A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Ramularia - Hvad betyder den? Pesticidhandlingsplaner – Hvad kan vi lære af andre landes planer ? Lise Nistrup Jørgensen & Karen Eberhardt Henriksen Institut for Plantebeskyttelse og Skadedyr Flakkebjerg

Ramularia bladplet Symptomer på blade og aks

Smitteveje Vårbyg Vindspredte sporer Vinterbyg Frøbårne sporer eller mycelium Vindspredte sporer fra kornværter Bladfugtighed på øvre blade øger risikoen for angreb. PCR-metoder kan vise angreb 2-4 uger før symptomer Fysiologisk trigger eller stress sætter rubellin- produktion i gang og giver oxidativ stress og Ramularia- symptomer. Agerer som endophyt.

Rubellin Ramularia collo-cygniRubellin Rubellin* O 2 2- H 2 O 2. OH - (Plantecellegift) Vævsnedbrud Ramularia bladplet Lysenergi

% Ramularia i vårbyg Alliot eller Braemer % angreb

Ramularia/ Fysiologiske Pletter

Pollen og fysiologiske pletter

Radiation  2 typer skygge:  40% reduktion i lys- intensitet uden justering af spektrum  UV-beskyttelse uden modifikation af lys- intensitet Reduktion af lysintensiteten: UV-beskyttelse: Kilde: Arvallis, Frankrig

Effekt af solindstråling % symptomer Kilde: Arvallis, Frankrig

Angreb af Ramularia og fysiologiske pletter i Braemar 0,75 l Bell vs Ubehandlet

% bekæmpelse af Ramularia 4 vinterbygforsøg Halv dosering - udsprøjtet på vs % bekæmpelse

1/3 dosis i vårbyg (07343) % angreb af Ramularia - 2 forsøg

1/3 dosering af forskellige fungicider i vårbyg, behandlet på vs Brutto- og nettoudbytte hkg/ha - 3 forsøg

% Ramularia i Alliot 2004 – efter sprøjtning på vs % angreb

% Ramularia i vårbyg - Hvilken timing er bedst med Bell? 1 forsøg i Braemer – 2007 % angreb

Timing af bekæmpelse af Ramularia i vårbyg –2 forsøg Behandling i vårbyg %Ramularia vs Ramularia vs Udbytte og mer- udbytte Hkg/ha Ubehandlet 0,5 Bell gs 32 0,5 Bell gs 39 0,5 Bell gs 55 0,5 Bell gs 65 2 x 0,75 Bell Gs ,8 1,9 0,3 1,7 0,2 30,7 11,8 2,9 2,2 11,8 1,1 51,0 4,1 6,1 5,1 5,5 8,4 Antal forsøg LSD95 2 2,2

Dårlig sammenhæng mellem bekæmpelse og merudbytte %fysiolo- giske pletter %Ram ularia Udbytte og mer- udbytte Hkg/ha Ubehandlet 0,75 Acanto prima 0,25 Acanto + 0,2 Proline 0,25 Amistar + 0,25 Zenit 0,75 Bell 0,375 Acanto prima/ 0,375 Bell 38,8 24,9 20,2 21,7 9,1 9,5 23,4 14,6 13,1 14,5 6,3 5,5 45,1 7,1 10,8 10,0 10,6 11,2 LSD 95 2,3 Gns af 6 sorter i 2 forsøg i 2007

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Udbytte hkg/ha Franske forsøg med Ramularia - 2 forsøg % Ramularia ubehandlet Kilde: Arvallis

Vårbygsorters modtagelighed over for Ramularia Ikke MLO sorter

Konklusion om Ramularia  Meget almindelig i de senere år  Vanskelig at adskille fra fysiologiske pletter / pollensvidninger  Vanskelig at forudsige - endophyt  Effektive fungicider findes  Bell, Proline, Opera  Timing mellem vs bedst  Relativ svag sammenhæng mellem bekæmpelse og merudbytte

A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Pesticidhandlingsplaner i andre lande

Baggrund  Danmark har haft planer siden 1986  Hvad skal der ske i 2008?  Hvad siger EU?  Hvad kan vi lære af udlandet?

EU’s rammedirektiv om Den Tematiske Strategi  Stadig til diskussion  Indeholdende elementer er:  Etablering af nationale planer for risikoreduktion  Obligatorisk check af sprøjter og standardisering af sprøjter  IPM-standarder defineres  Bedre statistiske opgørelser af forbruget  Mange lande har lavet konkrete handlingsplaner

Hollands handlingsplaner - Fokus på miljøpåvirkningen  Hvert aktivstof har en værdi = “pollution points” for miljøeffekter på:  Udvaskning til grundvand  Vandorganismer  Jordorganismer  “Pollution points” er beregnet på basis af registreringsdata  Som eks: Miljømålsætningen for fungicider til bekæmpelse af skimmel i kartofler er 75% reduktion inden 2012  Systemet fungerer, så landmanden kan vælge de mindst skadelige midler

Udvikling i miljørisikoen i kartofler Overfladevand Jord Mobilitet

AT reducere risikoen forbundet med brug af pesticider AT reducere intensiteten af pesticider til det nødvendige At reducere andelen af produkter, som har MRL- overskridelser, til mindre end 1% Målsætninger i den tyske handlingsplan fra 2004

Fordeling og mening med referencegårde i Tyskland Levere årlige data på forbrug af pesticider målt i BI Levere baggrundsinformation om, hvorfor der var behov for pesticiderne Foreslå mulige reduktions- potentialer for fremtiden

Behandlingshyppigheden (BI) for fungicider i hvede i forskellige tyske regioner/2000 (NEPTUN) Region TI  Ostholsteiner-Mecklenburger Küstenland2.00  Oberbayerisches Hügelland1.98  Detmolder-Waldecker Hügelland1.88  Münsterland1.78  Ostbrandenburger Platten0.79  Westbrandenburgische Ebenen0.59  Südbrandenburgische Niederungen0.46  Tyskland1.39

Vurdering af den tyske risiko- indikatormodel SYNOPS Baseret på salgsdata og estimering af sprøjtede arealer SYNOPS-modellen beregner eksponering for hver indikator : Regnorme og bier indgår i det terrestiske miljø, Daphnia, fisk og alger indgår i det akvatiske miljø SYNOPS beregner risikoindeks ved at relatere til en baseline (værdier fra 1987)

SYNOPS: Resultater

Beregning af risikoindeks i Sverige

Elementer i handlingsplaner Aktivitet DKDNLFUKIBSA Reduktions- mål xx (X) x Miljømål xxxx Sundheds- mål xx Pesticidafgift xx IPM-støtte- ordninger xxxxxxxxx Sprøjte- journal x(X)xxX x Uddannelse af sprøjteførere xxxxxxxxx

Forbrugsreduktion eller risikoreduktion!  De fleste går efter risikoreduktion, ikke forbrugsreduktion  Fokus på direkte målbare parametre  reduktion af rester i afgrøder  mindre pesticid i f.eks. overfladevand  Frivillige ordninger dominerer  EU-støtten bruges som IPM-lokkemad i visse lande

Opsumering  Mange aktiviteter er sat i gang i flere lande  DK har været brugt som rollemodel  BI god til måling af forbrug  BI ikke som indikator af miljø  Tid til at vi kan lære noget af de andre  Elementer der kunne overvejes  Brug af mere nuancerede miljøindikatorer i stedet for BI  Fokus på minimering af restkoncentrationer  Promovering af IPM-ordninger

Svampebekæmpelse i hvede i andre lande  Sygdomsangreb i EU  Store fællesnævnere på sygdomssiden  Store forskelle på sygdomstryk  Få fælles sorter  Midler og strategier  Alle bruger reducerede doseringer  De midler, vi bruger, er ikke så forskellige  Samlede BI og omkostning til kemi varierer  DK 0,6-0, kr  Frankrig0,9-1, kr  UK1,7-2, kr  Tyskland1,1-1, kr  Indsatsen vil stige pga. stigende kornpriser