Nikolaj Mannering Læge

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Blodlegemer og kredsløb
Advertisements

Om blodet ved Eigil Vejergang uddannelseskonsulent CVU ØreSund - Bioanalytikeruddannelsen - figurer til indlæg 1.
Hjerte-kar sygdomme Det SYGE hjerte.
Kært barn har mange navne -
Fødekæden i havet TRIN 1: Fødekæden
Styrk dit immunforsvar
Gavnlige mikroorganismer
Blod og lymfesystem 14/
Stamceller Pernille Lund Rasmussen Cand.scient i biomedicin
Naturfag 9.klasse Plan for i dag: Hvad består en menneskekrop af?
Hvad er dit syn på blod? Blodbestandele Plader 11 % Hvide 8 % Plasma
Modificeret af David Lodahl
Hvad er mikroorganismer?
Kroppens naturlige forsvar
Ambassadør for Vidunderlivet
Naturfag 9.klasse Kredsløbet.
Anatomi & Fysiologi XI - XII Kredsløbet
Homeostase / Regulering af kroppens indre miljø
Anatomi & Fysiologi XIII Blod og Lymfesystemet
Behandling med blodprodukter
VITAMINER OG MINERALER
OSMOSE OG DIFFUSION STOFTRANSPORT.
Risikofaktorer
S. 1. Dka s Cellen arbejder.
PROTEIN Af Leif D. Hansen.
Homeostase / Regulering af kroppens indre miljø
S. 1. Dka s Cellen arbejder.
Hjerte og kredsløb. Berit Pedersen
Fedt, protein og kulhydrater
Af Mads, Bjarke og Nicklas.  Bloddoping foretages ved at tage en mindre mængde blod ud af kroppen, skille plasma fra og nedkøle det, indtil kroppen selv.
Kronisk Lymfatisk leukæmi (CLL)
Fedtopløselige vitaminer
Lunger.
En procedure til stærkt blødende patienter.
Motionsopgave af Ammanda, Laura & Cecilie Oktober 2012
Nyrerne.
Anæmi og jernmangel i graviditet og postpartum
-kroppens største organ
Nyrerne Absolut vigtigste funktioner er at:
Fra mælk til ost Vi lavede osten ved hjælp af enzymet Chymosin. Chymosin får mælken til at koagulerer, sådan at man, når vallen er sorteret fra, har det.
Fysiske målinger på mælk
Bild 1 NSM076DK Hemoglobin Generelt om Hemoglobin.
Blodets sammensætning Lymfesystem Blodsygdomme
JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY.
Holdtime 4 Knoglemarv og blodets cellelinjer
BLOD Blod består af blodceller og en flydende substans (plasma). Hos et voksent menneske udgør blod ca. 5 liter Blod kan derfor betragtes som et ”flydende.
Blodplader Blodplasma Hvide Blodlegemer Røde Blodlegemer Lymfesystemet.
- Sammensætningen og lymfesystemet. En voksen mand har 5-6 liter blod i kroppen. En voksen mand har 5-6 liter blod i kroppen. Plasma udgør ca. 60% og.
Fordøjelsessystemet.
Modificeret Nanna Houe Traumeteamtræning
Protein Protein betyder: ”At have førsteplads” (græsk) Det er pga. proteiner indgår i hver eneste celle i kroppen. Opbygning: Kulstof -C Ilt -O Brint-HAminosyre.
Immunforsvaret. Når vi bliver syge eller forkølede, så er det vores immunforsvar som aktiveres for at tage hånd om det ”intrængende”… De intrængende kan.
Motion og bevægelse SOPU Sund. Kondition og kredsløb.
FONDERs KAHOOT 1 KREDSLØBET 20 sekunder
Næringsstoffer Fedt & Protein.
Hormonsystemet/Indokrine kirtler
Forebyggelse af sygehusinfektioner, oplæg 1
Modne og tørrede frugter af bælgfrugter
Naturfag Bjergsnæs Efterskole
Blodets sammensætning
Ingen binding Alloantigen tilført ved vaccination
JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY JEOPARDY.
Gads Forlag, ©Toverud Lungerne Øvrige organer
Gads Forlag, ©Toverud, ©Zygote
Proteiner Sine Foder Nissen, foråret 2009.
Velkommen til Quiz om Rygning!!!.
KROPPENS FORSVAR.
Anatomi Lever, nyrer.
Immunsystemet.
Præsentationens transcript:

Nikolaj Mannering Læge BLODMANGEL Nikolaj Mannering Læge

Hvad er blod? Normalværdier Blodmangel og symptomer Blødningsanæmi Behandling Spørgsmål

Hvad er blod? Består af 3 typer af celler Røde blodlegemer (erythrocytter) Hvide blodlegemer (leukocytter) Blodplader (trombocytter) Derudover også af andre komponenter, fx: Plasma (væsken der omgiver blodcellerne) Næringsstoffer (sukker, fedt) Hormoner

Produktion Blodets celler dannes i knoglemarven (blodfabrikken) Knoglemarven består af mange forskellige typer af celler, heriblandt blodstamceller og fedtceller Findes i rød (aktiv) og gul (inaktiv) udgave Mængden af rød marv svinder med alder Ved blodkræft fungerer knoglemarven ikke normalt, fx ved leukæmi Knoglemarven er også meget sensitiv for de fleste typer af kemoterapi

Blodets celler 1 Erythrocytter 0,007mm brede 0,0025mm tykke Form som dyb tallerken Indeholder”hæm-grupper” og globiner heraf navnet hæmoglobin Ilt bindes til jernmolekyler i midten og transporteres ud i kroppen Levetid ca. 120 dage ”Hæmatokrit-værdien” er et udtryk for andelen af røde blodlegemer i den samlede mængde blod

Blodets celler 2 Leukocytter Kroppens immunsystem Opholder sig primært i væv, men bruger blod- banen som ”motorvej” rundt i kroppen Bekæmper bakterier, virus mm. Er forhøjede ved infektioner, og indgår som en del af ”infektionstallene” man kan få taget hos sin egen læge

Blodets celler 3 Thrombocytter Indgår som en vigtig del af koagulationen (størkning) De mindste celler i blodet Dannes fra såkaldte megakaryocytter (t.h.) Disse kæmpeceller producerer mange små thrombocytter som herefter cirkulerer ud i blodbanen Aktiveres ved aktive blødninger og ”klumper” sammen for at stoppe den Hæmmes af visse typer blodfortyndende medicin, fx Hjertemagnyl® eller Plavix®

Normalværdier Røde blodlegemer Hvide blodlegemer Blodplader Mænd: 8,0 – 11,0 mmol/L Kvinder: 7,0 – 10,0 mmol/L Hvide blodlegemer 3,5-8,8 mia./L Blodplader Ca. 150-370 mia./L

Blodmangel (anæmi) Hgb (blodprocent) <7.0 kvinder, <8.0 mænd Mange forskellige typer af anæmi, overordnet 3 mekanismer bagved Dårligt fungerende knoglemarv (fx ved knoglemarvskræft) For stor intern destruktion i kroppen i forhold til produktion (nedbrydning af blod ved visse typer af sygdomme) For få ”byggesten” (jern, vitaminer) – fx hos Osler-patienter

Subjektive symptomer Generelt meget varierende, men kan være Træthed Svimmelhed Åndenød ved beskeden anstrengelse Brystsmerter ved anstrengelse (ofte ældre kvinder) Hovedpine Hjertebanken (kroppen kompenserer den mindre blodmængde – og derved også iltmængde – ved at øge pulsen) Koncentrationsbesvær

Objektive symptomer Bleg hud Blege indre øjenlåg Blege slimhinder Synlig blødning fra et sted som kan forklare anæmien, fx næsen

Blødningsanæmi (jernmangelanæmi) Hører til den 3. kategori af anæmi, dvs. for få ”byggesten” – i dette tilfælde jern Generelt: Normalt den hyppigste form for anæmi Karakteriseret ved at jerntabet er større end jernoptaget jernmængden i blodet falder, og produktionen af blod falder Altid udredning før behandling, dvs. klarlæg årsagen til at man mangler jern og/eller bløder et sted fra Aldrig indled behandling før årsagen er klar – hvis det fx skyldes en blødende kræftsvulst, vil den måske ikke opdages før det er for sent

Udredning Tal med din læge hvis du føler symptomer! Få foretaget en ”anæmiudredning” Blodprøver: hgb, jern, ferritin, transferrin, MCV

Havd betyder blodprøverne så? Hgb: blodprocenten, udtryk for sværhedsgraden af anæmi Jern: den samlede mængde jern i blodet Ferritin: udtryk for kroppens jerndepoter/reserver – typisk er de største jerndepoter i lever, milt og knoglemarv Transferrin: udtryk for aktiviteten i transport af jern mellem depoter og knoglemarv MCV: middelcellevolumen – udtryk for volumen af det enkelte røde blodlegeme

Hvad betyder blodprøverne så? Hgb, MCV, jern, ferritin er nedsat ved jernmangelanæmi, transferrin øget Det kan sammenlignes lidt med en almindelig produktionsvirksomhed: Hgb = produkt MCV = varens udseende/kvalitet Ferritin = beholdning hos underleverandør Jern = ingrediens Transferrin = transport til virksomhed Knoglemarv = fabrik

Mekanisme Blødning større efterspørgsel til fabriksproduktionen (marven) Lav hgb øget efterspørgsel på ingredienser (jern) fra fabrikken (marven) Fald i underleverandørs lagerbeholdning (ferritin falder) Øget transportbehov fra underleverandør til fabrik (transferrin stiger) På et tidspunkt kan underleverandør ikke følge med længere pga. meget lav lagerbeholdning fabriksproduktion (hgb) og produktkvalitet (MCV)

Behandling 1) Tilføre underleverandør mere lager Jerntilskud i kosten 2) Nedsætte produktionskravene Fjerne blødning, fx brænding i næsen 3) Tilføre færdige varer fra en anden fabrik Blodtransfusion

Blodtransfusion Dog altid en individuel lægelig vurdering Første gang udført i 1667 1 portion blod giver en stigning i hgb på ca. 0.5 Transfusionsgrænser i DK Unge & voksne raske pt: 4,5 Ældre, svækkede og hjertesyge: 6,0 Ved akut alvorlig pågående blødning: ingen grænse Dog altid en individuel lægelig vurdering

Hvorfor ikke bare give blod hver gang? Tids – og resursekrævende – både for patient og hospital Dyrt! Langt fra altid komplikationsløst – i værste fald dødeligt Fare for jernforgiftning ved gentagne transfusioner Danmark er i forvejen et af verdens største forbrugere af blodtransfusioner Symptomatisk og ikke helbredende behandling - Er man først transfusionskrævende som Osler-patient, skal man stærkt overveje alternativer, men det er selvfølgelig ”last resort” hos enkelte patienter

Hvad skal jeg være opmærksom på? Generelt er vedvarende blødning altid et alvorligt symptom som altid kræver lægebesøg Ofte bløder man fra slimhinder/”udgangsporte”, fx Endetarmen Underlivet Urinvejene Næsen Blodigt/mørkt opkast (maven, spiserør) Blødning fra ovenstående steder kan være tegn på kræftsygdom! Snak med din læge! For Osler-patienter er næseblødning dog et velkendt symptom, som naturligvis ikke altid nødvendigvis kræver lægebesøg 