Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod René Rosfort, København, 14. november 2014 Det angstfulde grundvilkår Biologi, identitet og normalitet 1)Angst som en menneskelig (ud)fordring Angst, lidelse og forklaring Angstens betydning(er) Intim fremmedhed 2) Den skrøbelige identitet Biologi og subjektivitet Følelser og indbildning 3)Det angstfulde grundvilkår Den grundlæggende skrøbelighed Normalitet mellem virkelighed og indbildning Styrken i acceptens skrøbelighed

Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod René Rosfort, København, 14. november 2014 Angst som en menneskelig (ud)fordring Angst, lidelse og forklaring Lidelse Fysisk Psykisk Angst ? Forklaring Erfaring Kompleksitet

Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod René Rosfort, København, 14. november 2014 Angst som en menneskelig (ud)fordring Angstens betydning(er) Angstens tidsalder Tabet af solide forklaringer For de andre, ligesom for mig, er der alene glimtet Af negativ erkendelse, om natten, når man, fordrukket, Stavrer ud til badeværelset og stirrer ind i spejlet For at møde sit eget vanvid, når hvad mor sagde synes En kær omgang sludder og det anstændige råd Fra de fordomsfri svæklinge forekommer en så svunden kunst Som bondens lertøj, for det er det øjensynligt ikke. (Auden, The Age of Anxiety, 1947, Part Six) For de andre, ligesom for mig, er der alene glimtet Af negativ erkendelse, om natten, når man, fordrukket, Stavrer ud til badeværelset og stirrer ind i spejlet For at møde sit eget vanvid, når hvad mor sagde synes En kær omgang sludder og det anstændige råd Fra de fordomsfri svæklinge forekommer en så svunden kunst Som bondens lertøj, for det er det øjensynligt ikke. (Auden, The Age of Anxiety, 1947, Part Six) Angstens betydning(er) Biologi Eksistens

Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod René Rosfort, København, 14. november 2014 Angst som menneskelig (ud)fordring Intim fremmedgørelse Angst Krop Bevidsthed At erfare sig selv Fremmedgørelse Intimitet ‟ Dersom et Menneske var et Dyr eller en Engel, da vilde han ikke kunne ængstes. Da han er en Synthese, kan han ængstes, og jo dybere han ængstes, jo større Menneske ” (Søren Kierkegaard, Begrebet Angest, 1844, SKS 4, s. 454) ‟ Dersom et Menneske var et Dyr eller en Engel, da vilde han ikke kunne ængstes. Da han er en Synthese, kan han ængstes, og jo dybere han ængstes, jo større Menneske ” (Søren Kierkegaard, Begrebet Angest, 1844, SKS 4, s. 454) At leve med angst

Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod René Rosfort, København, 14. november 2014 Den skrøbelige identitet Biologi og subjektivitet Menneske Objekt Subjekt Biofysisk organisme Individuelt selv Biologi Subjektivitet Anonym forklaring Personlig erfaring 1. persons perspektiv 3. persons perspektiv Identitet

Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod René Rosfort, København, 14. november 2014 Den skrøbelige identitet Følelser og indbildning Følelser Biologiske faktorer Personlige faktorer Lidelse Kognitivt uigennemtrængelige følelser Intentionel og narrativ struktur Biologiens anonymitet Betydning og ansvar Erfaring og indbildning “[ H]vortil saa Virkeligheden, naar man ved Hjælp af Indbildningskraften ganske virkelig kunde forudoptage den, hvortil saa de 70 Aar naar man i det 22de kunde have oplevet Alt! Men saaledes er det heller ikke; og derfor er igjen det Billede, som Indbildningskraften frembringer, ikke den sande Fuldkommenheds, det mangler Noget: Virkelighedens Lidelse eller Lidelsens Virkelighed. ” (Søren Kierkegaard, Indøvelse i Christendom, 1850, SKS 12, s.188) “[ H]vortil saa Virkeligheden, naar man ved Hjælp af Indbildningskraften ganske virkelig kunde forudoptage den, hvortil saa de 70 Aar naar man i det 22de kunde have oplevet Alt! Men saaledes er det heller ikke; og derfor er igjen det Billede, som Indbildningskraften frembringer, ikke den sande Fuldkommenheds, det mangler Noget: Virkelighedens Lidelse eller Lidelsens Virkelighed. ” (Søren Kierkegaard, Indøvelse i Christendom, 1850, SKS 12, s.188)

Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod René Rosfort, København, 14. november 2014 Det angstfulde grundvilkår Det skrøbelige grundvilkår Lidelsens forklaring Indbildning Subjektivt Objektivt Den angstfulde mening Forklaringens grænser Hvad? Hvorfor? Hvordan? Hvem? Hvornår? Det skrøbelige grundvilkår

Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod René Rosfort, København, 14. november 2014 Det angstfulde grundvilkår Normalitet mellem virkelighed og indbildning Den angstfulde normalitet Virkelighed Indbildning Lidelsens ubegribelige normalitet ‟ Som vel Lægen maa sige, at der maaskee ikke lever eet eneste Menneske der er ganske sund, saaledes maatte man, hvis man ret kjendte Mennesket, sige, at der ikke lever eet eneste Menneske, uden at han jo dog er lidt fortvivlet, uden at der dog inderst inde boer en Uro, en Ufred, en Disharmoni, en Angest for et ubekjendt Noget, eller for et Noget han end ikke tør stifte Bekjendtskab med, en Angest for en Tilværelsens Mulighed eller en Angest for sig selv, saa han dog, som Lægen taler om at gaae med en Sygdom i Kroppen, gaaer med en Sygdom, gaaer og bærer paa en Aandens Sygdom, der en enkelt Gang glimtviis, ved og med en ham selv uforklarlig Angest, lader sig mærke med, at den er derinde. ” (Kierkegaard, Sygdommen til Døden, 1849, SKS 11, s. 138) ‟ Som vel Lægen maa sige, at der maaskee ikke lever eet eneste Menneske der er ganske sund, saaledes maatte man, hvis man ret kjendte Mennesket, sige, at der ikke lever eet eneste Menneske, uden at han jo dog er lidt fortvivlet, uden at der dog inderst inde boer en Uro, en Ufred, en Disharmoni, en Angest for et ubekjendt Noget, eller for et Noget han end ikke tør stifte Bekjendtskab med, en Angest for en Tilværelsens Mulighed eller en Angest for sig selv, saa han dog, som Lægen taler om at gaae med en Sygdom i Kroppen, gaaer med en Sygdom, gaaer og bærer paa en Aandens Sygdom, der en enkelt Gang glimtviis, ved og med en ham selv uforklarlig Angest, lader sig mærke med, at den er derinde. ” (Kierkegaard, Sygdommen til Døden, 1849, SKS 11, s. 138) Forklaring Erfaring Identitetens (ud)fordring

Overskrift her Navn på oplægsholder Navn på KU- enhed For at ændre ”Enhedens navn” og ”Sted og dato”: Klik i menulinjen, vælg ”Indsæt” > ”Sidehoved / Sidefod”. Indføj ”Sted og dato” i feltet for dato og ”Enhedens navn” i Sidefod René Rosfort, København, 14. november 2014 Det angstfulde grundvilkår Styrken i acceptens skrøbelighed ‟ Man har i et af Grims Eventyr en Fortælling om en Ungersvend, der gik ud paa Eventyr for at lære at ængstes. Vi ville lade hiin Eventyrer gaae sin Gang, uden at bekymre os om, hvorvidt han paa sin Vei traf det Forfærdelige. Derimod vil jeg sige, at dette er et Eventyr, som ethvert Menneske har at bestaae, at lære at ængstes, for at han ikke enten skal fortabes ved aldrig at have været angest, eller ved at synke i Angesten; hvo der derfor lærte at ængstes retteligen, han har lært det Høieste. ” (Kierkegaard, Begrebet Angest, 1844, SKS 11, s. 138) ‟ Man har i et af Grims Eventyr en Fortælling om en Ungersvend, der gik ud paa Eventyr for at lære at ængstes. Vi ville lade hiin Eventyrer gaae sin Gang, uden at bekymre os om, hvorvidt han paa sin Vei traf det Forfærdelige. Derimod vil jeg sige, at dette er et Eventyr, som ethvert Menneske har at bestaae, at lære at ængstes, for at han ikke enten skal fortabes ved aldrig at have været angest, eller ved at synke i Angesten; hvo der derfor lærte at ængstes retteligen, han har lært det Høieste. ” (Kierkegaard, Begrebet Angest, 1844, SKS 11, s. 138) Modtagelighed (Gen)opdagelse (Gen)overvejelse Kommunikation Skrøbelighedens accept Angstens muligheder Det andet menneske ‘‘ Jeg skulle aldrig bede for at finde ro i min tro. Jeg skulle kun bede for, at min angst finder rolige afløb, så jeg bliver til en mulighed for en ro, som jeg ikke selv føler ” (Wiman 2013, My Bright Abyss: Meditations of a Modern Believer. New York: Farrar, Straus and Giroux 2013, s. 108). ‘‘ Jeg skulle aldrig bede for at finde ro i min tro. Jeg skulle kun bede for, at min angst finder rolige afløb, så jeg bliver til en mulighed for en ro, som jeg ikke selv føler ” (Wiman 2013, My Bright Abyss: Meditations of a Modern Believer. New York: Farrar, Straus and Giroux 2013, s. 108).