Bakterie og virus

Bakterie og virus Celler:

Bakterie og virus Hvad er en celle? Alle levende organismer består af en eller flere celler (mennesket består af flere milliarder!). En celle kan have vidt forskellig størrelse og form alt efter hvilken funktion den har og hvor den befinder sig (i en organisme eller i et omgivende miljø). Alle celler er omgivet af en cellemembran. Den regulerer hvilke stoffer der kan passere ind og ud af cellen. Inde i cellen ligger forskellige strukturer (kaldet organeller) og flyder rundt i en vandig substans der hedder cytoplasma. Cellen kan opfattes som en fabrik, hvor forskellige maskiner har forskellige opgaver men et fælles mål. Cellens maskiner er de forskellige organeller og det fælles mål er at cellen lever og at dens aktiviteter føres ud i livet samt at den deler sig og danner nye celler. Der skelnes mellem to fundamentelt forskellige celletyper. Den prokaryote celle og den eukaryote celle. I prokaryote celler ligger arveanlæget frit i cytoplasma mens det hos eukaryote celler er placeret i en cellekerne. Prokaryote organismer er bakterier, mens eukaryote organismer er resten af de levende organismer. De deles op i dyr, planter, svampe og protister (alger, encellede dyr m.fl.).

Bakterie og virus Dyrecelle:

Bakterie og virus Dyrecelle: Enhver celle er omgivet af en Cellemembran. Den regulerer hvilke stoffer der skal ind og ud af cellen. Inde i cellen ligge forskellige strukturer (kaldet organeller) og svømmer rundt i en vandig substans kaldet Cytoplasma. Cellekernen er cellens hjerne. Her styres hvad og hvornår forskellige livsprocesser skal foregå. Den sender bl.a. besked til Ribosomerne (små sorte prikker) om at der skal produceres nogle proteiner. Fra cellekernens membran udspringer et rørsystem kaldet Endoplasmatisk retikulum (ER i daglig tale). Sidder der ribosomer på kaldes det for ru eller groft ER. Ribosomerne laver proteiner der transporteres videre i rørsystemet. Vesikler (en slags blærer) indeholdende protein afsnøres og vandrer videre til golgiapparatet. Her opbevares, koncentreres og omarbejdes proteinerne før de fx sendes ud af cellen via Exocytose. Når cellen optager større molekyler og partikler kaldes det for Endocytose.

Bakterie og virus Dyrecelle: Mitokondrierne er cellens kraftværk, her laves langt det meste af den energi cellen har brug for. Lysosomer er små vesikler med fordøjelsesenzymer. Cellens cytoplasma er gennemvævet af proteintråde kaldet mikrotubuli. De er bla. involveret i transportprocesser inde i cellen. Centrioler er små hule cylindere af mikrotubuli. De er kun aktive når cellen skal dele sig. Hos nogle celler har cellemembranen udvækster kaldet mikrovilli. Deres funktion er at øge cellens overflade så optagelsen af vigtige stoffer kan foregå hurtigere. De findes bla. hos epithelceller i tyndtarmen.

Bakterie og virus Plantecelle:

Bakterie og virus Plantecelle: Planteceller er meget lig dyrecellerne i deres opbygning. Der er kun ét organel i dyrecellen der ikke også findes i plantecellen, det er centriolen. Derimod har plantecellen en del flere strukturer end dyrecellen. De væsentligste: Der er en stiv ydre cellevæg udenpå cellemembranen. Der er porer i cellevæggen der forbinder cytoplasma imellem naboceller. De kaldes plamodesmata. Der er grønkorn i de planteceller der laver fotosyntese. Det er i grønkornene fotosyntesen foregår. Der er en stor central vakuole. En slags sæk med cellesaft (en opløsning af salte, sukker, enzymer m.m.)

Bakterie og virus Bakteriecelle:

Bakterie og virus Bakteriecelle: Bakterieceller adskiller sig kraftigt fra dyre- og planteceller. Det første der slår en er størrelsen. Bakterieceller er 10-100 gange mindre og vi skal have fat i de kraftige forstørrelser for at kunne se dem i mikroskop. Generelt er bakteriecellernes opbygning meget mere simpel. De har hverken cellekerne, mitokondrier eller andre af de celleorganeller vi finder i dyre- og planteceller. Som alle andre levende celler har bakteriecellerne dog en cellemembran der omslutter cytoplasma. Ribosomer og arveanlæg ligger frit i cytoplasma. Arveanlægget er samlet som et cirkulært DNA og ofte er der også nogle mindre ringformet DNA-ringe, kaldet plasmider. Uden om cellemembranen har bakteriecellen en stærk og stiv cellevæg.

Bakterie og virus Viruscelle:

Bakterie og virus Viruscelle: Virus adskiller sig væsentligt fra levende organismer. De mangler væsentlige cellestrukturer. Virus består af en indre kerne af arvemateriale (DNA eller RNA) omgivet af en kappe af forskellige membranstrukturer. Virus har med andre ord ingen af de organeller der skal til for at de kan have et stofskifte. Virus regnes derfor ikke for levende organismer og de omtales kun som partikler. Virus formerer sig ved at trænge ind i celler hos levende organisme og få dem til at producere nye viruspartikler.