4.4 Bogføringsregler Klik nederst til højre på ikonet for visning i ”Fuld skærm”. Klik med musen i dit eget tempo for at se præsentationen. Vil du springe til et bestemt afsnit eller dias? Klik på menuerne Outlines eller Thumbnails.

4.4 Bogføringsregler ’At debitere’ og ’at kreditere’ Hvad er en saldo? Dato Bilag Tekst Debet Kredit Saldo D/K ’At debitere’ og ’at kreditere’ Hvad er en saldo? Debetsaldo og kreditsaldo Beregning af ny saldo & Dobbelt bogholderi Lærebogens farvesystem 5 bogføringseksempler Afslut præsentation & Link til video

’At debitere’ og ’at kreditere’ Her anvendes et kontokort År: Kontonavn: Dato Bilag Tekst Debet Kredit Saldo D/K 900 Når et beløb registreres i debetkolonnen siger man, at kontoen debiteres. 600

’At debitere’ og ’at kreditere’ Kontonavn: Dato Bilag Tekst Debet Kredit Saldo D/K 900 Når et beløb registreres i kreditkolonnen siger man, at kontoen krediteres. 600 200 700 1.000 300

Hvad er en saldo? År: Kontonavn: Dato Bilag Tekst Debet Kredit Saldo D/K

Hvad er en saldo? År: Kontonavn: Dato Bilag Tekst Debet Kredit Saldo D/K Forskellen mellem det beløb, der er bogført i debet og det beløb, der er bogført i kredit, kaldes kontoens saldo. 900 900

Hvad er en saldo? År: Kontonavn: Dato Bilag Tekst Debet Kredit Saldo D/K Forskellen mellem det beløb, der er bogført i debet og det beløb, der er bogført i kredit, kaldes kontoens saldo. 900 900 600 1.500

Hvad er en saldo? År: Kontonavn: Dato Bilag Tekst Debet Kredit Saldo D/K Forskellen mellem det beløb, der er bogført i debet og det beløb, der er bogført i kredit, kaldes kontoens saldo. 900 900 600 1.500 200 1.300

Hvad er en saldo? År: Kontonavn: Dato Bilag Tekst Debet Kredit Saldo D/K Forskellen mellem det beløb, der er bogført i debet og det beløb, der er bogført i kredit, kaldes kontoens saldo. 900 900 600 1.500 200 1.300 700 600

Hvad er en saldo? År: Kontonavn: Dato Bilag Tekst Debet Kredit Saldo D/K Forskellen mellem det beløb, der er bogført i debet og det beløb, der er bogført i kredit, kaldes kontoens saldo. 900 900 600 1.500 200 1.300 700 600 1.000 400

Hvad er en saldo? År: Kontonavn: Dato Bilag Tekst Debet Kredit Saldo D/K Forskellen mellem det beløb, der er bogført i debet og det beløb, der er bogført i kredit, kaldes kontoens saldo. 900 900 600 1.500 200 1.300 700 600 1.000 400 300 700

Debetsaldo og kreditsaldo Kontonavn: Dato Bilag Tekst Debet Kredit Saldo D/K

Debetsaldo og kreditsaldo Kontonavn: Dato Bilag Tekst Debet Kredit Saldo D/K 900 900 D Hvis summen i debet er størst, har kontoen en debetsaldo.

Debetsaldo og kreditsaldo Kontonavn: Dato Bilag Tekst Debet Kredit Saldo D/K 900 900 D Hvis summen i debet er størst, har kontoen en debetsaldo. 600 1.500 D

Debetsaldo og kreditsaldo Kontonavn: Dato Bilag Tekst Debet Kredit Saldo D/K 900 900 D Hvis summen i debet er størst, har kontoen en debetsaldo. 600 1.500 D 200 1.300 D

Debetsaldo og kreditsaldo Kontonavn: Dato Bilag Tekst Debet Kredit Saldo D/K 900 900 D Hvis summen i debet er størst, har kontoen en debetsaldo. 600 1.500 D 200 1.300 D 700 600 D

Debetsaldo og kreditsaldo Kontonavn: Dato Bilag Tekst Debet Kredit Saldo D/K 900 900 D 600 1.500 D 200 1.300 D 700 600 D Hvis summen i kredit er størst, har kontoen en kreditsaldo. 1.000 400 K

Debetsaldo og kreditsaldo Kontonavn: Dato Bilag Tekst Debet Kredit Saldo D/K 900 900 D 600 1.500 D 200 1.300 D 700 600 D Hvis summen i kredit er størst, har kontoen en kreditsaldo. 1.000 400 K 300 700 K

Beregning af ny saldo År: Kontonavn: Dato Bilag Tekst Debet Kredit D/K

Beregning af ny saldo År: Kontonavn: Dato Bilag Tekst Debet Kredit D/K 900 D En debetsaldo bliver større ved at debitere kontoen. 600 1.500 D Saldoen udgør nu 900 + 600 = 1.500 kr. i debet.

Beregning af ny saldo År: Kontonavn: Dato Bilag Tekst Debet Kredit D/K 900 D En debetsaldo bliver større ved at debitere kontoen. 600 1.500 D 200 1.700 D Saldoen udgør nu 1.500 + 200 = 1.700 kr. i debet.

Beregning af ny saldo År: Kontonavn: Dato Bilag Tekst Debet Kredit D/K 900 D En debetsaldo bliver mindre ved at kreditere kontoen. 600 1.500 D 200 1.700 D Saldoen udgør nu 1.700 – 100 = 1.600 kr. i debet. 100 1.600 D

Beregning af ny saldo År: Kontonavn: Dato Bilag Tekst Debet Kredit D/K 900 D En debetsaldo bliver mindre ved at kreditere kontoen. 600 1.500 D 200 1.700 D Saldoen udgør nu 1.600 – 600 = 1.000 kr. i debet. 100 1.600 D 600 1.000 D

Beregning af ny saldo År: Kontonavn: Dato Bilag Tekst Debet Kredit D/K 900 D En debetsaldo bliver mindre ved at kreditere kontoen. 600 1.500 D 200 1.700 D Saldoen udgør nu 1.000 – 1.000 = 0 kr. (Lad D/K-kolonnen være tom). 100 1.600 D 600 1.000 D 1.000

Beregning af ny saldo År: Kontonavn: Dato Bilag Tekst Debet Kredit D/K

Beregning af ny saldo År: Kontonavn: Dato Bilag Tekst Debet Kredit D/K 1.350 K En kreditsaldo bliver større ved at kreditere kontoen. 150 1.500 K Saldoen udgør nu 1.350 + 150 = 1.500 kr. i kredit.

Beregning af ny saldo År: Kontonavn: Dato Bilag Tekst Debet Kredit D/K 1.350 K En kreditsaldo bliver større ved at kreditere kontoen. 150 1.500 K 400 1.900 K Saldoen udgør nu 1.500 + 400 = 1.900 kr. i kredit.

Beregning af ny saldo År: Kontonavn: Dato Bilag Tekst Debet Kredit D/K 1.350 K En kreditsaldo bliver mindre ved at debitere kontoen. 150 1.500 K 400 1.900 K Saldoen udgør nu 1.900 – 200 = 1.700 i kredit. 200 1.700 K

Beregning af ny saldo År: Kontonavn: Dato Bilag Tekst Debet Kredit D/K 1.350 K En kreditsaldo bliver mindre ved at debitere kontoen. 150 1.500 K 400 1.900 K Saldoen udgør nu 1.700 – 1.400 = 300 kr. i kredit. 200 1.700 K 1.400 300 K

Beregning af ny saldo År: Kontonavn: Dato Bilag Tekst Debet Kredit D/K 1.350 K Læg mærke til at en saldo pludselig kan ’skifte side’. 150 1.500 K 400 1.900 K Saldoen udgør nu 500 – 300 = 200 kr. i debet. 200 1.700 K 1.400 300 K 500 200 D

De fire regler for debitering og kreditering Vigtige regler for bogføring De fire regler for debitering og kreditering En konto med debetsaldo: Saldoen bliver større ved at debitere kontoen. Saldoen bliver mindre ved at kreditere kontoen. En konto med kreditsaldo: Saldoen bliver større ved at kreditere kontoen. Saldoen bliver mindre ved at debitere kontoen.

Der skal altid være ligevægt i bogføringen Det dobbelte bogholderis princip Der skal altid være ligevægt i bogføringen Når virksomheden bogfører et bilag, påvirker det mindst to konti. Der skal altid bogføres lige meget i debet og kredit. Det kaldes det dobbelte bogholderis princip.

Det dobbelte bogholderis princip HUSK Ved registrering af bilag, skal der i bogholderiet altid debiteres og krediteres lige store beløb.

Lærebogens farvesystem Årsregnskab Resultatopgørelse Debet Kredit Balance Debet Kredit Rød Omkostnings-konto (Debetsaldo) For eksempel Lokaleomkostninger Debet Kredit (Saldo) Omkostnings-konti er røde

Lærebogens farvesystem Årsregnskab Resultatopgørelse Debet Kredit Balance Debet Kredit Grøn Indtægts- konto (Kreditsaldo) For eksempel Nettoomsætning Debet Kredit (Saldo) Indtægtskonti er grønne

Lærebogens farvesystem Årsregnskab Resultatopgørelse Debet Kredit Balance Debet Kredit Blå Aktiv- konto (Debetsaldo) For eksempel Inventar Debet Kredit (Saldo) Aktivkonti er blå

Lærebogens farvesystem Årsregnskab Resultatopgørelse Debet Kredit Balance Debet Kredit Gul Passiv- konto (Kreditsaldo) For eksempel Egenkapital Debet Kredit (Saldo) Passivkonti er gule

Lærebogens farvesystem Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver Årsregnskab Resultatopgørelse Debet Kredit Balance Debet Kredit Rød Grøn Blå Gul Omkostnings-konto (Debetsaldo) Indtægts- konto (Kreditsaldo) Aktiv- konto (Debetsaldo) Passiv- konto (Kreditsaldo) Lærebogens farvesystem

Bogføringseksempler 1. Varekøb 2. Varesalg 3. Indsat i banken Kontonavn: Dato Bilag Tekst Debet Kredit Saldo D/K 1. Varekøb 2. Varesalg 3. Indsat i banken 4. Betaling af husleje 5. Køb af computer til kontoret Afslut præsentationen & Link til video

Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver Eksempel 1 01-09-2011

Eksempel 1 Se bilaget igen Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver Eksempel 1 Se bilaget igen Bilag 1: Fashion Shoe køber handelsvarer for kr. 15.000 og betaler kontant ved overførsel fra bankkontoen. Bankindestående Debet Kredit (Saldo) 15.000 Bankindestående er et aktiv (en ’blå’ konto). Derfor har kontoen en debetsaldo. Bankindeståendet bliver mindre, da der hæves penge på kontoen. En debetsaldo bliver mindre ved at kreditere kontoen.

Eksempel 1 Se bilaget igen Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver Eksempel 1 Se bilaget igen Bilag 1: Fashion Shoe køber handelsvarer for kr. 15.000 og betaler kontant ved overførsel fra bankkontoen. Bankindestående Debet Kredit (Saldo) Varelager Debet Kredit (Saldo) 15.000 15.000 Varelageret er også et aktiv (en ’blå’ konto). Derfor har varelagerkontoen en debetsaldo. Varelageret bliver større, da der købes varer hjem. En debetsaldo bliver større ved at debitere kontoen.

Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver Eksempel 2 01-09-2011

Eksempel 2 Se bilaget igen Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver Eksempel 2 Se bilaget igen Bilag: Fashion Shoe sælger varer for kr. 25.000 kontant. Nettoomsætning Debet Kredit (Saldo) 25.000 Nettoomsætning (varesalg) er en indtægt (en ’grøn’ konto). Derfor har konto for nettoomsætning en kreditsaldo. Fashion Shoes omsætning større. En kreditsaldo bliver større ved at kreditere kontoen.

Eksempel 2 Se bilaget igen Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver Eksempel 2 Se bilaget igen Bilag: Fashion Shoe sælger varer for kr. 25.000 kontant. Nettoomsætning Debet Kredit (Saldo) Kasse Debet Kredit (Saldo) 25.000 25.000 Kassebeholdningen er et aktiv (en ’blå’ konto). Derfor har kassekontoen en debetsaldo. Kassebeholdningen bliver større, da der lægges penge i kassen. En debetsaldo bliver større ved at debitere kontoen.

Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver Eksempel 3 01-09-2011

Eksempel 3 Se bilaget igen Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver Eksempel 3 Se bilaget igen Bilag: Fashion Shoe indsætter kr. 18.000 på bankkontoen. Beløbet tages i kassen. Kasse Debet Kredit (Saldo) 18.000 Kassebeholdningen er et aktiv (en ’blå’ konto). Derfor har kassekontoen en debetsaldo. Kassebeholdningen bliver mindre, da beløbet tages i kassen. En debetsaldo bliver mindre ved at kreditere kontoen.

Eksempel 3 Se bilaget igen Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver Eksempel 3 Se bilaget igen Bilag: Fashion Shoe indsætter kr. 18.000 på bankkontoen. Beløbet tages i kassen. Kasse Debet Kredit (Saldo) Bankindestående Debet Kredit (Saldo) 18.000 18.000 Bankindestående er et aktiv (en ’blå’ konto). Derfor har kontoen en debetsaldo. Bankindeståendet bliver større, da pengene indsættes i banken. En debetsaldo bliver større ved at debitere kontoen.

Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver Eksempel 4 01-09-2011

Eksempel 4 Se bilaget igen Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver Eksempel 4 Se bilaget igen Bilag: Ved overførsel fra bankkontoen betaler Fashion Shoe kr. 12.000 i husleje. Bankindestående Debet Kredit (Saldo) 12.000 Bankindestående er et aktiv (en ’blå’ konto). Derfor har kontoen en debetsaldo. Bankindeståendet bliver mindre, da beløbet hæves i banken. En debetsaldo bliver mindre ved at kreditere kontoen.

Eksempel 4 Se bilaget igen Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver Eksempel 4 Se bilaget igen Bilag: Ved overførsel fra bankkontoen betaler Fashion Shoe kr. 12.000 i husleje. Bankindestående Debet Kredit (Saldo) Lokaleomkostninger Debet Kredit (Saldo) 12.000 12.000 Lokaleomkostninger er en omkostning (en ’rød’ konto). Derfor har kontoen en debetsaldo. Fashion Shoes lokaleomkostninger bliver større. En debetsaldo bliver større ved at debitere kontoen.

Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver Eksempel 5 01-09-2011

Eksempel 5 Se bilaget igen Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver Eksempel 5 Se bilaget igen Bilag: Ved overførsel fra bankkontoen betaler Fashion Shoe kr. 10.000 for en bærbar computer. Bankindestående Debet Kredit (Saldo) 10.000 Bankindestående er et aktiv (en ’blå’ konto). Derfor har kontoen en debetsaldo. Bankindeståendet bliver mindre, da beløbet hæves i banken. En debetsaldo bliver mindre ved at kreditere kontoen.

Eksempel 5 Se bilaget igen Omkostninger Indtægter Aktiver Passiver Eksempel 5 Se bilaget igen Bilag: Ved overførsel fra bankkontoen betaler Fashion Shoe kr. 10.000 for en bærbar computer. Bankindestående Debet Kredit (Saldo) Inventar Debet Kredit (Saldo) 10.000 10.000 Inventar er et aktiv (en ’blå’ konto). Derfor har inventarkontoen en debetsaldo. Inventarbeholdningen bliver større, da der indkøbes en computer. En debetsaldo bliver større ved at debitere kontoen.

4.4 Bogføringsregler Video: Bogføringsreglerne Det dobbelte bogholderis princip Selvrettende opgaver: Simulering af resultatopgørelsen Debet og kredit (saldoberegning) Beregn den nye saldo 50 bilag - vælg selv.