Nordisk Kongres 2006 Øre-Næse-Halskirurgiske Sygeplejersker Marian Petersen Koordinerende sygeplejerske Respirationscenter Øst Rigshospitalet

Hvordan er den opbygget? God søvn Dårlig søvn Hvad er søvn? Hvordan er den opbygget? God søvn Dårlig søvn Evt. RLM, PLMS, Insomni

Søren Berg MD PhD

”Sleep is the intermediate state between wakefullnes and death; Wakefullness being regarded as the active state of all the animal and intellectual functions, and death as that of their total suspension” The philosophy of sleep, Robert McNish

Hvor længe sover vi ? Begge køn Kvinder Mænd Danmark 6 timer 48 min Sverige 7 timer 12 min Norge 7 timer 10 min 6 timer 50 min England 7 timer 30 min 7 timer 15 min USA

Hvorfor sover vi? Hvilken betydning har søvnen? *Fordi vi er trætte( homeostatisk funktion) *Fordi vi skal præstere optimalt *Opbygning af kroppen;- søvnen er anabol *Kropslig restitution *Psykisk restitution

En Søvncyklus koordinerede øjenbevægelser alfa-aktivitet søvnspindler og K-komplekser delta-bølger ca 90-100 minutter

Nattens hypnogram Man sover 5-6 søvncykli i løbet af en nat Mængden af den dybe søvn aftager i løbet af natten Mængden af REM øges Der optræder døs-vågenhed mellem de enkelte søvncykli med stigende alder

Hvad styrer søvnen? S: homeostatisk process C: døgnrytmen

Søvnens funktion Vækst - børn Hormonproduktion Indlæring Hukommelse Problemløsning Energibesparelse

Fysiologiske processer under søvnen: Cardiovaskulær regulering Respiration Thermoregulering Mave-tarm aktivitet Væksthormon( GH) Prolaktin Gonadotropin Testosteron Hormonel regulering: Tyreoideahormon Kortisol Melatonin

Hormonelle systemer under søvn Cortisol følger døgnrytmen, sammen med kernetemperaturen Væksthormon følger den dybe søvn, ligesom Prolactin

Indlæring og hukommelse Øget forekomst af søvnspindler under søvn, i den del af hjernen der er aktiv i indlæringen i vågen tilstand Søvnspindler De forskellige søvnstadier har betydning for vores indlæring og hukommelse. man kan faktisk blive dygtigere – mens man sover. her ses områder som er aktive ved sprogindlæring (øget blodgennemstrømning). man ser øget spindel aktivitet i de samme områder under den efterfølgende søvn

Motoriske færdigheder Konsolideres i REM søvnen

Deklarativ hukommelse Konsolideres under den dybe søvn

SØVN Velvære Veludhvilet Klar i hovedet Overskud, kan klare alt Opmærksomheden øget Glad, lattermild Udadvendt Tolerant, overbærende

Hvad sker der ved: for lidt søvn for dårlig søvn ingen søvn Vi bliver trætte og oplever en gennerel funktionsforringelse

Humøret Humøret får en tak ned, tolerancen mindskes og irritabiliteten øges. lunten blir kortere.

Hukommelsen korttidshukommelsen forringes

Tale og kommunikation Når man skal fortælle et forløb eller gengive en overleveret beskrivelse forringes evnen til at finde det rette ord når man er træt, det bliver vanskeligere at beskrive et forløb, talen bliver lidt langsommere, mere monton og artikulationen dårligere.

Problemløsningsevnen Når vi står over for komplicerede problemer, undersøger vi forskellige aspekter ved de indvolverede elementer og formulerer en målsætning. ved den efterfølgende søvn sker der en proces eller bearbejdning i hjernen under søvnen. præstationen er bedre efter god søvn.

Problemløsningsevnen problemløsningsevnen forringes ved søvnmangel. de der er trætte har svært ved at ændre strategi hvis betingelserne ændres. der er en tendens til at holde fast i et tidligere fastlagt løsningsforslag.

Natlige symptomer: ”Arousals”, sveden, nykturi, motorisk uro, palpitationer, kvælningsfornemmelse , reflux

Dagsymptomer: Træthed, hypersomni, Nedsat reaktionsevne, kombinationsevne, hukommelse- og indlæringsbesvær..

CRASH RATES IN PATIENTS WITH SLEEP APNEA (Findley et al, Am Rev Respir Dis 138:337, 1988)

TRACKING ERRORS PRODUCED BY ETHANOL AND OBSTRUCTIVE SLEEP APNEA (George et al, AJRCCM 154:175, 1996)

Motor vehicle collisions: 3 years before and 3 years after CPAP tm OSAS Controls George C, Thorax 2001

Effekt af CPAP behandling

Kan man forebygge?

kan ikke erstatte en ordentlig nattesøvn Power nap kort, højst 20 minutter ikke for sent på dagen kan ikke erstatte en ordentlig nattesøvn

Behandling Apnøbøjle Operation CPAP behandling Non invasiv behandling

RLS og PLMS Restless Legs Syndrome noget der kryper, trykker, spænder, stikker gør ondt, svider, som elektrisk strøm etc Periodic Limb Movements during Sleep natlige ufrivillige benbevægelser tidligere kaldt natlig myokloni

RLS er en klinisk diagnose 4 krav skal være opfyldt: uimodståeligt behov for at bevæge benene bevægelse medfører lindring behovet kommer i hvile generne kommer sidst på dagen og først på natten medfører forkortet søvnlængde dagtræthed

RLS Restless Legs Syndrome en kronisk tilstand debuterer i 20 års alderen hos mere end 1/3 øger med alderen 11% kvinder 6% mænd 80% af patienter med RLS har PLMS

RLS ætiologi Idiopatisk, dopaminerge system er involveret sekundær form: graviditet jernmangel diabetes neuropati reumatoid arthrit

PLMS Episoder med gentagne bevægelser af ben eller arme under søvn Serier af 0,5 – 5 sekunder varende muskelkontraktioner Mindst 4 gentagne bevægelser Stor variation fra nat til nat Muskelkontraktionerne kan variere fra diskrete bøjninger af en tå til voldsomme bevægelser. Symtomer – klager: Insomni – dårlig søvn - opvågninger Træthed Sengepartneren forstyrret

PLMS prævalens 6% af befolkningen 30-50% af alle > 60 år periodevis manifestation 30-50% af patienter med PLMS har også RLS PLMS kan ses ved obstruktiv søvnapnø og ved narkolepsi

PLMS diagnostik Polysomnografi Embletta registrering med Tibialis elektroder

51 årig kvinde snorker sover uroligt vågner flere gange i løbet af natten natlig vandladning x 2 ikke udhvilet om morgenen ikke morgenhovedpine aldrig udhvilet om dagen undgår at sove kan opleve behov for at bevæge benene, men det forhindrer ikke patienten i at falde i søvn 2 år tidligere indlagt på sygehus til søvapnø undersøgelse, fik at vide at det var normalt. Blev ikke yderligere udredt trods udtalt træthed

Behandling: Sifrol, 0,18 mg, 1½ tabl + 2 tabl har ikke sovet så godt i mere end 20 år vågner veludhvilet har mere energi og overskud overskud til at ophøre med rygning sluttet med Fontex overvejer at øge den daglige arbejdstid

Behandling af RLS og PLMS Levodopa Sinemet 12,5 – 50 mg Madopar 75 – 300 mg Dopamin agonister Pramipexol (Sifrol 0,088 mg, 0,18 mg, 0,7 mg) Kabergolin (Carbaser 1 mg, 2 mg, 4 mg) Roperinol (Requip 0,25 mg, 0,5 mg, 1 mg, 2 mg, 5 mg) Pergolid (Permax 0,05 mg, 0,25 mg, 1 mg) Risiko for augmentation, størst ved Levodopa

Behandling af RLS og PLMS Opioider Oxycodon Kodein Metadon Benzodiazepiner Clonazepam Temazepam Triazolam Gravide: folat jern B12

Insomni Indsovningsvanskeligheder: > 30 min Gennemsovningsvanskeligheder: overfladisk søvn afbrudt kortere eller længere tid tidlig morgenopvågnen, efter mindre end 6 timers søvn ofte depression Forbigående, få dage max en uge: 60% Middellangt varende 1-4 uger: 17% Kronisk > 4 uger: 11%

Insomni behandling Søvnrestriktion Stimulus-kontrol Døgnrytme-kontrol

Hvad kan man gøre for at sove godt? afsætte tilstrækkelig tid. forberede sig menatlt og fysisk

Bedre søvn – bedre liv! www.scansleep.dk