Velfærdssamfundet Et velfærdssamfund er et samfund, der søger for tryghed for borgerne fra vugge til grav. Velfærdsstaten løser altså velfærdsproblemer.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Men hvad er forskellen på disse to lovgivninger?
Advertisements

Hvad er internationalisering
Trivselspolitik på Løsning Skole
‘Compacts’ i konkurrencestaten
Carsten Jensen Institut for Statskundskab
Ude af 10. klasse, og hva’ så? l
Afbureaukratisering Alle taler om det – ingen gør noget ved det.
Risici for fremtidens velfærdssamfund
LG Insight, 15. januar 2013 Inspirationskonference - Stik de unge kursen.
Omsorg sundhed eller samvær? Rehne Christensen filosofisk firma
Oplæg Debatmøde arr. Enhedslisten i Vanløse
PR Kampagne for folkeskolen
Velfærdsstaten Samfundsfag.
Lone Bojsen og Nicoline Misser UU-Center Sydfyn  Hvad karakteriserer vores unge?  Roller i mentorskabet.
Lovgivning og etik i forhold til unge og deres retsstilling
Omsætning af viden til handling
Nye veje Sundhedscafeen på Greve Bibliotek Formidlingschef Berit Sandholdt Jacobsen DB Kulturkonference - Brande den 16. september 2008.
Velfærd kontra fattigdom
Fattigdom i Danmark Fattigdom på kanten af Lolland og Falster
 1800tallet og frem til 1920erne Sociale problemer i industrialiserede byer -> små velfærds-tiltag Frygt for revolutioner -> små velfærds-tiltag Fx aldersrente,
BARRIERE FOR KOMMUNAL INNOVATION - og offentlig-privat innovations-samarbejde Jon Sundbo Professor Center for servicestudier, Roskilde universitetscenter.
Sundhed i skolen Ifølge ”Fælles mål” fra Undvisningsministeriet er sundhed et obligatorisk emne i skole regi.
Illustration fra Livsstil, Sundhed og Kræft
Topmødeerklæring ► ► Sammenhængende og tidlig indsats Først og fremmest skal vi have en indsats, der tager udgangspunkt i de unges problemstillinger.
Eleverne bliver bedre Eleverne læser nu lige så godt i 3. klasse, som de gjorde før i 4. klasse. I naturfag og matematik er de nu lige så gode i 4. klasse,
DER ER RÅD TIL VELFÆRD København 30/
Råd til velfærd? Velfærdspolitiske problemstillinger anno 2011 – muligheder og udfordringer.
Af: xxx yyy Velfærd.
Politisk Program LM 2011 : Speedoplæg på SFUs martstræf Gry Möger Poulsen.
Red Barnet Kalundborg FRITIDSKONTOEN
4.lektion: Velfærdsmodeller
Aktivt medborgerskab som ressource i sundhedsfremmende arbejde.
Relationskompetence – hvad er det?
Sundhed – hvis ansvar? Frivillighedskonference Høje-Tåstrup Kommune Else Trangbæk Institut for Idræt Frivillighedkonference i Høje-Tåstrup Kommune.
DEN UNGE SOCIALT DYSFUNKTIONELLE PATIENT. LÆGEDAGE 2014
5.lektion: Velfærdsstatens interne udfordringer
Oplæg UNGDOMSKONFERENCE REGERINGENS ”VELFÆRDSREFORM” - UNØDVENDIG OG USAMMENHÆNGENDE Økonom, cand. Scient. Adm., sekretariatschef Henrik.
Fritidspas.
FARVESKIFT Skift farve i supergrafikken ved at gå til Designfanen i topmenuen og vælg anden farve. FORSIDE ER NUTIDENS KRÆFTSYGEPLEJE RETTET MOD FREMTIDEN?
Udviklingen af den moderne velfærdsstat siden 1960’erne
Kommunevalg KV2013. Kommunal Service Hvis borgerne skal have bedre service i kommunerne, er det nødvendigt at hæve kommuneskatten.
LGBT-Liv i Danmark 2011 Ole Møller Markussen
Den Nordiske Model Hvad er en velfærdsstat? Analytisk perspektiv
Velfærd – stat, marked og det civile samfund
Velfærdsstatens udfordringer
Tema 2 Præsentation af kommunen og dens tilbud Udgivet af Socialstyrelsen februar 2014.
Velfærdsstater og ”Sicko”
Hvordan underviser man i EU? Rasmus Nørlem Sørensen Seminar for lærere i grundskolen Onsdag den 25. marts 2015.
Præsentation af KORA. Hvem er KORA?  Analyse, forskning og rådgivning inden for kommunernes og regionernes velfærdsområder  Formål: At fremme kvalitetsudvikling,
Kapitel 9: Velfærdsstaten og ulighed
Sammenhænge og dilemmaer i en reform tid… UU DK´s årskonference 2015 Overskrift.
Opgaven! Endnu flere unge skal have en ungdomsuddannelse. Færre unge på offentlig forsørgelse. Færre unge på førtidspension.
Frivillighed som dynamo i fremtidens velfærd 2. november 2015.
Opgave 1 En velfærdsstat er en stat der tilbyder offentlighjælp til sociale ydelser. Der blev i 1933 lavet 4 lovkomplekser, som skulle sikre borgerne økonomiskstøtte.
Velfærdsstaten Samfundsfag C Anne Rosendahl Kristiansen.
Chefanalytiker Har vi råd til velfærd? Lars Andersen Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
© Knud Aarup Selveje i et stærkt civilsamfund - Embedsværkets perspektiv © Knud Aarup Munkebjerg Hotel 20. april 2016 Knud Aarup Uafhængig agent i udvikling.
Lige muligheder i livet Strategi for børn og unge i udsatte positioner.
Hvorfor deltage i projektet? Velværdsområdernes udfordring med stigende forventninger og knappe ressourcer. NPM trenden med fokus.
Sundhedsplejen & Sundhedsfremme Overvægtsindsats i Hedensted kommune 2015 Tværfaglig indsats mellem Sundhedsfremmeafdelingen og Sundhedsplejen.
Den måde vi vælge at leve og indrette vores liv på.
Jobcenterchefmøde 2010 Velkomst og nyt i beskæftigelsespolitikken V/ Karl Schmidt.
Introduktion til arbejdet med vold i familien, kærestevold og grænser Tør du tale om det?
- den socialpolitiske recept
Det samfundsfaglige område Opgaveformulering 1 – Demografi og velfærd
Kendte Udfordringer Usikker Fremtid.
Erhvervsvejledning til Grønland
Dialog mod Vold som business-case
Omsorgssvigt Grundforløbet.
Ledermøde Vest 6. Februar 2013
Præsentationens transcript:

Velfærdssamfundet Et velfærdssamfund er et samfund, der søger for tryghed for borgerne fra vugge til grav. Velfærdsstaten løser altså velfærdsproblemer som fattigdom, arbejdsløshed, manglende uddannelsesmuligheder og dårlige sundhedsforhold. ”Fra vugge til grav”? F.eks. sundhedsplejersken, der aflægger besøg hos de unge nybagte forældre for at veje barnet og undersøge den psykisk-intelligensmæssige udvikling. – Begravelseshjælp fra det offentlige.   Pengehjælp (f.eks. kontanthjælp, SU, arbejdsløshedsunderstøttelse, alderspension) og serviceydelser.(f.eks. uddannelse og sundhed).

Velfærd - organer, finansiering og opgaver

Velfærdstrekanten

Velfærdsmodellerne i velfærdstrekanten

Klemmer på den universelle velfærdsstat

Den demografiske bombe ifølge velfærdskommissionen 2006

Velfærdsmodeller mellem forskellige områder

Fra skatteyderbetalt ”gratis” velfærd til mere brugerbetaling og forsikringsvelfærd