Økologi Florentina & Ida

Hvad er økologi? Kredsløb Planter og deres opbygning Fotosyntese + respiration Økosystem Fødekæden Energitransport Nedbrydning

Kredsløb Kulstofkredsløb Vandkredsløb Kvælstofkredsløb Der er tre kredsløb. Dem vil vi fortælle om nu

Kulstofkredsløb CO2 O2 Kulstof kredsløb: Det nok nemmeste kredsløb at forstå. Vi mennesker udånder co2 og planter udsender o2. Mennesker har brug for o2, planter har brug for co2. Hvorfor planter har brug for det, kommer vi ind på senere. Kulstofkredsløbet omhandler ikke kun, om hvordan vi mennesker udånder co2, og hvordan planter udsender o2. Det handler om hvordan planter og dyr udånder kulstof som co2 og metan, om hvordan kulstofferne virker sammen med vanddamp som drivhusgasser, om hvordan kulstoffet bliver optaget fra luften og opløst i vandet, hvorfra det kan blive frigjort til luften igen osv. Kulstofkredsløb

Vandkredsløb Atmosfæren Sol Vandkredsløb Nedbør Vand fra planter og søer. Vandkredsløbet omhandler den måde vandet cirkulerer omkring os. Solen gør at vandet fordamper fra planter og søer/have/åer osv. og kommer op i atmosfæren. Når vanddampen kommer op i atmosfæren bliver vanddampen til vanddråber, som igen når ned til jorden i form af regn, sne eller hagl. Så kan planterne optage det, og søerne bliver hele tiden genopfyldt på den måde Vandkredsløb

Kvælstofkredsløb N2 NH4+ el. NO3- Kvælstofkredsløb: I luften omkring os findes der N2. Denne form, som vi kalder frit kvælstof, kan ikke optages og udnyttes af dyr og planter. For at planterne kan optage kvælstof, skal det findes som ammonium (NH4+) eller nitrat (NO3-). Heldigvis findes der organismer, som er i stand til at optage luftens frie kvælstof (N2) og indbygge det i organiske forbindelser. Når disse forbindelser senere nedbrydes, bliver det til ammonium og nitrat og, så kan planterne og dyrene optage det. Kvælstofkredsløb

Plantens opbygning Planten Rod Stænglen/stammen Blomsten Blad Planten: Platen har en rod, en stamme og blade eller en blomst. Rod: Rodens opgave er at suge næring, suge vand, holde planten fast og at oplagre reservenæring. Der er tre forskellige rødder. Den første hedder trævlerod som består af en hel masse rødder. Fx græs har en trævlerod. Den anden er en pælerod. Fx en gulerod. Den tredje er en pælerod med siderødder. Fx en mælkebøtte har en pælerod med siderødder. Stænglen/stammen: Stænglens opgave er at give bladene/blomsten de bedste livsbetingelser. Stænglen er et bindeled mellem rod og blad. Den transpoterer vand osv. Transport af sukker hedder sikar og transport af vand hedder vedkar. Blomsten: Blomsten har en bund som er grøn. Den holder bladene. Derefter har den bægerblade som også er grønne. Og så har den kronbladet som kan have forskellige farver. Så har vi støvdragerer som har en støvknap. Den kalder vi for pollen (en han). Og så har vi en støvfang (hun) med en lille frø. Til opgave har hun at befrugte det støv hun får. Blad: Hvis vi kigger på indersiden af et blad kan vi se hvad den har. Øverst har den tyndt vokslag som hedder kutikula og dernæst har den overhud som hedder epidermus. Dernæst har den palisadevæv med grønkorn som hedder klorofyl. Det er her hvor fotosyntesen foregår. Dernæst har vi svampevæv (sikar og vedkar). Efter det har vi spalteåbninger hvor fotosyntesen også foregår. Og til sidst har vi underhuden som er bunden af bladet.

Fotosyntese og respiration CO2 + H2O + sollys  C6H12O6/glukose og O2 Hvor foregår fotosyntesen? Energi og byggesten Affaldstof O2 + glukose  energi + CO2 + H2O Modsatte processer Fotosyntese: Alle grønne planter kan lave fotosyntese – og det kan alger og nogle få bakterier også. Kort fortalt ser fotosyntesen sådan her ud: co2 + h2o + sollys  c6h12o6/glukose og o2. Fotosyntesen foregår i de grønne blade. De grønne blade består af celler, og inde i de her celler er der mange små grønne korn. Dem kalder man grønkorn. Det er inde i dem fotosyntesen foregår i. Fotosyntesen foregår også i spalteåbningerne. Det er der hvor co2 kommer ind, og det er der hvor planten udånder o2. Planten danner selv både energi og byggesten ved fotosyntesen. Altså glukose kan sammen med næringsstoffer fra jorden bygges om til alle de stoffer, som planten består af. Ilt eller o2 er bare et affaldsstof fra fotosyntesen. Et affaldsstof, som mange andre organismer er afhængige af, fx mennesker og dyr. Respiration: Den energi, der bliver bundet i glukosen ved fotosyntesen, kan ikke udnyttes direkte. Den skal først frigøres. Det sker ved en proces der kaldes ånding eller respiration, når der er ilt til stede. Respiration er en proces, hvor organismer bruger oxygen til at forbrænde fx glukose for at få energi. Kort fortalt ser respirationen sådan ud: ilt(o2) + glukose  energi + co2 + vand. Alle dele af planten respirerer. Man kan sige, at respiration og fotosyntese er modsatte processer. Ved fotosyntesen omdannes uorganiske stoffer til organisk stof (glukose) og ved respirationen er det så omvendt. Organisk stof omdannes til uorganisk. Fotosyntese kræver lys. Respiration foregår både i lys og mørke.

Økosystem Levende organismer Ikke-levende faktore Påvirker hinanden Påvirker deres omgivelser Eksempler på økosystemer Økosystemer: Et økosystem er et område, hvor alle de levende organismer er afhængige af hinanden, og også ikke-levende faktorer som fx vand, temparaturer og ilt indgår i beskrivelsen af et økosystem. I et økosystem påviker organismerne hinanden. Organismerne påvirker også deres omgivelser. Eksempler på økosystemer kunne være en skov eller en sø. Økosystem

Fødekæden Forskellige alt efter sted Eksempel med sø

Energitransport

Nedbrydning Naturens skraldemænd - Biller - Regnorme - Bakterier - Svampe Nedbrydning: Nedbrydere lever af døde dyr og planter og frigør den energi og de næringsstoffer, som findes i dem. Samtidig virker de som naturens skraldemænd. Når planter og dyr dør i naturen, kan de levende organismer ikke umiddelbart genbruge de stoffer, som de døde dyr og planter består af. De skal nedbrydes til enklere dele, før de igen kan udnyttes. De døde planter og dyr bliver angrebet af en hel hær af nedbrydere – en nedbryderkæde, der gør dette arbejde. + Mange, mange flere