Samfundsvidenskab Hvad er samfundsvidenskab? Samfundsvidenskabs empiri, teori og metode.

Hvad er samfundsvidenskab? Ifølge Encyklopædien: ”…den del af videnskaben, som beskæftiger sig med en række aspekter af menneskeskabte fællesskaber, samfund, fx sociale, økonomiske og politiske forhold”

Men hvad betyder det? Dækker over en række fag, der alle beskæftiger sig med samfundet! Statskundskab Erhvervsøkonomi Økonomi Sociologi Etnologi Pædagogik Historie?      I gymnasiet samlet i faget Samfundsfag.

Hvorfor har vi samfundsfag? Ifølge bekendtgørelsen: Samfundsfag A Sociologi: Identitetsdannelse og socialisation Massemedier og politisk meningsdannelse Social differentiering, kulturelle mønstre, social mobilitet og samfundsforandring. Politik: Politiske grundholdninger, herunder konservatisme, liberalisme og socialisme. Politiske skillelinier og vælgeradfærd. Magt- og demokratiopfattelser nationalt, regionalt og globalt, herunder betydningen af retssystemer. Forskellige typer politiske systemer, herunder EU

Hvorfor har vi samfundsfag? Økonomi: Velfærdsprincipper, herunder stat, marked og civil samfund. Typer af goder og økonomiske styringsprincipper, herunder bæredygtig udvikling. Makroøkonomiske sammenhænge, målkonflikter og styring nationalt, regionalt og globalt. International politik: Danmarks suverænitet og handlemuligheder. Aktører, magt, sikkerhed, konflikter og integration i Europa og internationalt. Globalisering og samfundsudvikling

Samfundsvidenskabs empiri, teori og metode  Erfaring eller data Metode: Forskellige metoder til at indhente oplysninger om samfundet. Kvalitative; baseres på oplysninger indhentet i ord, eks. Dialog og interview Kvantitative; baseres på oplysninger indhentet i tal, eks. Spørgeskema og statistik.

Samfundsvidenskabs empiri, teori og metode Fælles for begge er at oplysningernes holdbarhed og kvalitet afgøres ud fra; Validitet (Gyldighed); Gyldighed om undersøgelsen faktisk undersøger det man vil undersøge. Reliabilitet (Pålidelighed); Pålidelighed kan man stole på undersøgelsen. Eks. Om en spørgeskemaundersøgelse er repræsentativ. Om spørgeskemaundersøgelsen er udfyldt ærligt – anonym etc. Om andre undersøgelser viser det sammen.

Måder at drage slutninger på: Ud fra præmisser drages konklusioner Induktion bygger på empiri slutte fra iagttagelse til regler Deduktion bygger på logik udlede regler fra andre regler

Induktion 1 Almene, generelle slutninger ud fra empiriske fakta forudsætter kvantificering (udtrykke i tal; omsætte til målelig størrelse.) Eksempel: Præmis: Alle mennesker, vi har hørt om gennem verdenshistorien er døde. Konklusion: Vi er alle dødelige Vi kan aldrig være 100% sikre, eftersom empirien sjældent dækker fuldstændigt.

Induktion 2 realiabilitet og validitet Ved kvantitative undersøgelser skal man være opmærksom på Reliabilitet Er målingerne korrekt udført Når andre til det samme resultat? Validitet Undersøger man faktisk det, man ville måle? Eks.: kraniemålinger og intelligens

Deduktion Logiske slutninger er gyldige, hvis de er logisk sammenhængende men de er kun i overensstemmelse med virkeligheden, hvis præmisserne er det. Eksempel: Præmis 1: Alle mennesker har fire arme Præmis 2: Jeg er et menneske Konklusion: Jeg har fire arme

Den hypotetisk-deduktive metode Der opstilles hypoteser (antagelser) disse bruges som præmisser Deduktiv slutning ud fra præmisserne Undersøgelse af om empirien passer med slutningen. Her anvendes altså både empiri og logik.

Undersøgelse af hypoteser 1 Hypoteser kan verificeres, falcificeres (eller modificeres) Verificere: Vise at noget er sandt Falcificere: Vise at noget er falsk Modificere: Ændre

Undersøgelse af hypoteser 2 Det er ofte lettere at falcificere end at verificere. Derfor går mange videnskabelige bestræbelser ud på at falcificere hypoteser.

Samfundsvidenskabs empiri, teori og metode    Primus    Pålidelighed (Reliabilitet): Gentage målingen og få samme resultat? Gyldighed (Validitet): Måler vi det, som vi vil måle? Præcision (får vi den ønskelige detaljeringsgrad?) Objektivitet (vil andre med samme metoder komme frem til samme resultat?) Repræsentativitet (kan overføres til en større gruppe?)

Samfundsvidenskabs empiri, teori og metode  ”en eller flere påstande…, der giver en forklaring eller et svar på en situation eller et fænomen.” Specifik teori. Generel teori. Normativ: Hvordan noget - bør være  rettesnor Deskriptiv: Hvordan noget – er  beskrivende

Samfundsvidenskabs empiri, teori og metode Dette er ikke en pibe. René Magritte