KVALITET OG REFLEKSIVITET I DET HYPERKOMPLEKSE BIBLIOTEKET I UNIVERSITETS- OG HØJSKOLEPÆDAGOGIKKEN Lars Qvortrup Lillehammer 25. oktober 2007

DISPOSITION Reinventing (redescribing) ”quality” Reinventing (redescribing) ”the library” And making the connection

REINVENTING (REDESCRIBING) QUALITY

From ”ontology” (quality as a quality of the world/the thing) To ”epistemology” (quality as a quality of the observation of the world, i.e. an observation-dependent phenomenon)

REINVENTING (REDESCRIBING) QUALITY From ”ontology” (quality as a quality of the world/the thing) To ”epistemology” (quality as a quality of the observation of the world, i.e. an observation-dependent phenomenon) Thus: ”Quality” is a contingency formula. A way of managing complexity

REINVENTING (REDESCRIBING) QUALITY From ”ontology” (quality as a quality of the world/the thing) To ”epistemology” (quality as a quality of the observation of the world, i.e. an observation-dependent phenomenon) Thus: ”Quality” is a contingency formula. A way of managing complexity However: The paradoxicality of ”quality”. From normativism to reflectivism

REINVENTING (REDESCRIBING) QUALITY From ”ontology” (quality as a quality of the world/the thing) To ”epistemology” (quality as a quality of the observation of the world, i.e. an observation-dependent phenomenon) Thus: ”Quality” is a contingency formula. A way of managing complexity However: The paradoxicality of ”quality”. From normativism to reflectivism De-paradoxicalisation: Separation of cause and effect In space: Differentiation of quality institutions (Quality as speciality) In time: Differentiation of past and present (Quality as tradition)

THE LIBRARY From delivery of quality To delivery of quality management tools and competencies From taxonomy To folksonomy (reflective – autopoietic – taxonomy) The library as a learning facilitator

Reflective quality

WHAT: ”This is quality” Object Reflective quality

HOW: ”How can I enhance my performance quality?” Object Reflective quality

WHY: Why is ”quality” quality? I.e.: How is ”quality” defined, produced and measured?” Object Reflective quality

The cultural system of quality mgt. – traditions, norms, institutions, etc. Object Reflective quality

The system of reflective quality WHAT?HOW?WHY?CONDITION? SUMMATIVEFORMATIVESELF-CRITICALCULTURAL ”This is (has always been) quality” ”What can I use Q for?” ”How can I enhance QM?” ”Why is what you call ’quality’ quality?” ”How does it come about?” NORMATIVE (Pure reason) REFLECTIVE (Practical reason) META- REFLECTIVE (Aesthetics) CULTURAL (Metaphysics)

Pros and cons Pros: Quality has been taken out in the open (transparent) from being an inherent quality of the old professors Cons: From self-evaluation to a command-and-control-system, where cause and effect are disconnected

REINVENTING (REDESCRIBING) THE LIBRARY

Gabriel Naudé 1600 – 1653

Gabriel Naudé 1600 – Advis pour dresser une bibliothèque 1642 Bibliotheque Mazarine

Gabriel Naudé 1600 – Advis pour dresser une bibliothèque 1642 Bibliotheque Mazarine Alle forfattere – også kætterne Offentlig adgang ”En dannet, lærd og bogkyndig mand”

224 hovedbiblioteker, 428 faste filialer, 44 bogbusser 2004: 74,5 mio. udlån. 2 mio. aktive lånere. 2,5 mia. kr., netto. Danmark

224 hovedbiblioteker, 428 faste filialer, 44 bogbusser 2004: 74,5 mio. udlån. 2 mio. aktive lånere. 2,5 mia. kr., netto. - og offentlig tavshed og usikkerhed om fremtiden –Sociokulturelt værested? –Kulturhus? –Specialydelser? –Second life? Danmark

Medie- konvergens (digitalisering) Medie- divergens (bogens primat) Traditions- samfundet (det private bibliotek) Industri- samfundet (det offentlige litt. bibliotek) Samfundsudvikling og mediekonvergens Videnssamfundet (samfundsmæssige videnssystemer og -institutioner)

Medie- konvergens (digitalisering) Medie- divergens (bogens primat) Traditions- samfundet (det private bibliotek) Industri- samfundet (det offentlige litt. bibliotek) Videnssamfundet (samfundsmæssige videnssystemer og -institutioner) Samfundsudvikling og mediekonvergens GN

Medie- konvergens (digitalisering) Medie- divergens (bogens primat) Traditions- samfundet (det private bibliotek) Industri- samfundet (det offentlige litt. bibliotek) Samfundsudvikling og mediekonvergens GN ? Videnssamfundet (samfundsmæssige videnssystemer og -institutioner)

Biblioteket Biblioteket som institution - Et ”sted”? - Med bøger? Materialer? Faciliteter? - Der betjener… Borgere? Forskere? Studerende?

Biblioteket Biblioteket som institution - Et ”sted”? - Med bøger? Materialer? Faciliteter? - Der betjener… Borgere? Forskere? Studerende? Biblioteket som funktion - Synkront: forvandling af den individuelle observation til et punkt i et netværk af observationer - Diakront: forvandling af den individuelle observation til et punkt mellem fortid og fremtid - Ved hjælp af vidensorganisering, vidensmediering og videns- systematisering - Og ved hjælp af standardiseringer (i tid og rum) for obervationer: KVALITET

Baggrund

Kompleksitet Flere muligheder end man kan overskue: ”Fremmedkontingens”

Kompleksitet Flere muligheder end man kan overskue: ”Fremmedkontingens”

Kompleksitet Flere muligheder end man kan overskue: ”Fremmedkontingens” Vidensophobning

Hyperkompleksitet Kompleksitet Usikkerhed på egenkompleksitet: “Autokontingens” Flere muligheder end man kan overskue: ”Fremmedkontingens”

Hyperkompleksitet Kompleksitet Vidensrefleksion Usikkerhed på egenkompleksitet: “Autokontingens” Flere muligheder end man kan overskue: ”Fremmedkontingens”

Netværkskompetence Forøgelse af individets tilslutningskapacitet Individet som ”homo viator” Løsning: Netværkskompetence

Refleksionskompetence Enhver iagttagelse af verden indebærer: Fremmediagttagelse - og selviagttagelse Vilkår: Fra ontologi til autologi (erkendelsesparadoks) Løsning: Af-paradoksalisering

Ren fornuft: Informations- og vidensarkitektur

Praktisk fornuft: Moralske, politiske og kulturelle ydelser Ren fornuft: Informations- og vidensarkitektur

Æstetisk fornuft: Form og fremtræden Praktisk fornuft: Moralske, politiske og kulturelle ydelser Ren fornuft: Informations- og vidensarkitektur

Æstetisk fornuft: Form og fremtræden Praktisk fornuft: Moralske, politiske og kulturelle ydelser Ren fornuft: Informations- og vidensarkitektur

…AND MAKING THE CONNECTION

Studiekompetencer og vidensformer

Empiri

Studiekompetencer og vidensformer Empiri Metode

Studiekompetencer og vidensformer Empiri Metode Teori

Studiekompetencer og vidensformer Empiri Metode Teori Metafysik

Studiekompetencer og vidensformer Sag

Studiekompetencer og vidensformer Sag Hum Samf Nat Fag

Studiekompetencer og vidensformer Sag Hum Samf Nat Empiri 2.Metode 3.Teori 4.Videnskabsteori/ metafysik Fag Refleksions- niveau

Studiekompetencer og vidensformer Sag Hum Samf Nat Empiri 2.Metode 3.Teori 4.Videnskabsteori/ metafysik Fag Refleksions- niveau Biblioteket: Læringsressourcer Læringshåndtering Læringsinfrastruktur

Informationskompetencer og mediedannelse

Informations- og mediesocialisering

Informationskompetencer CIO Innovation Forum

Informationskompetencer CIO Innovation Forum

Mediekompetence Videnskompetence Informationskompetence

Informationskompetencer og mediedannelse Homme (det private menneske) Den private mediebruger Portfolio som selviscenesæt-telse Citoyen (det offentlige menneske) Den myndige medieborger Portfolio som offentligt disk.- medie Bourgeois (det arbejd. menneske) Den livslangt lærende arbejdstager portfolio til håndtering af selvtilrettelagt læring

Informationskompetencer og mediedannelse Homme (det private menneske) Den private mediebruger Portfolio som selviscenesæt-telse Citoyen (det offentlige menneske) Den myndige medieborger Portfolio som offentligt disk.- medie Bourgeois (det arbejd. menneske) Den livslangt lærende arbejdstager portfolio til håndtering af selvtilrettelagt læring

Informationskompetencer og mediedannelse Homme (det private menneske) Den private mediebruger Blogging, SMS... Citoyen (det offentlige menneske) Den myndige medieborger Wikipedia, surfing... Bourgeois (det arbejd. menneske) Den livslangt lærende arbejdstager Lærings- ressourcer...

Bibliotekstendenser, institutionsbiblioteker

Tendens 1: –Fra semiuafhængig organisation med fokus på håndtering af fysisk samling –Til åben, netværksbaseret organisation ind i institutionen og ud i det globale informationssystem

Bibliotekstendenser, institutionsbiblioteker Tendens 1: –Fra semiuafhængig organisation med fokus på håndtering af fysisk samling –Til åben, netværksbaseret organisation ind i institutionen og ud i det globale informationssystem Tendens 2: –Fra generel informationsleverandør –Til individualisering og personalisering af vidensadgang

Bibliotekstendenser, institutionsbiblioteker Tendens 1: –Fra semiuafhængig organisation med fokus på håndtering af fysisk samling –Til åben, netværksbaseret organisation ind i institutionen og ud i det globale informationssystem Tendens 2: –Fra generel informationsleverandør –Til individualisering og personalisering af vidensadgang Tendens 3: –Fra vidensdepot –Til ”Learning Ressource Centre”

Bibliotekstendenser, institutionsbiblioteker Tendens 1: –Fra semiuafhængig organisation med fokus på håndtering af fysisk samling –Til åben, netværksbaseret organisation ind i institutionen og ud i det globale informationssystem Tendens 2: –Fra generel informationsleverandør –Til individualisering og personalisering af vidensadgang Tendens 3: –Fra vidensdepot –Til ”Learning Ressource Centre/facility” Tendens 4: –Fra monomediale til multimediale tjenester

Højskole- og universitetsbibliotekarer: Kompetencekrav

De mange biblioteksformer –Videnshåndtering –Multimedialitet –Netværksoperatør

Højskole- og universitetsbibliotekarer: Kompetencekrav De mange biblioteksformer –Videnshåndtering –Multimedialitet –Netværksoperatør Den digitale formidling af kulturarven

Højskole- og universitetsbibliotekarer: Kompetencekrav De mange biblioteksformer –Videnshåndtering –Multimedialitet –Netværksoperatør Den digitale formidling af kulturarven Styrkelse af de studerendes informationskompetencer og mediedannelse

Højskole- og universitetsbibliotekarer: Kompetencekrav De mange biblioteksformer –Videnshåndtering –Multimedialitet –Netværksoperatør Den digitale formidling af kulturarven Styrkelse af de studerendes informationskompetencer og mediedannelse Biblioteket som ”Learning Ressource Centre”

TAK