1 Lijphart Præsidentskab vs. parlamentarisme 8. november 2005.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Demokrati og styreformer
Advertisements

Hvor meget bestemmer EU?
Det politiske system i Danmark
Den danske strukturreform
Bjarne Ibsen Professor, Forskningsleder
Oplæg på REUN årsmøde 2004 Hedvig Vestergaard
K-TEAM 1.
1 Peter Nedergaard: Hvad er vigtigt at vide om EU? Oplæg på konference den 22. marts 2011.
USA, ENGLAND & TYSKLAND Politiske systemer.
JOURNALISTHØJSKOLEN DANMARKS MEDIE- OG JOURNALISTHØJSKOLE Mediers behandling af kvinder og mænd og ligestillingsspørgsmål Anne-Marie Dohm Rektor.
Demokrati & Menneskerettigheder
Magten i Danmark Indhold Den parlamentariske styringskæde
EU-valgets store spørgsmål
Den europæiske union EU´s historie
6. Lektion: Ligestilling med politologiske briller
Folketinget Frisholm.
6 fortællinger om Europa
Europæiske Union, som den så pænt heder nu.
 1800tallet og frem til 1920erne Sociale problemer i industrialiserede byer -> små velfærds-tiltag Frygt for revolutioner -> små velfærds-tiltag Fx aldersrente,
Forskellige former for magt
2. Kommissionen og lobbyismen 3. Lobbyisme i teori og praksis
Samfundslære: Styreformer
Valgsystemer (til holdundervisningen i uge 9 v/ Peter Nedergaard)
Enhed i arbejderbevægelsen - Det handler om magt.
1 Peter Mair ”Partisystemer” 1. november Disposition Typer af partisystemer Partisystemers struktur Forholdet mellem partisystem og afstemninger.
1 New Right September Hvordan skabes politik Supply side – fokus på staten som bestemmende aktør Demand side – fokus på grupper som bestemmende.
Eliteteori 2 4. oktober 2005.
Demokratiteori I 21. September a. Kriterier for en demokratisk proces Udgangspunkt for kriterier for en demokratisk politisk beslutningsproces:
USA’s tilblivelse.
DEMOKRATI SOM POLITISK ANSVAR – POLITISKE STRATEGIER ER NORDEN DEMOKRATIETS PARADIS?
Vi har haft demokrati i Danmark siden?
EU’s demokrati – hvem bestemmer? Gammel Hellerup Gymnasium 16. Januar 2014 Rasmus Nørlem Sørensen Oplysningsforbundet DEO.
Samfundslære – kapitel 4
Opsummering af statsteorier 11. Oktober 2005
Sted og dato (Indsæt --> Diasnummer) Dias 1 NYE MAGTHAVERE – NYE UDFORDRINGER ”Læring i et Nyt Europa” Tirsdag d. 4 november 2014 Post.doc Julie Hassing.
Uddrag af politiske principprogrammer
6.lektion: Folketing og regering – hvem kontrollerer hvem?
Hvorfor er valgsystemer interessante. De påvirker bl. a
SAMFNU Demokrati og menneskerettigheder 1.Demokratidefinitioner 2.Fordele og ulemper ved direkte og repræsentativt demokrati 3.Kriterier for demokrati.
1 & 2 lektion: Samfundet og samfundsfag – hvad er det?
Politik i teori og praksis 1
Hvem har magten ? Og har de også magten til at udøve magtmisbrug ?
Kapitel 2: Demokrati Demokrati (folkestyre) er blevet set både som en måde at tage beslutninger på og som en livsform. I Danmark tages disse beslutninger.
Industrialisering & systemskifte
Social kapital som internationalt konkurrenceparameter – den danske model på virksomhedsplan FAOS-seminar 19. maj 2008 FAOS Sociologisk Institut Københavns.
Den økonomiske krise i EU Rasmus Nørlem Sørensen Gefion Gymnasium 27. januar 2012.
Danmark i EU og EU’s fremtid
Introduktion til Den Kolde Krig
Samfundsfag Frisholm. Indhold Økonomi Sociologi Politik.
Kapitel 1 Politikindledning.
Hvem skal have magten og hvor meget skal den være spredt?  Danmark og de andre  Styreformer  Problemer i udvalgsstyret  Reformer i andre lande  Strukturkommisionen.
Politiske partier Jan Christiansen Sosufyn
Landsorganisationen i Danmark Velkommen til LO. Landsorganisationen i Danmark FAKTA LO’s medlemsforbund har ca. 1,1 millioner medlemmer Ca offentligt.
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Lov ” med lov skal land bygges” Jan Christiansen Sosu Fyn.
Historien/Baggrunden for EU-samarbejdet 1951: Traktaten om Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab - At skabe fred i EuropaDet Europæiske Kul- og Stålfællesskab.
Folketinget JAN CHRISTIANSEN SOSU FYN. Folketinget og opbygning – De politiske partier i Folketinget er opbygget på forskellige måder.
En lille morgensang
EU Nørre Aaby realskole Mads Torp Skafte Jespersen
Hvor meget bestemmer EU?
Hvorfor er valgsystemer interessante. De påvirker bl. a
AS uge 17/2017 Parlamentarisme og vælgeradfærd v/ Peter Nedergaard
Frankrigs Europapolitik under Hollande – holder den fransk-tyske akse?
Kan EU gøres demokratisk?
Vælgerne og EU Parlamentarisk kontrol med EU
Hvad er EU’s demokratiske udfordringer?
Tryghed, velfærd og social stabilitet
Europa-Parlamentet og EU’s demokrati
Hvordan underviser man i EU – og danner nye medborgere
Europa-Parlamentet – folkets stemme
Præsentationens transcript:

1 Lijphart Præsidentskab vs. parlamentarisme 8. november 2005

2 Analyseniveau Institutionelt – de forfatningsgivne rammer –Hvilke institutionelle rammer skaber det bedste demokrati?

3 Hvad er et godt demokrati? Stabilitet Flertals repræsentation Graden af valgdeltagelse Niveau af vold (økonomisk vækst) (fleksibilitet og handlekraft)

4 Udøvende vs. lovgivende magt 1. Præsidentskab (US) 2. Parlamentarisme (UK) hvorvidt regeringen (kabinettet) er afhængig af parlamentets tillid

5 Tre kriterier 1. Varigheden - præsidentskabsperiode er fast 2. Valgprocessen – præsidentskab er valgt direkte af folket, hvorimod en statsminister er valgt af parlamentet (folkevilje vs den repræsentative vilje)

6 Tre kriterier 3. Suveræn - parlamentariske systemer har kollegiale forum (hvor statsministeren ofte er ligemand ift koalitionspartner og andre ministre), hvorimod præsidentskabet ledes af en person (kan også ses i hvorvidt at præsidenten betragtes som statsoverhoved, mens statsministeren blot er regeringsleder (kongen))

7 Fordele ved præsidentskab Stabilitet (fastsat tidsforløb) Høj demokratisk legitimitet (direkte valgt) Klar magtadskillelse og derved større restsikkerhed for borgerne (adskiller den udøvende og lovgivende magt)

8 Ulemper ved præsidentskab Executive legislative deadlock – magtkamp frem for samarbejde Præsidentskab skaber ufleksibilitet ift politiske skift (pga den faste periode) Polariserer (”vinderen tager det hele”) Hvis lande er meget splittede i forskellige cleavages er dette et problem

9 Semipræsidentielt styre Både en folkevalgt præsident og en parlamentarisk udpeget regering (Østrig, Island, Irland) –Her er præsidenten svag ift parlamentet Spg om præsidenten har en ceremoniel eller udenrigspolitisk rolle (overpartisk mægler) En skifte mellem præsidentskab og parlamentarisme, jf. cohabitation i Frankrig afhængig af om præsidentens parti har flertal i parlamentet i den 7-årige periode