Noemi Katznelson, Tendenser der modarbejder 95 pct. målsætningen og fører til øget polarisering Forventningseksplosion – alt skal være godt.

Slides:



Advertisements
Lignende præsentationer
Den gode Klasse Forældresamarbejde 1. Møde i klassen.
Advertisements

Unges trivsel og mistrivsel En udfordring for både unge og voksne
Ung i DK - muligheder og risici
©Jenny Bohr – Til underviserne Her er valgt at vise filmen ”et liv i kaos”. Hvis kursisterne er unge, kan man vælge en anden film eks. ”det.
Undervisningsmiljø undersøgelse fase 2
Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene… - Nogle få perspektiver på ungdoms- og foreningsliv i en ”synes godt om”-kultur København 3.decemberr.
Det svære liv i en sportstaske
Den svære ungdom Om unge i gråzonen.
Hvordan har du det? 2010 | Unge Disposition • Datagrundlag for HHDD2010 – unge • Fysisk helbred/trivsel - Selvvurderet helbred • Psykisk.
Vingsted den 4. november 2011 Peter Westmark
Læringsmiljø på hhx; kvaliteter og udfordringer Temaoplæg 2: IKT i undervisningen på hhx DEA, 13. Oktober 2010 Ph.d.-stipendiat, Arnt Louw Vestergaard.
Seksuelle overgreb mod børn i Danmark
Noemi Katznelson, Vejen mod de 95 pct. – en erfaringsopsamling fra projektet Ungdomsuddannelse til alle DEL I – Omhandler det landspolitiske.
Psykoedukation til unge i OPUS
Temperatur på unges motivation Oplæg på CeFu-konference
Uddannelsessystemet Paradokser og muligheder
Fra en børneforkæmpers perspektiv. Børns sorg er et voksent ansvar OmSorg.
God trivsel = God læring
Netværksgrupper for 7.–9. kl. i UU Skive •Den politiske målsætning er at 95% af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse. •De unges muligheder.
Hvordan kan undervisningen vitalisere / re-vitalisere de unges
En øget polarisering fordi.. •Udviklingen mod voksendom stadig mere kompleks – mange arenaer kræver identitetsarbejde – ”hvem vil jeg være” •”Det hele.
Min hobby Fornuftig og relevant tekst af emnet:
Identitet – hvem er jeg ?.
Mental sundhed i skolen
VOFF konference april 2011 Hvad sker der i klasserummet? De sociale og faglige relationers betydning for fastholdelse 27. April 2011 Susanne.
All You can do is tickle it, and see how it jumps
Hvem kommer på Perron 3 Hvilken profil har de? Hvad har fået dem til at komme?
Børns kompetenceudvikling (SDQ) og social baggrund
Problemliste Listen laves vilkårligt – herefter udvælges det problem der har 1. prioritet
Fortællinger fra kanten
Teenage Coaching Dagnæsskolen.
En fejl af stor betydning...
Hvilke rusmidler appellerer til de unge?
Hold fast, hold ud eller hold igen
Hvordan passer jeg på mig selv ?
- En rigtig god idé! Bevægelse i hverdagen på Høje Gladsaxe skole
DE UROLIGE BØRN OG RUMMELIGHED PSYKIATRIFONDEN ’Psykiske problemer og sygdomme i skolen John Aasted Halse.
Mental sundhed I skolen trivsel, selvværd og robusthed
Deltagelse og fastholdelse i et skole- og ungdomskulturelt perspektiv på erhvervsuddannelserne Peder Hjort-Madsen, Center for Ungdomsforskning, Aalborg.
Nyborg kommune Brugerundersøgelse på Skoleområdet 2014 DANEHOFSKOLEN
Tema 5: Relationer og kommunikation Psykoedukation til patienter med emotionelt ustabil personlighedsstruktur.
Børns omsorgssituation og trivsel
Den svære samtale PsykiatriFondens Børne- og UngeProjekt.
Hvad vej skal vi?. Unge Med Anden Etnisk Baggrund End Dansk UMAEBED.
Ungdomsliv - individualisering, kommercialisering og standardisering
HUSK BILLEDE Foredragsaftnens tema
Workshop 1 Forskningsprojektet Ind i undervisningsrummet på EUD.
Sårbarhed hos børn og unge
Børn og unge som er pårørende til selvmordsadfærd eller som er efterladte efter selvmord. Hvordan hjælper vi dem? Ved Elene Fleischer, PhD
Hvem er HF-kursisterne og hvordan kan vi motivere dem?
Forældre som ressource i skolen. Konceptet tager udgangspunkt i:  At forældre er en ressource  At skabe forældre og netværksdannelse  Fælles holdninger.
Børn og unges sociale liv online Hvilken rolle spiller forældrene?
Børn og unges sociale liv online
Skoleparathed Sunds skole.
Hvad bestemmer sundhed og trivsel hos teenagere Anette Johansen, Søren Rasmussen, Thomas Hansen & Mette Madsen.
Disposition Præsentation af emne Mobning
Største uddannelsespolitiske udfordring Uddannelsessamfundet hægter potentielt ca. 20 % af i overgangen til ung.udd. 28 % får ikke en erhvervskompetencegivende.
Oplæg om mentor og tutorordningen mm. i hg-afdelingen på Skive Handelsskole Klasselærerkursus d. 10/
Hvilken indflydelse har forældre på elevernes trivsel og læring?
Iselingeskolen Elevevaluering 25. og 26. oktober årgang 87 elever.
HJÆLP TIL FAMILIER Lavet af: Sofie, Daniel G, Amr, Sophia.
At være søskende… At være søskende i en familie med et anderledes, sygt eller handicappet barn. At være søskende til et barn med AD/HD.
Velkommen til forældremøde = 5 Når børnene … … har mange i klassen, som de kan lide at være sammen med. … oplever et godt sammenhold … har tillid.
Når det perfekte bliver det normale Niels Ulrik Sørensen Brandbjerg Højskole 18. marts 2016.
Ungdom og efterskole To oplæg fra Cefu Tilde Mette Juul + Niels Ulrik Sørensen ÅRSMØDE EFTERSKOLERNE 2015.
Når det perfekte bliver det normale Niels Ulrik Sørensen Middelfart 7. september2015.
SSP Køge 1 Aftens program Intro om SSP, samt formålet med i aften Opdeling i grupper (dilemmakort) ej være sammen med egen familie) Find 3 ting, som gruppen.
Ungdomsliv.
”Unge, motivation og robusthed”
Unges udsathed i forandring?
Præsentationens transcript:

Noemi Katznelson, Tendenser der modarbejder 95 pct. målsætningen og fører til øget polarisering Forventningseksplosion – alt skal være godt Flere unge farer vild i en ekspanderende ungdomsfase En opdragelseskultur under forandring – fra forældre til coach/supporter Polarisering Nye marginaliseringsformer – maveplaskerne og industriarbejderne

Hvordan er dit liv lige nu – sådan alt i alt? 83,3 %: ’godt’ eller ’meget godt’ 13,6 %: ’hverken godt eller dårligt’ 3,1 %: ’dårligt’ eller ’meget dårligt’ (Trivselsprojektet, CeFU, igang) Noemi Katznelson,

Flertallet af unge i DK er glade for deres ungdomsliv De fleste har et godt forhold til deres forældre – mere risikoadfærd blandt de, der ikke har det De fleste har gode sociale relationer til jævnaldrende – mere mistrivsel blandt de, der ikke har det De fleste er trygge i fritiden både i byrum & på nettet – men en del har oplevet trusler eller værre mobning De fleste unge giver selv udtryk for, at de trives Noemi Katznelson,

Minoritet, især drenge, har tegn på (udadvendt) mistrivsel: alkohol, stoffer, kriminalitet osv. Minoritet, især piger, har tegn på (indadvendt) mistrivsel: kropsrettet, selvskade, stress, lavt selvværd, nedtrykthed osv.(diskrete problembærere) Kønnene nærmer sig dog hinanden i problemadfærd Svært at tale med andre om personlige problemer & mistrivsel – og især for dem der har mest brug for det Unge i gråzonen mellem trivsel og mistrivsel

Der er jo mange jobs man kan være i dag. Jeg er helt blank. Der er så mange fag, kreative fag. Tømrer, snedker, murer, du kan bare blive ved derudaf. Tegner. FUCK Niklas 17 år Hvad er den største udfordring i dit liv? Skolen og tanken om at jeg i en alder af 16 år skal bestemme hvad jeg vil resten af mit liv. Pige 16 år Uddannelsesvalget er svært & opleves som et pres for mange unge Noemi Katznelson,

Unge der udfordrer Unge der står af videnssamfundet Unge der er ’svære at nå’ Unge med uddannelsesfremmede baggrunde Noemi Katznelson,

Risikomarkører for unge i farezonen Unge der oplever at være ensomme Unge hvis far ved lidt om uddannelse Unge hvis faglige standpunkt er svagt Unge med lang transport til uddannelse Unge der er tilbøjelige til at vælge 10 klasse Noemi Katznelson,

Hvem går unge til, hvis de har personlige problemer Alle  Mine venner Mine forældre Andre voksne fx lærer, pædagog læge, psykolog (Trivselsprojektet, CeFU, igang) Noemi Katznelson,

Hvad kan vi gøre for at få (endnu bedre??) kontakt til de unge der har brug for hjælp? Noemi Katznelson,

I dialog med gråzoneunge Fokus på de unges uddannelsesdeltagelse – ikke på deres problemer (det fælles tredje) Skab dialog med unge om ungdomslivet krav og udfordringer, fx krav om at være og fremstå som en succes Fokuser på den sociale integration og kvaliteten af unges relationer Vær opmærksom på unge, der aldrig er med i de sociale sammenhænge, der er i og udenfor uddannelsessammenhængen Fokus på kvalificering af (alle) unge til at tackle skift i ungdomslivet er nødvendigt Vær opmærksom på om unge har andre unge og voksne, de kan snakke med hvis de har problemer eller er kede af det Noemi Katznelson,

Hvad kan gøres i relationen? Hav blik for adfærdsændringer Tag initiativ til kontakt Skab et rum for dialog Stol ikke blindt på forældrene Noemi Katznelson,