Digital kunst
Frank Popper: art.of,the.electronic.age”, En genealogi for computerkunst med udgangspunkt i den tidlige tilnærmelse mellem kunst, håndværk og industri i begyndelsen af det 20. århundrede. Futurisme, konstruktivisme, Bauhaus. Efter 1945: kinetisk kunst, lyskunst, laserkunst, holografisk kunst, videokunst, computerkunst.
Anders Michelsen: The hardest part of art is the last four inches, in: Kunstteori. Positioner i nutidig kunstdebat, To hovedfaser i computerkunst: 1. Undersøgelse af forholdet mellem maskinens indre komplek- sitet i softwaren og dens output, typisk ved at kunstnerne selv skrev programmerne og ofte ved at computeren var kombineret med tilkoblede instrumenter som f.eks. Oscillografer. Cybernetic Serendipity, Herbert W. Franke, Ben F. Lapsky, Ivan Sutherland. 2. Fokus på processuel kommunikation. Inspiration fra Performancekunsten i 60erne. Forestillingen om cyberspace, hvor computeren bliver et vindue til en realitet, hvor objekter er skabt af data eller ’ren information’. Matt Mullican, Lynn Hershman, Ponto European Media Art Lab, Roy Ascott.
Netkunst: et nyt medie til kunstnerisk kommunikation. Udfordring af det traditionelle kunstbegreb (frigjort kunstform som video, lyd og performance-kunst). Kan blive til ren praksis. Eksisterer ikke som noget fysisk. Kan løbende ændre karakter. Ny indfaldsvinkel til den gamle avantgardediskusion af forholdet mellem kopi og original. Kopien kan i nogle tilfælde overgå originalen. Multimedialitet. En matrix af forbunde mediebegivenheder. Kunsten rykket ud af kunstinstitutionen. Det fællesmenneskelige rum ændret.
Eksempler på webkunst: