Landbrugsproduktion uden statsstøtte – praktiske erfaringer fra Australien og New Zealand Andreas Østergaard, Hunsballe Frø A/S og KWS SCANDINAVIA AB Dette indlæg bygger på kombinerede studie- og ferieture til Australien i 2004 og New Zealand i 2005. Jeg arbejder som frøavlskonsulent for HF og roefrøkonsulent for KWS, mens jeg i fritiden driver billedbureauet Agrofoto.

Geografi og landbrug i AU 7.682.300 km2 19 mio. indbyggere 18 mio. ha i hvedebæltet 0,5 mio. ha med sukkerrør Landbruget står for 4 pct. af produktionen og 22 pct. af eksporten Vigtigste landbrugseksportartikler er uld, fårekød og oksekød AU er ca. 180 gange så stort som DK Indvandringen har som gennemsnit været 100.000 mennesker om året, så man nu er oppe på 19 mio. indbyggere. 90 pct. af befolkningen bor i det sydøstlige hjørne. Der bor ca. 4 mio. i Melbourne og 4 mio. i Sydney. Mellem 11 og 43 sydlige breddegrad, hvilket svarer til fra Rom til Addis Abeba i Ethiopien. Der er ca. 160 mio. får Stor eksport af levende dyr til Mellemøsten. Der produceres mellem 20 og 33 mio. ton korn om året. Foderbyg afsættes til kyllingefoder. Maltbyg er ofte af tvivlsom kvalitet pga. højt protein. Laver god brødhvede selvom proteinindholdet ofte kun er 10-12 pct. Hvede afsættes til lokal mølleindustri og Mellemøsten, Japan, Indonesien. Irak var tidligere stor importør af hvede, men det marked har USA nu sat sig på. Sukkerproduktionen foregår i Queensland og lidt i NSW.

Sukkerproduktion i Australien Høster 90 ton sukkerrør á 80 kr. =7200 kr. Planter stiklinger hver 5. år - monokultur Store omkostninger til gødning og kemi Vanding er påkrævet ved tørke Høstmekaniseringen trænger til modernisering Store udbytteudsving pga. tørke, så de varierer mellem 50 og 120 ton sukkerrør pr. ha. I både 2002 og 2003 var der slem tørke, som gav lave udbytter og mange sukkerfarmere har i flere år opereret med underskud. Man høster på den samme afgrøde i 5 år, men udbyttet falder for hvert år. Plantning er meget omkostningstung, da man skal lave stiklinger der skal fungicidbehandles, og der plantes en række ad gangen, der bruges 3 mand. Der er store ukrudtsproblemer med Guineagrass og agersnerle, som kræver en relativ stor indsats af kemi. (500 kr pr. ha) Det meste af høsten foregår med maskinstation, da et maskinsæt kan klare 6-8 farme og koster ca. 5 mio. kr.

Der findes ca. 30 sukkermøller i AU, hvoraf nogle er andelsselskaber og andre er aktieselskaber. De fleste sukkermøller er meget nedslidte, og to er allerede gået fallit. Et maskinsæt kan klare høsten på 6-8 landbrug, og koster ca. 5 mio kr.

Sukkerøkonomi i AU og DK Kr pr. ha Den australske sukkerindustri har aldrig været støttet. AU har ikke nogen ”hjemmemarkedsordning” for sukker, så også her må man nøjes med den lave verdensmarkedspris F.eks. Så har de høje sukkerpriser i EU motiveret til overproduktion, hvis det nu skulle blive dårligt vejr. Det er meget vigtigt at alle trapper støtten ned samtidig. Det er således ikke misundelsespolitik, når EU forlanger at også USA fjerner deres eksportstøtte. Man kan godt dyrke landbrug uden tilskud, men man kan ikke konkurrere med landmænd der får tilskud. Til salg skilte er meget udbredt. Kilde: bl.a. SPR

Hvedeproduktion i AU Høster 28 hkg á 60 kr = 1680 kr. pr ha 90 kg udsæd á 1,00 kr 70 N, 12 P, 25 K, 10 S til i alt 400 kr Treflan, Logran, MCPA og Bromoxone Ingen sygdomme eller skadedyr Nu skal vi over til et lidt mere støvet senarie. Dryfarming i det sydlige AU. Vand er jo selvsagt en mere begrænset faktor end jord. Der falder ca. 300 mm nedbør på et år, mest om vinteren, så det er ikke nok til en sikker afgrøde. Derfor ligger ca. 1/3 af jorden brak hvert år, hvor man får ”fyldt” jorden til markkapacitet. Vinterhvede er den vigtigste cashcrop. Farmerne laver deres egen såsæd eller nabohjælp 75 pct. af kvælstoffet tilføres ved såning, resten efter behov Der sås direkte, f.eks. Med denne 16 meter sag der trækkes af en 425 HK bæltetraktor med. Autostyring. Kapacitet 20 ha i timen. Gødningen placeres under kornet, for at spare trækkraft. Pesticider koster ca. det samme som i DK Der er massive problemer med flyvehavre, og mange gør ikke noget ved det. Der foretages normalt ikke bekæmpelse af sygdomme og skadedyr. Lagring foretages i stålsiloer, som udgør nogle af de få bygninger der er på bedriften.

Herbicidresistens ændrer dyrkningspraksis i hvedebæltet For 30 år siden rajgræs til kvæg og får Rajgræs har udviklet resistens imod fob Vild radise har resistens imod sulfonylurea-midler, derfor ikke Hussar Mekanisk bek. op til 90 pct. effekt Der dyrkes 2-3 gange hvede, byg og lupiner. For 30 år siden dyrkede man rajgræs som efterafgrøde til kvæg og får. Det har givet massive ukrudtsproblemer. Nogle arter har udviklet resistens overfor Hussar, som desuden også er for dyr. Derfor samler man spildfrøene fra rajgræsset ved at blæse soldaffald over i en efterfølgende vogn. Materialet brændes af om efteråret. Hele marken brændes. Manglende støtte kræver alternative bekæmpelsesmetoder, da alle landbrugets indsatsfaktorer afsættes globalt.

Geografi og landbrug i NZ 268.000 km2 På længdegrad som Italien 4 mio. indbyggere 40 mio. får 3,5 mio. malkekøer Canterbury plains 1 mio. ha 32.000 ha markfrø Frø og kornjorden er samlet i et område på 50 x 250 km i Canterbury Plains

Den store nedtur Indtil 1973 spisekammer for England Toldmure m.m. gjorde afsætning i EF besværlig Tilskud til fårekød og handelsgødning Rentetilskud og billige statslån Reform i 1984 medførte store indtægtsfald Jordprisen blev halveret på fem år Ca. 1000 familier forlod erhvervet Landbrugsmaskinsalget gik i stå i 5-8 år Der var i størrelsesordenen 30000 landbrug Usikkerhed om hvor mange der forsvandt pga. krisen. I DK forsvinder også 1000 landmænd om året!

Udviklingen jordpriserne Prisindeks, 1980 = 100 Siden 1990 er jordprisen i DK ca. fordoblet Kilde: Henning Otte Hansen og LC, m.fl.

Samlet landbrugsproduktion Indeks for samlet landbrugs-produktion, 1979-1981 = 100 De faldende produktpriser og tilskud medførte stagnation i produktionen. Kilde: Henning Otte Hansen

Udbytte pr. bedrift i NZ 1000 NZ$, deflateret Overskuddet faldt kraftigt fra 85-88. I løbet af nogle år er det også lykkedes at barbere omkostningerne ned, så der trods alt er overskud. Kilde: Henning Otte Hansen

PSE 2004 Pct. støtte af produktionsværdi Kilde OECD

Hvedeproduktion i NZ Høster ca. 10 ton á 110 kr = 11.000 kr. pr ha 100 kg udsæd á 4,50 kr 150-300 kg N i urea á 4,00 kr Gardoprim, Glean og Puma 2 x bladlusbekæmpelse i efteråret 2x(0,25 Amistar + 0,25 Opus) 2-3 x 25 mm vand Puma benyttes imod flyvehavre, der visse steder er meget udbredt, ingen flyvehavrelov Bladlus bekæmpes i efteråret for at undgå spredning af virussygdomme Der er endnu ikke problemer med resistens imod strobiluriner, derfor indgår de i alle svampesprøjtninger Rust er det største sygdomsproblem, mens det ikke er så slemt med meldug og septoria Pesticider koster ca. det samme som i DK

Økonomi i hvedeproduktion, 2004 Kr. pr ha I DK omsættes for ca. 8000 kr. pr ha 80 pct. af overskuddet i DK er støtte. NZére er ikke mere effektive end danskere. Kilde: bl.a. SPR

Hvedeproduktionsøkonomi 2004 Danmark Australien New Zealand Gns. ha 70 3000 150 Jordpris, Kr pr. ha 150.000 6.000 80.000 Overskud 210.000 1.180.000 870.000 Forrentning 2,00 6,55 7,25 Rente 3-4 7-8 I de fleste områder af AU dyrkes kun 60 pct. af jorden hvert år, pga. dryfarming. Forrentningen er lidt lavere end noteret i bilaget, da man ikke kan nøjes med at forrente den jord man dyrker. I DK bør også udtages til brak.

Resultat af tilpasning i NZ Investeringerne i maskiner ophørte stort set i 6-8 år I 1990 ikke til at opstøve en landbrugsmaskinmekaniker De der gik fallit kunne få 50.000 NZ$, hvis kreditorer lod dem i fred ”Det skal I da også prøve!!” Hvad er arv og hvad er økonomi? Jim Macartney er i bestyrelsen for forsknings- og rådgivningsvirksomheden FAR. ”Det er ikke farmerne der vil lide, det er alle følgeindustrierne der lider” ”I 8-9 år kun salg af en mejetærsker om måneden” ”Det er følgeindustrierne der lider mest” NZére er ikke vilde med at holde orden, men det er svært at afgøre om der ikke er penge elelr tradition for at rydde op.

Resultat af ingen tilskud i AU Meget ekstensiv drift Ikke lavere omkostning på input Ingen overflødige investeringer i bygninger Mange sæsonarbejdere Der er jord nok Kraftig strukturudvikling Store arealer for at give et udkomme Gødning, såsæd og maskiner koster det samme som i resten af den Vestlige verden. Mange af de bygninger til både drift og beboelse er nogle vi har arvet Prissætningen på jorden afspejler at der ikke er behov for hamstring Der er

Tilpasninger i AU og NZ Miljørestriktioner begynder at vinde indpas Turismen er større end landbruget Der investeres ikke i dyre bygninger Arbejdskraften er kun ansat i sæsonen Lønomkostning på 3 kr pr. hkg i AU Lønomkostning på 6 kr pr. hkg i NZ Lønomkostning på 10 kr pr. hkg i DK Turisterne kræver et godt miljø. Så for at holde på og tiltrække flere turister i fremtiden, vil der utvivlsomt komme flere miljøtiltag, så den fordel de har nu vil i hvert fald ikke blive større, men vil måske indsnævres. Lønomkostningen pr. produceret enhed i Danmark er relativt stor, da vi har høje timelønninger og små maskiner.

Hvad vil der ske i DK De unge skal bruge så meget kapital, at de bliver nødt til at se på det som en forretning I Danmark er afkastet af den investerede kapital rekordringe Efterspørgslen på jord i DK vil falde, pga. mindre tilskud og stigende rente Miljøstramninger vil også komme til alle andre lande, når velfærden og miljøproblemerne stiger Der vil utvivlsomt komme nogle magre år i DK og EU 15, efterhånden som støtten skal reduceres og deles mellem flere.

Tak til: AGROFOTO Hunsballe Frø A/S KWS SCANDINAVIA AB