Introduktion til tilgængelighed og tilgængeligt webdesign lbc/ /2.1

Tilgængeligt Webdesign ”Web’ens styrke ligger i, at den er universel. Det er helt grundlæggende, at alle mennesker — uanset funktionsnedsættelser — har adgang” Tim Berners-Lee Opfinder af WWW, direktør for W3C Tilgængelighed er et spørgsmål om at give flest mulige mennesker i flest mulige situationer og fra flest mulige browser-teknologier adgang til web-baseret information

Det officielle fokus 1.Tilgængelighed af hensyn til mennesker med en række handicaps: –Syn, hørelse, bevægelse, tale, kognition, sprog, læring, neurologiske –Kombinationer af disse 2.Tilgængelighed af hensyn til ældre mennesker med aldersbetingede behov 3.Tilgængelighed af hensyn til brugere i al almindelighed

Status Op imod 25% af alle brugere oplever problemer med tilgængeligheden MeAC 2007 –5,3% af offentlige netsteder –0% af private netsteder Danmark ligger ikke øverst Lovkrav giver generelt lidt mere fokus og lidt bedre resultater

Status – Seneste undersøgelser Bedst på Nettet –Bedst til blinde? Kortlægning 2008 –Fejl på alle ca 250 netsteder –Perfekt: 0% –Godt tilgængeligt: 6% –Jævnt tilgængeligt: 70% –Dårligt tilgængeligt: 24%

Tilgængelighed er et krav FN Enighed om FN konvension om handicappedes rettigheder (august 2006) FN’s Standardregler om lige muligheder for handicappede (1993) EU Jun ’06: I 2010 skal det være Sep ’05: Resultater, tak! e-Inclusion (2003) e-Government, Europæisk handicapår (2003) e-Accessibility (2001, 2002) Målsætning for eEurope (2000) W3C retningslinjer USA Præsidentdekret (2000) Access Board retningslinjer Section 508, 504, ADA Danske beslutninger Krav om åbne standarder (B103) med tilgængelighed (2008) IT og Telestyrelsens kortlægning af problems omfang (2006) Regeringens handlingsplan for handicappedes it- og telebrug (2002) Krav til alle statslige netsteder (2000) Det digitale Danmark (1999) Regeringens IT-politiske handlingsplan på handicapområdet (1996) Regeringsbeslutning om ligestilling og ligebehandling af handicappede (1993)

Tilgængelighed - Status Kilde: MeAC 2007

Tilgængelighed - Policy Kilde: MeAC 2007

Tilgængelighed - Status Kilde: MeAC 2007

Tilgængelighed - Policy Kilde: MeAC 2007

Retningslinjer og prioriteter Internationale retningslinjer fra World Wide Web Consortium (W3C) –Web Accessibility Initiative (WAI) –Web Content Accessibility Guidelines (WCAG) –Authoring Tools Accessibility Guidelines (ATAG) –User Agents Accessibility Guidelines (UAAG) Brugeren oplever tilgængelighed UAAG Browsere, Media players ATAG Redigerings- værktøjer, editors, CMS WCAG Indhold, struktur, layout, interaktion

Retningslinjer og prioriteter W3C prioriteter og overholdelse –Prioritet 1 – Skal overholdes (niveau A) –Prioritet 2 – Bør overholdes (niveau AA) –Prioritet 3 – Kan overholdes (niveau (AAA) Niveau AA (prioritet 1 og 2) er minimum; niveau AAA er ikke realistisk Danske retningslinjer fra IT- og Telestyrelsen –Baseret på W3C/WCAG EU anvender ligeledes W3C/WCAG

Obligatoriske standarder

Retningslinjer og prioriteter 2 Nye og gamle W3C retningslinjer? Ikke-W3C retningslinjer –Ikke-W3C teknologier Indhold fra eksempelvis Microsoft (Office), Adobe (PDF, Flash), andre

4 principper for tilgængelighed 1.Opfattelig (perceivable) – information og brugergrænseflader skal præsenteres for brugere på måder, som de kan opfatte 2.Anvendelig (operable) – brugergrænsefladen og navigationen skal være anvendelig 3.Forståelig (understandable) – information og brugergrænsefladen skal være forståelig 4.Robust (robust) – indholdet skal være tilstrækkelig robust til at det kan præsenteres pålideligt på en bred vifte af bruger agenter, herunder kompenserende teknologier

Brugere er forskellige Nogle kan ikke se, skelne farver, høre eller bevæge sig. Nogle har svært ved at læse eller forstå tekst. Nogle har ikke eller har svært ved at anvende tastatur eller mus. Nogle har kun en tegn-baseret skærm, en meget lille skærm, en meget stor skærm eller en langsom Internet forbindelse. Nogle anvender kompenserende teknologi. Nogle kan ikke tale eller forstå det sprog, som et netsted er skrevet på. Nogle kan være i en situation, hvor deres øjne, ører eller hænder er optaget af noget andet (fx fordi de kører bil, arbejder i støjende omgivelser, etc). Nogle har en gammel browser, en browser som ikke er på top-2 listen, en tale-baseret browser, en tale-styret browser eller en helt anden teknisk platform.

EU eAccessibility/eInclusion Informationsteknologi er et tveægget sværd “Der er 37 millioner mennesker i EU med funktionsnedsættelser og der bliver stadig flere ældre. I takt med, at offentlige selvbetjeningsløsninger får større betydning for vores liv, løber disse grupper en alvorlig risiko for at blive socialt udstødt som følge af tekniske barrierer på Internettet. De fleste barrierer kan let undgås hvis udviklerne ville følge et simpelt regelsæt for indhold, struktur og programmering på netsteder.” EU Kommissionen 2002

Hvorfor utilgængelighed? Uvidenhed –Forudsætter, at alle er som os selv –Anvender en top-1/top-2 browser –Har den samme opfattelse af ”intuitivt” –Anvender en almindelig PC med mus og skærm –Kan læse 7½pt grå på lys grå baggrund Arrogante designere –Vi prioriterer ”lækkert” design og teknologi over tilgængelighed og brugervenlighed Misforståelser –Vi tror, at tilgængelighed og design udelukker hinanden

Problemets omfang Mennesker er meget forskellige, og de anvender web’en forskelligt –Mangler sanser eller motorik –Mange (10-15%) er læsesvage, ordblinde, blinde, svagsynede, hjerneskadede,... –Befinder sig i situationer, som gør dem ”handicappede” –Mere end browsere og browser-versioner i omløb –Anvender en anden platform (kompenserende hjælpemidler, Macintosh, ingen mus, PDA, SmartPhone, mobiltelefon,...) I Danmark har op mod 1 mio mennesker problemer med utilgængelighed Problemet bliver større når web’en skal være sikkerhedsnet

Det vi gør forkert: Eksempler på fejl Anvender strukturelementer til layout (fx tabeller, overskrifter) Illustrationer, interaktive kort, knapper og scripts uden beskrivelser (og andre medier uden alternativer) Frames og sider uden titler Tabeller uden strukturbeskrivelse Utilgængeligt indhold (fx PDF og Flash) uden alternativer Ikke-W3C formater (fx PDF), som ikke er tilgængelige Linktekster, som ikke kan læses udenfor deres kontekst Genbrug af linktekster Pop-up uden advarsler Fejl i koden (fx HTML, XHTML, CSS, Javascript) Sider, der ikke giver mening når stylesheet ignoreres Siden mangler identifikation af markup format Fejl i den hierarkiske, nestede struktur Formularer hvor labels og felter ikke er knyttet sammen Netsteder anvender absolutte angivelser af størrelser og placeringer. Forudsætter fx faste dimensioner/ombrydning (800*600) Netstedet indeholder frameset uden NOFRAME eller uden filhenvisning Faste farver, skrifttyper og skriftstørrelser Mangelfuld kontrast og for små skrifttyper Inkonsistent struktur (orientering, navigation, valg) Forudsætning om standard hardware (PC, mus, tastatur, skærm) Forudsætning om bestemte features i browseren (versioner, platform) Indhold, som er tagget forkert, og som fjernes af software firewall

Type af problemer Nogle problemer skabes af systemerne og af udviklerne –Fx tabel-layout, HTML-fejl, linktekster/URL- genbrug, scripts, faste dimensioner, … Andre skabes af designerne –Fx ringe kontrast, små bogstaver, dårlig navigation, … Atter andre problemer skabes af redaktørerne –Fx dokumentproduktion, copy/paste fra Word, billeder uden ALT, uforståeligt sprog

Tilgængelighed Top Tre 1.Navigation ved hjælp af tastaturet 2.Kontroller og ledetekster er knyttet sammen 3.Alt ikke-tekstligt indhold er forsynet med alternativ tekstlig beskrivelse

Hvordan sikrer man tilgængeligheden? Tilgængelighedspolitik –Ambitionsniveau –Til kommunikation og til at stille krav – internt (fx redaktører) og eksternt (fx designere, udviklere) –Links til andre politikker –NU! (ellers bliver tilgængelighed dyrt, dårligt og/eller ignoreret) Krav i kravspecifikationen Løbende test og afsluttende validering Retningslinjer Tilgængelig løsning Definer standarder Implementer/køb i overensstemmelse med standarder Test i overensstemmelse med standarder Ledelse Uddannelse

Automatisk validering Kan anvendes til at finde fejl Kan ikke anvendes til at godtgøre tilgængelighed WCAG1: Tjekker 20-25% af koden –Indiskutable brud –Mulige brud, som forudsætter manual validering –Mulige brud, som kræver fortolkning

Drift Over- dragelse Implementering Sikring af tilgængelighed er en proces! Udbud og indkøb

Spørgsmål, kommentarer ?!