Børns behov for søvn & trivsel

Præsentationer af emnet: "Børns behov for søvn & trivsel"— Præsentationens transcript:

1 Børns behov for søvn & trivsel
Indledning: Vi havde forskellige emner op og vende, men blev hurtige enige om, at emnet skulle være ”Børns behov for søvn og trivsel” Vi valgte emnet, fordi der har været fokus på blandt andet børn med stress og sovevaner, og det fandt vi, som et interessant emne. Bestyrelsesmøde Anemonen

2 Søvn er vigtig for børn Søvn er nødvendig for at barnet kan fungere normalt Børn skal sove meget, fordi de skal lære meget Søvnen påvirker barnets fysiske, følelsesmæssige, indlæringsmæssige og sociale udvikling Børn, som sover for lidt, bliver irritable og misfornøjede. Et barn har sovet tilstrækkeligt, når det er udhvilet Et træt barn er et sygt barn Christina - Sociale Søvnen er en af de vigtigste grundsten for et sundt helbred og for at kunne klare alle de stimuli, som man udsættes for såvel fysisk, psykisk og socialt. Derfor kan man ikke undvære søvnen. Søvnen bruges til at opretholde balance i kroppen, og under søvnen får kroppen ro til at forny sin energi. Søvn er hjernens primære aktivitet de første leveår.

3 Søvnmængden & søvnkvaliteten er afgørende for:
Børns psykiske tilstand: Det psykiske overskud Humøret Børns fysiske tilstand: Væksten Immunforsvaret Appetitten Hormoner Cellereperation Almene fysiske trivsel Christina – Sociale Søvnen påvirker barnets fysiske, følelsesmæssige, indlæringsmæssige og sociale udvikling. Søvnen bruges til at opretholde balance i kroppen, og under søvnen får kroppen ro til at forny sin energi. Søvn er hjernens primære aktivitet de første leveår. Søvn er nødvendig for at barnet kan fungere normalt Børn skal sove meget, fordi de skal lære meget Søvnen påvirker barnets fysiske, følelsesmæssige indlæringsmæssige og sociale udvikling Børn, som sover for lidt, risikere at blive for tykke Børn, som sover for lidt, bliver irritable og misfornøjede. Et barn har sovet tilstrækkeligt, når det er udhvilet. Et træt barn er et sygt barn. Forældrene er de primært ansvarlige for at børnene får tilstrækkeligt med søvn. Hvis ikke man får tilstrækkelig søvn, bliver man fx fysisk sårbar overfor infektioner med manglende vækst og udvikling til følge, og fx psykisk stresset med bla. Manglende koncentration, overskud og øget uro, irritabilitet og gråd til følge. »Når børnene er trætte, fungerer de dårligt socialt og får en let øget risiko for at blive syge, ligesom det kan være væksthæmmende og påvirke appetitten. Samtidig bliver de dårligere til at lære, da søvnen konsoliderer nyt stof, som bliver flyttet fra arbejdshukommelsen og over i langtidshukommelsen. Og det har stor betydning for læringen, da det er her, alle oplevelserne skal lagre sig. Børn skal sove meget, fordi de skal lære meget,« siger Jan Ovesen, Overlæge, Søvnspecialist, Scansleep Søvn er et basalt fysiologisk behov på lige fod med mad, drikke og kontakt og dermed en forudsætning for en sund udvikling og trivsel hos barnet.

4 Hvad er børns søvnbehov? Middagslur Putteritualer Gode råd
Søvn & putteritualer Hvad er børns søvnbehov? Middagslur Putteritualer Gode råd Ditte – Generelt om søvn Børn skal sove ad libitum Søvneksperter vil frede middagsluren i dagpasningen og have de små børns søvn på dagsordenen til forældremøder. En ny pjece til forældrene skal hjælpe et sundere søvnmønster på vej. Af: Karin Svennevig Hyldig At vække små børn, der sover til middag, er en uskik, der burde forbydes. I hvert fald hvis det stod til de to søvneksperter og foredragsholdere, forskningssygeplejerske, stud.med. Marian Petersen og specialist i søvnmedicin, overlæge, dr. med. Søren Berg fra nordens førende søvnklinik ScanSleep, der netop har forfattet pjecen 'Fakta om spæd- og småbørns søvn'. De to holder mange foredrag for forældre og pædagoger, og her er spørgelysten stor. For søvn udgør i dag et både overset og forsømt område i sundhedsdebatten. Mange voksne bliver overraskede, når de hører, at danske børn - også fra de ressourcestærke familier - helt generelt sover for lidt og for uroligt, og at søvnmangel svækker såvel immunforsvar, vækst og sårheling som børnenes indlæring, psyke og vægtregulering. Gode råd Har man som forældre problemer med at putte sit barn hjemme, kan det ifølge Søren Berg være en god ide at være opmærksom på følgende; Vær opmærksom på eventuelle forandringer, børn påvirkes meget af familiens situation som f.eks. en ny lille søster/bror, flytning, skilsmisse, nyt arbejde og overskuddet i familien.   Vær opmærksom på faste putteritualer, det giver tryghed og genkendelighed. Put barnet når barnet er træt, inden det bliver overtræt Væk barnet på et fast tidspunkt om morgenen Lad ikke barnet spise ½ time før sengetid Vær ikke fysisk aktiv lige før sengetid Skab tryghed, ro og tid uden fjernsyn og for meget lys. Gør putteritualet hyggeligt, men brug max 10 min. på at læse/kigge bog, synge ”Vi bør respektere vores børns behov for søvn – og ikke ignorere barnets naturlige søvnbehov, som mange gør ved at manipulere med barnets søvn fx ved at lade det sove mindre i institutionen, fordi far og mor har brug for ro efter en travl dag på arbejdet.”  citat Søren Berg Søren Bergs stimuli-kontrol før søvn: Fra 6 mdr. er det ikke længere nødvendigt at få mad om natten Minus lys, minus fysisk udfoldelse før søvn Skab et fast putteritual – det giver tryghed og genkendelse Det tager tid at ændre et barns/familiens vaner. Det kan være en hård periode men tænk på at resultatet bliver rigtig godt. Det er vigtigt at forældre er enige om putteritualet, barnet mærker hurtigt, hvis forældre er usikre.

5 Søvn har indvirkning på:
Indlæring Overskud/Humør Koncentration Hukommelse Vækst Overvægt Immunsystemet Ditte - Koncentration, hukommelse og indlæring Søvn har stor indvirkning på koncentrationsevne og hukommelse og dermed på indlæring. Mangel på søvn nedsætter koncentration og reaktionsevne umiddelbart, mens mere vedvarende søvnunderskud blandt andet har betydning for lagring af informationer i langtidshukommelsen. Skolepræstationer hos børn eller unge, der sover for lidt, forringes.  Mangel på søvn Mangel på søvn kan adfærdsmæssigt give udslag i kropslig uro, hyperaktivitet, øget irritabilitet, aggressivitet og øget stressberedskab. På lang sigt kan kronisk søvnmangel øge risikoen for udviklingen af blandt andet angst, depression og selvmordstanker.  Vækst Søvn har en vækstfremmende og regenererende funktion i kroppen, blandt andet via en øget produktion af væksthormon. Stresshormoner nedsættes under søvn, stofskiftet ligeså. Denne påvirkning sker via adskillige hormoner, deriblandt kortisol, insulin, leptin og ghrelin. Forstyrrelse af disse processer kan medføre en mindsket højdevækst, dårligere opbygning og regeneration af væv. Overvægt Der ses en øget tendens til overvægt i forbindelse med længerevarende søvnmangel, blandt andet på grund af en uhensigtsmæssig ændring af appetitreguleringen, insulinfølsomheden og destabilisering af blodsukkeret. Immunsystemet Immunsystemet påvirkes også af søvn, blandt andet via stresshormonerne. Kronisk søvnmangel kan således svække immunforsvaret, så modstandskraften mod både infektioner og tidlige kræftstadier mindskes.  Følgelig ses blandt mennesker, der sover for lidt, på lang sigt en øget risiko for indgribende sygdomme som diabetes, hjerte-kar-sygdomme såvel som for forskellige kræftsygdomme. 

6 Udvikling/forskning Af hjerneforsker Ann E. Knudsen Af Chris Macdonald
Af Scansleep Jan - Kopier af Ann E. Knudsen - Klumme med Chris Macdonald (Af Scansleep) Slut med vækkelister. "At sove godt er en livskunst, vi skal lære som små. Børn, der sover for lidt eller for overfladisk, udvikler sig ikke, som de skal, for søvnen retter op på dagens ubalancer og er helt afgørende for blandt andet hukommelsen, vores generelle trivsel og hormonproduktion. Problemet er bare, at det er ny viden for mange," siger Marian Petersen. En del institutioner har da også fjernet tidsangivelserne på sovelisterne. Forældrene får i dag kun at vide, at deres barn har sovet til middag. Ikke hvor længe. Søvnbehov varierer, så ideelt set skal de små have lov til at sove middagslur, til de vågner af sig selv, holder eksperterne på. "Ingen tvivl om, at forældre, der forlanger at få deres børn vækket efter en time eller halvanden, reagerer i god tro. De regner med, at det gør indsovningen om aftenen lettere for barnet, men de opnår det stik modsatte. En afbrudt middagslur kan ødelægge hele eftermiddagen og gøre et barn så overtræt og uroligt, at det næsten bliver umuligt at falde i søvn," forklarer Marian Petersen. Også godt for pædagoger. Hvis forældrene kommer igennem med deres krav om at pædagogerne skal vække børnene lægger de uforvarende grunden til et usundt søvnmønster. Men når de først forstår, at barnet ikke kan sove på forskud og netop har brug for ro og god tid til at nå igennem de forskellige søvnfaser, går far og mor generelt topmotiverede til opgaven med at skabe nye, rolige søvnritualer, erfarer Marian Petersen. Pædagoger kan imidlertid godt løbe ind i en mur af skepsis, når emnet er børns søvn i institutionen, erkender hun. "Med vores pjece vil vi tage brodden af myten om, at personalet bare vil lade børnene sove, for at de voksne selv kan få længere pauser," siger Marian Petersen, der på den anden side ikke lægger skjul på, at institutionens arbejdsmiljø også vil have godt af, at børnene får middagslur ad libitum. "Udsovede børn har større overskud, skaber færre konflikter og er mere selvhjulpne. Så vores fokus er altså børnenes behov," understreger hun. Fif og fakta fra søvneksperten • En toårig har sovet det meste af sit liv. Nærmere bestemt: Lige omkring 13 måneder. • Danske børn sover generelt for lidt. Voksne for øvrigt ligeså. Det går ud over livskvaliteten. • Børn producerer store mængder af væksthormoner, mens de befinder sig i de dybeste søvnstadier. Dårlig søvn forhindrer dem ikke bare i at vokse, men også i at hele sår og genopbygge kroppens celler. • Langtidshukommelsen virker først for alvor under søvn. På scanninger kan man se, hvordan hjernen rydder op i dagens indtryk og sørger for, at det vigtigste hænger ved. Børn, der sover for lidt, lærer og forstår med andre ord mindre, end børn der får tilstrækkelig søvn. Det samme gælder voksne. • Børn, der får lov til at sove middagslur, til de vågner - friske og vel­udhvilede - sover også bedre om natten. • At sove godt er en kunst, man skal lære i barndommen. Et roligt godnatritual med nærhed og tryghed er en gave for livet. • Alle børn - og voksne - vågner fire-fem gange hver nat. Det er helt normalt. Lær barnet at finde roen i sig selv. Lad være med at tale til børn om natten. • Mange forældre vil gerne sove sammen med deres børn, men den bedste søvn fås i enrum. For en familie, der i forvejen får for lidt søvn, er det derfor en rigtig skidt idé at sove sammen. • En god nattesøvn består af flere søvnstadier, der skal følge hinanden i en bestemt rækkefølge og være tilstrækkeligt lange for at 'virke'. Det er usundt at blive vækket i nattens løb. Også selv om det kun er for en kort bemærkning. • 1-3 årige skal have mindst timers søvn pr. nat og sove til middag én eller to gange. 3-5 årige har brug for timer og måske en middagslur. Kilde: Pjecen 'Fakta om spæd-og småbørns søvn' af forskningssygeplejerske, stud.med. Marian Petersen. Pjecen koster 7,- kroner ekskl. moms, og kan købes i bundter à 50 stk. hos ScanSleep, telefon: , mail:

7 Undgå skærme ved sengetid
TV Computere Mobiltelefoner Tablets Jan Børn bliver ikke søvnige af at se TV. Tværtimod kan de blive mere vågne og have sværere ved at falde i søvn Skærme udsætter os for kunstig lys, som undertrykker søvnhormonet melatonin, hvilket holder os kunstigt vågne Dette kan betyde, at opmærksomheden øges og døgnrytmen forskydes. God ide at slukke for TV, radio og andet støjende 1 time før sengetid. Dels giver det ro, når der ikke er lys og lyde og barnet har mulighed for at finde ro i sig selv.

8 Børn og sovesteder er forskellige
I Anemonen har børnene mange sovesteder.

9 Debat Hvem skal bestemme dit barns søvn i dagtilbuddet – forældre eller pædagoger? Får du afsat den fornødne tid til ”putte ritualet”? Prioriteres søvn lige så højt som kost? Har du fået – og i så fald af hvem – oplyst søvnens betydning for dit barn og hvilke konsekvenser det har, hvis barnet ikke får den søvn, det har behov for? Skal daginstitutionen tilpasse sig forældres ønsker til barnets sovevaner?