Yachtskipper 3 2009/2010 Terrestrisk navigation: Stedlinier

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Spørgeord/Spurnarorð
Advertisements

SMUT PAKKE 2 VIDEN OM SUKKERSYGE.
Lærersamarbejde i Aarhus
Søkortet, bredde- og længdegrader, positioner
Lektion 15 – Afgøre om fare for sammenstød
”Intet” af Janne Teller
Regelaften Regeludvalget De nyeste ændringer Hulspilsregler
Afslutninger er et forsømt område i dansk fodbold!!!!!
Funktioner Grundbegreber.
Reglernes del 2: Når både mødes
Yachtskipper /2013 Navigation: Magnetisme Kurssætning
Overlyshastighed.
Forholdsregler under nedsat sigtbarhed
Beholden kurs, sejlet kurs og styret kurs
Yachtskipper /2010 Navigation: Magnetisme Kurssætning
Fart, distance, vind & strøm Navigation 2: Stedbestemmelse
Lektion 6 - Tid, fart og distance
Definitioner 5 Når både mødes 3 (Afsnit C+D)

Yachtskipper /2013 Navigation - 1. del.
Jorden, en eklipse Jorden betragtes som rund, men er faktisk en smule fladtrykt ved polerne og er derfor eklipseformet. Fladtrykningen skyldes jordens.
Misvisning og deviation
VTU 2010 | Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Københavns Tekniske Skole Inspektørområde - Tæbyvej Svarprocent: 23% (64 besvarelser ud af 274 mulige)
Formularer (Access, del 3)
F 45. Lad os se på et konkret eksempel… 45° 10 m 20 cm 8 m 5 m 2 m 3 m HOV!Der mangler jo noget… Øjenhøjden er 2m 20 cm = 10m 20 cm = 1000cm 20 : 1000.
Stedlinje er en linje på jorden hvorpå skibet befinder sig.
Lektion 8 – Bestiksejlads
Lektion 11 – Brug af GPS navigator, waypoints
Lektion 3 – Kompasretninger og kompasset
Julekalender 2010 For Herren i Huset For Fruen i Huset
Bestiksejlads og sejladsplanlægning
PROGRAM Introduktion til internettet Hvad er en PC? Musetræning
Statistik.
VTU 2008 | Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Aalborg Tekniske Skole Mekaniker Svarprocent: 26% (31 besvarelser ud af 118 mulige)
22 spørgsmål til mundtlig overhøring til duelighedsprøven
Naboskabet - en undersøgelse af 3 boligområder 473 beboere besvarede undersøgelsen 6-11 år: år: år: 4 Voksne: 454.
Økonometri 1: Specifikation og dataproblemer1 Økonometri 1 Specifikation, og dataproblemer 4. november 2005.
Representations for Path Finding in Planar Environments.
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi 2 Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser vores.
Reduktion AM 2009.
Spørgsmål: 1 Hvad er en knallertansvarsforsikring? Svarmuligheder: Ja
SSID årskonference 2008 Gør storrummet til en succes… 23. april 2008 Ole Nielsen COWI A/S.
Sportsmanship Hovedregler Definitioner
Kap. 7. Tidejord. Torge Kap og (S. Abbas Khan)
1 Kap. 12.Evalueringsmetoder, Torge 6.1 Anomale tyngdefelt: T=W-U.
Start test 1 KLIK HER. Hvilken tast skal du bruge for at redigere en celle direkte? 2 F1 F2 F5 F7.
Synsvidden = 2,08 • (√H + √h) sm
Opgave 2 24 Opgave 23 Opgave 22 Opgave 21 Opgave 20 Opgave 19 Opgave 18 Opgave 17 Opgave 16 Opgave 15 Opgave 14 Opgave 13 Opgave 12 Opgave Opgave.
ELEVOPGAVER I HYGIEJNE
Opgave 2 24 Opgave 23 Opgave 22 Opgave 21 Opgave 20 Opgave 19 Opgave 18 Opgave 17 Opgave 16 Opgave 15 Opgave 14 Opgave 13 Opgave 12 Opgave Opgave.
Globaliseringsredegørelsen 24.mar. 14 Figurer fra Danmark tiltrækker for få udenlandske investeringer i Sådan ligger landet
Galakser 2014 F3.
Grunde til at jeg elsker dig
Opslagsfelter (Access, del 6). RHS – Informationsteknologi – Udgangspunkt Vi er ofte i den situation, at valg af en type for et felt ikke begrænser.
1 Kap. 4, Jordens Tyngdefelt = Torge, 2001, Kap. 3. Tyngdekraftens retning og størrelse g (m/s 2 ) Acceleration Tyngdepotentialet (W): evene til at udføre.
Geografisk Information
Et eller andet datalogi… Gerth Stølting Brodal Institut for Datalogi Aarhus Universitet Voronoi Diagrammer Datalogi, Studiestart 2013.
Globaliseringsredegørelse 21.mar. 11 Globaliseringsredegørelsen 2011 Grafer fra temakapitlet Eksporten som drivkraft for vækst og velstand.
VTU 2008 | Virksomhedstilfredshedsundersøgelse Aalborg Tekniske Skole Svarprocent: 27% (414 besvarelser ud af mulige)
Mette Vedelsby & Leif Vejbæk Haslev Seminarium 2004 Euklids Geometri geometri uden tal.
Trekanter Lars A. Clark.
Radar.
Præsentationens transcript:

Yachtskipper 3 2009/2010 Terrestrisk navigation: Stedlinier Stedbestemmelse Fejl og usikkerheder

Terrestrisk navigation - hvordan ? Denne metode benyttes, når sejladsen udføres og kontrolleres i et søkort ved hjælp af: Sømærker Punkter, pynter og fyr på land

Sejladsmetoder Bestikregning Fører frem til det gissede sted Observationer af genstande Fører frem til det observerede sted

Forskellige stedlinier Stedlinie ved mærke Stedlinie ved pejling Stedlinie ved afstand radar kimingsafstand ved højdevinkel ved gisning Stedlinie ved horisontal vinkelmåling Tværs og passere Lodskud

Hvad er en ”stedlinie” ? En stedlinie for skibet er en linie, hvor skibet befinder sig i henhold til observation

Hvad skal vi bruge det til ?: At finde vores ”sted” En stedlinie for skibet er en linie, hvor skibet befinder sig i henhold til observation To eller flere stedlinier benyttes til stedbestemmelse

Stedlinie ved ”mærke” - den bedste ! To genstande overet kaldes et mærke Stedlinie: Man trækker en linie direkte i søkortet gennem de to genstande til den side hvor skibet befinder sig Mest pålidelige af alle stedlinier Bagpunkt - skal være højere end forpunktet Forpunkt

Stedlinie ved ”pejling” - den hyppigst anvendte Stedlinie: Man retter pejlingen til en genstand for misvisning og deviation (til retvisende) og trækker gennem genstanden den kompaslinie, der er modsat skibet Større fejl jo længere genstanden er væk Reelt bestemmer man retningen af en storcirkel

Stedlinie ved ”afstand” Stedlinie: Kender man genstandens afstand til skibet kan man tegne en cirkelbue med genstandens plads i centrum - cirkelbuen er en stedlinie for skibet Faktisk svarer en cirkel i kortet ikke til en cirkel på jorden Metoder: Radar, kimingsafstand, højdevinkel og gisning

Stedlinie ved ”horisontal vinkelmåling” Stedlinie: Man bestemmer den horisontale vinkel mellem to genstande - den cirkelbue, som går igennem de to genstande og rummer den målte vinkel, en en stedlinie for skibet Faktisk svarer en cirkel i kortet ikke til en cirkel på jorden Stedlinien er ikke påvirket af fejl ved misvisning og deviation

Stedlinie ved ”lodskud” Stedlinie: Hvor havbunden er jævnt skrånende, kan søkortets dybdelinier anvendes som en form for stedlinie Usikkert - men anvendeligt i f.eks. tåget vejr

Begreberne: ”tværs” og ”passere” En genstand haves om tværs: Når vinkelret på den styrede kurs En genstand passeres: Når vinkelret på den beholdne kurs Ingen strøm og afdrift: Man passerer samtidig med at have om tværs

Man anvender ofte kombinationer af metoder Lad os se på nogle eksempler 

To mærker eller dobbeltmærke

Mærke og pejling

Mærke og horisontalvinkel

Mærke og afstand

K r y d s p e j l i n g

Pejling og horisontalvinkel

P e j l i n g og a f t s a n d

To horisontale vinkler

Dobbelt afstand

Tre samtidige stedliner

Firestregspejling Virker kun hvis der ikke er strøm og/eller afdrift.

I k k e s a m t i d i g e s t e d l i n i e r Hedder også stedbestemmelse ved udløben distance. Men baserer sig på den beholdne distance og den beholdne kurs. Usikkerheden ligger i de vurderinger man gør sig på strøm og afdrift og derfor vil den være mere nøjagtig jo højere fart man har – for så bliver påvirkningen relativt mindre !!!!

Fejl og usikkerheder Læs i Navigation 1 - side 65 -66