Kapittel 9 Klima forandringer. Klimaet forandre sig  Drivhusgas forbruget stiger næsten i alle lande  I udviklningslandene stiger co2 udslippet især.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Skal forbrugernes adfærd eller luftfartens regulering ændres? Jacob Sørensen, NOAH Bæredygtighed DGI-byen, 23. november 2011.
Advertisements

PEST Analyse værktøj.
- Nordens reneste energiforsyning
Globale økosystemer.
”Maden udgør en tredjedel af det samlede CO2-udslip pr. indbygger.”
Udviklingsøkonomi Finn Tarp Økonomisk Institut Københavns Universitet Introduktion til BA-opgaven 5. september 2007.
InnoCamp Design af fremtidens selvforsynende Smarthouses Jonas Rasmussen & Anne B. Holm Innovationscenter, DONG Energy A/S.
CO2-reduktioner gennem energibesparelser i erhvervslivet Christian Stege, Energistyrelsen IDA Energi den 26. januar 2010.
Klima og bæredygtighed
Jørgen Birk Mortensen Samfundsøkonomiske perspektiver på energiinvesteringer i byggeri og renoveringer. Oplæg ved Gate21 konference den 31. august 2010.
Det er over 20% af vores totale udledning af drivhusgasser
Vedvarende energi til husstande
Geografi mellemniveau
Kredsweekendkonference Dato: 26. og 27. oktober 2012 i 8
- OG SPAR PÅ MILJØET Køb Lokalt. MANGE AF DE RÅVARER DU DAGLIGT BENYTTER ER TRANSPORTERET HUNDREDVIS AF KILOMETER, ENTEN MED SKIB, FLY ELLER PÅ MOTORVEJ.
Hvilken form for aftale vil der blive indgået til klimatopmødet i København?
1 Opfattelser af klima og energi Befolkningsundersøgelse februar 2011 Udført af Epinion for Det Økologiske Råd, Greenpeace, WWF Verdensnaturfonden, Vedvarende.
Målsætninger på klima- og energiområdet
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
Kommunikation / it.
Landbrug og fødevarer Vand Klima Global opvarmning Landbrug i DK og EU
Undervisning Klasseundervisning Elevernes oplæg Fælles læsning
Energioptimering af boliger
GMO og fødevarer Erling Jelsøe
Træk af miljødebattens historie:
1 Peter Nedergaard, professor i statskundskab, Københavns Universitet Otte udfordringer for verdens klimapolitik – og EU og.
Sommer hele året? Den anden bolig og forbruget Oplæg på Dansk Byplanmøde, 2012, Kirsten Gram-Hanssen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet.
1 Drivhuseffekten Lys kan opfattes som bølger
Intelligent energi – intelligente markedsmuligheder
Klimaændringer – kort version
”MODEL SØPASSAGEN” - En model til hvordan også INDSÆT FORENINGSNAVN HER kan blive et CO2-neutralt sted.
Undervisning Klasseundervisning Elev oplæg Fælles læsning Fig. Beskrivelse (analyse) Opgaveløsning Film og efterfølgende diskussion Gruppearbejde Laboratorium.
Men vi kan godt gøre en forskel.
Synopsis: Klima Hvilke former for politisk deltagelse har den største indflydelse på folks holdning til klimaspørgsmål?
Nitrogen (N2) % Oxygen (O2) % Argon (Ar) % Carbon dioxide (CO2) %
Reformer og retfærdighed Der er en del ulande der udnytter godt af landbrugspolitikken. I Ægypten importeres fødevarer og nyder godt af de lave verdensmarkeds.
Klimaændringer og udledning af drivhusgasser
Klimaforandringer Kapitel 9
Michael Svane SummIT 18.maj 11 Summit IT som vækstmotor Hvor står transportbranchen ? v/branchedirektør Michael Svane, DI Transport.
DIIS ∙ DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Udvikling, bistand og forretning Lars Engberg-Pedersen 6. november 2009.
Kapitel 15 VÆKST OG/ELLER BÆREDYGTIG UDVIKLING ? – målkonflikt i den økonomiske politik?
Konference om Grøn Transport DI – den 25. november 2009 CO 2 -tiltag her og nu Center for Grøn Transport v/direktør Henning Christiansen, Færdselsstyrelsen.
Jeg vil starte med at fortælle om mit emne, og snakke lidt om min problemformulering Så vil jeg fortælle noget om min fremgangsmåde.
Oplæg på workshop om teknologisk udvikling Procesindustriens årsmøde d. 26. marts 2006 Susanne Kuehn Hvordan møder en energitung virksomhed samfundets.
Baggrunden for en ny international aftale EUROPEAN COMMISSION FEBRUARY 2009 Klimaforandringerne.
EU’s klimapolitik. Dagens program 1.EU og de internationale forpligtelser 2.Handel med CO2-kvoter 3.Aktører 4.Energi 5.Overordnede spørgsmål.
3. session Prioritering af fremtidens arealanvendelse i Danmark
Flere vækstiværksættere i Danmark Oplæg på rådgiverkonference den 20. november 2008 V/ Lars Nørby Johansen Formand for Danmarks Vækstråd.
EU’s mål På vej mod en fremtid med større forsyningssikkerhed.
Internalisme, eksternalisme og Kontekstulisme
Tværfaglig undervisning
Hvad gør EU for klimaet? Jeppe Gents Europa-Kommissionen,
5. Den fattige i verden Britt, Louise, Stella og Michael.
Fremtidige tiltag til reduktion af DHG fra landbruget Ulla Blatt Bendtsen, Funktionsleder, Miljøstyrelsen Klimaændringer og CO2-målenes betydning for fremtidens.
Udledninger og råderum
Kapitel 9 Klimaforandringer
Samfundsmæssige betydning af klimaændringer indenfor landbruget Brian H. Jacobsen, FOI, KU (KVL)
Trafikdage på Aalborg universitet 28. august 2006 Special session: Kørselsafhængige afgifter for tunge køretøjer Ole Kveiborg Danmarks Transportforskning.
Natur i forandring Prøveeksamen.
Sådan reduceres udledningen af drivhusgasser fra landbruget
Kan landbruget reducere udledningen af drivhusgasser?
AD-AS – Det mellemlange sigt
Økonomisk globalisering
Driftsøkonomiske Muligheder for en Reduceret Pesticidanvendelse Indlæg på 1. Danske Planteavlskongres 2004 Jens Erik Ørum FØDEVAREMINISTERIET FØDEVAREØKONOMISK.
Klimaforandringer.
Danfoss ligningen og dilemmakort CO 2 Emissions = GNP/Population Population  Energy/GNP CO 2 /Energy  
Vindmølleenergi.
Global opvarmning Noter.
AT: Havet - livgivende, dødbringende, legendeskabende.
Klimapolitik: Kommer den bilbranchen ved?
Præsentationens transcript:

Kapittel 9 Klima forandringer

Klimaet forandre sig  Drivhusgas forbruget stiger næsten i alle lande  I udviklningslandene stiger co2 udslippet især  18 % af co2 udslippet udgør ødelæggelsen af regnskoven.

Den tidligere miljø debat  Efter anden verdenskrig og frem til 1972 så man naturen som uudtømmelig.  I 1972 blev nogle forskere til at kigge på jordens klima og miljø  I 1992 blev en klimatraktat en realitet.

Politikerne og miljøet  Hvert enkelt land tænker på sig selv  Samarbejde  Usa udgør 4% af verdens befolkning men 20 % af verdens co2 udslip

Økonomisk betragtning  DK har været i stand til at stoppet vægsten af forssile brændstoffer  Simon kuznet’s teori

Kyoto-aftalen  Blev indgået i 1997  Co2 skulle reduceres med 5% 

Markedsfejl og free-riders  Jo mere vi producere jo mere forurener vi  Afgifter på co2 tung produkter  Free riders  Forskernes meninger

EU går videre med kvoter  De to sektore  Handel med kvoter  Forflytning af virksomheder

EU som First mover   2008 klimapakken  Co2 udslippet er steget med 28% fra  Transport 25%  Skibs og flyfart står for 5% og 2% co2

Fiaskoen i KBH  Klimatopmøde i København  Redusering af drivhusgasser med 50%  FN  Vindmølle projekter.

Problemformulering  Vi vil beskæftige os med emnet Klimaforandringer. Vi vil komme ind på emnet fra en samfundsfaglig synsvinkel. I opgaven har vi valgt at lægge vægt på de klimaforandringer vores jordklode har været udsat for via global opvarmning.  Hvordan påvirker klimaforandringerne menneskene, dyrene og plantelivet?  Hvordan kan man bedst forhindre de negative effekter af klimaforandringerne?

Emne  Kyoto-protokollen  Topmødet i København  Klimaets forandring  Politikerne og miljøet  Økonomiske konsekvenser af klimaforandringer  Investeringer i CO2 reducering