Danvak Nordjylland den 9. marts 2011

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
VE-anlæg Solceller (Case og opgave).
Advertisements

NVF Organisation og marked Atkins Ørestad 8. Marts 2013
Et fremtidsscenarie for gas i vejtransport i Danmark Skive, 31
Du skal vide nogen om blodtrykket, fordi det fortæller noget om hvordan dit hjerte har det. HUSK - at hjertet ikke er til at undvære ligesom bilen.
Solvarmeprojekt MKV Ekstraordinær generalforsamling 5. Marts 2013.
Renoveringsstrategi Dansk Solvarmeforenings Generalforsamling Title/Department/Archive/Author.
Bevægelse og sundhed Horne Skole 20. januar 2009.
Jørgen Birk Mortensen Samfundsøkonomiske perspektiver på energiinvesteringer i byggeri og renoveringer. Oplæg ved Gate21 konference den 31. august 2010.
Per Heiselberg, Andrea Mortensen
Gate 21 – Fælles DNA Gate 21 – Fælles DNA • 31. marts 2014 • Jørgen Lindegaard Olesen, PlanEnergi.
Byggesagsbehandling i Holbæk Kommune Målsætning
Bygningsrenovering – hvorfor sker der ikke noget ?
Installationer Introduktion.
ESCO Energy Service COmpany
Installationer Varmeanlæg.
Energimærkning af bygninger i Danmark
GRØNNE JOB JESPER LUND-LARSEN, 3F
Installationer Varmt vand.
19.01Energivejleder – klimaskærm
Energioptimering af boliger
Energibesparelser i offentlige bygninger
Energieffektivisering i byggeriet”. Program Introduktion til Energieffektivisering af byggeriet Delprojekt_01Systematisk energieffektivisering af tekniske.
Afslutning – studienet og videre forløb
1 Hvad kan den almene sektor bruge nøgletalssystemet til ?
Energimærkning af bygninger i Danmark
Energistatistik 2009.
Intelligent energi – intelligente markedsmuligheder
Weekendkonference 8.kreds 26. oktober2012 Fondens rolle og muligheder på et trængt boligmarked med tomme boliger.
Godt på vej – 5 elbiler i Gladsaxe Kommune (der blev til 4) Klima Klar By- og Miljøforvaltningen 20. januar 2011 Kim W. Jensen.
Puljerådsmøde - Oliebranchens Miljøpulje marts 2011 Miljøpuljerådsmøde 25. marts 2011 Oliebranchens Miljøpulje 1.
Baggrund – Hvorfor spare på energien – og hvorfor vedvarende energi
Administrere ca lejeboliger og 150 kommunale boliger.
Klimaplan 2025 Favrskov Kommune
Energibesparelser i sommerhuse Ole Michael Jensen Statens Byggeforskninginstitut / Aalborg Universitet Inlæg klimamessen i Gribskov kommune 5. maj 2012.
Udlejningsejendommenes energiforbrug 9. november 2009 Hvordan kan klimaskærmen optimeres? Lars D. Christoffersen
Udlejningsejendommenes energi Konference 9. november 2009.
MULIGHEDER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING I BYGNINGER BYGGERIET PÅ DEN ENERGIPOLITISKE DAGSORDEN ENERGIKONFERENCE I LANDSTINGSSALEN PÅ CHRISTIANSBORG ONSDAG.
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
Isolering Case og opgaver. Klimaskærm Dagens program 08.30: Introduktion 09.00: Isolering (viden og teori) 10.00: Kaffepause 10.15: Isolering (Case og.
EU’s mål På vej mod en fremtid med større forsyningssikkerhed.
Ole Michael Jensen SBi/Ålborg Universitet Energisparerådet
5 år med ESCO- hvad er erfaringerne og alternativerne? Jesper Ole Jensen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Susanne Balslev Nielsen,
Individuel eller fælles forsyning? Ole Michael Jensen SBI/Ålborg Universitet Paneldiskussion Danvak Dagen 2011.
Muligheder ved energirenovering af feriehuse Ole Michael Jensen Statens Byggeforskninginstitut (SBI)/ Aalborg Universitet Energioptimering af feriehuse.
Udsigt til klimavenlige Bygninger
Modeller for energioptimering
Temamøde 3: Energirigtig adfærd, energieffektive indkøb og bygninger
Revitalisering af energimærkningsordningen - Status på allerede indberettede mærker Energi & Byggeri. Boligdag’10, Glostrup og Horsens, den 2. og 4. november.
Perspektivering og afslutning Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
Kvickly Total 2011 Antal svar55153 Kvickly Kundemeter 2011 Rapportspecifikationer.
Beboernes hverdagspraksis: En afgørende parameter Konference om bæredygtighed i byggeriet AAU-CPH, SBi, 28. januar 2013 Kirsten Gram-Hanssen, Statens Byggeforskningsinstitut.
Energimærkets top-ti – og hvad vi ellers kan lære af 7500 energimærker… Tema-eftermiddage om energimærkning og energibesparelser Energiforum.
ESCO – en guidet rundtur Jesper Ole Jensen, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Energiforum Danmark – Fyn, 27.september 2012.
Energirigtig bygningsrenovering - hvad venter vi på ! Seminar 20. marts 2007 Det Økonomiske Råd Poul Pedersen Bygningsingeniør Beskikket Bygningssagkyndig.
Virkemidler til yderligere fremme af energirenovering af bygninger Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Energirenovering af bygninger: Win-win for alle.
ENERGIRENOVERING – VEJEN TIL BÆREDYGTIGHED OG VÆRDISKABELSE I BYGGERIET VEDVARENDE ENERGIMESSE 2.JUNI 2016 I BJERRINGBRO IDRÆTSPARK SENIORFORSKER OLE MICHAEL.
Barrierer for energirigtig renovering Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) Energirigtig renovering – hvad venter vi på? IDA’s bygning.
BARRIERER OG MULIGHEDER FOR ENERGIEFFEKTIVISERING I BYGGERIET ENERGIRIGTIGE BOLIGER – FRA AMBITION TIL FORRETNING HOS DE PRIVATE UDLEJERE FÆLLESSALEN PÅ.
Velkommen til energikonference
4. Indsamling og behandling af oplysninger
Erfaringer med energibesparelser og brugeradfærd: hvad virker?
De nye krav til byggeriet
Energieffektivisering i boligsektoren - redskaber, metoder og praksis
Hvad siger forskningen om virkemidler?
UPGRADE `15 Renovering af det industrialiserede byggeri
Ida Gå-hjem-møde: Branchen har brug for reelle energiberegninger
Status for energibesparelser på selvejeområdet
Offentlige organers bygninger som forbillede
Brugernes praksis – betyder det noget for indeklimaet?
Præsentationens transcript:

Danvak Nordjylland den 9. marts 2011 Ny bekendtgørelse om energimærkning - Hvorfor det ? Hvad fik vi, og hvad har vi i vente? Ole Michael Jensen Statens Byggeforskningsinstitut, Ålborg Universitet Danvak Nordjylland den 9. marts 2011

Hvad har vi fået ud af energimærket ? Synliggjort nye og gamle bygningers Energiforbrug Energieffektivitet Klimabelastning (CO2-emission) Sat gang i energibesparelser Efterisolering Energirenovering Nedrivning Reguleret ejendomspriserne Gamle huse ned Nye huse op

Hvad får vi med det nye energimærke ? Længere gyldighedsperioder Fra 5 til 7 år ved lang tilbagebetalingstid Fra 5 til 10 år ved kort tilbagebetalingstid Automatmærker Parcelhuse mindre end 25 år på bagen Målt og beregnet forbrug Driftsmærker for store bygninger Sommerhuse slipper Dog ikke nye sommerhuse Dog ikke sommerhuse der benyttes hele året

Hvad har vi fået ud af energimærket ? Synliggjort nye og gamle bygningers Energiforbrug Energieffektivitet Klimabelastning (CO2-emission) Sat gang i energibesparelser Efterisolering Energirenovering Nedrivning Reguleret ejendomspriserne Gamle huse ned Nye huse op Masser af informationer

En guldgrube af information

Varmebesparelsespotentialet i danske bygninger Klimaskærm 20%* Potentiale i alt: 40 PJ 3 PJ 7 PJ 14 PJ 9 PJ 4 PJ 3 PJ * 20 % af det endelige energiforbrug ved forbrugeren anvendt til opvarmning i 2009 Kilde: Potentielle energibesparelser i det eksisterende byggeri, SBi 2009:05

Varmebesparelsesscenarier Scenarie 1 – De ”lavt hængende frugter” Scenarie 2 – Ekstreme foranstaltninger Scenarie 3 – Sunde investeringer

Varmebesparelsesscenarier Scenarie 1 – De ”lavt hængende frugter” Scenarie 2 – Ekstreme foranstaltninger Scenarie 3 – Sunde investeringer

Varmebesparelsesscenarier Scenarie 1 – De ”lavt hængende frugter” Scenarie 2 – Ekstreme foranstaltninger Scenarie 3 – Sunde investeringer Potentiale: 40 PJ Energibesparende foranstaltninger, som forventes at have en rentabilitet, der ligger inden for grænserne af, hvad der kan tilbagebetales i løbet af en periode på 10-25 år Besparelse: 20 % pris: 198 mia.

Energimærkeudtræk Antal mærker A-mærke: SBi, Hørsholm den 06.03.11, kl. 13.30: Antal mærker 226.113 mærker i alt 132.046 parcelhusmærker 18.322 etageboligejendomme 6.978 kontor-og serviceejendomme A-mærke: 487 stk. A-mærker 324 stk. A1 mærker 5057 stk. A2 mærker

Energimærkeudtræk

Energibespareforslag og deres rentabilitet Udtræk fra 625 energimærker, almene etageboliger

Energibespareforslag og deres rentabilitet Udtræk fra 625 energimærker, almene etageboliger Rentabilitet: Besparelse (kr./år) * levetid.(år.) / Investering (kr.)

Energibespareforslag og deres rentabilitet Udtræk fra 550 energimærker, kommunale skoler

Energibespareforslag og deres rentabilitet Udtræk fra 550 energimærker, kommunale skoler Rentabilitet: Besparelse (kr./år) * levetid.(år.) / Investering (kr.)

Status på indberettede energimærker En guldgrube af information: Viden om Bygningsmassens energieffektivitet Potentialet for energibesparelser Relevante indsatsområder for energibesparelser Energimærkets geografiske udbredelse Bygningers ”affældighed”

Status på indberettede energimærker Men! Energimærkerne upopulære For dyre for bygningsejer Ikke brugbare til planlægning af energibesparelser For omstændelige ved store bygninger Ufuldstændige og fyldt med fejl Ikke tilfredsstillende indberetning Mange fejlbehæftede indberetninger Fejl i datahåndtering Oplysningerne ikke fyldestgørende Bygningsoplysninger (opvarmet areal ikke som i BBR) Målt / beregnet forbrug mangler Energibesparelser ikke til at gøre op samlet Oplysningerne vanskeligt tilgængelige Kræver særlig opkobling til server Kræver databasekundskaber

Hvad får vi med det nye energimærke ? Længere gyldighedsperioder Fra 5 til 7 år ved lang tilbagebetalingstid Fra 5 til 10 år ved kort tilbagebetalingstid Automatmærker Parcelhuse mindre end 25 år på bagen Målt og beregnet forbrug Driftsmærker for store boligejendomme Sommerhuse slipper Dog ikke nye sommerhuse Dog ikke sommerhuse der benyttes hele året Ny energimærkningsdatabase med nem brugeradgang