- Et forsøgsprogram for folkeskolen

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
En ny skole.
Advertisements

Hvor er vi nu? En levende skole – hele dagen Viden og ikke vaner
NGG-INFO 1.
Information om tysk/fransk
Folkeskolereform 2014 Mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Et fagligt løft af folkeskolen
NGG.
NY STRUKTUR I FREMTIDENS SKOLE
Folkeskolereform 2014 Mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social.
Velkommen til orienteringsmøde Odense Katedralskole.
Præsentation til forældremøder
Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag
Nye udviklingstendenser i
Skolereformen - mål Ambitiøst løft af folkeskolen: •Børnenes læring og faglige niveau skal styrkes •De unge skal have de bedste muligheder for at tage.
Forældre Skødstrup Skole sept. 2013
Informationsaften for forældre og elever
HVORFOR GÅ I 10. klasse? For at blive afklaret med hensyn til valg af ungdomsuddannelse For at blive helt klar til fx en erhvervsuddannelse eller gymnasiet.
Dialogmøde 16. maj 2013 Skolebestyrelser og Familie- og Kulturudvalget.
Skolereformen 2014 Herningsholmskolen 8. August 2013
NGG.
HF på Falkonergården 2011.
Optagelseskrav på hf Afsluttet 10. klasse og direkte på hf
En Ny Folkeskole fra 1. august 2014
Roskilde Katedralskole stx – det almene gymnasium
Gymnasiets opbygning Studentereksamen STX OptagelseStruktur Grundforløb og studieretninger Valgfag.
Projektopgave klasse.
Temalinjer •Samfundsfaglig •Naturfaglig •Kunst & Design •Drama & Musik •Idræt •Karrierepilen •Medie og It Samt: •Base 10 •ITO.
International Linje.
Opmærksomhedspunkter
Skolebestyrelsens bud på "Fremtidens skole " på Lemtorpskolen 10
Velkommen til valgmøde
Et fagligt løft af folkeskolen
Skolereform & Arbejdstidsaftale Efterår: Processer og forhandlinger for skoleledere og TR 3. oktober: Stormøde for alle interesserede 16. januar: Skoleafdelingens.
Folkeskolereform 2013 Hammerum Skole.
NGG-INFO 1.
Hvad skal folkeskolen? For det første skal folkeskolen udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. For det andet skal folkeskolen mindske.
P ISA, NATIONALE TESTS OG BESPARELSER – HVAD RAGER DET MIG ??!! Skolebestyrelsens årsberetning for 2010/2011 – og årene, der kommer.
Skolebestyrelsens årsmøde for forældre på Hillerødsholmskolen
Velkommen til forældre, foreningslivet og øvrige interessenter Aftenens program i overskrifter: Velkomst ved skolens ledelse Bestyrelsens årsberetning.
Hvordan søger man om optagelse?
NGG-INFO.
NGG-INFO.  Afsluttet 10. klasse.  Aflagt afgangsprøve i fagene: Både skriftlig og mundtlig: Dansk, matematik, engelsk. 10. klasse-prøve eller 9. klasse.
Velkommen - Informationsmøde om kommende skoleår.
STUDENTEREKSAMEN STX Optagelse Struktur Grundforløb og studieretninger Valgfag Gymnasiets opbygning 1.
Eleverne bliver bedre Eleverne læser nu lige så godt i 3. klasse, som de gjorde før i 4. klasse. I naturfag og matematik er de nu lige så gode i 4. klasse,
NGG.
Reformen på Stavnsholtskolen. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de udnytter deres potentialer optimalt Folkeskolen skal mindske betydningen af.
Valgfagsorientering 21. November 2011
Temalinjer Samfundsfaglig Naturfaglig Kunst & Design Drama & Musik Idræt Karrierepilen Medie og It Samt: Base 10 ITO.
Gymnasiet (Stx)
Folkeskolereform Politiske mål
Informationsmøde 9. klasse
Faktuelt om Østervangsskolen 22 normalklasser kl. 2 børnehaveklasser 2 vækstklasser 453 elever 47,5 lærere incl. Vækst 2. bh. Kl. ledere 2 ass.
Ny Fælles Naturfagsprøve
Pecha Kucha over: Lærer Læreruddannelsen Folkeskoleloven Innovation i lærerfaget Rene , Anne-Louise , Caroline
Skolestruktur på dagsordenen Direktør for SFI, formand for Rejseholdet og Skolerådet Jørgen Søndergaard.
1. Kommunikation 2. Årets gang – Skole/hjemsamtalerne 3. Prøverne 4. Dansk 1. Den daglige undervisning 2. Afleveringer 5. Matematik 6. Styrkebaseret undervisning.
Prøver 2011 Obligatorisk for 9. kl.
Obligatoriske fag Dansk A Teknik A Engelsk B Fysik B Kemi B Matematik B Teknologi B Biologi C Kommunikation/it C Samfundsfag C Teknologihistorie C 3 studieret-
Folkeskolereform Politiske mål at udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan at mindske betydningen af social baggrund at øge elevernes trivsel.
Skolebestyrelsens forældremøde tirsdag d. 4.marts Den nye skolereform - rammen Ved Kirsten Brønd 2. Fremtiden for Høsterkøb Skole Ved bestyrelsen.
Vejledning i 9. klasse Kollektiv vejledning i klassen
Velkommen til alle nye og kendte elever og forældre.
Nyt om test og prøver Matematik i marts Sorø Den 26. marts 2015 Marts 2015 Niels Jacob Hansen - Læreruddannelsen UCSJ 1.
Engholmskolen 767 elever 3 afdelinger 10. Klasse for hele kommunen 1 gruppeordning m 3 klasser.
Niveauer i ungdomsuddannelserne  A – Gymnasialt niveau ( 3 år )  B - Gymnasialt niveau ( 2 år )  C - Gymnasialt niveau ( 1 år ) / EUD  D - EUD-fag.
STØVRING GYMNASIUM Studieretningsønske 2017.
Ungdommens Uddannelsesvejledning Ungecenter Mariagerfjord
Optagelseskrav Stx, hhx, htx, hf & eud Fra foråret 2019
Program Kl : Velkomst ved koordinator for Åben Uddannelse, Mette MARIE Gräs Kokholm kl : Oplæg ved meritlærerstuderende, Charlotte.
Præsentationens transcript:

- Et forsøgsprogram for folkeskolen SKOLEUDVIKLING - Et forsøgsprogram for folkeskolen

3 hovedområder Skoleudvikling (2009-2011) Folkeskolens afgangsprøver Praktiske/musiske fag

Skoleudvikling - puljer til forsøg Flere skal gennemføre en ungdomsuddannelse 63 mio. kr. til forsøg i kommuner og skoler To ansøgningsrunder – forår og vinter 2009 Kommunerne skal medfinansiere Formål med puljerne: At udvikle og afprøve nye metoder for at give alle elever de bedste forudsætninger for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse Finansiering: 48 millioner kr. fra Globaliseringspuljen 7 millioner kroner fra satspuljen (it-støttede undervisningsformer) 8 millioner kroner fra Undervisningsministeriets forsøgs- og udviklingskonto (lokale taskforces for skoleudvikling) Kommunerne skal medfinansiere 1:1 Fristen for første ansøgningsrunde udløber 17. april 2009.

5 delprogrammer Undervisningsassistenter/lektiehjælp Erhvervsklasser Turbodansk It-støttede undervisningsformer Lokale taskforces

Forsøg med undervisningsassistenter/ lektiehjælp Gode erfaringer fra Finland Undervisningsassistenten kan fx være en hjælp for læreren i klasser med meget uro, for en elev med behov for støtte til at løse opgaver eller hjælpe med at gennemføre praktiske opgaver på skolen Puljen er finansieret af Globaliseringspuljen. Støtten kan være målrettet den enkelte elev, læreren eller generelle praktiske problemer på skolen. Det er ikke en to-lærerordning og læreren har det endelige ansvar for undervisningen. Undervisningsassistenterne kan have forskellig uddannelsesmæssig baggrund

Forsøg med erhvervsklasser Bavnebakkeskolen fra Støvring har succes med erhvervsklasser En erhvervsklasse kombinerer færre boglige fag med praktisk arbejde, fx praktikophold på lokale virksomheder Puljen er finansieret af Globaliseringspuljen. Alternative undervisningstilbud til bogligt svage og praktisk orienterede elever. Samarbejdsaftaler med ungdomsskoler, erhvervsskoler, erhvervsliv og lokale virksomheder.

Forsøg med intensive læseforløb - turbodansk Læsning som eneste fag på skemaet i en afgrænset periode Læsning i kombination med praktik fx på et autoværksted, hvor læsestoffet er fagligt om biler og motorer Puljen er finansieret af Globaliseringspuljen. 16 % af en ungdomsårgang kan ikke læse, så de kan tage en ungdomsuddannelser. PISA og PIRLS viser, at de yngre elever er blevet bedre, men ikke de ældste. I dag er det muligt på 8. og 9. klassetrin at gennemføre særlige undervisningsforløb, hvor praktisk og teoretisk indhold kan kombineres. Med forsøgene bliver det mulighed for at gennemføre særlige undervisningsforløb også på 6. og 7. klassetrin. ,

Forsøg med it-støttede undervisningsformer Der findes masser af teknologiske hjælpemidler, men de bliver ikke benyttet i undervisningen Særligt for elever med forskellige problemer i læsning, matematik og engelsk Skoletrætte elever kan fx motiveres ved at bruge computeren mere i undervisningen Puljen er finansieret af satspuljeforliget. Forsøgene skal bidrage med viden om, hvordan teknologiske hjælpemidler bedst kan anvendes i forhold til elever med særlige behov. Der kan fx være tale om internetbaseret sygeundervisning eller internetbaseret lektiehjælp. Fokus er på den organisatoriske tilrettelægning af undervisningen og udvikling af undervisningsformer.

Lokale taskforces for skoleudvikling Hvordan tilrettelægges pædagogisk skoleudvikling? Eksempel: Gauerslund – ledelse og lærere skabte resultater via en målrettet indsats med hjælp fra eksperter og rådgivere Kommuner og skoler kan tilrettelægge deres eget skoleudviklingsprojekt ved hjælp af en taskforce Puljen finansieres af Undervisningsministeriet. Den enkelte kommune eller skole definerer selv sit skoleudviklingsprojekt og sammensætter selv sin taskforce. Skoleudviklingen skal have fokus på forbedring af elevernes faglige resultater. Skolestyrelsen har oprettet en ressourcebank med oversigt over ekspertbistand og erfaringer fra fx andres skoler, som kommunerne kan trække på.

Forsøg med afgangsprøver En fælles naturfaglig prøve En praktisk mundtlig prøve på tværs af naturfagene (fysik/kemi, biologi og geografi) i folkeskolen Prøven skal styrke samarbejdet mellem naturfagene Prøven skal fokusere på de fællesfaglige elementer i fagene, herunder de fælles trinmål, der med nye læreplaner indføres fra næste skoleår. Prøven kan aflægges fra skoleåret 2010/11, når der er undervist efter de nye læreplaner i to år. Antallet af afgangsprøver forøges ikke. Prøven erstatter i forsøgsperioden den bundne prøve i fysik/kemi. Der etableres samtidig en udtræksprøve i fysik/kemi. Undervisningsministeriet gennemfører i 2011/2012 en evaluering af forsøgene.

Forsøg med projektprøver En projektopgave kan indgå som en del af grundlaget for den mundtlige udtræksprøve i historie, kristendomskundskab, samfundsfag eller tilbudsfagene tysk og fransk. Forsøget skal give mulighed for, at elevernes egne produkter kan indgå i afgangsprøven Baggrunden for forslaget er ønske fra organisationerne, der har anført, at arbejde med projekter styrker elevernes mulighed for at arbejde selvstændigt eller i grupper og samtidig fordybe sig i et emne Eleverne kan lave projektopgaven alene eller i grupper Eksaminationen tager udgangspunkt de emner, der behandler i opgave Eleven eksamineres endvidere i et lodtrukkent spørgsmål

Andre ændringer på prøveområdet Mulighed for gruppeforberedelse til prøverne i mundtlig dansk, skriftlig dansk og fysik/kemi Nye skriftlige prøver i tysk og fransk og en ny mundtlig prøve i matematik indgår i udtrækket Ændring af censorordningen, så lærerne deltager i bedømmelsen af de skriftlige prøver i dansk og matematik Initiativet med gruppeforberedelse ændrer ikke ved regeringsbeslutningen om at afskaffe gruppeprøver, men udnytter mulighederne for gruppeforberedelse inden for rammerne af beslutningen. Initiativet får virkning fra førstkommende skoleår (2009/10). Der er i dag en mundtlig udtræksprøve i tysk og fransk og en bunden skriftlig prøve i matematik. De faglige foreninger har efterlyst en henholdsvis skriftlig (tysk og frank) og mundtlig (matematik) prøver, så både den skriftlige og mundtlige dimension er dækket i fagene. De skriftlige prøver i dansk og matematik rettes i dag af kommunale og statslige censorer. Med forslaget om , at lærerne kan være med til at rette prøverne imødekommes et ønske fra faglige foreninger. Der er fremsat lovforslag herom, og ændringen træder i givet fald i kraft fra førstkommende skoleår.

Forsøg med praktiske/musiske fag – 5 hovedområder Forsøg med udstrækning af undervisningsforløb i billedkunst og musik Forsøg med indhold og udstrækning af nyt fag – ”håndværk og design” Forsøg med udtalelser i de praktiske/musiske fag Forsøg med prøver i valgfagene musik og billedkunst samt det nye forsøgsfag ”håndværk og design” Forsøg med alternativ sundhedsprofil for faget idræt I forlængelse af en forespørgselsdebat (F 10) i Folketinget i december 2008 iværksættes i samarbejde mellem Undervisningsministeriet og Kuturministeriet en handlingsplan for at styrke de praktiske musiske fag Der iværksættes herunder et toårigt forsøgsarbejde vedrørende de praktiske/musiske fag løbende fra begyndelsen af skoleåret 2009/2010 til udgangen af skoleåret 2010/2011. Forsøgene iværksættes på baggrund af anbefalinger fra den Rådgivningsgruppe der blev nedsat som opfølgning på Kunstrådets rapport: ”The ildsjæl in the Classroom” udarbejdet af professorerne Anne Bamford og Matt Qvortrup i 2006.

Forsøg med udstrækning af undervisningsforløb i billedkunst og musik Obligatorisk undervisning også på 6. og 7. klassetrin. Musik Obligatorisk undervisning også på 7. klassetrin. Billedkunst I dag: Obligatorisk undervisning på 1.-5. klassetrin. Mulighed for valgfag på 8.-9. klassetrin. Ved forsøget lukkes ”hullet” på 6. og 7. klasetrin og undervisningen i faget gøres kontinuerlig. Musik I dag: Obligatorisk undervisning på 1.-6. klassetrin. Ved forsøget lukkes ”hullet” på 7. klasetrin og undervisningen i faget gøres kontinuerlig.

Forsøg med et nyt fag – ”håndværk og design” ”Håndværk og design” som erstatning for håndarbejde og sløjd eller b) håndarbejde, sløjd og billedkunst Som obligatorisk fag Håndarbejde og sløjd i dag: Obligatorisk undervisning på et eller flere klassetrin inden for 4. -7. klassetrin. Mulighed for valgfag på 8.-9. klassetrin Billedkunst i dag: Obligatorisk undervisning på 1.-5. klassetrin. Mulighed for valgfag på 8. - 9. klassetrin Som forsøg: Det nye fag ”håndværk og design” kan erstatte både den obligatoriske undervisning og valgfagene. Der er tale om en sammentænkning af fagene, hvor fokus ligger på håndværksmæssigt arbejde og innovative arbejdsprocesser. Elevernes praktiske kundskaber og færdigheder skal styrkes. Fokus på selve designfasen i forbindelse med valg af form, materiale og det kunstneriske udtryk. En sammentænkning vil styrke elevernes forståelse af, hvordan arbejdsprocesserne er i mange af de håndværksfag, en del af eleverne senere vil møde på ungdoms- og videreuddannelserne.

Forsøg med udtalelser i de praktiske/musiske fag Der gives udtalelser i de obligatoriske fag musik, billedkunst, håndarbejde, sløjd og hjemkundskab samt det nye forsøgsfag ”håndværk og design” ved afslutningen af undervisningen I dag: Der gives ingen udtalelser i fagene musik (afsluttes 6. klassetrin), billedkunst (afsluttes 5. klassetrin), håndarbejde, sløjd og hjemkundskab (afsluttes alle 7. klassetrin). Det eneste fag der i dag gives udtalelser i er faget idræt mindst 2 gange om året på 8. og 9. klassetrin. Som forsøg: Udtalelserne vil kunne højne fagenes status i fagrækken. Udtalelserne gives ved afslutningen af undervisningen.

Forsøg med prøver i valgfagene musik og billedkunst samt det nye forsøgsfag ”håndværk og design” Der gives mulighed for at aflægge prøver i valgfagene musik og billedkunst samt forsøgsfaget håndværk og design ved afslutningen af undervisningen Prøven vil være praktisk/mundtlig I dag: Det er muligt at aflægge prøve i håndarbejde, sløjd og hjemkundskab ved afslutningen af undervisningen på 8. eller 9. klassetrin. Det er ikke muligt at aflægge prøver i valgfagene musik og billedkunst. Som forsøg: Som prøvefag vil fagene kunne få en højere status i fagrækken. Prøverne afholdes ved afslutning af undervisningen på 8. eller 9. klassetrin. En praktisk/mundtlig prøve indebærer, at eleven går op i en praktisk prøve og at eleven desuden skal give en mundtlig begrundelse for valg af fremgangsmåde og produkt.

Forsøg med alternativ sundhedsprofil for faget idræt Der etableres samarbejde mellem fagene idræt og hjemkundskab i udskolingen ved udstrækning af den obligatoriske hjemkundskabsundervisning fra mellemtrinnet til udskolingen I dag: Obligatorisk undervisning i hjemkundskab på et eller flere klassetrin inden for 4.-7. klassetrin og i idræt på 1.-9. klassetrin. Ved forsøget gives eleverne et bedre grundlag for at vælge en mere sund livsstil. Der må ikke tages timer fra idræt.

Andre initiativer i handlingsplanen for praktiske/musiske fag Sangens År 2008 videreføres i en 3-årig ”Syngelystkampagne” Inspirationshæfte om morgensang/fællessang Elevkoncerter, elevudstillinger og andre resultater fra skolens undervisning i de kreative fag skal frem i lyset til glæde for andre Elever i folkeskolen skal opleve den etablerede kunst i skolen Inspirationsmateriale for lærere om evaluering i folkeskolens fag Syngelystkampagnen igangsætter og støtter initiativer for sang og sangskrivning blandt børn i daginstitutioner, skoleelever og gymnasieungdom. Regeringen afsætter over en treårig periode 6 mio. kr. til projektet. Projektet forankres i DR under en følgegruppe af UVM, KUM, VFM. Inspirationshæftet er tilgængeligt på UVM´s hjemmeside. UVM og Kunstrådet tager i stil med Månedens Skole initiativ til præmiering af elevers kreative produkter på skolerne. Der er afsat 80.000 årligt over en femårig periode. Huskunstnerordningen giver interesserede skoler tilskud til at ansætte kunstnere i kortere eller længere tid. Ordningen havde et budget fra 2007-2009 på 10 mio. kr. Levende Musik i Skolen styrkes yderligere i 2009, så ordningen i indeværende år har 12,3 mio. kr. En evalueringsportal med anvisning til evaluering af samtlige fag, herunder de praktiske/musiske fag, er etableret på Skolestyrelsens hjemmeside.

Andre initiativer som led i handlingsplanen for de praktiske/musiske fag Stor kortlægning af folkeskolens kreative fag Undersøgelse af muligheder for, at fagpersoner uden formel læreruddannelse kan undervise i folkeskolen Øget samarbejde mellem professionshøjskoler og de kunstneriske uddannelser Skrappere krav for adgang til linjefag i musik. Undersøge mulighed for videncenter for de kunstbaserede fag Undersøge mulighed for genetablering af kandidatuddannelsen i billedkunst Kortlægning af de praktiske/musiske fag i folkeskolen til 3 mio. kr. sættes i gang i år. Den omfatter lærernes uddannelsesmæssige baggrund, kommunernes timetildeling til de kreative fag, udbuddet af valgfag på skolerne og elevernes kundskabstilegnelse i de kreative fag samt de nordiske landes kreative fags betegnelse og udstrækning. UVM vil med KL drøfte mulighederne for, at personer med en anden uddannelse end læreruddannelsen kan varetage undervisning i fx musik og billedkunst. En arbejdsgruppe nedsat af UVM med bl.a. Michael Bojesen, skal udvikle modeller for en styrket musiklæreruddannelse. Det er nu en forudsætning jf. læreruddannelsesbekendtgørelsen, at man skal have haft musik på B-niveau med mindstekarakter 7 fra de gymnasiale uddannelser for at få adgang til linjefaget musik på læreruddannelsen. UVM og KUM undersøger muligheden for at etablere et videncenter for de kunstbaserede fag. UVM og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole vil drøfte muligheden for at genetablere kandidatuddannelsen i billedkunst.

Og så er der udfordringsretten… Der kan også via udfordringsretten søges om dispensation fra de gældende regler og afprøve nye måder at gøre tingene på Der kan søges om forsøg inden for hele folkeskoleområdet, men det er et krav, at formålet med lovgivningen overholdes i forsøgsperioden