Center for Ledelse den 6 september Klub 3. Globalisering – chancer og risici. Af: Visiting Senior Research Fellow ved ISEAS, Adjungeret Professor ved Handelshøjskolen i København J. Ørstrøm Møller.

Vekselvirkning mellem flere strukturændringer Konjunkturcyklus. Et velkendt fænomen. Opsvinget hviler på et bjerg af gæld. Fremstillingsindustri på vej ud. Skift i tyngde fra USA til Kina og Indien. Teknologiskift. I. DEN GLOBALE ØKONOMI.

1. Konjunkturcyklus. Status. Fest lige nu, men Midlertidig stimulus i USA fra det føderale budget. Den elektroniske cyklus. Rentesatserne er historisk lave. Verdensøkonomiens helt: Den amerikanske forbruger; tøffelhelt?

2. Gældssituationen. Siden 1989 har verden oplevet tre bobler, der alle er brast – nu står vi over for den fjerde og sidste: Ejendomssektoren. Det bliver et knald med genlyd. USA har oparbejdet en uhyggelig stor gæld. Når renten stiger, melder gældsproblemet sig ved hoveddøren. Det magiske tal!

3. Fremstillingsindustri. Samme situation stort set som for landbruget for 100 år siden. Antal af jobs i industrisektoren falder. USA ikke en gang nummer et. Til gengæld opstår nye jobs udenfor den klassiske jobdefinition.

5. Skift til Kina og Indien. Kinas andel af det globale BNP: 2,7% og Indiens 1,2%. Bruger vi PPP stiger de til 12,4% hhv 6,2%. Samlet fra 3,9% til 18,6%. Målt efter PPP er Kina verdens næststørste og Indien den fjerdestørste økonomi. Kina største modtager af udenlandske direkte investeringer. Kina: Verdens værksted, prisfastsætter for traditionelle industrivarer, teknologi. Indien: Servicecenter, prisfastsætter for traditionelle serviceydelser, løsninger

5. Teknologiskift. Hvor opstår ny teknologi? Kina. 378 mio abonnenter på mobiltelefoni (prognose ultimo 2005 lig 402 mio), fastlinieabonnenter 313 mio med prognose for 2005 lig 360 mio, 100 mio på internettet herfa 30 mio på bredbånd, SMS. Indien. 45 mio abonnenter på mobiltelefoni og 2 mio flere ….hver….måned! år Kina nummer et globalt med 178 mio PC´ere. Indien 80 mio.

Teknologiskift fortsat… Cernet2, IPv4 til IPv6. 3G teknologi. Hvorfra? Illustration: Fra 2000 til 2003 faldt andelen af ikke- elektroniske transaktioner i den største indiske bank fra lige under 60% af alle transaktioner til omkring 20%. På 3 år!

Slangen i paradiset ……..hvis der er en? 1) Kina: EMV (Energi, Miljø, Vand). Det finansielle system – dårlige lån. 2) Indien: De offentlige finanser. Infrastruktur. Det finansielle system.

Nøglesætning om den globale økonomi: USA forbruger, Kina og Indien producerer. Kina og Japan finansierer pantominen. Lave lønninger i Asien holder inflationen ende. USA's centralbank sprøjter penge ud. Så længe alle parter er tilfredse, kører den globale økonomi som i olie. Men Kina og Indien vil ikke blive ved med at producere uden at blive betalt. USA på vej ned. Kina og Indien på vej op. Geopolitisk randbemærkning: USA fører en udenrigs- og sikkerhedspolitik, det ikke kan (vil?) betale for. Hvor længe vil andre?

Positivt scenarium. Kina og Indien fastholder økonomisk vækst. Det globale økonomiske centrum flytter over Stillehavet fra USA til Kina/Indien. Det internationale system justeres svarende til den nye udvikling. Verden gennemløber en smertefri omstilling fra en amerikansk og vestlig politisk, økonomisk og kulturel dominans til Asien i førertrøjen. Ny teknologi skaber ny investeringsbølge. Befolkningsvækst og miljøproblemerne holdes under kontrol. Terrorismen får ikke lov at ødelægge billedet.

Negativt Scenarium. Gældsbjerget i form af en islagkage skrider for hurtigt. Kina og Indien taber kapløbet om at samle verdensøkonomien op i kølvandet på den amerikanske nedtur. Den globale økonomi kommer under pres. USA udfordres og kan ikke levere lederskab. Ingen andre sætter sig i sædet. Protektionisme vinder frem. NOIC. Gradvist bevæger vi os hen i mod en mere national model. En mere destruktiv og egoistisk verden toner frem.

Svar på det endnu ikke stillede spørgsmål: Valutakursernes udvikling. Vi er i tilpasningsfasen. Den har eet formål: Overføre købekraft fra USA til Asien. First best gennem økonomisk politik. Bush siger nej. Second best gennem valutakurser. Kan ændringer dvs nedskrivning af Usdollar gøre arbejdet, så fint, men tvivlsomt. Hvis ikke glider vi ind i third best, som er en kombination af valutakurser og semi- protektionisme.

A. LOKALISERING. Lokalisering af hensyn til fremstilling, råvarer, transport etc aftagende betydning. Infocom gør det ´ligemeget´, hvor man sidder og arbejder. Transport baseret på IT styring og containere. Størsteparten af økonomisk aktivitet indenfor immaterielle sektor med dybtgående konsekvens for lokaliseringsvalg. II. GLOBALISERING

A. LOKALISERING. Fortsat.. Underbygges af økonomisk integration, Fjernelse af handelshindringer. Tjenesteydelser. Servicedirektivet. Varekataloget fra et stormagasin i en amerikansk provinsby omkring år Hvilke byområder i USA og Europa går frem – hvilke går tilbage?.

B. OUTSOURCING. I sin kerne ikke noget nyt fænomen hed blot tidligere international arbejdsdeling. Det nye er, at udflytningen rammer de højtuddannede. Business Weeks prognose siger udflytning fra USA af denne type jobs i 2005 på ca og i 2015 ca 3,3 mio. Inden år 2008 forudses udflyttet næsten 1 mio. jobs indenfor finansielle tjenesteydelser og telecom fra Europa

Det skaber et helt andet paradigma, at vi hopper opad værditilvækststigen. IT → BPO → KPO. Illustration Outsourcing Indien : IT: 17 mia Usdollar med stigning til 2010 til 57 mia Usdollar. Vækstrate 20%. BPO: 7,7 mia Usdollar med stigning til 39,8mia Usdollars i Vækstrate 36%. KPO: 1,2 mia Usdollar med stigning til 17 mia Usdollar i Vækstrate 46%.

KPO domineres af: Data Search and management Biotech and Pharmaceutica, Engineering and design (VLSI, Electronic highways) R & D Remote education and publishing Animation and simulation

Risici Omkostningsgevinst ikke altid gevinst for virksomheder og ikke altid varig. Kontakt til end-users. Feed back. To nye trends: Mindre begejstring – omlægning til Kina. Politisk tilslutning til økonomisk globalisering.

C. R&D. OFF SHORING. Off-shoring. Store internationale virksomheder (Boeing, Dupont etc) udbyder R & D opgaver over nettet. De definerer, hvilke opgaver de ønsker løst og modtager løsningsforslag fra ´hvem om helst´, hvorefter de vælger det bedste og billigste. Omkring 100 Lab i Bangalore lever allerede i dag af off-shoring af R & D. For de store virksomheder betyder det besparelser gennem mindre stab, lavere omkostninger, bedre løsninger. Naturligvis er der en grænse for, hvilke R & D opgaver, der udbydes i Off-shore. Loyalitet, intellektuel ejendomsret mv mv er uløste spørgsmål. Illustration. 7E7 vinger og krop design. Medtronics pacemaker. Innocentive

D. Konsekvens for virksomhedsstruktur. Virksomhederne bliver mindre ´hele kompasset rundt`, mindre vertikale, mindre horisontale. Mindre virksomhed, mere kontroltårn. Outsourcing og Off shoring dominerer. Supranationale. Kapitalstærke i et omfang der gør den nationale scene uinteressant. Økonomisk stærke virksomheder, økonomisk svage nationalstater bliver to sider af samme mønt.

E. KOBLINGEN. Virtuel virksomhed. Virtuelt universitet. Supranationalt. Styres af samme parametre: Værdier (kunder, studerende), kapital (konkurrenceevne, aflønning af super resourcepersoner, transfermarked), omkostningsniveau (outsourcing), talent-og idejagt (off shoring). Virksomhederne og universiteterne brækkes begge op indefra. Fondsdannelser → ejendomsret uigennemsigtig → anonyme ejere. De politiske præferencer siger ja og amen til dette.

De basale vektorer bliver mindre nationalt forankrede, mere internationalt og mere flydende. Loyalitet, identitet, samhørighed frigøres fra den nationale ramme. Fondsdannelser udsletter samhørighed mellem ejere og ansatte. Erstattes af fælles værdisæt (religion? USA?). Nye gruppedannelser mindre regelstyret. Virtuelt samfund? HVAD BINDER DET SAMMEN? Provo. Terroristerne gør det. Al Qaedas udvikling.

III. INDSPIL TIL: HVAD BETYDER DET FOR MIG? Nøgleord. Læg en strategi. Hvad vil vi, hvad er vore forudsætninger, hvad kan vores virksomhed bære. Supernøgleord: Fordi andre gør det, er det ikke nødvendigvis godt for os. Gør vi det, så lær af andres succes´er og fejltagelser. Vurder risikoen.

1.Kend din egen virksomhed. Core business, core value added, core message. 2.Hvor opstår nye trends, opfang og omform til nye produkter. 3.Er outsourcing hhv off shoring noget for os? Hvis ja, hvor trækker vi stregen i sandet mellem ude og hjemme. Pas på ikke at miste kontakten til end users og dermed forringe feed back fra kunder/leverandører til virksomheden.

4. Får vi problemer med a. intellektuel ejendomsret, piratering, beskyttelse af varemærker b. servicering af vore kunder c. ensartet kvalitet af vores produkt d. adfærdskultur og virksomhedskultur

5. Har vi set på a. de juridiske regler i tilfælde af tvister b. vor finansielle styrke (SMV navnlig) til at stå distancen 6. Skal vi a. gå alene b. samarbejdspartner og hvis ja i hvilken form (stor superagent eller den lille mand på hjørnet). 7. Hvor starter vi a. der hvor alle andre gør det b. der hvor vi kan kridte vores egen lille legeplads af for senere at ekspandere 8. Hvordan forklarer vi springet til ansatte, ejere, kunder i DK, hvordan undgår vi, at de føler springet tages på deres bekostning.

J. Ørstrøm Møller