Hvad er kræft og hvordan behandles den?

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den danske befolknings syn på handicappedes rettigheder
Advertisements

Screening – fremtidige udfordringer inden for tarmkræft
Allergi Definition: ikke-hensigtsmæssig, voldsom reaktion fra immunforsvaret på antigener, der under normale omstændigheder ikke burde fremkalde en sådan.
Kaskelotten.
Kost og træning.
A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Foreningen ”Odinstårnet” -
Kap. 9 i Almen patologi, 2. udgave + forelæsningsnoter
Normalcellens udvikling til en kræftcelle
Hvorfor et Nøglehul på spisesteder?
v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet
Allogen Stamcelletransplantation
Danish Offshore Industry Generalforsamling Danish Offshore Industry Danish Offshore Industry Velkomst ved formanden, Sales and Marketing Director Kai.
Glad, Tryg og Fri Kurser i psykisk selvforsvar for piger år.
Prognose for befolkning i den erhvervsaktive alder (16 – 64 år)
Basal statistik 24. okt Tom Bendix Videncenter for
Bolig selskabernes Landsforening– Almene lejeboliger - Maj/Juni Almene lejeboliger - Danmarkspanelet - Maj/Juni 2010.
Bivirkninger i forbindelse med strålebehandling af hoved-halscancer.
Highlights fra Lederpejling 6, 2008 Hovedrapporten kan læses på Undersøgelsen er gennemført som internetbaseret spørgeskema, der.
Billeddiagnostik- en nødvendighed i kræftdiagnostik og behandling
Boligselskabernes Landsforening – Danmarkspanel - Januar A&B ANALYSEs Danmarkspanel - Boligselskabernes Landsforening - Januar 2010.
Fra celleforandring til kræft
Efteruddannelsesindsatsen 2007 Analyse Danmarks undersøgelse januar 2008 Oplæg på Kompetencerådets møde den v./ Merete.
Ambassadør for Vidunderlivet
Team Rotary Favrskov et Socialt og humanitært projekt. AGC nov2011.
1 Ambulant genoptræning i Region Midtjylland: 2007 Sundhedskoordinationsudvalgsmøde 18. maj 2009 v/ senior projektleder Susanne Reindahl Rasmussen, Ph.d.,
Klik for at redigere i masteren ”Har vi tilstrækkeligt med personaleressourcer til at løfte kræftbehandlingen i 2025?” Kræftens Bekæmpelse og DMCG konference.
SF Ungdom Ved..
Retrovirus historie 1983: HIV = Human Immunodeficiency Virus opdages
MSB Aarhus Kommune Takstberegning RAMMEAFTALE 2012.
Hormonbehandling af postmenopausale kvinder
Hjerte-kar sygdomme Rygning.
Hjernetumorer (intrakranielle tumorer)
Faglig opsamling Oplæg om kræft Diagnosticering
ETU 2008 | Elevtilfredshedsundersøgelse Erhvervsskolen Nordsjælland HTX (Teknisk Gymnasium) - Hillerød Baseret på 313 besvarelser.
Regionshospitalet Randers/Grenaa Region Midtjylland Sygefravær Første kvartal i 2011 fra info.rm.dk pr
November 2006 – 47 deltagere Erhvervskvinder.dk - København.
Behandling i hjemmet København den
Nyt om (kirurgisk) behandling af Lungekræft.
1 Temamøde om forskning, Mikrobiologisk Afdeling, 26. juni 2007 Hvad betyder antallet af positive flasker i et bloddyrkningssæt for patienterne? Kim O.
NYHEDER FRA DET DANSKE BLODDONORSTUDIE Det Danske Bloddonorstudie
1. mandag - introduktion. Anatomi (inaktive krop) Embryologi ( fostrets udvikling ) Patologi ( sygdomslære ) Komparativ ( sammenlignende ) Regionær Systematisk.
Cykelkonference 2005 IDA, 14. oktober 2005 Thomas Krag Mobility Advice.
Illustration fra Bogen om kræft figur 5.1.
Kronikerforløb i Aabenraa Kommune. Indhold Hvilke forløb har vi? Kom godt i gang! Cases med borgere og forløb med: Type-2-Diabetes Kronisk Obstruktiv.
Ioniserende stråling -
Mette, Mathias og Simon.  Jægere (mænd, i alderen 30-60, middelmådig eller høj indkomst, naturmenneske)  Maskinarbejdere (mænd og kvinder i alderen.
Generel introduktion til kræftområdet Hans Peder Graversen, cheflæge Afdelingschef Kvalitet og Sundhedsdata.
Lunger.
Beskæftigelsesrådet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland _fmdskab_LBR_Ringsted Jobcentrenes samlede placering, resultater i 1. kvartal 2008.
Illustration fra Livsstil, Sundhed og Kræft Figur 5.1. Kapitel 5 – Rygning.
Bæredygtige indkøb i Region Midtjylland v. Bjarne Schmidt Nielsen (formand for det midlertidige udvalg om indkøbspolitikken)
Stamcelletransplantationsprogram Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Temamøde i Regionsrådet den 20/ v/direktør Leif.
Mindsket respiration – En vej til formindsket tab af udbytte?
Kører man på éthjulet cykel, når man kun har ét ben?
S YGDOMSLÆRE : C ANCER 1. C ANCER GENERELT Kan ramme alle celler Skyldes defekter i cellers regulering Risikoen for at få cancer ca. 33 % Hyppig sygdom.
Reduktion af risikoen for livmoderhalskræft ved vaccination mod humant papillomvirus (HPV) -En medicinsk teknologivurdering Teknologi!
Hvad er kræft? Billede af kræftcelle. Sygdommen i tal Hvert år konstateres omkring nye kræfttilfælde i Danmark Over mennesker dør af kræft.
Cancer Modul 5, sygdomslære E2009 Vibe Jelsbak VIA UC Bioanalytikeruddannelsen.
Databasen for NMSC Department of Dermatology. Agenda Hvem og hvad er NMSC databasen? Erfaring i forsøgsperioden Anvendelse af databasens registreringer.
Kræft/Cancer Hvad sker der på celleniveau?
(ukontrolleret celledeling)
Regionernes resultater 2017
Fibromer / muskelknuder
Hormonproducerende kirtler = Endokrine kirtler
Rigshospitalets Tumorklinik
Genetikken Hvis tumorens genetic viser at der ændringer I kromosom 3 og 8 vist tidligere ved vi at der er en risiko for spredning Er genetikken helt.
Præsentationens transcript:

Hvad er kræft og hvordan behandles den? REGION MIDTJYLLAND Det Politiske Udvalg - 26. Februar 2008 Ole Steen Nielsen Hvad er kræft og hvordan behandles den? Hvad er kræft? Overordnede behandlingsprincipper. Nye kræftbehandlinger på vej.

Kræft i Danmark 2008 I alt ca. 30.000 nye/år Ca. 40% < 60 år Stigning per år ca. 2% Stadig væk dør ca. 50%

Hvad er kræft? Kræft er vildtvoksende celler uden den normale kontrol. Række af fejl i cellernes gener (> 5). Visse faktorer kan give fejl (rygning). Kræftceller kan sprede sig både lokalt og med blod og lymfebaner (metastaser).

Eksempel: Slimhinden på livmoderhalsen Hvad er kræft? Normal epitelcelle Muteret celle Basal membran Hyperplasi Nye fejl i generne Blodkar I generne Dysplasi Cancer in situ Tumor Eksempel: Slimhinden på livmoderhalsen Nye fejl i generne

Hvilke typer kræft findes der? Godartede svulster (benigne tumorer) Ondartede svulster (maligne tumorer) ”Carcinomer” (overflader og kirtler) ”Sarkomer” (muskler, knogler …) ”Lymfomer” (lymfesystemet) ”Leukæmier” (blodsystemet) ”Gliomer” (nervesystemet)

Hvad giver kræft? Forebyggeligelige kræfttilfælde Miljø og Livsstilsfaktorer Tilfælde (%) Mænd Kvinder Tobak 26% 14% Alkohol 3% 1% Erhverv 5% <<1% ”Radon” <1% Anden stråling 2% UV-lys 4% Kost ? Svær overvægt Visse infektioner

De hyppigste kræftformer MÆND Alm. hudkræft Lungekræft Prostatakræft Urinblærekræft Tyktarmskræft Endetarmskræft Hjerne/nervesystem Nyrekræft Modermærkekræft Leukæmi KVINDER Brystkræft Alm.hudkræft Lungekræft Tyktarmskræft Æggestokkræft Livmoderkræft Hjerne/nervesystem Endetarmskræft Livmoderhalskræft Modermærkekræft

HJÆLPER KRÆFTBEHANDLINGEN? 30.000 NYE TILFÆLDE/ÅR JA 50% HELBREDES 50% DØR Forskning og udvikling Palliativ indsats

KRÆFTBEHANDLING ER IKKE SELEKTIV! FJERNE SVULST INGEN NORMAL VÆVS SKADE Muligt? Ekstensiv kirurgi Intensiv kemoterapi

HVORDAN BEHANDLES KRÆFT? LOKAL/REGIONAL BEHANDLING Kirurgi Strålebehandling SYSTEMISK BEHANDLING Hormonbehandling Kemoterapi Immunterapi UNDERSTØTTENDE BEHANDLING ALTERNATIV BEHANDLING

ONKOLOGI Multidisciplinær kræftbehandling Stråle-behandling Kirurgi ca. 10.000 helbredes ca. 3.000 helbredes ONKOLOGI ca. 1.500 helbredes Medicinsk behandling

Valg af optimale behandling? Tumor kontrol Bivirkninger Overlevelse Funktionel status Livskvalitet

SARKOMER I EKSTREMITETERNE Eksempel LOKAL BEHANDLING AF SARKOMER I EKSTREMITETERNE Amputation Benbevarende + Strålebehandling/kemoterapi) + kompliceret kirurgi

Kræftbehandling til voksne Palliativ Levetidsforlængende Kurativ Ikke-småcellet lungecancer Metast. colorektal cancer Adjuv. colorektal cancer Metast. mammacancer Småcellet lungecancer Prostate cancer Pancreascancer Glioblastom Adjuv. mammacancer Kronisk leukæmi Ovarie cancer Myelomatose Blærecancer Testiscacer Lymfom

Eksperimentel behandling? Kræftbehandling til voksne Palliativ Levetidsforlængende Kurativ Eksperimentel behandling? Flere og flere patienter Ikke-småcellet lungecancer Metast. colorektal cancer Adjuv. colorektal cancer Metast. mammacancer Småcellet lungecancer Prostate cancer Pancreascancer Glioblastom Adjuv. mammacancer Kronisk leukæmi Ovarie cancer Myelomatose Blærecancer Testiscacer Lymfom

Medicinsk behandling af kræft Kræft er vildtvoksende celler, der kan sprede sig med blod og lymfebaner Medicinsk kræftbehandling skal dræbe eller stoppe kræftcellernes vækst overalt i kroppen! Normal epitelcelle Muteret celle Basal membran Hyperplasi Ny mutation Blodkar Dysplasi Cancer in situ Tumor

ANGREBSPUNKTER FOR KEMOTERAPI Antimetabolitter Inkorporeres i DNA eller hæmmer enzymer i nukleinsyresyntesen DNA Antimitotika Binder sig til tubulin Alkylerende Strukturelle forandringer Cross-links RNA-syntese Bleomycin DNA-klip Topoisomerasehæmmere Interkalation Inhiberer RNAsyntese Strengbrud via topoII

Meget bredt angrebspunkt ANGREBSPUNKTER FOR KEMOTERAPI Antimetabolitter Inkorporeres i DNA eller hæmmer enzymer i nukleinsyresyntesen Meget bredt angrebspunkt Bivirkninger! DNA Antimitotika Binder sig til tubulin Alkylerende Strukturelle forandringer Cross-links RNA-syntese Bleomycin DNA-klip Topoisomerasehæmmere Interkalation Inhiberer RNAsyntese Strengbrud via topoII

Bivirkninger til medicinsk kræftbehandling Neuro- toksicitet Høretab Kvalme Neutropen feber Appetit- løshed Træthed Hårtab

Bivirkninger til medicinsk kræftbehandling MOLEKULÆR BIOLOGI → NYE STOFFER: Mere specifikt angrebspunkt Færre bivirkninger Bedre virkning på svulsten Neuro- toksicitet Høretab Kvalme Neutropen feber Appetit- løshed Træthed Hårtab

Bedre virkning + færre gener Tabletter mod GIST Eksempel: Ny ”molekylær biologisk” behandling Bedre virkning + færre gener Tabletter mod GIST Før behandling Efter 7 uger Efter 5 mdr. Svulst

Eksempler Nye medicinske behandlinger Planlagte behandlinger: Nye stoffer til efterbehandling af brystkræft Nye stoffer til patienter med nyrekræft Nye stoffet til patienter med hoved-hals kræft osv ………. Behandlinger på vej (”early warnings”): Nye specifikke biologiske stoffer (”mab’er/nib’er”) Meget dyre stoffer (> 200-300 mio!) Kapacitetsproblemer!

AKTIVITET I ONKOLOGISK AFD Kemoterapi 2007: Ca. 14.500

”og så lidt mere om strålebehandling” ved professor Cai Grau