komme videre? Mere oplysning- bedre kommunikation? Pas på bedre-viden! Prøv at finde frem til de ’genstridiges’ grunde. Visioner og værdier i sundhedsfremme og forebyggelse 24/8 2006

Borgerinddragelse – et bredere sundhedsbegreb Professionelle har fokuseret på reduceret sygdomsrisici, øget levealder mv. Borgere har vurderet og vægtet dette i forhold til andre værdier Demokratisk medindflydelse fører til et bredere sundhedsbegreb (jf. WHO) Visioner og værdier i sundhedsfremme og forebyggelse 24/8 2006

Visioner og værdier i sundhedsfremme og forebyggelse 24/8 2006 Fra forebyggelse som kollektivt projekt til sundhedsfremme som individuelt ansvar? Nej! Afvisning af professionelt formynderi er ikke ensbetydende med accept af tidens individualisering. Visioner og værdier i sundhedsfremme og forebyggelse 24/8 2006

Sundhed er ikke en personlig egenskab Sundhed kan bidrage til individuelt livsmod, livsglæde, handlekompetence mv. – men er ikke en individuel egenskab. Pas på: ’Det er ikke hvordan man har det, men hvordan man ta’r det’ – hvis det skubber ansvaret over på den enkelte. Visioner og værdier i sundhedsfremme og forebyggelse 24/8 2006

Sundhed som deltagelse og fælles gode (1) Sygdom, sociale ’katastrofer’ (som tab af nærtstående, manglende anerkendelse mv.) kan ikke bæres af den enkelte. Det kræver deltagelse. ’Deltagelse’ bør være mere end en personlig tilkendegivelse (”Må jeg udtrykke min deltagelse”) Visioner og værdier i sundhedsfremme og forebyggelse 24/8 2006

Sundhed som deltagelse og fælles gode (2) Sundhedsfremme gennem deltagelse: Bestræbelser på gensidig sikring af forudsætninger for at kunne deltage i fælles liv. Visioner og værdier i sundhedsfremme og forebyggelse 24/8 2006